Bioenergi - nutidens og fremtidens energikilde

1. Bioenergi - nutidens ogfremtidens energikilde Årsdag i DI Bioenergi Onsdag den 6. oktober 2010

3. Formål • Varetage industriens samlede politiske interesser i Danmark, i EU og i en større sammenhæng. • Synliggøre branchens økonomiske betydning og synliggøre det potentiale i økonomisk, energimæssigt og miljømæssig forstand, som branchens produkter og ydelser byder på. • For at få den fornødne gennemslagskraft bør denne indsats tilrettelægges på en sådan måde, at der i udpræget grad søges indflydelse via et samspil med myndigheder og politisk valgte i både Danmark og i EU. • Understøtte virksomhederne på markederne udenfor Danmark via eksempelvis fælles eksportfremstød, opgaver for Eksportrådet etc.

5. – vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler ”Biomasse og Klimakommission” Læs mere på www.klimakommissionen.dk

6. KLIMAKOMMISSIONENS PRINCIPPER Vækst skal bevares ”Danmark er ikke en ø” Uafhængighed skal opnås med størst mulig samfundsøkonomisk effektivitet Der skal ikke udpeges vinderteknologier. ”Markedsmekanismer frem for planøkonomi” Biomasse giver muligheder men også udfordringer

7. KLIMAKOMMISSIONENS RESULTATER • Danmark kan blive uafhængig af fossile brændsler i 2050. • Selvom vores energibehov vil være dobbelt så stort • Teknologien eksisterer allerede i dag, men meget ny vil komme til • Lille forskel i pris da fortsat afhængighed af fossile brændsler bliver en dyr fornøjelse

8. Vores energibehov vil stige, men der er rigelig vedvarende resurser Pct. af samlet energibehov i 2050 Vind kan dække energibehov 2½ gange

9. STRATEGI MED TO ELEMENTER 2. Fremtidens energi skal leveres af vedvarende energi ”Ambitiøse omverden”

10. PRISEN PÅ BIOMASSE AFHÆNGER AF INTERNATIONAL EFTERSPØRGSEL

11. FORBRUG AF VEDVARENDE ENERGI 2050(UAMBITIØS OMVERDEN)

12. BIOMASSEFORBRUGET AFHÆNGER AF PRISEN OG RESSOURCEN

13. AMBITIØSE OMVERDEN: BIOMASSEN SKAL BRUGES HVOR DER IKKE ER SUBSTITUTIONSMULIGHEDER I transportsektoren til fly og tunge køretøjer, som ikke kan bruge el I industrien, både som reservebrændsel når elprisen er høj og til processer hvor el ikke er hensigtsmæssigt Til elproduktion når markedsprisen er høj og de øvrige VE-kilder ikke leverer Til fjernvarme i kombination med elproduktion, for at nyttiggøre varmen fra elproduktionen

14. BIOMASSEFORBRUGET FORDELT PÅ SEKTORER (AMBITIØS OMVERDEN) Dvs. IKKE til varme produktion

15. BIOMASSEFORBRUGET FORDELT PÅ SEKTORER (UAMBITIØS OMVERDEN)

16. BIOMASSEFORBRUGET I PJ/ÅR

19. – vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Læs mere på www.klimakommissionen.dk

20. Forsyningsmuligheder for biomasse i 2020Anders Evald, FORCE Technology

21. Forsyningsmuligheder for biomasse i 2020 Årsdag i DI Bioenergi 6. oktober 2010 Anders Evald, FORCE Technology DI Bio Årsdag

22. Hvem er FORCE Technology? • Godkendt Teknologisk Serviceinstitut • Inspektion, test, teknologiudvikling • Bindeled mellem forskning og udvikling • Uvildig • Sat i verden for at forbedre industriens konkurrenceevne • Omkring 1000 medarbejdere • Omsætning 1 mia. kr./år • Sammensat forretning DI Bio Årsdag

23. FORCE Technology og biomasse • Vores produkter • Akkrediterede brændselsanalyser • Markedsanalyser • Tekniske og økonomiske feasibility studier • Anlægsprojektering • Produktudvikling • Investor-udredninger • Trouble shooting • Træning og uddannelse • Vores fokus i forskning og udvikling • Samproduktion af kraft og varme • Korrosion og nye materialer • Nye brændslers egenskaber • Strømningsmekanik og varmeovergang • Anlægssimulation DI Bio Årsdag

