Korporatisme og interesseorganisationer. Fællesforelæsning den 28. marts 2011

1. Korporatisme og interesseorganisationer. Fællesforelæsning den 28. marts 2011 v/Peter Nedergaard 1

2. Dagsorden for dagens fællesforelæsning 1. Hvad er korporatisme? 2. Korporatisme i Østrig 3. Korporatismen under pres 4. Korporatisme og pluralisme 5. Cases i landbruget og sociale pagter 6. Dagens konklusioner 2

3. Svenske socialdemokrater og LO på samme plakater 3

4. Forslag om ”national samling” i Danmark 4

5. Fascistisk korporatisme 5

6. Korporatismens fire rødder: 1) 1920’erne og 1930’ernes fascistiske korporatisme. Vigtige samfundsgrupper integreres i staten. Begrebet ”neo-korporatisme” anvendes for at distancere sig fra denne korporatisme. Fokus: stærk stat. 2) Katolske sociallære. Staten bør inddrage vægtige interesser fra den ikke-statslige sektor á la i middelalderens gilder og laug. Fokus: social harmoni. 3) Ønsket om national samling efter 2. verdenskrig. Nationale samlingsregeringer . Fokus: økonomisk genopretning. 4) Socialdemokratisme. Tæt relation mellem fagbevægelsen og de socialdemokratiske partier i flere europæiske lande. Fokus: økonomisk omfordeling. 6

7. Hvad er korporatisme: Definition på neo-korporatisme (Siaroff): ”Den koordinerede, samarbejdende og systematiske ledelse af en national økonomi i et avanceret industrisamfund og et demokratisk politisk system via staten, centrale fagforbund og arbejdsgivere med henblik på alle tres fordele.” Afgrænset til korporatismen på arbejdsmarkedet – hvad med korporatismen på andre områder? 7

8. Siaroff: centrale karakteristika for neo-korporatismen: • Strukturelle træk: • De fleste lønmodtagere er organiseret i et lille antal magtfulde fagforeninger. • b) Erhvervslivet er domineret af et lille antal magtfulde virksomheder organiseret i magtfulde arbejdsgiversammenslutninger. • c) Lønforhandling mellem fagforeninger og arbejdsgivere er centraliseret. 8

9. 2) Funktionelle roller for organisationerne: • Inkorporering af interesseorganisationer i beslutningsprocessen m.h.p. specifikke nationale politikker og input vedr. statsbudgettet. b) Både arbejdsgivere og fagforeninger har en formel institutionel rolle i f.m. med både politikformuleringen og – implementeringen. c) Aktørerne skal være i stand til at disciplinere deres medlemmer, således at de kan levere ”varen”. 9

10. Opfordringer til korporatisme i Holland og Frankrig 10

11. 3) Adfærdsmønstret i neo-korporative strukturer: a) Konsensus om brede fælles sociale værdier, som deles af staten, fagforeninger og arbejdsgivere. Betragter hinanden som sociale partnere. b) En stærk præference i retning af at få en forhandlet løsning. Vægt på langsigtethed, lavt antal strejker, forhandlet lønpolitik. ”Udveksling” af indrømmelser som middel til at skabe enighed. 11

12. 4) Favorabel kontekst for korporatismen: • En tradition for socialdemokratisk styre. • b) En lille åben økonomi. • c) Høj grad af velfærdsydelser. • d) Høje forventninger til socialpolitikken og lave forventninger til, at der bruges mange midler på forsvaret. 12

13. Korporatisme fremmes, hvis holdningen forsvarsudgifter er negativ og holdningen til sociale udgifter er positiv. 13

14. Rangorden af lande efter korporatisme (Siaroff): Situationen i slutningen af 1990’erne 14

15. Konklusion af tabellen på siden før: • De korporatistiske kernelande har alle en høj grad socialdemokratisk styre. Undtagelsen er Holland med en kristeligt demokratisk tradition (hvor fagbevægelsen er med). • De ikke-korporatistiske lande findes iblandt de engelsktalende lande og de sydeuropæiske lande. 15

16. Korporatisme ”classic” = Korporatisme i Østrig: 1) Det klassiske korporatistiske land. 2) Er modellandet. 3) Gjaldt i hvert fald indtil slutningen af 1990’erne. 4) Siden er situationen ændret p.g.a. mere konfrontatorisk partipolitik og medlemskab af EU. 16

