Familierådslagning og Det Inddragende Netværksmøde

1. Familierådslagning og Det Inddragende Netværksmøde Metoder i indsatsen mod ungdomskriminalitet

2. Baggrunden • Servicestyrelsen har iværksat en indsats for at styrke kendskabet til de to metoder: • Familierådslagning og Det Inddragende Netværksmøde • Bag indsatsen står også en følgegruppe, som består af: • Boligselskabernes Landsforening • Dansk Socialrådgiverforening • Den Korte Snor • Det Kriminalpræventive Råd • Forældrelandsforeningen • Landsforeningen af Ungdomsskoleledere • Skoleledernes Fællesrepræsentation • Ungdommens Uddannelsesvejledere • Ungdomsringen • SSP-samrådet.

3. Hvorfor har de det? • En af anbefalingerne i Kommissionsrapporten siger: • Forældrene og familien som helhed spiller en afgørende rolle og har det primære ansvar for deres barns udvikling. • En indsats, der alene beskæftiger sig med den unges udfordringer, risikerer at være utilstrækkelig, da den unges situation i mange tilfælde skal ses i sammenhæng med situationen i hjemmet. • Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af unge og deres familier på.

4. Erfaringer viser, at inddragelse og et øget fokus på inddragelse og retliggørelse af børn og unge, når de har behov for støtte, øger graden af succes. • Ved anvendelse af Familierådslagning og Det Inddragende Netværksmøde har man opnået rigtig gode resultater. • Ved at inddrage netværket, både familien og det øvrige sociale netværk omkring den unge tages der ”ejerskab til beslutningerne” i en bred kreds omkring den unge. • Der er støre forståelse for planen og typisk høj tillid til, at den vil fungere. • Hvilket igen medfører mere motivation for at realisere planen.

5. Forandringsteorien

6. Hvad er Familierådslagning • En metode, hvor familien og den unges netværk får en stor andel i at planlægge og gennemføre indsatsen sammen med den unge selv. • Tilbydes, når der er bekymring eller fare for et barns eller en ungs sundhed, trivsel og udvikling. • Til en familierådslagning mødes familien med slægt, venner og andre vigtige personer i den unges liv. • Formålet er at drøfte den unges situation og lægge en plan for, hvad der skal ske for, at den unge får det bedre. • Metoden bygger på idéen om, at alle familier har ressourcer og gerne vil hjælpe den unge.

7. Selve mødet opdelt i tre faser: Informationsdel, familiens eget møde og handleplansdel. • Informationsdelen: De professionelle giver relevant information til familien og netværket. • Familiens eget møde: Familien og netværket drøfter udfordringerne og lægger alene planer for den unge. Hvad skal der gøres – hvad skal der ske. • Handleplansdelen: Initiativtager til mødet godkender som udgangspunkt planen, med mindre den strider mod barnets bedste. Hvis der er tale om, at det offentlige skal bevillige foranstaltninger i henhold til Serviceloven, skal der træffes en formel afgørelse i forhold til lovgivningen

8. Familien og netværket har en stor og aktiv rolle. Det er dem, der alene lægger planer for den unge. • Familierådslagning tilrettelægges ud fra et børneperspektiv, så barnet eller den unge støttes i at deltage aktivt i drøftelsen og planlægningen af, hvad der skal ske. • Velegnet til at tale om, hvordan netværket kan støtte både barnet/den unge og de voksne, og til at lave en koordineret plan. • For at forberede familien og netværket på opgaven, ansætter initiativtager en uafhængig samordner, som hjælper familien med at planlægge rådslagningen. Samordneren kan f.eks. være en kollega, som ikke arbejder med familien til daglig.

9. Hvad er Inddragende Netværksmøder • En metode, der i højere grad er de professionelles møde. • Bruges i alle sammenhænge, hvor professionelle har behov for at samarbejde og koordinere. • Forældrene, eventuelt den unge selv, samt de personer som gennem deres arbejde er i kontakt med den unge eller forældrene. • Andre familiemedlemmer eller nære venner kan inviteres til mødet. • Formålet med netværksmødet er at skabe sammenhæng i indsatsen. • Det opnås ved at alle får mulighed for at bidrage med deres syn på de ressourcer og udviklingsmuligheder, familien har.