24. Temaer • Stigende efterspørgsel • Nuværende forsyning og import • Forsyningsmuligheder fremover • Priser • Konklusion • Bæredygtighed DI Bio Årsdag

25. 1. Efterspørgsel DI Bio Årsdag

26. Øget efterspørgsel efter VE ca. 110 PJ (ca. 13 % af DK’ bruttoener-giforbrug) Heraf ca. 60 PJ fra biomasse og affald Stigningen svarer til 3,5 mio. ton tørt træ til en pris af 2-4 mia. kr. Case: der skulle bygges 80 anlæg som Maribo for at bruge denne mængde Case: investeringerne heri ville være omkring 15 mia kr. Øget efterspørgsel efter VE ca. 9.000 PJ (ca. = 10 gange DK’s bruttoener-giforbrug) Heraf ca. 4.000 PJ mere fra biomasse og affald Stigningen svarer til 220 mio. ton tørt træ til en pris af 150-250 mia. kr. Case: der skulle bygges 5.000 anlæg som Maribo for at bruge denne mængde Case: investeringerne heri ville være omkring 1.000 mia. kr. RED – konklusioner og forudsætninger • Modellen er robust overfor selv store fejlskøn i den forventede udbygning af hydro, vind og andet. • Maribo/Sakskøbing: 40.000 ton tør biomasse/år. Investering = 0,2 mia. kr. DI Bio Årsdag

27. 2. Nuværende forsyning og import DI Bio Årsdag

28. Hvor kommer biomassen fra i dag, PJ DI Bio Årsdag

29. Import af træpiller DI Bio Årsdag

30. 3. Forsyningsmuligheder fremover DI Bio Årsdag

31. Energiproduktion på DK’s areal DI Bio Årsdag

32. Ressourcer ifølge den nationale VE-plan DI Bio Årsdag 32

33. Halm: Vækst = ¼ af de foregående 30 års resultat, d.v.s. en lidt fladere vækstkurve fremover (p.g.a. stigende priser m.m.) Biogas: Vækst til 3 gange nuværende anvendelse (utilstrækkelige rammebetingelser) Energiafgrøder: 5-dobling fra 3 000 ha til 15 000 ha (begrænsede støtteordninger, høj pris og tidsforsinkelse i etableringen) Hvorfor så pessimistisk? Scenarier – for landbrugsdelen DI Bio Årsdag

34. Skovdække i Europa DI Bio Årsdag

35. Skove i Europa – de meget store linjer • Skovareal: 155 mio. ha (= 37 % af landareal) • Stående vedmasse: 23 mia. m3 træ sv. til 157 000 PJ • Årlig tømmer vækst: 700 mio. m3 træ sv. til 4 800 PJ • Årlig tømmer hugst: 500 mio. m3 træ sv. til 3 400 PJ • Årlig tømmer akkumulering: 200 mio. m3 træ sv. til 1 400 PJ • Omkring 30 % væksten bliver stående på roden • Europas skove er underudnyttede Note: Tallene er ekskl. europæisk Rusland DI Bio Årsdag

36. Konklusion – forsyning i EU Konklusion: EU kan akkurat nå målene med egne ressourser, men det forudsætter: Stor udbygning af forsyning fra skovbruget: • Resttræ i form af hugstaffald • Plejetræ fra tyndinger m.m. • Træ på grænsen til industritræ (kvalitet, diameter) • Vækst i træindustri med tilhørende spin-off af restprodukter Og stor vækst i affaldsforbrænding m. energiproduktion Og det er sandsynligt, at mange lande pga. logistik og pris vil købe træ uden for EU (USA, nordvestlige Rusland, Canada, Sydamerika, Sibirien... ) DI Bio Årsdag

