At spotte, rumme og udvikle børn med særlige vanskeligheder

1. At spotte, rumme og udvikle børn med særlige vanskeligheder Teori og praksis-pædagogik i forhold til børn med særlige vanskeligheder Distriktssygeplejerske Tina Bjørn Pædagogisk konsulent Annette Møller

2. Samarbejdet - om børn som mistrives • Børn som kan opføre sig ordentligt gør det. • Børn der har det godt vil gerne i skole. • Hvis ikke - • så er det fordi der er noget galt! • De professionelle (lærere, pædagoger) må skærpe deres opmærksomhed og handle. • De må mødes og beskrive barnets adfærd og de rammer de lever i. • Derefter kontakt til forældre, PPR og muligvis socialforvaltningen, hvis dette skønnes relevant. Distriktssygeplejerske Tina Bjørn Pædagogisk konsulent Annette Møller

3. Underretningspligt • Fagfolk har skærpet pligt til at underrette de sociale myndigheder hvis det vurderes, at barnet er truet på trivsel og udvikling eller når man kan forebygge at dette sker. • Det er ikke nok, at videregive oplysninger til andre fagfolk. Distriktssygeplejerske Tina Bjørn Pædagogisk konsulent Annette Møller

4. Inddragelse af netværket • Tidlig forældre-inddragelse og tidlig inddragelse af PPR. • PPR kan henvise til yderligere udredning efter vurdering af barnets vanskeligheder. • Egen læge kan ligeledes henvise til udredning. Distriktssygeplejerske Tina Bjørn Pædagogisk konsulent Annette Møller

5. Der kan være mange grunde til et barn ikke kan opføre sig ordentligt – eller har en besynderlig adfærd. • Belastende sociale forhold eller oplevelser i familie, skole eller fritid (utilstrækkelig støtte og kontakt, vold, misbrug, overgreb, dødsfald, andre traumer, mobning m.m.) • Hjernedysfunktioner eller udviklingsforstyrrelser (grundet arv, påvirkning under fostertilværelsen, iltmangel ved fødsel, hjerneskader, tilknytningsforstyrrelse m.m.) Distriktssygeplejerske Tina Bjørn Pædagogisk konsulent Annette Møller

6. Nogle af de mulige vanskeligheder og diagnoser Distriktssygeplejerske Tina Bjørn Pædagogisk konsulent Annette Møller

7. Lærere og pædagoger må lære at spotte disse børn – så de får hjælp så tidligt som muligt Hvis ikke de får hjælp i tide, er der stor risiko for: • Yderligere psykiatriske belastnings-symptomer • Kriminalitet • Misbrug • Ustabilitet i videre uddannelse, arbejdsliv og familieliv Distriktssygeplejerske Tina Bjørn Pædagogisk konsulent Annette Møller

8. Hvad skal I være særlige opmærksomme på? Vær særlig opmærksom på: • Tvangshandlinger • Tvangstanker • Tristhed / depression • Selvskadende eller udad reagerende adfærd • Selvmordstanker eller forsøg • Social isolation eller mange konflikter • Skolefravær uden ”gyldig” grund eller begrundet med somatiske symptomer så som ”ondt i maven”, ”hovedpine” eller andet • Fysisk og psykisk mistrivsel • Pludselig opstået encoprese Distriktssygeplejerske Tina Bjørn Pædagogisk konsulent Annette Møller

9. ADHD – 3 kernesymptomer Skal have været til stede gennem mindst 6 måneder, være begyndt før 7 års alderen, samt være til stede flere steder (hjem, skole eller institution) • Nedsat opmærksomhed • Impulsivitet • Hyperaktivitet Distriktssygeplejerske Tina Bjørn Pædagogisk konsulent Annette Møller

10. Kriterier for uopmærksomhed Mindst 6 af følgende: • Sjusker eller overser detaljer • Kan ikke fastholde opmærksomheden ved opgaver eller leg • Synes ikke at høre hvad der bliver sagt • Kan ikke følge instruktioner eller fuldføre opgaver • Kan ikke tilrettelægge arbejde eller aktiviteter • Undgår eller afskyr opgaver som kræver vedholdende opmærksomhed • Mister ofte ting (blyanter, bøger, legetøj m.m.) • Lader sig let distrahere af ydre stimuli • Er glemsom i forbindelse med dagligdags aktiviteter Distriktssygeplejerske Tina Bjørn Pædagogisk konsulent Annette Møller

