Politiske partier - Almen statskundskab 9 v/ Peter Nedergaard

1. Politiske partier - Almen statskundskab 9 v/ Peter Nedergaard

2. Dagsorden • Hvad er politiske partier • Partipolitik i de vigtigste europæiske lande • Partifamilier til venstre • Partifamilier i centrum-højre

3. Hvad er politiske partier? Edmund Burke: ”an organized assembly of men, united for working together for the national interest, according to the particular principle they agreed upon” (Thoughts on the Cause of the Present Discontent, 1770). Anthony Downs: “a team of man seeking to control the governing apparatus by gaining offices in a duly constituted election” (An Economic Theory of democracy, 1957).

4. Politiske partiers funktioner • Strukturerer vælgernes stemmeafgivning • Er kanaler for politisk deltagelse • Rekrutterer, uddanner og socialiserer politiske ledere • Er afgørende for regeringsdannelse og organiseringen af det parlamentariske arbejde • Aggregerer interesser i samfundet

5. Politiske partiers effekter • Sikrer forbindelsen mellem civilsamfund og stat • Mellem repræsentanterne og de repræsenterede • Holder i et vist omfang repræsentanterne ansvarlige

6. Mulige vigtige dimensioner ved studiet af politiske partier Store lande versus små lande – selvstændig betydning? Gamle demokratier versus unge demokratier – vælgervolatilitet og partistabilitet Få dominerende partier versus mange partier – polarisering og vælgervolatilitet Flertalsvalg i enkeltmandskredse versus proportionelle valgsystemer – to eller mange partier Overvejende et-partiregeringer versus overvejende fler-partiregeringer – mod to-bloksystemer?

7. Partipolitik i Storbritannien Flertalsvalg i enkeltmandskredse: Duvergers ”lov”: To dominerende partier Efter WW II: Tory (selvstændige og funktionærer) og Labour (arbejdere) Liberale demokrater (liberale + social democrats)

8. Partipolitik i Storbritannien - historien • Før: Liberale (whigg) (byborgerskabet) og Tory (jordejerne) • Konservative: 1979-1997 – Thatcher – hård i retorikken, men slap i finanspolitikken • Labour: 1997-2010 – Blair – ”tredje vej” • Konservative + Lib.dem.: 2010-

9. Partipolitik i Tyskland Partier: CDU/CSU – SPD – FDP – De Grønne 5 pct. spærregrænse CDU: Efter WW II – fra Zentrum; Adenauer - socialkonservatisme FDP: Erhvervslivsliberalisme - kongemager indtil for nylig

10. CDU og SPD

11. Partipolitik i Tyskland • SPD: moderpartiet for socialdemokratiske partier - lønmodtagerorienteret • Die Grünen: grøn socialliberalisme • Reformbaseret konsensuspolitik – Hartz-reformer under SPD • Genforeningen 1990 – SED – PDS – Die Linke

12. Partipolitik i Holland Høj propotionalitet – lille tærskel Traditionelle hovedpartier: CDA - Liberale – Partij van Arbeid Kristendemokratisk Appel: Socialkonservatisme Liberale: Sekulære middelklasse - liberalisme Arbejderpartiet: Velfærdsstat, lighed Mange småpartier: D 66 (socialliberalt), Venstrefløj traditionelt stærk – kommunister, rød-grøn liste, List Pim Fortuyn, Frihedspartiet (Geert Wilders)

13. Anti-revolutionære parti er nu en del af CDA

14. Partipolitik i Italien Partipolitik i Italien Indtil den kolde krigs ophør: Kristelige demokrater altid i regering Trods mange regeringsskift – også stor stabilitet: DC + småpartier: PSI, ”Socialdemokrater”, Republikanere PCI altid holdt ude trods 30-35 pct. af stemmerne Trods eurokommunisme

15. Partipolitik i Italien Efter kolde krig: PCI – til socialdemokratisk parti -med i Socialistisk Internationale Kristelige demokrater opløst p.g.a. korruption og klientilisme Forza Italia under Berlusconi i 1994 får 21 pct. af stemmerne Lega Nord – Nationale Alliance (tidligere MSI) 1996: Oliventræsalliancen – tidligere kommunister leder Italien til 2001 Berlusconi har magten med mellemrum til 2011 ”Europa” foretrækker venstresiden - er mest økonomisk ansvarlig – eller Monti