37. 4. Priser DI Bio Årsdag

38. Dansk Fjernvarme: priser 2. kv. 2010 kr./MWh DI Bio Årsdag

39. Træpiller, international prisudvikling DI Bio Årsdag

40. Global træpris i celluloseindustrien 100 USD/odmt ~ 36 kr./GJ DI Bio Årsdag

41. Prisprognoser DI Bio Årsdag

42. Fremtidige priser, kommentarer • Energistyrelsens model • Halm: potentiale for effektiviseringer er udtømt, derfor • Ikke længere faldende real-priser • Pris på halm og træ: koblet til olie/naturgas (med tidsforsinkelse), derfor • Stigende priser • Green-X-modellen • Tilgængelig ressource og forbrug balanceres (cost-ressource-kurver) • Stigende priser • Halm og pil kan ikke blive dyrere end flis (hvis markedet får lov at bestemme) • Træ giver færre problemer på anlæggene • Træ giver højere virkningsgrad på mange anlæg • Træprisen er reference • International handel • Stort stabiliserende marked for cellulose, fiberplader, tømmer osv. • Vi får generelt stigende priser, og især for træpiller fluktuerende priser DI Bio Årsdag

43. Prisstigninger i vente • Det er sandsynligt, at stigende efterspørgsel efter biomasse i hele EU vil drive priserne noget op • Træpillemarkedet kan komme til at svinge meget • Meget store fabrikker er under opførelse (0,9 mio. ton i Vyborg, RU, 0,8 mio. ton i sydøst USA, 0,5 mio. ton i Norge … ) • Vækst i kraftværkssektoren i EU er (bortset fra DK, BE, NL og UK) usikker, idet rammebetingelserne for samfyring eller substitution med kul endnu ikke er på plads • Uforudsigelighed Loft: substitutionspriser for kul inkl.CO2-kvoter DI Bio Årsdag

44. 5. Konklusion DI Bio Årsdag

45. Hovedpointer • Efterspørgslen kommer til at stige • Meget! • Ikke bare i Danmark • Danmarks areal er ikke nok • Øget konkurrence • På pris og kvalitet • Fra andre anvendelsessektorer • Mellem halm og træ • Import bliver svær at undgå DI Bio Årsdag

46. Konklusion Biomasse skal dække hovedparten af Danmarks vækst i VE de kommende år Væksten bliver i en størrelsesorden omkring 60 PJ svarende til 3-4 mio. ton tørt træ Udredninger om det danske ressourcegrundlag Ignorerer gerne egne forbehold m.h.t. ressourcens mulige udnyttelse Ignorerer i særdeleshed prisrelationen Fastholder fokus på dansk produceret biomasse Publicerer høje tal uden tilstrækkelige forbehold Potentialerne fra landbrug, skovbrug, affald m.m. er sådan set tilstrækkelige til at dække de kommende 10 års vækst Men det er ikke sandsynligt, at behovet vil blive dækket med dansk biomasse, fordi: Halmen fra de sidste marker bliver dyrere Træ fra skovbruget er begrænset i volumen Træ uden for skovbruget er i store træk i brug til brænde Biogas fra husdyrgødning ikke støttes nok Energiafgrøder er for dyre i forhold til kvaliteten Danmarks bliver (endnu mere end i dag) storimportør af biomasse DI Bio Årsdag 46

47. 6. Bæredygtighed DI Bio Årsdag

48. Biomasse – VE på betingelser "If trees were harvested sustainably, wood would be a renewable resource that does not contribute to global warming“ YannArthus-Bertrand, 2 DEGREES TOO HIGH DI Bio Årsdag

49. Kriterier for bæredygtighed nødvendige! • Public opinion • International udvikling • Fordi det kræves Initiativer • Udspil fra EU • UNFCCC regler • Standardisering • Andre lande har indført lokale krav • Indkøbere opstiller egne regler DI Bio Årsdag

50. Behovet er der, fordi • Biomasse, der importeres til EU, har vigtige problemer med bæredygtighed (Brazilien, Indonesien, Afrika ...) bl.a. i forbindelse med afskovning • I offentligheden betragtes biomasse ofte som et beskidt brændsel; det er ikke indlysende, at det er vedvarende energi • Uden bindende bæredygtighedskriterier er kraftværkerne følsomme for kritik fra NGO’er og offentligheden • (Berettiget) kritik kan lede til ændring af politiske rammer, og indebærer dermed en finansiel risiko for værkerne • Bindende kriterier kan affærdige problemer med GHG performance, biodiversitet, beskyttelse af carbon sinks og andre problemstilllinger fra børnearbejde til arealanvendelse • Et EU-initiativ vil vise vejen for andre lande (Kina, Japan ...) • Et fælles initiativ er at foretrække for at skabe ens konkurrencevilkår Kilde: Yves Ryckmans, GDF Suez/Electrabel, 2010 DI Bio Årsdag