10. Mødet kan også bruges til at drøfte, hvordan netværket kan hjælpe familien. • Netværksmødet ledes af en fagperson, der udnævnes som mødeleder. • Mødelederen har ansvaret for at følge dagsordenen og for, at der udarbejdes et beslutningsreferat af mødet. • Mødeforløbet omfatter en beskrivende og reflekterende runde samt konkrete aftaler. • Netværksmødet er velegnet til at koordinere indsatsen og til at tale om, hvordan netværket kan støtte både den unge og de voksne.

11. Støtte til at bruge de inddragende metoder • Gratis konsulenthjælp • Servicestyrelsen tilbyder rådgivning og hjælp til arbejde med inddragelse gennem gratis konsulentbistand. • Kommunale og regionale myndigheder og institutioner kan få besøg af en konsulent med indgående teoretisk og praktisk kendskab til metoderne. • På www.inddrag.nu findes information og mulighed for at rekvirere en konsulent. • Kursus • Servicestyrelsen udbyder fra foråret 2011 kurser i de inddragende metoder. • Læs mere på www.inddrag.nu

12. www.inddrag.nu • På websitet finder du bl.a. følgende: • Uddybende information om Det Inddragende Netværksmøde og Familierådslagning – konkret – hvordan gør man! • Cases, andres erfaringer med metoderne. • Brochuren ”Inddragende metoder – brug børn og unges netværk”. • Foldere, som kan udleveres til forældre og samarbejdsparter forud for møderne • Øvrige informationsmaterialer til indsatsen. • Information om konsulent- og kursustilbud.

13. Lokalt informationsmateriale • Jo mere vi har informationen lige ved hånden, når vi står i en situation, hvor vi ser en ung på afveje, jo større sandsynlighed er der for, at vi er opmærksom på at anvende metoderne, når der er brug for dem. • Derfor er der udviklet informationsmateriale til ophængning og fremlæggelse i lærerværelset. • Det udleveres i dag – og jeg vil bede jer hænge plakaten op i lærerværelset og lægge de små flyers frem, så alle skolens lærere bliver opmærksomme på metoderne. • Så fortæl også gerne dine lærerkollegaer om metoderne!

14. Sådan ser plakater og flyers ud

15. Del ansvaret med andre fagfolk • Og husk – du er ikke alene om ansvaret. • Sæt processen i gang. Og del opgaven og ansvaret med de øvrige fagfolk, som er til rådighed – bl.a. os SSP konsulenter. • Hver eneste ung på afveje, som vi kan hjælpe til en udvej – er en succes. • OG HUSK - DET ER OK AT REAGERE BLOT PÅ EN BEKYMRING!

16. Facebook gruppeinddrag.nu • Servicestyrelsen har samtidig etableret en facebookgruppe. • Her vil der løbende blive givet information om metoderne, nyheder, eksempler på brug af metoderne, mv. Og her er der også mulighed for dialog mellem gruppens medlemmer. Erfaringsudveksling, stille spørgsmål til andre gruppemedlemmer etc. • Er du på facebook, så meld dig ind i gruppen. • Vi vil også løbende på Danmarks Lærerforenings facebookgruppe give information om nyheder mv. på ”inddrag.nu” gruppen.

17. Andre tiltag • Servicestyrelsen gennemfører samtidig en række andre tiltag for at styrke kendskabet til Familierådslagning og Det Inddragende Netværksmøde, bl.a. • Fagbladsannoncering • Webbannere på følgegruppens websites • Information og nyheder udsendes sammen med følgegruppens nyhedsbreve til medlemmer. • Artikler i fagblade. • Information til pressen bredt i forbindelse med igangsættelse af indsatsen

18. Fire gode grund til dialog i øjenhøjde • Hurtigere og mere effektiv koordinering på tværs af fagområder. • Mobilisering af flere ressourcer. • Større grad af ejerskab ved beslutninger • Fælles mål i handleplaner

19. Tak for jeres opmærksomhed • Jo bedre vi i fællesskab agerer – jo større sandsynlighed er der for, at vi kan hjælpe kriminalitetstruede unge på ret køl! – før det er for sent! Er Jesper på afveje? - så giv ham en udvej!