17. Aktørerne i Østrigs korporatisme: • 1)Alle borgere i arbejde er medlem af et kammer. Vælges via valg. Har en formel ret til at blive konsulteret. • 2) Et veludviklet system af frivillige interessegrupper med centralistiske organisationer i toppen: • a) ÖGB (fagforeninger) = LO • b) VÖL (industri) = DI/DA • Følgende fire nøglespillere i østrigsk korporatisme (Sozialpartnerschaft): • Lønmodtagerkammeret (parti: SPÖ) • Handelskammeret (parti: ÖVP) • Landbrugskammeret (parti: ÖVP) • Fagbevægelsen – ÖGB (parti: SPÖ) 17

18. Indholdet af østrigsk korporatisme: Nøgleområderne har været priser og lønninger. Målet har været at tvinge grupper, som ellers ville modarbejde hinanden, til at samarbejde. Mest magtfulde institution: Fælleskommissionen vedr. priser og lønninger (baseret på paritetisk repræsentation mellem repræsentanter fra Arbejderkammeret/ÖGP og Handels- og landbrugskammeret). Hviler samtidig på en bestemt historie og kultur (et decimeret østrig-ungarsk storrige). ”Samling om resterne.” Bedømt som en stor succes i 1960’erne og 1970’erne. Landet havde da højere vækst og velstandsstigninger end resten af Europa. 18

19. Fra storrige til småstat

20. Generel karakteristik af neo-korporatismen: • Overordnet kendetegn: en ”politisk udveksling” eller ”en social pagt” mellem modstående parter. Noget-for-noget. • Centrale formål: styring af økonomien • instrumenter: indkomstpolitik • -mål: inflationsbekæmpelse, undgå arbejdsløshed. • To grundforståelser af neo-korporatismen (ifølge Schmitter): Neo-korporatisme 1: Interesserepræsentations-struktur (hvem er med?). Faldende betydning! • Neo-korporatisme 2: Politisk beslutningsproces (hvordan er interesseorganisatione med?). Voksende betydning! 20

21. Neo-korporatismens to nøglevariable: 1) Fagforeningsmedlemskab blandt lønmodtagerne. 2) Centralisering af lønforhandlingerne i stærke centrale organisationer. Hvilken af de to er vigtigst? - Fx har Belgien en højere grad af fagforeningsmedlemskab, men en langt lavere grad af korporatisme end Østrig. - Den vigtigste variabel er således stærke centrale organisationer i lønforhandlingerne på arbejdsmarkedet. 21

22. Neo-korporatismen under pres • Ideologisk pres: Fra keynesiansk til neo-liberal økonomisk politik – fra statsstyring til markedsstyring. 2) Pres fra voksende servicesektor: Voksende tertiær økonomi = lavere organisationsgrad. Har svækket de traditionelle fagforeninger. Mindre centralisering af lønforhandlingerne. • 3) Pres fra ny produktionsmåde: Overgang fra ”fordistisk” til ”post-fordistisk” produktion. • Mindre forudsigelighed, vanskeligere at planlægge og og sværere at lave brede aftaler på arbejdsmarkedet. 22

23. Neo-korporatismen under pres – fortsat 4) Pres fra EU: EU’s stigende betydning, ØMU’ens konvergenskrav mv. har mindsket spillerummet for nationale korporatistiske strukturer. Nationale indflydelseskanaler har mistet betydning til fordel for EU-niveauet. 5) Pres fra internationalisering: Internationalisering af økonomierne. Vanskeligere at lave nationale aftaler på grund af påvirkninger fra globale kapital- og varestrømme. 23

24. Korporatismens fald? • Et ”godt vejrsfænomen”? Kun når konjunkturerne er gode? Så er problemstillingen at holde igen på lønstigningerne for at undgå en løn-pris-spiral. • Eller er det snarere et ”uvejrsfænomen”? Fungerer bedst i krisetider, hvor målet er at undgå massearbejdsløshed via gensidige aftaler om løntilbageholdenhed til gengæld for investeringer. • Faktum er, at den fungerede bedst i lande som Østrig og Sverige under både opgangskonjunkturen i 1960’erne og kriseårene i 1970’erne. 24

25. To grundlæggende forskellige teorier om samfundsgrupper og politik Korporatisme: Nøglegrupper er tæt integreret i den formelle politiske proces. Pluralisme: Nøglegrupper konkurrerer udefra om at lægge pres på de politiske beslutningstagere. Mellemformer: social partnership, tripartisme, policy netværk. 25