11. Kriterier for hyperaktivitet Mindst 3 af følgende: • Uro i hænder og fødder, sidder uroligt • Forlader sin plads i klassen eller ved bordet • Løber, klatrer, farer omkring på utilpasset måde • Støjende adfærd ved leg, har vanskeligt ved at være stille • Excessiv motorisk aktivitet, som ikke lader sig styre Distriktssygeplejerske Tina Bjørn Pædagogisk konsulent Annette Møller

12. Kriterier for impulsivitet Mindst 1 af følgende: • Svarer før spørgsmål er afsluttet • Kan ikke vente på at det bliver deres tur • Afbryder eller maser sig på • Taler for meget, uden situationsfornemmelse Distriktssygeplejerske Tina Bjørn Pædagogisk konsulent Annette Møller

13. Andre typiske symptomer ved ADHD • Meget svingende i funktionsniveau og humør • Kort lunte og raserianfald (efterfølgende dårlig samvittighed, forvirring, forstår ikke hvad der er sket) • Virker uforudsigelige, men ofte er der et mønster og årsager at finde • Stædighed – vil diskutere og er optaget af retfærdighed • Empatiproblemer og deraf sociale vanskeligheder (svært ved at aflæse andre og forstå sin omverden) • Lavt selvværd / nederlagspræget • Motoriske vanskeligheder • Perceptuelle vanskeligheder/sanseforstyrrelser (vurdere afstand, sult, tørst, kulde, varme, berøring m.m.) • Svært ved at overføre erfaring fra en situation til en anden • Svært ved skift Distriktssygeplejerske Tina Bjørn Pædagogisk konsulent Annette Møller

14. AutismespektrumforstyrrelseEn gennemgribende udviklingsforstyrrelse De mest udbredte diagnoser indenfor autismespektret: • Aspergerssyndrom • Infantil autisme • Atypisk autisme Distriktssygeplejerske Tina Bjørn Pædagogisk konsulent Annette Møller

15. Kendetegn ved autisme Evne til socialt samspil Triaden Kommunikation Begrænset, repetetiv, stereotyp adfærd Distriktssygeplejerske Tina Bjørn Pædagogisk konsulent Annette Møller

16. Kendetegn ved autisme Tegn i skolealderen • Mimik og kropssprog lukket eller unuanceret. Dårlig øjenkontakt. • Evt. hånd- eller fingerbaksen/vriden eller komplekse kropsbevægelser. • Kommunikative eller sproglige vanskeligheder. Påfaldende sprogmelodi (unuanceret). • Grænseoverskridende/upassende adfærd eller isolationstendens • Motoriske vanskeligheder. • Svært ved at deltage i verbal gennemgang af stof eller opgaver der kræver samarbejde. • Svært ved at deltage i mere eller mindre ustrukturerede situationer (idræt, musik, svømning, ture, gruppearbejde, vikarer i klassen). • Særinteresser. • Regelbundet og kan agere ”politibetjent” overfor klassekammerater. • Særlige spisevaner Distriktssygeplejerske Tina Bjørn Pædagogisk konsulent Annette Møller

17. Assesements i skole og dus Vigtigt løbende at vurdere barnets udvikling. Kognitivt Socialt Emotionelt Sprog og kommunikation Motorik Viden om barnets normale udvikling er forudsætning for at vide hvornår ting bliver ”unormale” Viden om børn med særlige vanskeligheder er forudsætning for at handle på det ”unormale” Distriktssygeplejerske Tina Bjørn Pædagogisk konsulent Annette Møller

18. Udtalelse fra skole eller dus til brug i undersøgelsesforløb Kontakten Den formelle kontakt: • Kan han fremstå grænseoverskridende, enten på en ”uartig” måde eller på en ”kompromisløs ærlig” måde ? • Er han overdreven høflig og samarbejdsvillig overfor fremmede ? • Ænser han sine omgivelser eller befinder han sig i en ”osteklokke” • Er han letafledelig og svær at fastholde i kontakten ? Distriktssygeplejerske Tina Bjørn Pædagogisk konsulent Annette Møller

