Er der en udkant i Danmark?

1. Er der en udkant i Danmark? Befolkningsudvikling, pendling og beskæftigelse i Region Sjælland V/Martin Stryhn Koch, Analytiker, Oxford Research Tirsdag d. 4. januar 2014

2. Indhold Udkantsbegrebet og teorier om regional udvikling Erhvervsudvikling og urbanisering Boligpriser Befolkningsudvikling – Befolkningstilvækst i byerne Flytninger – hvorfor flytter folk? Pendling mellem regionerne og pendlingstypologi Uddannelsesniveau Arbejdspladser og beskæftigelse

3. Hvordan kan udkant forstås? Udkant findes ikke i Danmark Set i et internationalt perspektiv (fx Sverige, Norge og Finland) Korte afstande til fx universitetsby og lufthavne Periferi i Danmark, men europæisk sammenhæng en del af de inderste ringe Forskellige definitioner af udkant I nogets udkant fx skovens eller byens Yderområde eller periferi Afsides liggende sted Et geografisk område, der ligger længst fra centrum Hvor er centrum på Sjælland? Er centrum/udkant bestemt af lokalisering og fysisk afstand? (det absolutte rum) Er centrum/udkant bestemt af den tidsmæssige afstand? (det relationelle rum) Eller er centrum/udkast bestemt af både det rumlig, det social og det historiske? (det relationelle rum) – København som ”centrum”

4. Kan Vestegnen betragtes som udkant? Vestegnen (den københavnske vestegn) Albertslund, Brøndby, Glostrup, Ishøj, Hvidovre, Høje-Taastrup, Rødovre og Vallensbæk kommuner I ”udkanten” af Storkøbenhavn og Region Hovedstaden (adm. region) Mange industriarbejdspladser på Vestegnen efter Anden verdenskrig Fremstillingsindustriarbejdspladser er nu flyttet ud af landet Lavere uddannelsesniveau og få forsknings- og uddannelsesinstitutioner Sammenlignet med det øvrige Region Hovedstaden Tendens til flere ældre, færre unge og færre børnefamilier på Vestegnen Mange af de borgere, der er en del af de store årgange, som flyttede ud på Vestegnen i 1960’erne og 1970’erne, er, hvis de ikke allerede er blevet det, på vej til at blive pensionister Udfordringer med sundhed og image Relativt set

5. Divergens eller konvergens? Divergensteori – Gunnar Myrdal, Sverige Tendens til at forskelle mellem rige og fattige regioner øges – mellem lande og indenfor samme land Flytninger forstærker forskellene - oftere at uddannede og værdiskabende dele af befolkningen flytter Kapitalen flytter til områder med tilflytning - vækst i efterspørgsel  profitmuligheder Nye virksomheder  nye arbejdspladser  stigende kommunale skatteindtægter Nedlæggelse af arbejdspladser (og fraflytninger) medfører lavere skatteindtægter  højere skatteprocent (og kommunal udligning) Staten må modvirke divergens ved regionale udviklingspolitikker (Inspireret af Milton Keynes) • Neoklassisk ligevægtsteori (konvergens) • – Walter Isard, USA • Regionale uligheder vil udjævnes over tid - konvergens mellem de forskelle regioner • Forudsætning: Kapital og arbejdskræft kan flytte derhen, hvor udbyttet er størst • En del af kapitalen vil flytte til regioner med lavere lønninger  højere profitter • Staten skal ikke føre regionale udviklingspolitikker, da det vil føre til forvridninger i markedsmekanismerne. • Staten skal kun sørge for transport og uddannelse

6. Nedgang i landbrugs- og industribeskæftigelsen i Danmark • Økonomiske omstrukturering, erhvervsudvikling og globaliseringen har medført udflytning af fremstillingsindustriarbejdspladser til andre lande • Særligt landdistrikterne (yderområderne) er blevet ramt, da der opstår flere nye typer arbejdspladser i de større byer • I 1960 var 18 pct. beskæftiget i landbrugserhvervene. I 2007 var andelen faldet til 3. pct. • Landbruget beskæftiger max. 40.000 personer (Tanvig 2012: 11) • Der bor lidt over 700.000 i landdistrikterne (Statistikbanken 2013).

7. Historisk vandring fra land til by, særligt markant efter 2. Verdenskrig • Fortsat generel tendens til, at flere bor i byerne, både små og store byer, frem for på landet – på verdensplan og i Danmark • I Region Sjælland er befolkningstallet i byerne i perioden 2007-2012 vokset med 2 pct., mens befolkningstallet i landdistrikterne er faldet med knap 7 pct. • I de større byer med mere end 5.000 indbyggere har der været en vækst i befolkningstallet på 2,3 pct. (Region Sjælland) • Befolkningstallet falder i yderområdekommunerne på Sjælland dvs. de kommuner, der ligger længst fra København

8. Befolkningsvækst i byerne uanset bystørrelse

9. Befolkningsudvikling i byer med over 5.000 indbyggere, Region Sjælland, 2007-2012

10. Boligpriser Samlet stigning i boligpriser på landsplan (Faldt i september 2013 – efter en periode med stigende priser) Store regionale forskelle Stigningen er særligt trukket af Hovedstaden (København, Frederiksberg, Gentofte), Nordsjællandske kommuner (fx Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Hørsholm) og andre større byer (Aarhus) Prognoser: boligpriserne vil samlet set stige svagt – især trukket af udviklingen omkring de store byer (Kilde: Diverse cheføkonomer)

11. Gennemsnitligt prisfald på boliger i Danmark -ifølge boliga.dk (29-1-2014)

12. Befolkningsudviklingen i kommunerne på Sjælland

13. Befolkningsudvikling – afstanden til København påvirker befolkningstallet Sorteret efter det seneste fald i befolkning i den enkelte kommune, fra 2. kvartal 2008 til 2. kvartal 2013 Kilde: DST og egne beregninger.

