700 likes | 800 Views
FN-konvention af 13. december 2006. v/Holger Kallehauge DSI’s repræsentant under konventions- forhandlingerne Formand for PTU, fhv. landsdommer. 1. Menneskerettigheder. Hvad er det ? – Hvor kommer de fra Borgerlige – politiske rettigheder
E N D
FN-konvention af 13. december 2006 v/Holger Kallehauge DSI’s repræsentant under konventions- forhandlingerne Formand for PTU, fhv. landsdommer
1. Menneskerettigheder Hvad er det ? – Hvor kommer de fra Borgerlige – politiske rettigheder Frihedsrettigheder – grundrettigheder
Økonomiske rettigheder Sociale rettigheder Kulturelle rettigheder
Verdenserklæringen om menneske-rettigheder (1948) En deklaration – ikke en konvention Bindende sædvaneret Alle har de rettigheder, som står i deklarationen
Menneskerettigheder er universelle udelelige, og indbyrdes afhængige
Menneskerettighedskonventioner om afskaffelse af alle former for racediskri- mination (1965) om borgerlige og politiske rettigheder (1966) om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (1966)
om udryddelse af alle former for diskrimination mod kvinder (Kvindekon-ventionen 1979) mod tortur og anden grusom, inhuman og nedværdigende behandling eller straf (1984) om barnets rettigheder (Børnekonventio-nen 1989)
om beskyttelse af rettigheder for vandrende arbejdere og deres familier (1990) om handicappedes rettigheder (2006)
Hvad indeholder menneskerettighederne? Borgerlige og politisk rettigheder (1. generation) Personlig frihed, ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, foreningsfrihed, ejendomsretten, ret til frie og demokratiske valg, frihed for censur.
Sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder (2. generation) Ret til skolegang og uddannelse, biblioteker, velfærd, ret til arbejde sygehusbehandling, forsørgelse, rent vand, kulturel udfoldelse, kunstnerisk ytringsfrihed.
Er menneskerettighederne retligt bindende? Som udgangspunkt: Nej Via konventioner og lovgivning: Ja Sædvaneret, jf. Verdenserklæring om menneskerettigheder (1948) Krigens grusomheder og Holocaust Præsident Roosevelt - polioramt
Mindretalsrettigheder Et født mindretal kan ikke stemme sig til noget F.eks. mennesker med handicap/nationale/etniske, religiøse mindretal/kvinder Flertallet skylder mindretallet beskyttelse Risiko for overgreb fra flertallets side
Hvordan sikres mindretallet beskyttelse? Internationalt: Via konventioner og EU-lovgivning Nationalt: Via forfatningen / grundloven
2. Handicapkonventionens forhistorie Det internationale handicapår – 1981 Verdenshandlingsprogrammet for menne-sker med handicap – 1982 Handicapdekaden – 1983-1992
De første konventionsforslag Italien – 1987 Sverige - 1989
FN´s Standardregler om lige muligheder for mennesker med handicap - 1993 Leandro Despouy´s rapport om handicap og menneskerettigheder – 1993 Wien-deklarationen - 1993
Mexicos initiativ - 2001 Durban konferencen mod racisme – art. 179 (2001, august-september) FN-resolution af 19. december 2001 FN-resolution fra december 2002, om ned-sættelse af Ad Hoc Komiteen
3. Handicapkonventionens tilblivelse – 2001-2006 2002, december – Ad Hoc Komiteen nedsættes 2003, januar – Arbejdsgruppe udarbejder udkast til tekst 2003-2006 – To årlige samlinger 2006, august – Teksten godkendes
13. december 2006 – FN´s Generalforsam-ling vedtager konventionsteksten 30. marts 2007 – Teksten åbnes for under-skrift Ratifikation af mindst 20 lande Statskonference
4. Handicapkonventionens indhold Borgerlige og politiske rettigheder Træder i kraft straks ved ratifikation Eksempler: art. 18 om bevægelsesfrihed og nationalitet art. 21 om ytringsfrihed og adgang til information art. 29 om deltagelse i det offentlige og politiske liv
Økonomiske, sociale og kulturelle rettighe-der Realiseres progressivt Eksempler: art. 9 om tilgængelighed art. 24 om uddannelse art. 27 om arbejde
Præamblen (forord til konventionen) 33 operative artikler (realiteten) 17 gennemførelsesartikler (formaliteten) En frivillig tillægsprotokol om klageret
Konventionens formål - art. 1, stk. 1 At fremme, beskytte og sikre, at alle mennesker med handicap nyder fuld og lige beskyttelse af alle menneskerettigheder og grundrettigheder og at fremme respekt for deres iboende menneskelige værdighed.
Handicapbegrebet, præamblen Handicap er et begreb under udvikling. Handicap er en følge af samspillet mellem mennesker med handicap og omgivelsernes holdninger og miljøbestemte forhindringer, som hæmmer eller udelukker deres fulde og effektive deltagelse i samfundslivet på lige fod med andre.
