180 likes | 342 Views
Kan sortsforskellene udnyttes i fodring med korn til svin ?. v. specialkonsulent Else Vils, Dansk Svineproduktion, Landscentret. Disposition. Udfordringer i fremtidens svinefodring Korn i svinefoder Energi i korn Sortsforskelle i energiværdi i danskavlet korn
E N D
Kan sortsforskellene udnyttes i fodring med korn til svin ? v. specialkonsulent Else Vils, Dansk Svineproduktion, Landscentret
Disposition • Udfordringer i fremtidens svinefodring • Korn i svinefoder • Energi i korn • Sortsforskelle i energiværdi i danskavlet korn • Protein og aminosyrer i korn • Fosfor og fytase i korn • Fusarietoksiner i korn • Konklusion
Udfordringer i fremtidens svinefodring Tilgodese økonomi, sundhed og miljø • Minimere foderpris, kr. pr FE • Forbedre foderudnyttelse, FE pr kg tilvækst • Minimere N og P ab dyr, ammoniakemission • Sikre god mave/tarmsundhed
Status: N og P pr 1,4 DE 06/07 * Ved delvis spaltegulv
Sammensætning af svinefoder i praksis • Optimeres efter billigste FE, hvor alle normkrav er opfyldt • Alle normer er angivet pr FE (f.eks. g. ford. lysin pr FE eller g. ford. P pr FE) • Eneste krav, der optimeres pr kg er energi: FE pr kg • Råvarevalg efter pris, samt min./max. - krav
Korn i svinefoder bidrager med: • Energi, FEsv og FEso • Protein og aminosyrer • Mineraler, herunder fosfor, og fytase • Foderstruktur/fibre • Sundt foder uden toksiner, væksthæmmende stoffer, salmonella m.v.
Energi i korn, FE • 1 FE har samme energiværdi for grisen uanset fodermiddel. • Foderforbrug målt som FE pr. kg tilvækst er uafhængigt af foderkombination. *) forudsat samme indhold af øvrige næringsstoffer pr FE
Sortseffekt især på EFOS, eksempel Vils et al. 2006
Anvendelse af sortsforskelle • Mere energi i kornet betyder, at der skal bruges færre kg korn pr kg tilvækst • Til slagtesvin og søer gælder 100 kg korn á 1,10 FEsv ≈ 110 kg korn á 1,00 FEsv • Sortsvalg efter FE pr ha • Flere FE pr ha ≈ flere kg tilvækst pr ha • For smågrise er 100 kg byg á 1,10 FEsv bedre end 110 kg byg á 1,00 FEsv
FEsv pr ha, Sortsinfo 2006 Årsag : Forskel i udbytte x forskel i energiværdi
Protein og aminosyreforsyning • 1 procent protein i vare ≈ ca. 1 kr. pr 100 kg • Afhængig af prisforhold og dyregruppe • Sortsforskelle tilsyneladende uafhængige af forskelle i energiværdi ? • Aminosyrekrav overholdes med lavest muligt proteinindhold p.g.a. sundhed og miljø • Byg og hvede: Regressionsligninger for essentielle aminosyrer antages at gælde på tværs af sorter
Fosfor og fytase • Fosfor minimeres pr FE ved at maksimere fordøjelighed (p.g.a. miljø) • Mikrobiel fytase tilsættes > 90% af svinefoder • Der tages ikke hensyn til sortsforskelle i korn • Hvedesorter : 850 – 1300 fytaseenheder • Vårbygsorter: 750 - 950 fytaseenheder • Vinterbyg årets høst: 470 – 760 fytaseenheder • Mikrobiel fytase er billigt at tilsætte
Fusarietoksiner skal undgås Muligt tab i soholdet: ÷ 1 gris pr årsso Ved 1000 kg korn pr årsso ≈ 20 kr. pr 100 kg hvede
Ha i 2006 171.000 115.000 46.000 44.000 35.000 24.000 19.000 18.000 17.000 14.000 13.000 12.000 11.000 10.000 0 10 20 30 40 50 60 FusariemodtagelighedSortsforskelle – mest dyrkede sorter Smuggler Robigus Hattrick Samyl Opus Abika Deben Symbol Solist Patrel Skalmeje Biscay Ritmo Tommi Procent aks med fusarium pl.kongres 2006
Kan sortsforskellene udnyttes i fodring med korn til svin? • Sortsvalg efter FE/ha bør implementeres for foderkorn især for hjemmeblandere • Sortsvalg som del af risikominimeríng for toksiner Udfordringer: • Udnytte sortsforskelle i energiværdi til andre end hjemmeblandere • Forudsætter sikre og hurtige analysemetoder (NIRS er muligvis på vej)