19. Udtalelse fra skole eller dus til brug i undersøgelsesforløb Kontakten Den emotionelle kontakt: • Evner han empati (at kunne sætte sig i andres sted, at tage andres perspektiv) ? • Evner han at aflæse og afkode andre mennesker (og at handle herpå) ? • Kan man opnå gensidighed i kontakten (f.eks. dialog eller udveksling) ? • Kan man opnå relevant øjenkontakt eller er den vigende, flakkende eller stirrende. • Fremstår han ”ondskabsfuld” eller beregnende. Distriktssygeplejerske Tina Bjørn Pædagogisk konsulent Annette Møller

20. Udtalelse fra skole eller dus til brug i undersøgelsesforløb De sociale kompetencer Forholdet til de andre børn: • Har han venner eller kammerater og indgår han legeaftaler privat med disse ? • Søger han opad eller nedad aldersmæssigt, eller leger han helst med piger ? • Er han isoleret (frivilligt eller ufrivilligt) ? • Kan han deltage i sociale arrangementer som f.eks. • klassefest eller fødselsdage ? • Er han passiv eller dominerende i samværet med de andre ? • Er han nem at lokke til ikke acceptabel adfærd. Distriktssygeplejerske Tina Bjørn Pædagogisk konsulent Annette Møller

21. Udtalelse fra skole eller dus til brug i undersøgelsesforløb Sproget Det ekspressive • Er udtalen eller sprogmelodien påfaldende(nasal, unuanceret, skinger, overkorrekt, råbende) ? • Er ordforrådet alderssvarende eller evt. over alderssvarende (fremtræder han belærende eller ”professor-agtig”) • Fremstår han verbal urolig eller påfaldende tavs ? Det impressive • Generel sprogforståelse • Forstår han ironi, humor og dobbelttydig tale ? • Forstår han ”det usagte” ? • Misforstår og mistolker han ofte ? Distriktssygeplejerske Tina Bjørn Pædagogisk konsulent Annette Møller

22. Udtalelse fra skole eller dus til brug i undersøgelsesforløb Koncentration og opmærksomhed • Hvor længe kan han arbejde selvstændigt ? • Hvor længe kan han deltage aktivt i ustrukturerede situationer (f.eks. idræt eller fællessamlinger) ? • Kan han holde fokus ved verbal gennemgang af stof eller bliver han verbalt eller motorisk urolig / fjern og dagdrømmende. • Er han letafledelig (støj, uro, visuel input, udefra-kommende stimuli) • Kan han modtage og handle på kollektive beskeder ? • Kan han modtage flere beskeder på én gang ? Distriktssygeplejerske Tina Bjørn Pædagogisk konsulent Annette Møller

23. Udtalelse fra skole eller dus til brug i undersøgelsesforløb Impulsivitet og hyperaktivitet: • Svarer før spørgsmål er afsluttet • Kan ikke vente på at det bliver deres tur • Afbryder eller maser sig på • Taler for meget, uden situationsfornemmelse • Uro i hænder og fødder, sidder uroligt • Forlader sin plads i klassen eller ved bordet • Løber, klatrer, farer omkring på utilpasset måde • Støjende adfærd ved leg, har vanskeligt ved at være • stille Distriktssygeplejerske Tina Bjørn Pædagogisk konsulent Annette Møller

24. Udtalelse fra skole eller dus til brug i undersøgelsesforløb Vaner / Ritualer / rigiditet: • Beskrivelse af evt. tvangstanker eller handlinger (omfang, indhold, giver han udtryk for ubehag ved tankerne eller handlingerne) ? • Fremstår han rigid og fastholdende i dagligdags rutiner ? • Har han svært ved at tilegne sig dagligdags rutiner ? • Har han svært ved at gennemføre dagligdags rutiner (at fastholde opmærksomhed og koncentration om dette). Distriktssygeplejerske Tina Bjørn Pædagogisk konsulent Annette Møller