Handicapbegrebet, art. 1, stk. 2 Mennesker med handicap omfatter personer med en langvarig fysisk, mental, intellektuel eller sensorisk (sansemæssig) funktionsnedsættelse som i samspil med forskellige barrierer kan forhindre deres fulde og effektive deltagelse i samfundslivet på lige fod med andre.
Definitioner, art. 2 Kommunikation Diskrimination Sprog Rimelig tilpasning Universel design
Kommunikation, art. 2 Talt sprog, tegnsprog, tekstfrem-visning, braille, følbar kommunikation, stortryk, lydgengivelse, tilgængeligt multimedie, almindelig tale, tolkning, alternative måder og former for kom-munikation, herunder tilgængelige teknologiske former for information og kommunikation.
Diskrimination, art. 2 Diskrimination på grund af handicap betyder enhver forskel, udelukkelse eller begrænsning på grund af handicap, som har til formål eller som bevirker en forhindring eller ophævelse af anerkendelse, udnyttelse eller udøvelse af alle menneske- og grundrettigheder på lige fod med andre m.h.t. politik, økonomi eller på det sociale, kulturelle, borgerlige eller noget andet område. Diskrimination omfatter alle former for negativ forskelsbehandling, herunder nægtelse af rimelig tilpasning.
Sprog, art. 2 Sprog omfatter talt sprog, tegnsprog og andre former for ikke talt sprog.
Rimelig tilpasning betyder nødvendig og passende modifikation og en tilpasset udformning, som ikke udgør en uforholdsmæssig tung eller urimelig byrde, når dette er konkret påkrævet for at sikre mennesker med handicap mulighed for at udnytte alle menneskerettigheder og grundrettigheder på lige fod med andre.
Generelle principper, art. 3 a. Respekt for værdighed, selvbestemmelsesret, frihed til at træffe egne afgørelse og personlig uafhængighed b. Ikke diskrimination c. Fuld og effektiv deltagelse i samfundslivet
Generelle principper, fortsat d. Respekt for forskellighed og accept af handicap som en del af den menneskelige diversitet. e. Lige muligheder f. Tilgængelighed
Generelle principper, fortsat g. Ligestilling mellem mænd og kvinder h. Respekt for den udvikling af færdigheder, som børn med handicap gennemlever og respekt for den ret, som børn med handicap har til at bevare deres personlighed.
Art. 4. Generelle forpligtelser 1. Regeringerne skal sikre og fremme fuld gennemførelse af alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder for alle mennesker med handicap uden nogen form for diskrimination på grund af handicap. Med henblik herpå skal regeringerne: a. Vedtage alle passende lovgivningsmæssige, administrative og andre passende foranstaltninger for gennemførelse af de rettigheder, der er omfattet af denne konvention. b. Tage alle passende foranstaltninger, herunder lovgivning, med henblik på at modificere eller afskaffe gældende love, forskrifter, praksis og sædvaner, som udgør diskrimination af mennesker med handicap. c. At tage hensyn til beskyttelse og fremme af menneskerettigheder for mennesker med handicap i alle former for politik og programmer. d. At afstå fra enhver handling eller praksis, som er uforenelig med denne konvention og sikre, at offentlige myndigheder og institutioner handler i overensstemmelse med denne konvention. e. At træffe alle passende foranstaltninger for at udelukke diskrimination på grund af handicap fra enhver person, organisation eller privat virksomheds side.
f. Universelt designede varer, tjenesteydelser, værktøj og udstyr …. g. At tilvejebringe tilgængelig information for mennesker med handicap om mobilitetshjælpemidler og ny teknologi …. h. At fremme træning af professionelle, som arbejder med mennesker med handicap, i de rettigheder, som denne konvention hjemler for at forbedre den service og hjælp, som disse rettigheder garanterer. 2. Progressiv gennemførelse af økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder ved brug af de maksimalt til rådighed værende ressourcer uden forringelse af gennemførelse af de borgerlige og politiske rettigheder. 3. Ved udvikling og gennemførelse af lovgivning og politik med henblik på såvel gennemførelse af konventionen som andre beslutninger, der vedrører mennesker med handicap, skal regeringerne rådføre sig tæt med og aktivt inddrage mennesker, herunder børn, med handicap gennem deres repræsentative organisationer. 4. (Bedre regler skal respekteres) 5. Bestemmelserne i denne konvention skal gælde i alle dele af en forbundsstat uden nogen form for begrænsninger eller undtagelser.
Art. 5. Lighed og ikke-diskrimination 1. Regeringerne anerkender, at alle mennesker er lige for loven og er berettigede til lige beskyttelse og brug af loven uden nogen form for diskrimination. 2. Regeringerne skal forbyde enhver diskrimination på grund af handicap og garantere mennesker med handicap lige og effektiv lovmæssig beskyttelse mod diskrimination af enhver grund. 3. For at fremme ligestilling og udelukke diskrimination skal regeringerne tage alle passende skridt til at sikre, at rimelig tilpasning foretages. 4. Særlige foranstaltninger, som er nødvendige for at fremme eller opnå de facto ligebehandling af mennesker med handicap, skal ikke anses for diskrimination i.h.t. bestemmelserne i denne konvention. (Positiv særbehandling er dermed stadig lovlig).