14. Befolkningstilvækst, fødselsoverskud, nettotilflyttede, nettoindvandrede i kommunerne i Region Sjælland, 2008K3-2013K2 Kilde: DST og egne beregninger.

16. Mange unge flytter fortsat til Region Hovedstaden – samlet en begrænset stigning • I 2006 flyttede 13.862 personer fra Region Sjælland til Region Hovedstaden. • I 2012 flyttede 15.488 personer fra Region Sjælland til Region Hovedstaden – en begrænset stigning. • Overvejende unge 20-24 år, der flytter fra Region Sjælland til Region Hovedstaden. • Mange af disse flytter for at bo nær deres uddannelsessted og helst så centralt som muligt. 

17. Et betydeligt fald i flytninger fra Region Hovedstaden til Region Sjælland • I 2006 flyttede 18.640 personer fra Region Hovedstaden til Region Sjælland. • I 2012 flyttede 14.418 personer fra Region Hovedstaden til Region Sjælland – et betydeligt fald • Større aldersspredning på de personer, der flytter fra Region Hovedstaden til Region Sjælland: • For aldersgrupperne: 0 – 9 år et fald på 1.400 personer eller næsten 50 pct. • For aldersgruppen: 25 – 35 år et fald på ca. 1.900 personer eller godt 35 pct.

18. Far, mor og børn bliver boende i Region Hovedstaden • Det store fald i flytningerne fra Region Hovedstaden til Region Sjælland skyldes, at far, mor og børn i et mindre omfang flytter fra Region Hovedstaden. • Når de har afsluttet deres uddannelse og når andet barn er på vej eller kommet. De bliver nu i Region Hovedstaden.

19. Hvorfor flytter folk? • Uddannelse – den største mobilitet finder sted ved start og slut på uddannelse • Karriere og beskæftigelse – nyt job kan være årsag til at flytte, men i mange tilfælde flytter folk før de søger job • Vækstregioner er særligt attraktive for folk med højere uddannelse og faglige kvalifikationer (har bedre råd til de højere leveomkostninger) • Flytninger til yderområder, at job oftere betyder relativt mindre • Pendling er en løsning • Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet • Ønsker om ændrede/forberede boliger/nabolag eller ny livsstil • Ønsker om billigere boliger – income-transfer • Ønsker om at vende tilbage til fødested – dvs. tilbageflyttere

21. Natbefolkning, indpendling, udpendling, dagbefolkning i kommunerne i Region Sjælland, nov. 2011

22. Pendlingstypologi (a) • Tiltrækningskommuner • Roskilde og Køge kommuner har mange ind- og udpendlere. Da begge kommuner også har en relativt stor dagsbefolkning, er de i stedet sat under kategorien tiltrækningskommuner. Denne type kommunertiltrækker relativt mange indpendlere til arbejdspladser i kommunen. I Region Sjælland kan følgende to kommuner siges at være tiltrækningskommuner: • Roskilde og Køge kommuner • Selvforsynende kommuner • De selvforsynende kommuner er kendetegnet ved i høj grad at være selvforsynet med den arbejdskraft som kommunens arbejdspladser skal bruge dvs., at arbejdskraften typisk bor i kommunen. Det giver en relativ lille andel ind- og udpendlere. De selvforsynende kommuner i Region Sjælland er: • Lolland, Guldborgsund, Odsherred, Kalundborg, Næstved, Vordingborg, Slagelse og Holbæk Kommuner.

23. Pendlingstypologi (b) • Sovekommuner • Sovekommunerne er først og fremmest kendetegnet ved at have relativt få arbejdspladser i kommunen sammenlignet med befolkningstallet. De er kendetegnet ved en lille dagbefolkning, der er væsentlig mindre end kommunes natbefolkning. Dette er samtidig ensbetydende med, at der er væsentlig flere der udpendler end, der indpendler til kommunen. Følgende tre kommuner kan betegnes som typiske sovekommuner: • Solrød, Lejre og Stevns kommuner • Pendlingskommuner • Pendlingskommunerne er kendetegnet ved, at der både er stor indpendling og stor udpendling. Det betyder samtidig, at de har relativt få borgere, som både bor og arbejder i kommunen. Følgende tre kommuner kan betegnes som typiske pendlerkommuner: • Greve, Ringsted, Sorø (og Faxe) kommuner.

24. Markant flest højtuddannede i Region Hovedstaden, og relativt færrest i Region Syddanmark og Region Sjælland Kilde: DST og egne beregninger. For data gælder, at befolkningen er mellem 15 og 69 år. Data er opgjort pr. 1. januar det pågældende år. Den højst fuldførte uddannelse er opgjort pr. 1. oktober året før.

25. Højeste uddannelsesniveau i de administrative regioner med en Storbyregion Kilde: DST og egne beregninger. For data gælder, at befolkningen er mellem 15 og 69 år. Data er opgjort pr. 1. januar det pågældende år. Den højst fuldførte uddannelse er opgjort pr. 1. oktober året før.

26. Lavest stigning i uddannelsesniveauet er i Region Sjælland Kilde: DST og egne beregninger. For data gælder, at befolkningen er mellem 15 og 69 år. Data er opgjort pr. 1. januar det pågældende år. Den højst fuldførte uddannelse er opgjort pr. 1. oktober året før.

27. Udviklingen af antal beskæftigede over tid, hele landet, 1996K1-2012K4

28. Beskæftigede (arbejdssted) i alle erhverv fordelt på de fem regioner, nov. 2007-nov. 2011