310 likes | 508 Views
Filmteknologiens historie. Forholdet mellem teknologisk udvikling, narrativitet og filmteorier. Litteratur Charles Barr, CinemaScope: før og efter, (1963) i Ib Monty og Morten Piil, Se det er Film - i Klip , Fremad, Kbh. 1970, pp. 176-207
E N D
Filmteknologiens historie Forholdet mellem teknologisk udvikling, narrativitet og filmteorier. LitteraturCharles Barr, CinemaScope: før og efter, (1963) i Ib Monty og Morten Piil, Se det er Film - i Klip, Fremad, Kbh. 1970, pp. 176-207 Barry Salt, Film Style and Technology: History and Analysis, Starword, London 1992
Hypotese Dynamik mellem: fortælleøkonomisk stilisering og den totale mimesis. F.eks. Montage eller continuity? Bredformat og/eller dybde? Farve eller ej? Lyd eller ej?
Filmteknologiens historie • Filmteknologiske udvikling • Teknologi og æstetik • Filmteorier
Filmteknologiske udvikling • Tidlige udvikling og stumfilm • Tonefilmens indførsel og udvikling • Farvefilm • Råfilm og belysning • Bredformater
Filmteknologiske udvikling Hovedfaser i filmproduktion: • Optagelse • Bearbejdelse af det optagne • Projektion
Tidlige udvikling og stumfilm Zoetropet fra 1834:
Tidlige udvikling og stumfilm Fotografiets opfindelse, 1826:
Tidlige udvikling og stumfilm Edweard Muybridge, 1870erne:
Tidlige udvikling og stumfilm Projektion: Magica Lanterna, 17. årh. Bøjelig strimmel med perforationer 1880erne: August le Prince, George Eastman 1895: første offentlige filmforevisning
Tidlige udvikling og stumfilm Foregribelser: Laurie Dickson: lydsynkronisering i 1889 The Gulf Between – Technicolor i 1917
Stumfilmsteknologi Lyd: produceres i biografsalen Råfilm: langsomme, kun følsomme over for visse farver lys (pankromatiske film i 1925) Bevægelige stativer fra 1895
Tonefilmens indførsel og udvikling Tre trin: Fonografisk lyd: tidlig, eksperimentel Optisk lyd: 1927 Magnetisk: 1940erne
Tonefilmens indførsel og udvikling Optisk lyd: Filmhastighed fra 16 billeder i sekundet til 24 Mere finkornede film: mindre lysfølsomme Nationalsprog Lydstudier og lydudstyr
Tonefilmens indførsel og udvikling The Jazz Singer, 1927
Farvefilm Håndkolorerede Tintede Technicolor – gradvis udvikling fra 1915-1968
Farvefilm Tintede: Broken Blossoms, 1919
Farvefilm Technicolor: Flowers and Trees, 1932
Råfilm og belysning Råfilm: S/H – farve Lysfølsomhed Kornstørrelse Kontrast
Råfilm og belysning Citizen Kane, 1941
Råfilm og belysning Barry Lyndon, 1975
Bredformater Edison, 1889: Kinetoscop – 35 mm film 1,33 : 1 – længde – højde Tonefilm: 1,2 : 1 (lydspor) Academy formatet: 1932: afmaskning tilbage til 1,33 : 1
Bredformater Fra Polyvision Gennem Cinerama Til Cinemascope
Bredformater Cinemascope: Lawrence of Arabia, 1962
Narrativitet og æstetik -Bredformatet Dimensioner: Dybden Dybdeskarphed fra 1940 Citizen Kane, 1941 The Best Years of Our Lives, 1946 - Greg Toland
Narrativitet og æstetik -Bredformatet Dimensioner: Bredden Episke storfilm, 1950’erne Klippelængde
Narrativitet og æstetik -Bredformatet The Ten Commandments, 1956
Narrativitet og æstetik -Bredformatet Charles Barr, CinemaScope: før og efter, 1963. (Barr, Charles. "CinemaScope: Before and After." Film Quarterly 16.4 (Summer 1963): 4-24. )
Narrativitet og æstetik -Bredformatet • Modsætning til stumfilmsteoretikernes formalisme og montagebrug • Bredformaterne kan overflødiggøre montage • Virkeligheden kan gengives som et hele • Udviklingen fra det bevægelige kamera og dybdefokus til bredformat • Perceptionsfordele • Ideologisk: demokrati (montage er autoritær)
Bredformater Cinemascope: East of Eden, 1955
Narrativitet og æstetik -Bredformatet Birth of a Nation, 1915
Narrativitet og æstetik -Bredformatet Patton, 1970