Art. 6. Kvinder med handicap 1. Regeringerne anerkender, at kvinder og piger med handicap er udsat for multidiskrimination og skal af den grund træffe foranstaltninger til at sikre dem lige brug af alle menneske- og grundrettigheder. 2. Regeringerne skal træffe alle passende foranstaltninger for at sikre udvikling, fremme og ”empowerment” af kvinder med det formål at garantere dem deres udøvelse og udnyttelse af de menneske- og grundrettigheder, som findes i denne konvention.
Art. 7. Børn med handicap 1. Regeringerne skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre børn med handicap fuld udnyttelse af alle menneske- og grundrettigheder på lige fod med andre børn. 2. Ved alle handlinger, der vedrører børn med handicap, skal hensynet til barnets bedste interesse være det primære hensyn. 3. Regeringerne skal sikre, at børn med handicap har ret til frit at ytre deres mening vedrørende alle anliggender, der berører dem, og at deres mening bliver tillagt passende vægt i overensstemmelse med deres alder og modenhed på lige fod med andre børns, og at de bliver udstyret med handicap- og alderssvarende bistand, således at de kan gøre brug af denne høringsret.
Art. 8. Opmærksomhedsvækkelse 1. Regeringerne skal iværksætte omgående, effektive og passende foranstaltninger. a. For at skabe opmærksomhed i hele samfundet, herunder i familien, vedrørende mennesker med handicap og skabe respekt for deres rettigheder og værdighed. b. For at bekæmpe stereotype forestillinger, fordomme og skadelig praksis vedr. mennesker med handicap, herunder m.h.t. køn og alder, på alle livets områder. c. For at fremme opmærksomhed om de evner og bidrag, som mennesker med handicap har og kan præstere.
Art. 9. Tilgængelighed 1. For at gøre mennesker med handicap i stand til at leve uafhængigt/selvstændigt og deltage fuldt ud i alle dele af livet, skal regeringerne træffe passende foranstaltninger til at sikre mennesker med handicap tilgængelighed på lige fod med andre til de fysiske omgivelser, transport, information og kommunikation, …… a. Bygninger, veje, transport, inden- og udendørs faciliteter, herunder skoler, boliger, sundhedsklinikker og arbejdspladser. b. Information, kommunikation og andre serviceydelser, herunder elektronisk service og nødkald. 2. Regeringerne skal træffe passende foranstaltninger til: ------- -------
Art. 10. Retten til livet Regeringerne bekræfter, at alle mennesker har en iboende ret til at leve og skal træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at mennesker med handicap på lige fod med andre kan udnytte denne ret.
Art. 11. Nød- og risikosituationer Regeringerne skal i overensstemmelse med deres internationale forpligtelser, herunder international humanitær ret og menneskerettigheder, træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre beskyttelse og sikkerhed for mennesker med handicap i risikosituationer, herunder væbnede konflikter, humanitære nødsituationer og naturkatastrofer
Tegnsprog Art. 2 Sprog-definition Art. 9 Tilgængelighed, litra e, tegnsprogstolke Art. 21 Ytringsfrihed, litra b, accept og lette brug af tegnsprog og litra c, anerkende og fremme brug af tegnsprog Art. 24 Uddannelse, stk. 3 litra b, lette indlæring af tegnsprog og fremme døvesamfundets sproglige identitet, og stk. 4 om lærere, som er kvalificerede i tegnsprog
Konventionsbestemmelser af særlig betydning Art. 3: De 8 generelle principper Art. 5: Forbud mod diskrimination Art. 9: Tilgængelighed i vid forstand Art. 15: En selvstændig tilværelse og inklusion Art. 24: Uddannelse Art. 25-26: Sundhed og Rehabilitering Art. 27: Arbejde og beskæftigelse Art. 28: Tilfredsstillende levestandard Art. 29: Deltagelse i det politiske og offentlige liv
5. Gennemførelse og overvågning Internationalt En international overvågningskomite af eksperter (12 – 18) Nationale rapporter En grundlæggende omfattende landerap-port Løbende rapporter hvert 4. år
National gennemførelseRegeringens ansvar Nationale fokuspunkter i centraladministrationen En komite med deltagelse af handicaporganisationer, Det Centrale Handicapråd, Institut for Menneskerettig-heder og eventuelt andre
Gennemførelse - En statslig komité Med eller uden Ngo-deltagelse? - En civilsamfunds-komité, som supplement. Skyggerapport
Landsdækkende planer med tidsfæstede mål og tilhørende budgetter - Regerings-planer - Regions-planer - Kommunale planer
Rapportering - En basal omfattende statusrapport om landets handicapsituation I hvilket omfang er konventionen opfyldt? - Opfølgningsrapporter Hvert 4. år og når overvågningskomiteen anmoder herom.
Prioriteringer - Skal der prioriteres? - I hvilket omfang kan regeringen bestemme prioriteringen? - Temaer - Rehabilitering og sundhed - Skoler og uddannelse - Tilgængelighed - Arbejde