25. Udtalelse fra skole eller dus til brug i undersøgelsesforløb Det faglige niveau: • Beskriv eventuelle vanskeligheder, herunder hans evne til at tilegne sig nye metoder • Beskriv hans reaktion ved krav om arbejde • Beskriv hans arbejdstempo. • Har han mistet allerede tillærte evner Distriktssygeplejerske Tina Bjørn Pædagogisk konsulent Annette Møller

26. Rummelighed og udvikling • Børn med særlige vanskeligheder kan i perioder have brug for særlig intensiveret støtte eller skærmning. • Børn med særlige vanskeligheder skal mødes ud fra de forudsætninger de har (vi må tilpasse omgivelserne til dem, vi kan ikke forvente det modsatte) • Børn med særlige vanskeligheder har krav på udvikling i det miljø de befinder sig i. Distriktssygeplejerske Tina Bjørn Pædagogisk konsulent Annette Møller

27. Ventetiden på den børnepsykiatriske udredning Må ikke blive en ”sovepude” Vigtigt, at afprøve pædagogiske metoder og forbedre de hjemlige forhold, hvis der er behov herfor Distriktssygeplejerske Tina Bjørn Pædagogisk konsulent Annette Møller

28. Pædagogiske metoder i forhold til børn med særlige vanskeligheder Struktur Forudsigelighed Faste rammer og anvisninger Positiv relation mellem lærer og elev. Er til gavn for alle børn uanset om de har vanskeligheder Distriktssygeplejerske Tina Bjørn Pædagogisk konsulent Annette Møller

29. Læring gennem tillidsfuld relation • Den gode relation er fundamentet for at barnet vil tage imod din hjælp • Børn lærer af de voksne de kan lide og som de kan spejle sig i. Distriktssygeplejerske Tina Bjørn Pædagogisk konsulent Annette Møller

30. Børn med ADHD tænker ikke i konsekvenser • Hvis børn med ADHD kunne regne ud, at de ville få problemer ved at lade være med at gøre, som der bliver sagt, ville de reagere anderledes. • Men det kan deres hjerne ikke. • For det kræver overblik, udholdenhed, impulskontrol, fleksibilitet, forståelse af sammenhænge, efterrettelighed, og at man kan tåle stress. • Skæld ud hjælper ikke !!!! Distriktssygeplejerske Tina Bjørn Pædagogisk konsulent Annette Møller

31. Smit eleven med din ro –vær tydelig og forudsigelig • Børn med ADHD reagerer med affektsmitte.De er derfor meget sårbare overfor de voksnes vrede og irritation. • Det er bedre at stoppe en diskussion/konflikt, hvis man som voksen ikke kan bevare roen. For barnet med ADHD lærer intet deraf – tværtimod. • Vigtigt med en åbenhed i personalegruppen og mulighed for at kunne afløse hinanden, når situationen spidser til. Mulighed for supervision. Distriktssygeplejerske Tina Bjørn Pædagogisk konsulent Annette Møller

32. Pædagogiske metoder i forhold til børn med særlige vanskeligheder De 7 h’er • Hvad • Hvornår, hvor længe og hvad skal jeg bagefter • Hvor • Hvem • Hvordan • Hvorfor • Håndtering Distriktssygeplejerske Tina Bjørn Pædagogisk konsulent Annette Møller

33. Pædagogiske metoder i forhold til børn med særlige vanskeligheder Hvad • Tydelig, visuel markering af hvilke opgaver han skal lave. • Ved meget motorisk urolige børn kan man indlægge pauser med mulighed for bevægelser. • Hvis barnet vurderes til at have brug for pause uden fysisk aktivitet, så lad ham beskæftige sig med evt. særlig interesse. • Accepter, at han måske har begrænset evne til samarbejde. Lad ham, hvis det skønnes nødvendigt, løse opgaverne alene. • Brug så megen visuel information som muligt, frem for verbal. Dog vær opmærksom på, at nogle børn skal have både visuel og verbal guidning. • Vær konkret i dine udmeldinger og sikre dig, at han også har fanget de kollektive beskeder. • Hvis det skønnes nødvendigt, så fritag ham for deltagelse i samlinger. • Lav personlig tjek-lister f.eks. til brug ved omklædning i idræt (rækkefølge) Distriktssygeplejerske Tina Bjørn Pædagogisk konsulent Annette Møller

