Sundhedspædagogik som ledelsestilgang

1. Sundhedspædagogiksom ledelsestilgang Rehabilitering med andre øjne Axeltorv den 2. december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet, København

2. Karen Wistoft december 2013 Disposition • Pædagogisk ledelse • Pædagogisk forebyggelse og sundhedsfremme • Dominerende pædagogiske forestillinger • Refleksiv sundhedspædagogik • Sundhedsbegreber • Sundhedspædagogiske kompetencer • Pædagogisk ledelse og kompetence

3. Karen Wistoft december 2013 Indledende spørgsmål Hvordan motiverer man sine medarbejdere til at arbejde sundhedspædagogisk? ”Hvis de selv kan se lyset, er det nemmere at få det solgt” (Leder, Odsherred) • Mit svar er: pædagogisk ledelse med etablering af et stimulerende læringsmiljø, der fremmer såvel medarbejdernes som borgernes motivation • Med andre ord: lyst til at lære

4. Karen Wistoft december 2013 Pædagogisk ledelse

5. Karen Wistoft december 2013 Paradigmeskift

6. Pædagogisk sundhedsfremme • At leve et sundt eller godt liv • At deltage i læreprocesser, der støtter eller fremmer evner, vilje, muligheder for at leve sundt/godt Karen Wistoft december 2013

7. Karen Wistoft december 2013 Pædagogisk forebyggelse • At kunne vurdere, hvad der er risikabelt for én selv (og andre) • At kunne forholde sig til og bruge relevant viden/sundhedsoplysning

8. Karen Wistoft december 2013 Risiko-/problemafklaring • Man må først og fremmest skelne klart mellem et selvoplevet og et folkesundhedsproblem • Problematisk, hvis man forsøger at overføre en bestemt risikoproblematik til borgere på baggrund af en viden, de ikke selv anerkender • Dernæst må man skelne mellem sin egen og borgerens opfattelse af det, der forhindrer hende/ham i at leve et godt liv • Problematisk ikke at forholde sig til de værdier og problemer, mennesker selv oplever, de har

9. Karen Wistoft december 2013 To dominerende pædagogiske forestillinger Sundhed udefra Sundhed indefra Vi ønsker at opdrage mennesket til selvomsorg/ selvregulering Klassisk humanistisk reformpædagogik Individuelle handleerfaringer Processen er det vigtigste Problem: hvad så med de sundhedsprofessionelle? • Hvis vi kan motivere det enkelte menneske tilstrækkeligt, kan vi ændre dets motiver, ønsker og behov • Behaviorisme (kognitiv indlæringsteori) • Adfærdsmodificering • Målet er sat af andre • Problem: virker sjældent

10. Karen Wistoft december 2013 Den tredje (refleksive) vej • Det drejer sig ikke kun om træning eller mestring, men i lige så høj grad om: • At skabe åbenhed og afklare værdier • At muliggøre ny indsigt og nye færdigheder • At sikre udfordring og stimulering i forhold til selvværd og tro på egne evner • Målet er både læring og kompetenceudvikling, der fører til forandringer i en sundhedsfremmende retning

11. Karen Wistoft december 2013 Tre typer mål

12. Karen Wistoft december 2013 Sundhedspædagogisk praksis • Både et konkret pædagogisk sundhedsarbejde samt de holdninger, indsigter, værdier og teorier, der knytter sig til arbejdet

13. Karen Wistoft december 2013 Typiske sundhedspædagogiske mål EKSEMPLER: • At skabe rammer for kompetenceudvikling, der baner vejen for et sundere og bedre liv • At afklare forskellige sundhedsopfattelser, værdier og former for viden (både borgerens og den professionelles), der er på spil • At sikre muligheder, som borgeren og evt. også ægtefællen kan bruge i forhold til at fremme egen/parrets sundhed

14. Karen Wistoft december 2013 Intentionalitet • Sundhedspædagogen vil noget med de mennesker, hun/han arbejder med • Og reflekterer over effekten eller resultatet m fokus på: • motivation, læring og forandring

15. Karen Wistoft december 2013 Viden og værdier – hvorfor det? • På den ene side afklare den viden og de værdier, man som fagperson trækker på • På den anden side at tage borgerens viden og værdier alvorligt  interessere sig seriøst for, hvad der betyder noget for hende/ham!