16. PCI og DC

17. Partipolitik i Frankrig 4. republik 1946-58 – politisk meget ustabilt - proportionalt valgsystem, parlamentarisme - PCF (25-30 pct.), radikalt centrumsparti., katolsk parti, konservativt parti, gaullister

18. Kommunisme eller kejserdømme?

19. Partipolitik i Frankrig 5. republik – politisk stabilitet - præsidentialisme, dobbelt valgrunde-system - kommunister taber til socialister - katolske parti/konservative taber til gaullister - bipolært a la Storbritannien: venstre versus centrum-højre

20. Partifamilier • På basis af: • 1) Oprindelse – fx socialisterne • 2) Adfærd – med i samme gruppe i EP fx • 3) Lighed – indtager samme position i national politik

21. Venstrefløjens fælles rod:

22. Partifamilier To brede grupper siden Anden Verdenskrig: Familier til venstre: socialdemokrater, kommunister, ny venstre, grønne Familier til centrum/højre: kristelige demokrater, konservative, liberale, brugspartier/center, højre populistiske

24. Partifamilier til venstre – socialdemokrater • Ældste stadig overlevende partifamilie • Vigtigste europæiske partifamilie • Fra slutningen af 1800-tallert • Ofte rod i fagforeninger

25. Partifamilier til venstre – socialdemokrater Gradvis faldende tilslutning 1950-2010: 34 pct. til 28 pct. i Europa-16 Oprindelig marxisme og planøkonomi i teori, men aldrig i praksis Splittelse i 1917. Siden fra klasseparti til catch-all parties Velfærdsstaten, lighed, EU, finanskrise, den tredje vej

26. Anti-SPD og SPD

27. Partifamilier til venstre - Kommunister Generelt omkring 5 pct., men stærkest i Italien, Frankrig, Finland, Cypern, Grækenland, Portugal, Spanien Sovjetunionen, Komintern 1919-43 Marxisme-leninisme, revolution. Demokratisk centralisme Euro-kommunisme Mod socialdemokratisme i Europa efter murens fald, men fortsat en politisk kraft i Latinamerika og Asien (Kina, Indien, Nepal, Vietnam, Cuba, Venezuela, Chile, Brasilien osv.)

28. DKP KKE

29. Partifamilier til venstre - Nye venstre • Fra 1970’erne (DK: SF, VS): 2-3 pct. • Ungdomsoprør/ studenteroprør • Venstre-liberianisme • Gamle og nye venstre – forskelle? • Enhedslisten?

30. Partifamilier til venstre - Grønne partier • Fra 1980’erne fra 2 pct. til 5 pct. i Vesteuropa • Forskel i f.t. andre venstreorienterede partier • Die Grünen moderpartiet • SF ? De Radikale?

31. De grønne moderparti

32. Partier centrum-højre – kristelige demokrater • Største borgerlige gruppering, overvejende katolikker • Fra 23 pct. til 18 pct. i Europa-16 mellem 1950 og 2010 • Moralske spørgsmål, værdier, abort, homoseksualitet osv. • Socialkonservatisme, meget pro-EU (undtagen små nordiske partier)

33. Kristendemokrater CDU CDU

34. Partier centrum-højre – konservative • Konstant tilslutning på ca. 15 pct. i Europa-16 • Svinger mellem socialkonservatisme og liberalisme • Nordiske lande: Konservative bypartier versus oprindelige landpartier

36. Partier centrum-højre – liberale • Svagt stigende fra 9 pct. i 50’erne og til 10 pct. i 00’erne • Stærkest i Holland, Tyskland, Storbritannien, Belgien • To fløje: • venstreliberal: Demokrater 66, radikale Venstre, (FDP tidligere) • centrum-højreliberal: hollandske liberale, Venstre, FDP (nu) • Kan være kongemager

37. Liberale partier – forskellig stil

38. Landpartier • Partier centrum-højre – landparti/centerparti • Nordisk fænomen: • Venstre - + byvælgerne • Centern – landSverige • Centerpartiet – distriksNorge + grønne parti • Oprindeligt særinteressepartier

39. Partier centrum-højre – Højrepartier • Broget flok • FPÖ – tidligere højreliberalt • DF – muligvis socialkonservativt • Vlams Blok – flamsk nationalistisk • Front National • Fremskrittspartiet – ret liberalt