320 likes | 454 Views
Kommunikation/IT. Informationssøgning. Informationssøgning. Hvad er informationssøgning? Hvornår har man brug for informationssøgning? Hvornår har I brug for informationssøgning? Hvor kan man lave informationssøgning. Informationssøgning. Hvor kan man lave informationssøgning Biblioteket
E N D
Informationssøgning • Hvad er informationssøgning? • Hvornår har man brug for informationssøgning? • Hvornår har I brug for informationssøgning? • Hvor kan man lave informationssøgning
Informationssøgning • Hvor kan man lave informationssøgning • Biblioteket • Research (lav din egen information) • Telefonen • Internettet
Biblioteket • Avisartikler • Tidsskrifter • Bøger • Internettet og genveje • Bibliotekar
Research (lav din egen information) • Hvad vil du undersøge? • Hvordan kan man undersøge det? • Hvor mange personer skal bruges? • 2 former for research: • 1. Kvantitativ research • Spørgeskemaer, statistik • Bred viden, mange deltagere = generaliseret viden • Lav omkostning pr. deltager • Store datamængder • Mindre analysearbejde • Til estimering af effekt, kontrol
Research (lav din egen information) • 2. Kvalitativ research • Personlige interviews, gruppediskussioner, duointerview, individuelle interview, familieinterview og workshops, svar i prosa eller mundtlig, observation • Dyb viden, få deltagere = specialiseret viden • Store omkostninger pr. deltager • Stort efterfølgende analysearbejde • Til at finde viden man ikke ellers kunne få • Dybtegående og explorativ (evt. holdninger, værdier og præferencer) • Udgangspunkt i målgruppens egen beskrivelse af livsverden, værdier og begreber i modsætning til en lukket og prædefineret spørgsmålsstruktur.
Telefonen • Ring og spørg kilden • Eksempelvis til afsenderanalyse
Internettet • Søgemaskiner • Google • Søger i alle indekserede sider • Søger efter alle ord man indtaster • Udelukker gængse ord • Jubii • Primært danske sider • Andre?
Internettet • Søgemaskiner • Indekseringstjenester • Tjeneste som har inddelt sider i kategorier • Yahoo • Jubii • Google • Bibliotekarer er ansat til at kategorisere • Ofte betalt af annoncøren
Internettet • Søgemaskiner • Domæne specifikke • www.so.dk • www.pensum.dk • www.studienet.dk • www.retsinfo.dk • www.dinreklame.dk • www.dst.dk • Andre?
Internettet • Søgemaskiner - Hvordan virker de? • Baseret på relevans mål (problemet er delt i 2) • Recall • Hvor mange relevante resultater ud af det samlede antal mulige relevante resultater som er med i resultatet • Precision • Hvor mange relevante resultater ud af det samlede antal i forhold til irrelevante • Det perfekte • Alle relevante resultater er med og kun de relevante (=høj precision og recall) • Problemløsning: • De relevante resultater er ubekendte, dette mål indgår i både precision og recall. • Problemet kan kun løses, hvis man kender de relevante
Internettet • Søgemaskiner - Hvordan virker de? • Problemet tilnærmes • Søgemaskiner bruger indikationer på relevans • Hver hjemmeside vurderes • Ting som er fremhævet (overskrifter, fed, kursiv osv.) får større betydning • Sider som er linket til fra mange andre (gode) sider får større relevans (Pagerank) • Gængse ord bruges ikke, de differentierer ikke siderne • Antallet af gange et ord er gentaget på en side betyder noget for dets relevans • Bøjninger af ord reduceres til stammen af ordet (stemming). Dvs. solsort, solsorten, solsorte, solsortene => solsort (findes mest på engelsk) • Beregningen af relevans = algoritme
Internettet • Søgemaskiner - Hvordan virker de? • Benytter boolsk logik • Baseret på ja/nej, eller 0 og 1, enten er ordet der, eller også er det ikke • Der findes opblødninger såsom stemming og søgemaskiner baseret på fuzzy logik • I boolsk (binær) logik findes der AND og OR og NOT, som kombinerer ord • Ex. William OR Shakespeare (standard) prøv i www.google.com • Ex. William AND Shakespeare (ikke standard) • Ex. ”William Shakespeare” Begge ord skal stå ved siden af hinanden • Ex. William NOT Shakespeare (William –Shakespeare) ordet Shakespeare må ikke forekomme • Google tilbyder en række mere avancerede funktioner: • Filtyper (filetype:), sprog, dato, opdateret, fast domæne (site:), lignende sider, sider der linker til denne side (link:)
Bearbejdning af tekst Gruppeopgave til diskussion • Hvad er forskellen på at skrive til: • En trykt reklame/videnskabelig artikel • En internetavis/Jyllandsposten • Jeres lærer/kammerat • En folder/plakat • Et læserbrev/htx rapport • Forskellige målgrupper: • Unge/ældre • Kristne/kriminelle • Danskere/indvandrere • I skal skriver jeres overvejelser ned og fremlægge for klassen
Denotation • Dame • Kigger på maleren • Sidder lidt med siden til • Hænderne er krydset • Baggrund med bjerge • Langt udsyn • Konnotation • Mona Lisa, mærkelig tvetydighed • Baggrunden hænger ikke sammen, hvorfor? • Forskellig horisont • Gør kvindeskikkelsen mere vanskelig at blive klog på • Tåger omkring øjne og mund • Venstre side venligt smil • Højre side, mørk og synker ind i landskabet • Helheden, skaber billedets budskab • Baggrunden bliver et ”symbolsk element” Billeder og illustrationer
Denotation • Billedets betydning • Det konkrete motiv • Overfladisk • Konnotation • Billedets medbetydning • Skal afkodes • Dyb • Hvad er dette billedes denotation? • Hvad er dets konnotation?
Linjer • Til venstre norsk, leder arbeiderparti, borgmester 13. maj 1945, senere statsminister • Til højre Kronprins Olav, lige kommet hjem fra? • Flagstangen symboliserer skellet mellem de 2 personer • Håndtrykket laver broen mellem ude og hjemme • 3 slags linjer: • Egentlige linjer • Sammenstødende flader • Blikretning
Billeder og illustrationer • Billedanalyse • Læg mærke til forholdet mellem baggrund og forgrund • Undersøg billedets symbolske detaljer • Se efter linjer i billedet • Overvej billedets: • Denotation = betydning • Konnotation = medbetydning • Gælder ikke kun for håndlavede billeder og tegninger, hvor motivet er tilsigtet
Motivudsnit • Supertotal • Total • Halvtotal • Halvnær • Nærbillede • Supernærbillede
Synsvinklen • Frøperspektiv • Kan give forskellig effekt
Synsvinklen • Fugleperspektiv • Igen forskellig konnotation
Fokusering og linser Fokusering (hvad er vigtigt) Vidvinkel = dybde Telelinse = fladt