34. Pædagogiske metoder i forhold til børn med særlige vanskeligheder Hvornår, hvor længe og hvad skal jeg bagefter • Personligt skema og tavle skema. • Personligt mini-minutur. • Visuel markering af hvad han skal lave bagefter. • Lav felter hvor han kan krydse af når opgaven er udført. • Giv ikke pludselig ”ekstraopgaver” hvis han er færdig før end forventet (at stoppe mens legen er god, giv gerne en visuel smiley i bogen når opgaven er lavet). Distriktssygeplejerske Tina Bjørn Pædagogisk konsulent Annette Møller

35. Pædagogiske metoder i forhold til børn med særlige vanskeligheder Hvor • Det kan skønnes nødvendigt, at indrette en særlig • arbejdsplads i klassen til ham. • Placer ham evt. tæt på lærerens plads. • Tilbyd evt. at han kan sidde på biblioteket eller andet • sted hvor der er begrænset støj. • Lad ham evt. klæde om til idræt i et andet rum eller • lad ham gå til omklædning før de andre elever. Distriktssygeplejerske Tina Bjørn Pædagogisk konsulent Annette Møller

36. Pædagogiske metoder i forhold til børn med særlige vanskeligheder Hvem • Hjælp ham via anvisninger til at indgå i sociale relationer på en hensigtsmæssig måde. • Lav evt. en ”vikar-mappe” således at nye voksne i klassen er klar over hvilke metoder der skal benyttes og hvilke krav der kan stilles. Hav evt. nogle konkrete opgave-ark klar i mappen. Informer barnet (visuelt støttet) om denne mappe, dette kan give tryghed for ham idet så ved at den nye voksne har styr på situationen. Distriktssygeplejerske Tina Bjørn Pædagogisk konsulent Annette Møller

37. Pædagogiske metoder i forhold til børn med særlige vanskeligheder Hvordan • Stil konkrete opgaver (visuelt). • I nogle tilfælde kan der stille opgaver en smule under niveau for at successikre. Ved kognitivt velfungerende elever kan der stilles opgaver en anelse over niveau (stadig på det konkrete niveau). • Skab balance mellem at acceptere, at barnet med autisme ofte har sin egen logik for løsning af opgaven og kravet om at han skal gøre det på den ”rigtige måde”. I kan evt. lave aftale om, at hver anden opgave må han løse på egen måde og hver anden gang på ”lærerens måde” • Undgå flere informationer i én sætning. Han vil ofte kun høre det første eller det sidste. • Undgå negativt ladede sætninger. Fremfor ”du må ikke…” så prøv med ”jeg vil gerne have at du….” • Tving ham ikke til øjenkontakt. Distriktssygeplejerske Tina Bjørn Pædagogisk konsulent Annette Møller

38. Pædagogiske metoder i forhold til børn med særlige vanskeligheder Hvorfor • Giv tydelige anvisninger for acceptabel adfærd i klassen og på skolen (visuelt, kort, konkret), ikke at forstå forbud. Vis helt konkret hvor man må færdes på skolen. • Arbejd med social træning, gerne gennem visuelt strukturerede samtaler eller sociale historier. • Skab mening og sammenhæng i skole og sfo gennem strukturen og forudsigeligheden. Distriktssygeplejerske Tina Bjørn Pædagogisk konsulent Annette Møller

39. Pædagogiske metoder i forhold til børn med særlige vanskeligheder Håndtering • Børn med særlige vanskeligheder kan have svært ved at forstå årsags-virkning sammenhænge eller at se egen andel i konflikter. Lav social træning omkring dette eller giv anvisninger. • Konfliktløsning bør ikke foregå direkte i konflikten, men bør foregå bagefter, evt. ved hjælp af visuel strukturerede samtaler. Distriktssygeplejerske Tina Bjørn Pædagogisk konsulent Annette Møller