26. Alternativet til korporatismen: Pluralismen • 1) Både normativ og deskriptiv teori. • 2) Normativ teori: En del af grundlaget for det liberale demokrati. Jf. Robert A. Dahl. • 3) Deskriptiv teori: En karakteristik af interessegruppeaktiviteten i lande som Storbritannien, Canada og USA. Hvor interessegrupperne presser den politiske elite udefra, ukoordineret og i konkurrence med hinanden. 26

27. Hvordan adskiller pluralismen sig fra korporatismen? • 1) Pluralistiske interessegrupper har ingen formelinstitutionel rolle m.h.t. allokeringen af ressourcer og implementeringen af politikker. • 2) Pluralistiske interessegrupper er selvskabte, frivillige og ofte i konkurrence med hinanden. • 3) Politik karakteriseres ved konfliktprocesser og ikke ved konsensusprocesser, ved skarpe modsætninger og ikke ved samarbejde 27

28. Antagelser i pluralismen om interesseorganiseringen 1) Det antages, at det er relativt let for folk at danne interessegrupper og også at få adgang til den politiske proces. 2) Dermed antages også, at de fleste interesser vil være repræsenteret i det politiske system. 3) Hermed anerkendes, at der er forskel på interessegruppernes styrke p.g. a. forskellig opbakning og forskelle m.h.t. ressourcerne. 28

29. Korporatisme-pluralisme kontinuum: • Korporatisme --Trepartssamarbejde/policy netværk— Pluralisme • Fra: • Formelle rettigheder og fast repræsentation for interesseorganisationer i lovforberedende og –implementerende organer • Over: Netværk med kombination af formel inddragelse, uformelle netværk og private initiativer • Til: Pluralistisk lobbyisme. 29

30. Mod ”mild” korporatisme : policy netværk Hverken ren korporatisme eller ren pluralisme. 2) To stærke tendenser presser på for, at korporatismen erstattes med netværk: 1) globalisering og 2) europæisering (EU): A) Globaliseringen gør, at vare- og pengestrømmene vokser på globalt niveau. Verden er blevet én. B) EU har øget kompetencen og dermed euro-organisationernes indflydelse. C) EU er blevet er multilevel governance system. D) EU er en blanding af pluralisme og korporatisme. Kommer til udtryk via en analyse af EU som et policy netværk. 30

31. EU’s mulitilevel governance system Kommission Euro-organisationer EU Europa-Parlament Ministerråd Regering Medlemsland Nationale interesseorganisationer Parlament Kilde: Egen fremstilling

32. Karakteristik af policy netværk 1) Policy netværk = heterogent sæt af personer eller organisationer knyttet sammen i en vedvarende social struktur med potentiale til at påvirke politiske beslutninger af interesse for netværkets medlemmer. 2) Den vigtigste relation i et policy netværk består i den gensidige afhængighed mellem nøgleaktører i netværket og det politiske system. 3) Antagelse: Uformelle regler kan være lige så potente som formelle organisationer (jf. sociologisk institutionalisme). Lige så adfærdsstyrende. 32

33. Karakteristik af policy netværk – fortsat: 4) Policy netværk adskiller sig fra korporatistiske strukturer ved, at netværksrelationerne mellem nøgleaktørerne ikke er hierarkiske. 5) Korporatismen opererer med pyramideformede strukturer. Policy netværk ligner et spindelvæv. 6) Policy netværk slår bro mellem pluralistiske og korporatistiske modeller af det politiske system. 33

34. Eksempler på policy netværk: Tripartisme – trepartssamarbejde 1) Fx Irlands ”Programme for National Recovery” i 1980’erne. 2) Britiske ”social Contracts” i 1970’erne. 3) Ungarske ”interressekordinationsråd”. 4) EU’s sociale dialog – Val Duchessedialogen. En svagere afglans af korporatisme. Ofte alene konsultation. Ikke aftaleimplementering. 34

35. Case: Landmændenes policy netværk i EU • CAP er en af EU’s hovedhjørnestene. Har spillet en strategisk rolle i EU-samarbejdet. • 2)Baggrunden var ønsket om at danne tværnationale policy netværk mellem landmænd i EU. Presse for integration. • 3)Fik formel adgang til EU’s beslutningsstruktur vedr. landbrugspolitikken. 35

