Landskonference - dagtilbud April 2013 Projektchef Tanja Miller ph.d.

1. Landskonference - dagtilbud April 2013 Projektchef Tanja Miller ph.d. Resultater fra den kvalitative forskning – herunder betydningen af LP-modellen for kultur og samarbejde? tnm@ucn.dk

2. Temaer i forskningen • LP- modellen – implementering • Tid og struktur • Hvordan og med hvad arbejdes der med i LP grupperne? • Kortlægning 1 og kortlægning 2, indsatsområder og egne problemstillinger • Kulturforandringer og samarbejde • Fælles sprog og referencer • Mere positivt barnesyn • Pædagogisk nytænkning • Samarbejde

3. Datagrundlag • Repræsentativt udsnit af LP – dagtilbud med hensyn til størrelse og geografi og hvor lang tid man har været i gang • Fokusgruppeinterview • Enkeltmandsinterview • Interviewere Diana H. Nielsen og Tanja Miller, LP DK

4. LP- implementeringen – tid/struktur • Store forskelle på hvordan LP – møderne afvikles. Lige fra at LP – analyser laves som en fast del af personalemøder – til at der afholdes planlagte LP møder 1 – 2 gange per måned • Enkelte steder anvendes LP analyser kun efter behov • De bedste resultater opnås der hvor der afholdes kontinuerlige LP team møder – og nogle steder er der reduceret i andre mødeaktiviteter

5. LP – implementeringen tid/struktur • Tid – det tyder på at begrundelse for ikke at have tid kan være med henvisning til tiltag fra leder elle forvaltning • Strukturelle udfordringer kan bestå i at der hvor LP- teams er sammensat på tværs kan det være vanskeligt at få formidlet de fælles indsatser • Strukturelt er det vanskeligt at finde tidspunkter hvor LP teams kan arbejde – uden at det bliver alt for ressourcekrævende ( løsning: dækker hinanden)

6. Hvordan arbejdes der konkret? • Alle finder deres egen måde at arbejde med modellen – kun positivt – og så alligevel! • Modellen er skarp på opdelingen mellem analyse og handling og denne tankegang synes at have vundet indpas, MEN der byttes rundt på info og analyse  risiko: at der kun stilles ind på kendte kanaler

7. Hvordan arbejdes der konkret? • Nogle steder arbejder man gennem alle 8 trin på samme møde – begrundelse i her og nu problematikker • Rigtig mange laver udkast til opretholdende faktorer FØR de laver data indsamling – OG? Gør det noget? • Observationer og informationsindhentningsmetoder gives megen opmærksomhed – fx spørgsmålet om bias ” I starten, hvor der var noget, der ikke lykkedes, havde jeg en af kollegaerne inde og iagttage os til samling, hvor hun så nogle helt andre ting --- så vi måtte lave nogle nye strategier” ( 2013)

8. Hvad arbejdes der med? • Relationer mellem barn og voksen • Relationer mellem børn • Ændring af de fysiske rammer • Samarbejde mellem pædagoger • Samarbejde mellem nye kollegaer i en fusionsproces • Ændring af indhold i aktiviteter • Forældresamarbejdet • Uro

9. Hvad der arbejdes med i LP teams – eks. • Førskolearbejdet er blevet ændret med nyt indhold med vægt på deltagelse og ture ud af huset. Skiftede navn fra førskolegruppe til eventyrgruppe • Flyttet rundt på møbler og gjort det nemmere for børn at færdes uden alt for megen støj. Mange steder arbejdet med at skabe udfordringer for drenge gennem indretningen • Etablering af samarbejde i en ny fusioneret institution  kommunikation med vægt på konstruktiv feedback og fælles opfattelse af hvad det vil sige  bedre samarbejde • Rigtig mange eksempler på at et enkelt barn bliver taget op – men ikke med individfokus

10. Hvad arbejdes der med i LP team • Ingen eksempler på at indholdet er afstemt eller inspireret af resultater af kortlægningen • LP – modellen skaber mulighed for analyse og refleksion og er principielt uden indhold – det skal brugere i praksis ”putte” i den – derfor kan alle indsatser – interne som eksterne – bearbejdes og implementeres gennem LP arbejde – hvilket betyder at henvisninger til andre indsatser per se ikke kan være begrundelse for manglende tid/ressourcer , intet er for stort eller småt

11. Kulturforandringer og samarbejde

12. Essens –pædagog har ordet! • Jeg fandt en beskrivelse, af de møder, der er afholdt på den samme dreng, med halvandet års mellemrum – fra lige før vi startede på LP, og så til halvandet år inde i forløbet, hvor man kan se, at der bliver beskrevet en dreng som har nogle vanskeligheder, og hvor vi skal gå ind og støtte ham og gå ind og hjælpe ham, og vi skal have fat i forældrene, og man skal tilbyde forældrene noget forældrebehandling… og så kan man se på beskrivelsen, der er lavet senere, at der er man gået ind og har lavet børnehaven om, så det passer til drengen. Der bliver plads til, at han kan få nogle pauser, og man laver om på strukturen med samlinger og sådan noget, så man gør det i mindre grupper… og det er så tydeligt i de to beskrivelser, at der er sket… ikke bare en praksisændring, men en stor holdningsændring, som er i gang med at blive udmøntet i praksis – så det er meget tydeligt.”