16. Karen Wistoft december 2013 Sundhed med værdioptik • Bredt og positivt sundhedsbegreb • Biomedicinsk sundhedsbegreb • Åndelig sundhed

17. Positivt: WHO (1947) • ”Sundhed er et dynamisk stadium af fysisk, psykisk og socialt velvære og ikke kun fravær af sygdom og svaghed” • To dimensioner: • Det gode liv • Det sygdomsfrie liv Karen Wistoft december 2013

18. Karen Wistoft december 2013 Bredt: WHO’s Ottawa Charter (1986) • Sundhed skabes af mennesker inden for de rammer, hvor de lærer, arbejder, leger og elsker: • ved at yde omsorg for andre • ved at tage beslutninger og ansvar for sine levevilkår • ved at sikre, at det samfund man lever i, skaber betingelser, som giver mulighed for at opnå sundhed

19. Karen Wistoft december 2013 II. Biomedicinsk sundhedsbegreb • Sundhed er et godt helbred • Sundhed er at være rask og frisk • Risiko- og sygdomsorientering • Effekttænkning • Sundhed kobles til kroppen eller det mentale

20. Individualiserende adfærdsperspektiv • Sundhed • forbindes med det enkelte menneskets livsstil og risikoadfærd • er noget det enkelte menneske kan motiveres til at tage ansvar for • er noget der mere eller mindre frit kan vælges Karen Wistoft december 2013

21. Karen Wistoft december 2013 Åndelig sundhed • Søge det ikke-absolutte (i åndelig forstand) • Erkendelse af at mennesket ikke skal vide alt • Leve et liv i balance og reagere på kroppens signaler • Den primære grund til sygdom, svaghed og depression er menneskets oplevelse af at være separeret fra den åndelige energi (James, 1906) • Følge sine drifter på en afbalanceret måde • Tage ansvar for fx familie, arbejde, miljø • Hvile i sig selv, have sindsro, tage hensyn til andre • Acceptere begrænsninger og egen magtesløshed – det er løsningen = åndelig sundhed

22. Karen Wistoft december 2013 Sundhedspædagogiske kompetencer • Have blik for borgerens indsigt, værdier og opfattelse af at leve et godt liv • Kunne afklare egen faglighed (viden og værdier) • Kunne afklare individuelle og kollegiale værdier • Kunne arbejde tværfagligt og tage hensyn til andre • Kunne kvalificere borgerens idéer og lade dem indgå i såvel målsætningsarbejde som konkrete gøremål/aktiviteter • Kunne gennemføre pædagogiske aktiviteter og løbende justere (evaluere) mål, indhold og form • Ville udvikle egen evne til at bryde med normer, vante arbejdsgange og på forhånd vedtagne sandheder!

23. Karen Wistoft december 2013 Pædagogisk ledelse (I) • Etablering af kollegiale rum for refleksion og kommunikation om det pædagogiske arbejde, der gensidigt forpligter medarbejderne på at begrunde og være opmærksom på kvaliteten af det, de gør. • Ledelse, der ansvarliggør og anerkender medarbejderne via kommunikation af tydelige forventninger og løbende justeringer (evaluering)

24. Karen Wistoft december 2013 Pædagogisk ledelse (II) Planer der indikerer klarhed om: • Mål (pædagogiske/ikke-pædagogiske?) • Værdier (egne, andres, kollegiale, alter ego) • Fælles sundhedsbegreb? • Roller (forventninger) • Succeskriterier • Evaluerings- og forandringsstrategier

25. Karen Wistoft december 2013 Pædagogisk ledelse (III) • Løbende afstemning af rehabiliteringen og det sundhedspædagogiske arbejde i forhold til interne og eksterne forventninger • Transparente procedurer • Etablere præmisser for beslutninger • Etablering af et stimulerende læringsmiljø • Dialog om normer for læring, vejledning, undervisning, feedbackkultur og sundhedspædagogisk rehabilitering • Medansvar for egne og andres læringsmuligheder • Tid: undgå at forcere læring og kompetenceudvikling…

26. Karen Wistoft december 2013 Ledelseskompetence • Kunne se en sag fra flere sider • Være opmærksom på egne og medarbejdernes værdier og de grundantagelser, værdierne bygger på • Være opmærksom på medarbejdernes kompetencer • Kunne skabe rum for fælles refleksion • Være åben over for samarbejdspartnernes viden og metoder • Forholde sig åbent til medarbejdernes forventninger og roller • Involvere sig ’ægte’ i arbejdet og løbende reflektere over egen opgaveløsning

27. Karen Wistoft december 2013 Konklusion • Pædagogisk ledelse implicerer lederens blik for den tredobbelte læring (egen, medarbejdernes, borgernes), evaluerings- og forandringsprocedurer, løbende afstemninger samt justeringer i forhold til interne og eksterne forventninger • Alt i alt en ledelsesfunktion der måske bryder med vante tankegange og opgaveløsninger!