Peter Nedergaard: EU’s landbrugspolitik

1. Peter Nedergaard:EU’s landbrugspolitik • Den 12. august 2012 • Dagsorden: • 1) Nøglebegreber • 2) Karakteristik af EU-landbruget og EU’s landbrugspolitik • 3) Beslutningsprocessen i EU’s landbrugspolitik • 4) Reformerne af EU’s landbrugspolitik • 5) Forklaringer på udgifterne til EU’s landbrugspolitik 1

2. Nøglebegreber • Elasticitet: Lav efterspørgsselselasticitet = efterspørgslen efter en vare er relativt uelastisk, da den efterspurgte mængde ikke skifter meget ved prisændringer • Selvforsyningsgrad: Selvforsyningsgraden er over 100, når den indenlandske produktion overgår efterspørgslen. En lille indenlandsk overproduktion kan få drastiske prisændringer til følge på grund af lav efterspørgsselselasticitet

3. Nøglebegreber • Eksternalitet: En eksternalitet opstår, når en beslutning forårsager fordele (sundhed) og ulemper (forurening) for tredjepersoner. • Kapitalisering: Består i, at størrelsen af jordværdierne er tæt sammenknyttet med indkomsten, som kan genereres fra jordbesiddelsen. • Politisk asymmetri: Det faktum, at velorganiserede interesser opnår mere politisk magt end ikke-organiserede interesser.

4. Landbrugssektorens karakteristika • Landbrugsproduktionen er mere ustabil end produktionen på andre markeder: Årsager: A) lav efterspørgsselselasticitet kombineret med skiftende udbud. B) vejrliget og sygdomme bidrager selvstændigt til fluktuationerne. • Strukturudvikling: større og større landbrug • Beskæftigelse/BNP: Landbrugets faldende andel

5. Målsætningerne for EU’s landbrugspolitik ifølge Rom-traktaten • A) Forøge landbrugets produktivitet • B) Sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard • C) Stabilisere markederne • D) Sikre forrimelige priser syningerne • E) Sikre for forbrugerne • Indre modsigelser: • 1): b) versus e) • 2): c) versus d) • 3): a) versus c)

6. Grundprincipper og traditionelle instrumenter • 1) fælles marked = fjernelsen af barrierer • 2) fællesskabspræference = EU prioritet • 3) finansiel solidaritet = omkostningsfordeling • Traditionelle, tidlige instrumenter: • A) opkøb af overskudsproduktion • B) importkvoter og –afgifter • C) eksportsubsidier (restitutioner)

7. Indbyggede problemer i landbrugsproduktionen: Willard Cochranes trædemålleteori • Indkomstproblemer i landbrugssektoren  • Prisstøtte • Mere efterspørgsel efter landbrugsjord, dvs. kapitalisering af prisstøtten • Højere priser på landbrugsejendomme  • Indkomstproblemer i landbrugssektoren 

8. Beslutningsprocessen vedrørende EU’s landbrugspolitik • Den beslutningsmæssige jerntrekant: • 1) Ministerrådet, • 2) Kommissionsembedsmænd og • 3) Landbrugsinteresser på EU-niveau. • Ad 1) Ministerrådet: • - landbrugsministre ofte fra partier, som støttes af landmænd, • - landbrugsministre har deres egen forberedelseskomité (ikke via Coreper): SCA = Special Committee of Agriculture – øget sektorisering

9. Beslutningsprocessen vedrørende EU’s landbrugspolitik • Ad 2) Kommissionen: • - landbrugsinteresserne er i et vist omfang beskyttet af Kommissionen • - kommissæren for landbrug er altid kommet fra en medlemsstat, hvori landbruget er vigtigt • - DG Landbrug er magtfuld og den største DG i Kommissionen • - DG Landbrug har tætte netværk med landbrugsorganisationerne

10. Beslutningsprocessen vedrørende EU’s landbrugspolitik • Ad 3) Landbrugsorganisationerne: på både nationalt niveau og på EU-niveau med betydelige ressourcer • 1) + 2) + 3): Indbyggede interesser i at forsvare status quo vedrørende EU’s landbrugspolitik

11. Undermineringen af landbrugs-jern-trekanten • 1) Den økonomiske og strukturelle udvikling i EU har mindsket landbrugsinteressernes indflydelse: • - færre og større landbrug • - faldende andel af BNP • 2) Nyt eksternt pres på EU’s landbrugspolitik for at blive reformeret - VIGTIGST: • - landbrugsprotektionismen og – subsidierne blev en del af GATT/WTO-forhandlingerne • 3) Udvidelsen i 2004 med 10 nye medlemsstater (inklusive Polen) (Fischler-reformen) – NOGEN BETYDNING

12. Problemer i EU’s landbrugspolitik • Problemer i EU’s landbrugspolitik • Efter 1973: • Produktionen op med 2 % p.a. • Forbruget op med 0,3 % p.a. • En FOR stor succes. Overproduktion. Oplagring: “smørbjerge”. “Vinsøer”. • Teknologiintensiv produktion  • Trussel mod fx grundvandsressourcerne • Store producenter støttes mest: 20%-80% fordeling • Ingen forbedring i almindelige landmænds indkomster • Handelskonflikter og pressede verdensmarkedespriser

13. Stigende reformpres fra 1980’erne og 1990’erne • 1) Fra miljøgrupper og forbrugergrupper (pesticider, gødningsstoffer, landskab, ”kogalskab”). • 2) Fra lande udenfor EU under de internationale handelsforhandlinger, fordi landbruget kom med i GATT/WTO-forhandlingerne om en friere verdenshandel. • 3) Fra finansministrene for at reducere EU’s budgetudlæg til området. • 4) Fra nye sydlige medlemsstater med vigtige landbrugssektorer.