36. Landmændenes policy netværk – fortsat 4) Kunne se ud som korporatisme, men der mangler en modstående formel rolle for en social partner. Derfor er det rigtigere at betragte dem som policy netværk. 5) Udøvede samtidig konstant formelt pres på beslutningsprocessen i retning af støtte til landbruget i EU. 6) Gradvis medførte GATT/ WTO forhandlingerne, EU’s udvidelse og miljø/forbrugerinteresserne, at landmændenes policy netværk svækkedes. Modsatrettede policy netværk. 36

37. Case: Ny form for korporatisme: Socialpagternes Baggrund • I de seneste 20-30: et nyt politisk fænomen i de europæiske velfærdsstater i form af sociale pagter. • Det politiske instrument er oven i købet blevet revitaliseret under den igangværende økonomiske krise. • Benævnes af Rhodes ”konkurrencekorporatisme”. • Er ”Fair Løsning” et forsøg på at genopfinde korporatismen på dansk grund? • Europagten/konkurrenceevnepagten er i et vist omfang et forsøg på at få en socialpagt på EU-plan.

38. Socialpagter findes i alle typer velfærdsstater Socialpagter er forhandlet frem i alle tre typer af europæiske velfærdsstater: Skandinaviske velfærdsstater (DK, N, S). Liberale velfærdsstater (UK, Irl.). Kontinentale velfærdsstater (Ty, F, Sp., Belg., Øst.).

39. Pagternes mål: • Binde forhandlinger sammen om både den formelle (socialpolitik) og uformelle (arbejdsmarkedspolitik) velfærdsstat med mere generelle politikker med henblik på at øge konkurrenceevnen. • Det sker via sociale koalitioner, der vedrører både fordeling og produktivitet. • Målet er at finde et politiks acceptabelt trade-off mellem lighed og effektivitet.

40. Eksistensen af pagterne er en indirekte kritik af neo-liberalismen: • Pagterne er et vidne om, at staternes styringskapacitet ikke er formindsket de seneste 20-30 år. • Dette gør op med påstanden om, at der er sket et tab af statskontrol som følge af globaliseringen og neoliberal politisk konvergens. • De fleste europæiske lande og EU følger en tredje vej mellem stat og marked. • Indebærer, at man tilpasser sig markedspresset samt refomerer den sociale beskyttelse og konsensus.

41. Hvorfor er korporatismen fortsat? • Hovedparten af de europæiske velfærdsstater har bevaret et kritisk element af politisk samordning mellem kapital, lønmodtagere og staten. • Også i de skandinaviske lande med en stærk traditionel korporatisme har man oplevet, at den er fortsat. • Danmark: stadig vigtige centrale lønforhandlinger, som tager højde for konjunkturen. Trepartsaftaler om uddannelse. • I lande med svage korporatistiske traditioner har man oplevet en opblussen af korporatiske aftaler. Bl.a. på grund af (og ikke på trods af) EU via den sociale dialog og den åbne koordinationsmetode.

42. ”Fair Løsning” vs. ”Genopretningsplanen” Korporatisme vs. Pluralisme Fair Løsning: Opositionen har forhandlet sig frem til planens hovedtræk med LO. Men der udestår forhandlinger om yderligere budgetbegrænsninger på 15 milliarder kr. efter et evt. regeringsskifte. I en korporatistisk optik: Kritikken af Fair Løsning for ikke at være detaljeret nok er forfejlet. En detaljeret udmøntning ville være at begå vold mod den korporatistiske giv-og-tagmodel. Genopretningspakken: Kan fortolkes som en klassisk pluralistisk kriseløsningsmodel. Besparelserne er forhandlet på plads i parlamentet. Påvirkningen udefra har været begrænset og har maksimalt bestået af stærke nøglespillere, som har kunnet presse sig til at se politikerne over skuldrene.

43. Er korporatisme simpelt hen billigst? • Martin Rhodes: De lande, som bliver globaliseringens vindere, er dem, som både gør deres arbejds- og varemarkeder mest muligt effektive og samtidig baserer sig på en eksisterende social sammenhængskraft og tillid. • Tillid er vigtigt for et land, for den er billigere end kontrol. Og neo-korporatisme befordrer samfundsmæssig tillid = sociale kapital.

