P dagogisk udvikling

1. P�dagogisk udvikling Baggrund Refleksioner Konkrete forslag

2. Baggrund Efteruddannelse Samspil mellem fagene Progression

3. Fokus: Efteruddannelse At bruge de ressourcer, der allerede er: I den enkelte faggruppe I l�rerkollegiet som helhed P� tv�rs af skolerne

4. Hvorfor starte med det vi allerede ved? �Det, man i forvejen g�r i praksis, er imidlertid ofte meget komplekst og alligevel delvist skjult for praktikeren, fordi det udf�res som rutiner. At komme til bunds i det � bliver for mange en opdagelsesrejse �� �Ved at fort�lle om sin praksis f�r man mulighed for at opdage, hvad det er, man kunne g�re anderledes.� Mads Hermansen: �Udviklingsarbejdets muligheder og vildveje�

5. Refleksioner Hvad er fag og faglighed? Fra faggruppe til fagteam Hvordan spiller fag sammen?

6. Hvad er fag & faglighed (1)? �Fag er de enheder, vi af praktiske grunde inddeler viden og kunnen i, n�r vi skal indrette biblioteker, forskningsinstitutioner og skoler. De er sociale konstruktioner. Deres kerner er ikke evige sandheder, men st�rrelser, der �ndrer karakter sammen med den brug vi g�r af den viden, der er i enhederne.� Fremtidens sprogfag, s.75.

7. Hvad er fag og faglighed (2)? �Viden er den f�lles makronbund i uddannelsessystemet� Fag og faglighed: rammer + metoder & arbejdsformer for: dannelse / tilegnelse / formidling / brug af viden ? Fra �pensumstyring� til �m�lstyring� (�22) Kompetencedefinition: situationsbunden � dvs: Fagligt samspil gr�nser for mit fag ? gr�nser til andre fag Faglighed og fagdidaktik h�nger sammen Fag er videnstilegnelse i praksis (Svend Erik Larsen)

8. Fra faggruppe til fagteam

9. Hvordan spiller fag sammen (1) ?

10. Hvordan spiller fag sammen (2) ?

11. Fagenes nye rolle til debat To Id�m�der: Faglighed i fremtidens gymnasiale uddannelser: Fremtidsrapporterne (12.01.04) Viden og faglighed: Svend Erik Larsen (01.03.04)

12. Konkrete forslag F�lles fynske forberedelser: Faggruppesamspil p� tv�rs af skolerne Indsamling af reformrelevante indsatsomr�der Reform�velser i �mellem-�ret�

13. Indsamling af reformrelevante fors�gserfaringer: Et eksempel (1)

14. Eksempel p� afrapportering: Erfaringer med studieretnings-projektet (gym) & det skriftlige eksamensprojekt (hf)

15. Reform�velser i �mellem-�ret�: Et eksempel

16. Hvordan videreformidles erfaringerne? Skolerne sender oplysninger til Almenp�dagogisk Arbejdsgruppe med beskrivelse af reformrelevante indsatsomr�der. Beskrivelserne l�gges ind p� den f�lles fynske hjemmeside. Skolerne beskriver deres reform�velse for skole�ret 2004-2005. Beskrivelsen, og senere evalueringen, l�gges p� den f�lles fynske hjemmeside.

17. Hvorfor er kandidaterne nu v�k igen?? Pr�ve i teoretisk p�dagogikum, december 2003 Emne: Studieforberedelse Citat fra Bem�rkninger til lovforslaget (Gymnasieloven) 5.5 Et forl�b � der skal fremme de generelle studiekompetencer Overvejelser over: forl�bet i relation til fagets bestemmelser og til uddannelsens overordnede m�l den eller de l�rerroller, du mener er fremmende for disse m�l samt eventuelle forandringer i den kollegiale organisationsform, der har betydning for forl�bets studieforberedende effekt. Forl�bet kan � evt. tilrettel�gges i et fagligt samspil.

18. Forslag til opgave for skolegrupperne: Diskussion af hvilken �reform-�velse� skolen kan s�tte i v�rk i det kommende skole�r: At realisere den �ny� logik indenfor rammerne af den nuv�rende ordning.