Søren Kjørup: Billedmanipulation – og den indeksikalske teori om footografiet.

1. Søren Kjørup: Billedmanipulation – og den indeksikalske teori om footografiet. - Digital billedbehandling afløser klippe og klister. - M for montage. Det er naivt og farligt. - Naivt: Vil en forbryder bekende? - Farligt: Kræver argumentation: Hvis nogen skulle lyve - er det jo misvisende at andre er sande (hvilket er den udbredte indeks teoris påstand.

2. Betingelser for kommunikation • Oprigtighed og tillid • Fælles forståelse af sprog • ”billedsprogshandlinger” – at beskrive med billeder – afbilde • Misforstå referenten (hvad eller hvem der er genstand for handlingen) • Misforstå karakteristikken af referenten • Misforstå typen af sproghandling (beskrivelse ikke bebrejdelse) Hvordan går det til at streger på et stykke papir har betydning? Af samme grunde som visse lyde har betydning. Vi gør det i fællesskab og på en forudsigelig måde – dvs. bruger semantiske regler og koder.

3. Ligne-teorien holder ikke! Billeders betydning består ikke i at de ligner hvad de forestiller. • Billeder der ikke ligner – har også betydning. • Billeder ligner når karakteristikken opfattes korrekt. Betydningen er forudsætning for at vi siger, at det ligner • Det er karakteristikken – og ikke hvad billedet forestiller – der giver billedet betydning. Fotografiet Mekanisk – men som en tegning

4. Den indeksikalske teori • Fotografiet er et spor efter motivet (en bærer af en meddelelse – og samtidig garanti for motivets (referentens) eksistens og sandhed • Hvis vi læser et element X, som forestillende et Y, så er X et spor efter Y. (Gorbatjovs modermærke). • Svigt i kongruensen, at det ikonisk altid være et indeksikalsk spor af det selvsamme.(øvelse A) - Svigt fordi fotografiets sandhed – forudsætter tillid til ophavsmanden (øvelse B)