44. Tre begrænsninger for en radikal ændring af velfærdsstaten: • 1) Stiafhængighed – fx er arbejdsmarkedsreguleringen dybt forankret i de nationale politiske systemer. • 2) Den eksisterende fordeling af organisatorisk magt – arbejdsgiverorganisationer eller lønmodtagerorganisationer er ofte knyttet til politiske partier i regeringskoalitionerne. • 3) Korporative økonomier er især gode til at sikre uddannelse og produktivitet. Dvs., hvis lande vil følge ”the high road” = høje lønninger plus høj produktivitet forudsættes en form for partnerskab mellem arbejdsgivere og lønmodtagere.

45. Sociale pagter siden midten af 1980’erne • Alle pagter bygger på både fordelingsmæssige og produktivitetsfremmende koalitioner. • Fordelingsmæssige koalitioner kræver politikker, som inkluderer arbejdsmarkedets outsidere: • 1) Nationale politikker, som sikrer, at mindre produktive lønmodtagere kan forblive på arbejdsmarkedet (DK: flexjobordningen). • 2) Mindre beskyttelse af højtlønnede fuldtidsarbejdende lønmodtagere (DK: Kun lavestlønnede modtager 90 % af lønnen i arbejdsløshedsunderstøttelse). • 3) Redesigne sociale sikringssystemer rettet mod især diskrimination af kvinder og ikke permanent beskæftigede. • 4) Livslang læring som en del af jobbet.

46. Sociale pagter siden midten af 1980’erne Produktivitetsfremmende koalitioner kræver: 1) En udvikling fra lovgivning for arbejdsmarkedet tilforhandlet arbejdsmarkedsregulering (den berømmede danske model). 2) Muligheder for lokale arbejdsgivere for at indgå produktivitetsfremmende aftaler. 3) Konsultationer på virksomhedsniveau m.h.p. at imødegå nye krav fra markedet og nye teknologier. 4)Udvikle relationerne mellem arbejdsmarkedets parter i retning af konsensusprægede relationer. 5) Gennemføre uddannelsesinitiativer i fællesskab.

47. Sociale pagter 1980-2010 i Europa • De nye sociale pagter • De nye sociale pagter i mange europæiske lande (i Danmark i forbindelse med trepartsforhandlingerne om ”kvalitetsreformen”): drejer sig om makroøkonomisk styring (Løn- og prisstabilitet) eller makroøkonomiske reformer (fx om uddannelse). • Reformer af velfærdsstaten har været nødvendige i Europa uanset regeringernes farve. I den forbindelse har korporatistiske socialpagter, trepartsforhandlinger osv. været anvendt.

48. 3. Sociale pagter har drejet sig om forbedret konkurrenceevne, fleksibilitet og makroøkonomisk stabilitet. Ofte via sektoraftaler = har øget netværkskarakteren af den moderne korporatisme. • 4. Sociale pagter er kommet til at dække helt nye områder. Dækker ikke kun indkomstpolitikker, men også længerevarende reformer af socialpolitikken. Korporatismen har gjort det lettere at indgå aftalerne. • Der har været en tendens til, at de mest længerevarende socialpagter har været underkastet konstant genforhandling. Har til dels kompenseret for landenes manglende korporatistiske traditioner. • Har også i et vist omfang været det institutionelle grundlag for de seneste års mange krisepakker.

49. Forudsætningerne for succesfulde socialpagter i europæiske lande: • 1) Indhold: Indebærer en løsning på visse fordelingskonflikter mellem lønmodtagere og arbejdsgivere. • 2) Procedure: De sociale partnere må være ligeligt repræsenteret i processen. • Konsekvenserne har været: • Øget gensidig politisk læring i landene. • Tilpasning af de nationale politikker til nye økonomiske rammer. • Sammenknytning af arbejdsmarkedspolitikken til andre politikområder. • Gjort reformer mere politisk acceptable. • Korporatisme har således spillet en rolle i de senere år forstået som Phillippe Schmitters neokorporatisme 2 (= the system of policy making). Har spillet en rolle som proces snarere end som struktur.

50. Neo-korporatismen har forskellige rødder. Men adskiller sig fra tidligere korporatismeformer ved at bygge ubetinget på demokrati og markedsøkonomi. 2) Neo-korporatismen har sit udspring i studiet af forskellige indretninger af arbejdsmarkedet i de europæiske lande. Men der findes også korporatisme på andre policy områder. Dagens konklusioner