Familier og børn i fremtiden Ellekærskolen

1. Familier og børn i fremtidenEllekærskolen Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

2. BefolkningsudviklingenÅrhus kommune 2009-2019 Kilde: Danmarks Statistik, 2005

3. DemografiÅrhusAbsolutte tal 2009-2019 Kilde: Danmarks Statistik, 2009

4. Befolkningen af børn og unge i Århus 2009

5. Arbejdsmarkedet i fremtiden Der bliver mangel på arbejdskraft – sådan da Der er mangel på kvalificeret arbejdskraft Viden og kreativitet er de afgørende evner i fremtiden Flid Nye tabere Vindere Gamle tabere Nye vindere Klogskab

6. Fremtidens samfund: Informationssamfundet på vej mod innovationssamfundet Informationsbearbejdelse – fremtidens vigtigste kvalifikation: • Finde, sorterer, behandle, omforme, videre-sende, smide væk, destillere, lave en syntese • Arbejdet med information bliver meget mere omfattende • Det bliver også et krav for at klare sig som borger og mennesker Vi har ikke længere de samme jobs gennem hele livet Der er brug for at lære hele livet Samarbejde med mange mennesker, hele tiden

7. 0 20 40 60 1960 Alderdom Barndom Forældre 2000 Teenager Unge De frie 1 Seniorer De frie 2 2030 0 20 40 60 80 Livets nye faser

8. Fakta om familien • Ikke færre familier - singlerne er overvurderet • Danske familier er mere sammen med deres børn end for 15-25 år siden • 75% af danske børn vokser op med begge deres biologiske forældre • 13% af børnene har en enlig forsørger • Familien er blevet et valg - ikke en forventning eller en nødvendighed • Antallet af vielser og skilsmisser stiger - men over halvdelen bliver borgerligt viet

9. Familierne hverdag • Det kan være hårdt at få en familie til at fungere • Men de store grupper med almindeligt arbejde klarer hverdagen godt • Forhandlingsfamilien stiller store krav til forældrene • Indvandrefamilier er mere forskellige end almindelige danske familier • Men en del har det svært – drengene på en måde, pigerne på en anden • Danske socialt udsatte familier er ikke så meget i fokus som tidligere • Krisen diffentierer – det er de dårligste danskere, der ryger ud først

10. Social udsatte familier • Dydens sti er blevet meget smal – normaliteten har i dag meget snævre grænser • Det bliver derfor hurtigt tydeligt, hvis man som forældre falder igennem • Der er mange familier, der ikke fungere specielt godt • Og der en nogle, der er mislykkede • Børn af social udsatte forældre har mange udfordringer i hverdagen • Vi skal give dem de bedste muligheder for at klare sig • Gør skoletiden lang og fuld af støtte

11. Forældrenes krav til skolen • Moderne forældre er drøn irriterende: • Tænker ikke i systemer – men i individer • Børn er blevet til et projekt • Vi tror ikke på autoriteter • De forlanger følgende: • At vores barn lærer noget • Social velfungerende for vores barn • At børnene kan komme videre i livet • Der er også dem, der falder igennem som forældre

12. Bogstav-børnene • Der er en tendens til, at al afvigelse fra det normale skal diagnostigseres • ADHD og asbergers er et vidt begreb • Der er mange gradueringer • De værst ramte kræver egne klasser og særlige rammer • Det kunne vi godt skabe i en normal skole • Der er ikke plads til alle i folkeskolen • Vi skal ikke holde alle børn sammen for enhver pris

13. De kloge børn • Mange børn keder sig i dagens folkeskole • Vi har en pligt til at give dem udfordringer • Niveaudeling i den enkelte klasse er ikke nødvendigvis svaret • Særlige udfordringer er langt bedre – vi må skaffe særlige undervisningsmaterialer til dem • E-læring er rigtigt godt til dette formål • Lad dem deltage i læringen i klasserne over dem • Kræver et fleksibelt skoleskema – kunne være en del af elevens læreplan

14. Den sociale arv • Inddragelsen af forældrene i skolen læring betyder, at det ikke kun er eleven, der går i skole • Bogligt dårligt fundere forældre giver dårligere læring for eleven – p.gr.a. forældre inddragelsen • Vi skal lade børnene gå i skole, og forældrene blive derhjemme • Lektiefri skole eller lektielæsning på skolen • Er særligt vigtigt i integrations-øjemed

15. Indvandrerbørn(2. generations danskere) • Der er sandsynligvis en god ide i spredningen af børnene • Læringsmiljøerne var alt for svage på eksempelvis Nordgårdskolen i Århus • Vi må tilpasse læringsformerne til deres hverdag – pigerne skal kunne tage hjem uden at have lektier for • Kulturel respekt vil styrke læringen – men ikke accept af alt • Hvornår får vi en Obama i Danmark?

16. Selvstændighed! • Man skal være selvgående i fremtiden • Dem, der ikke får det lært i skolen, får det aldrig lært • Fremtidens tabere skabes i skolen – på nøjagtig samme måde som i gamle dage • Et stempel på den sociale arv • Det vigtigste er, at de svage får det sværeste her i livet lært: At tage hånd om eget liv – at kunne selv, at forstå eget ansvar • Vi skylder også omsorg om de højtbegavede • De skal betale for de andre senere i livet

17. De unge samplede og den virtuelle selvfølgelighed • Kommunikationstek-nologien er en selvfølge • Samplet livstil • Forstå teknologien – forbyd den ikke • Konsekvenser: Udvidelse af læringsrummet Artiklen i kognition og pædagogik, nr 54.

18. Unges sociale netværk Den brede vennekreds Anden gruppe Den nære vennekreds: Gruppen Fjernere grupper Anden gruppe

19. Generation Z

20. Mobilbrug

22. www.fremforsk.dk Jesper Bo Jensen FremforskMontanagade 29E8000 Århus CE jbj@fremforsk.dkT 86 11 47 44M 20 67 45 00