14. 1984: Kvoter på mælkeproduktionen • 1) Mælkekvoter på individuelt gårdniveau • 2) Initiativet reducerede budgetomkostningerne, fordi man reducerede overproduktionen (mælkepulver) • 3) Lettede EU’s eksterne handelsrelationer, fordi eksporten blev reduceret • 4) Priserne blev opretholdt på et højt niveau • 5) Kvoterne blev kapitaliseret = kvoteejerne bedrev rent-seeking

15. 1992-93 (MacSharry): • Nedsættelse af kornprisen med 35 % • Landmændene kompenseres via arealpræmier (en slags direkte støtte) • Braklægningsordninger (set-aside) • Andre ordninger: naturgenopretning osv.

16. 2003-04 (Fischler): • Delvis afkobling af pristøtte fra produktion • Nedsættelse af de fleste politisk fastsatte produktpriser • Direkte indkomststøtte (single payments) • Overholdelse af mål vedrørende miljøet, kvalitet for fødevarerne, dyrevelfærd og landskabspleje

17. Ny landbrugspolitik i EU • 1) Priserne på landbrugsvarerne i EU sættes i stigende grad på et frit marked • 2) Målrettet indsats mod markedsfejlene i EU’s landbrugspolitik: i) negative eksternaliteter (miljøet) og ii) informationsasymmetri (fødevarekvalitet)

18. Forklaringer på landbrugsreformerne • Internt pres – Lille betydning • Eksterns pres – WTO forhandlinger, USA og forestående udvidelse • Resultater • Ekstern liberalisering • Intern bureaukratisering

19. Forbrugere/ Skatteyderes Landmænd Liberalisering Beskyttelse Asymmetri

20. Landmændenes interesseorganisering • A) Forholdvis homogene præferencer • B) Antallet af landmænd (stemmemagt) • C) Selektive incitamenter • D) En elitegruppe med store individuelle ressourcer • Bestemmer: Organisationsgraden og -slagkraften

21. Forklaringer på udgifterne til EU’s landbrugspolitik • Tre emner er vigtige: • 1) Størrelsen af landbrugsbudgettet • 2) Det relative fald i landbrugets andel af EU’s budget • 3) Hvorfor nogle medlemsstater er nettomodtagere og andre er nettotabere

22. Forklaringer på udgifterne til EU’s landbrugspolitik • Fire forklaringer • 1) Et forhandlingsspil • 2) Interessegruppernes magt • 3) Kommissionens strategiske adfærd • 4) Institutionelle regler

23. Forklaringer på udgifterne til EU’s landbrugspolitik • Ad 1): Et forhandlingsspil: • - hver enkelt regering laver en cost-benefit beregning over, hvor meget man er villig til at betale til/tage ud af EU’s budget • = hvor meget tror regeringen, at den vil vinde/tabe fra EU’s ikke budgetmæssige politikker (indre marked, ØMU) • Udvidelse af budgettet = taberne fra den økonomiske integration kræver budgetmæssig kompensation • Nedskæring på budgettet = den, som har størst fordele af budgettet, kan købes via andre politikker

24. Forklaringer på udgifterne til EU’s landbrugspolitik • Empiri: • Jo mere en medlemsstat er nettoimportør fra resten af EU, jo mere modtager landet fra EU’s budget. • - Undtagelser: Irland og tidligere Danmark som trods eksportorientering i mange år modtog nettobidrag. • Forklaring: Regeringer med anti-europæiske borgere forlanger mere retur fra EU til gengæld for deltagelse i integrationsprojektet

25. Forklaringer på udgifterne til EU’s landbrugspolitik • Ad 2): Interessegruppernes magt: • Logikken i rational choice-teorien • = grupper, der kan sikre koncentrerede og selektive fordele er bedre end grupper med diffuse interesser til at organisere indflydelsen i forhold til den politiske proces • = politisk asymmetri mellem velorganiserede landmænd og ikke- organiserede forbrugere

26. Forklaringer på udgifterne til EU’s landbrugspolitik • Ad 3): Kommissionens strategiske adfærd • Strategisk adfærd fra Kommissionens side med henblik på at fremme dens institutionelle interesser: • Kommissionen kan anvende dens dagsordenssættende magt i forbindelse med EU-budgettet • Kommissionens interesser: • A) Fremme europæisk integration • B) Sikre opbakningen til den politiske forslag fra nøgle-medlemsstater og indflydelsesrige grupper

27. Forklaringer på udgifterne til EU’s landbrugspolitik • Ad 4): Institutionelle regler: • - EU’s flerårige budgetramme (= finansielle overslag) besluttes med enstemmighed i Det Europæiske Råd • = alle må vinde - ellers veto = studehandler • - EU’s årlige budgetter besluttes med kvalificeret flertal = omfordeling fra et mindretal eller en svag gruppe – Der SKAL være balance