Audit : en grundlæggende metode til kvalitetsudvikling

1. Audit: en grundlæggende metode til kvalitetsudvikling Uddannelse af kvalitetskoordinatorer i Fyns Amt, 12. juni 2006 Kvalitetskoordinator Peter Barner-Rasmussen Speciallæge i samfundsmedicin - administrativ medicin Herning Sygehus Tlf.: 9927 6320 - 2144 7501 mail: apbr@ringamt.dk

2. Audit - Struktur • Introduktion: Hvad er Audit for en fisk? • Øvelse: Grupper à ca. 8: Implicit audit • Opsamling • Frokost • Introduktion: Audit med eksplicitte standarder • Øvelse: Grupper à ca 3: Kriteriebaseret audit

3. Audit - Struktur • Opsamling • Eksempler på audit-processer og hvad de kan føre med sig • Introduktion til hjemmeopgave • Afslutning og evaluering

4. Audit - Formål • Efter denne dag har deltagerne tilstrækkelig indsigt i audit-metoden til: • selv at kunne igangsætte en audit-proces • og til mere generelt at udfylde rollen som kvalitetskoordinator

5. Audit – ”Klinisk revision” - Definition • Fagpersoners gennemgang af konkrete processer (patientforløb og /eller arbejds-gange) med henblik på at vurdere kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Vurderingen foretages på grundlag af kvalitetsmål og har til formål at afdække til-fredsstillende eller ikke tilfredsstillende forhold. (DSKS 2003)

6. Audit – ”Klinisk revision” - Definition • - en struktureret form for faglig refleksion, baseret på den dokumenterede faktiske kliniske virksomhed. (PBR 19??)

7. Audit – Fire kerneelementer • Valg og definition af afgrænset klinisk problemstilling • Fastsættelse af kvalitetsmål (standarder) • Kvalitetsvurdering • Feedback og implementeringaf forbedring

8. Audit – Hvor kommer ideerne fra? • Florence Nightingale midt 1800-tal • Semmelweis midt 1800-tal • Groves UK 1908 • Codman US 1910 • Flexner US 1914 + • Lembke US 1956 + • osv....

9. Audit – Historien i DK • Audit Projekt Odense - slut 1980’er og frem • Karen Vitting Andersen 1994 - Disputats om perinatal audit • Jan Mainz 1996 - PhD: problemidentifikation og kvalitetsvurdering i sundhedsvæsenet

10. Audit – Historien i DK men det har “altid” været med os: - Små observationsstudier af afdelingens produktion, som de fleste yngre læger og sygeplejersker på efter- og videreuddannelse har måttet igennem, er en form for audit.

11. Audit – Hvorfor netop nu Hvorfor kvalitetsbevægelse i sundhedsvæsenet? • Autoriteternes déroute • Krav om “accountability” • ”Transparency” • “New public management”

12. Audit – Hvorfor netop nu Historien om kvalitetsbevægelsen i dansk sundhedsvæsen: • Fra 1000 blomster til national samling: • NIP • DGMA • Akkreditering - “Den Danske Model” senest fra 2008 • som alle i ét eller andet omfang bruger audit-processer.

13. Audit – Hvornår er audit velegnet Et velegnet område: • Udgør et mere eller mindre erkendt problem - eller man har brug for svar på spørgsmålet, i hvilket omfang det udgør et problem • Er dokumenteret - eller burde være det

14. Audit – Hvornår er audit velegnet • Er klinisk betydningsfuldt - det er ikke lige meget, om det er udført og dokumenteret eller ej • Forekommer med en vis hyppighed - hvis man skal se mange journaler igennem, før man finder et tilfælde, skal man overveje andre metoder

15. Audit – I forbindelse med akkreditering Som led i akkreditering bruges audit til at kontrollere grad af standard-opfyldelse – under navnet selv-evaluering • H:S (JCI/US): 11 kapitler med 368 standarder, heraf 197 obligatoriske Bestilles hos am@hsd.hosp.dk – 100 kr • Sønderjyllands Amt (HQS/UK): 48 standarder med i alt 2.289 kriterier www.kissprojekt.dk • DK-model – foreløbig: 37 temaer www.kvalitetsmodel.dk

16. Audit – forskellige typer Eksplicit audit • på grundlag af på forhånd formulerede standarder - kriteriebaseret audit Implicit audit • på grundlag af fælles kollegial og faglig forståelse af “god klinisk praksis”, hvor der ikke nødvendigvis på forhånd findes klart definerede standarder – case note review

17. Audit – forskellige typer Intern audit • Foretages af sagkyndige inden for den institution, der vurderes Ekstern audit • Foretages af sagkyndige uden for den institution, der vurderes Hvad mon er hyppigst? Fordele og ulemper ved begge?

18. Audit – hvordan gør man • Involverer relevant ledelse. Skal man altid dét? • Definerer - afgrænset (!) – problemstilling. • Nedsætter arbejdsgruppe - ikke for stor, ikke for lille - de rigtige mennesker. Kan én person auditere?

19. Audit – hvordan gør man • Udpeger formand - skal være en dygtig procesfacilitator - og sekretær - gruppens egentlige arbejdsbi. • Vælgerkriterier - eller lader være.

20. Audit – hvordan gør man • Udvælger cases - helst serielt uden skævhed. • Kopierer alt materiale til alle medlemmer. Anonymisering: Hvor meget er nødvendigt? • Gennemfører audit - strenge krav til gruppeproces. • Sammenskriver resultater. • Beslutter videre anvendelse. • Herunder: Skal vi gentage denneaudit og hvis ja, hvornår og hvordan?

21. Er patientforløbene dokumenteret, så vi kan bedømme kvaliteten af dem ? Véd vi nøjagtig, hvad vi skal i de på-gældende situationer ? Véd vi, hvad patient-erne mener om det, vi gør ? Forbedret – evt. tværfaglig – dokumentation Klinisk retningslinje Brugerundersøgelse Audit – Hvad kan det føre til

22. Viser audit, at der er nogle få målepunkter, som især siger noget om kvaliteten af vores arbejde? Véd vi, hvad hinanden gør hvornår og hvorfor? Osv ... Udvikling og måling / monitorering af indikatorere Patientforløbsanalyse Audit – Hvad kan det føre til

23. Og nu til øvelse i implicit audit: Ung kvinde indlagt med akut abdomen: Vurdér: De sundhedsfaglige kerneydelser – fik patienten, hvad hun kom efter? Kommunikation – fik hun dét at vide, som hun havde brug for, når hun havde brug for det, og på en ordentlig måde? Koordination – var de rette ting – undersøgelser, behandlinger osv – til stede uden unødvendige ventetider? Kontinuitet – var der en rød tråd i patientens sygehusforløb – mødte hun personer, der kendte hende og hendes sygdomsforløb? Samlet – hvordan var det samlede forløb alt i alt? Audit – Øvelse implicit audit

24. Audit – Øvelse implicit audit Grupper à ca. 8 = ca. 8 grupper. Udvælg formand og sekretær 45 min. Derefter opsamling. Værsgo’

25. Audit – Øvelse implicit audit Opsamling: • Hvordan var det? • Hvad var nemt? • Hvad var svært?

26. Audit – Øvelse implicit audit Opsamling: Key learning points • Formål skal være klart • Konsensus! • Svært at undgå at blande tingene sammen • Procesfacilitator nødvendig • Det er alligevel ikk’ så nemt, som det ser ud • Engagement er drivkraften bag det hele

27. Audit – en grundlæggende metode Og så er der frokost …