13. Kulturforandringer kommer snigende • Kultur opstår og udvikles gennem små og store beslutninger om pædagogisk praksis der med tiden bliver til selvfølgeligheder og fremstår som mere eller mindre objektive (Rogers 2003) • Arbejdet med LP-modellen udfordrer selvfølgeligheder og udvikler professionelles kompetencer til refleksion og analyse som udvider handlemuligheder og øger arbejdsglæden

14. Løven og musen – når man ser tingene fra hver sit perspektiv

15. Fælles sprog og reference • Faglige begreber udtrykker og former tænkningen  et fælles fagsprog har derfor betydning for medarbejderes tænkning om udfordringer og måder at handle på i samspil med børnene  en fælles terminologi gør det nemmere at gribe udfordringerne i hverdagen • ” Man får et fælles sprog på institutionen, en fælles referenceramme, som gør det lettere at samarbejde, fordi man ikke behøver så lange forklaringer” • Mange projekter der hidtil har været i gang er blevet løftet ind i en fælles ramme baseret på LP – modellen. Personalet får en systematik og et fælles sprog. De forstår hinanden bedre og kender begreber som ”opretholdende faktorer”

16. Nytænkning og samarbejde • I gruppearbejdet med LP-modellen er der tid til faglige diskussioner, hvor pædagogerne kommer i dybden med cases fra praksis, hvilket ellers er svært at finde tid til i en travl hverdag. • ”Jeg synes, det er rigtig rart, at man via den her LP-model får tiden til at snakke fagligt med sine kollegaer, at det ikke bare lige er noget, man skal igennem over en frokost eller ude på legepladsen eller et eller andet sted, samtidig med at nogle børn skal have hjælp til noget fx – det er også dejligt, at det ikke bare er sådan nogle hurtige beslutninger, men at man har tid til at sidde og reflektere over tingene og diskutere med sine kollegaer. På den måde er det rigtig fedt, og jeg synes virkelig, det rykker meget.”

17. Nytænkning og samarbejde • ”Der er nogle børn, vi også har arbejdet med rent egenfagligt i et stykke tid, men hvor vi ikke har følt, det har rykket, det vi har gjort, men det har det gjort, efter vi er begyndt at arbejde med LP-modellen. Det er især på fire af vores børn, hvor vi har gjort noget for det enkelte barn, som vi ikke lige har tænkt over før, og det er jo bare helt vildt fedt at se.” • ”Bare den måde, man går ind og ser på problemet, og at vi har meget mere fokus på os selv; hvad er det vi gør, der er med til at opretholde det her? Jeg synes, vi har fået en meget mere positiv tilgang til børnene og de problematikker, der er i vores dagligdag. ”

18. Mere positivt barnesyn • ”Jeg ved ikke, om man kan sige, vi har fået et andet børnesyn, men vi har i hvert fald fået en anden måde at arbejde med børnene på.” • ”Jeg tror også, vi har fået et andet børnesyn, men det er kommet snigende. Det er jo ikke kun noget, der er kommet indenfor et år, hvor vi har været på kursus, det er kommet snigende… for jeg vil vædde med, at hvis du ser vores notater fra inklusionskurset, så står der LP, LP, LP, og det er os alle sammen… så det er jo ikke sådan, at man får de kæmpe aha-oplevelser…selvfølgelig fik vi ny viden, men det er ikke sådan, at det havde jeg aldrig tænkt over og hørt om før, fordi det har vi jo, i og med at vi i så lang en periode har skiftet fokus på vores arbejde og på børnene.”

19. Mere positivt barnesyn • En af de opgaver vi havde var om de tykke (styrkesiderne - ressourceorienteret) og de tynde (emotionelle, personlige oplevelser) fortællinger, og når man så sidder og giver eksempler på en tynd fortælling om et barn, og så kommer man til at se det – gud fredsens, er det det her miljø vi giver ham, når vi ikke er opmærksomme på det, når vi falder ned på et eller andet personligt niveau, hvor vi er fanget i vores egne følelser i afmagt… så kan det se sådan ud, men når man så får det op sort på hvidt, så skal jeg godt nok love for, at det… at vi kommer op til overfladen igen… det at være så hudløst ærlig omkring, hvordan man kan opleve et barn, man ikke kan nå ind til, og så kan få lavet en liste med styrkesider… det er faktisk at gå fra individperspektiv til aktør og kontekst… og nu kom jeg til at se på det igen i forbindelse med, jeg havde en samtale, og der kom jeg til at tænke; gud, havde vi det sådan med ham for et år siden. Det kan jeg slet ikke genkende, det havde jeg helt glemt, men det er så fordi, det hele har ændret sig, fordi vi ser ham på en anden måde.”

20. Mere positivt barnesyn • ”Det er især det her med, at man opstiller de her opretholdende faktorer, og man får set på, at der faktisk er rigtig mange ting udenom barnet, der kan have indflydelse på, at barnet reagerer, som det gør, i stedet for at man bare siger, det er en enkelt ting, og så er det det… Hvis én opretholdende faktor ikke fungerer, så prøver vi med den næste, og det har vi haft kæmpe succes med… så det her med, at man får set problemstillingen fra flere vinkler, og man ikke kun holder fast i en… og også det der med, at det jo ikke er barnet, der skal ændre sig, men at det er alt det udenom”

21. Større bevidsthed om egen andel! • ”Rigtig meget går tilbage på, hvordan vi agerer – aktørperspektivet fra vores side, og der kan man jo gøre en kæmpe forskel ved lige at forstå tingene på en anden måde – at opleve barnet på en anden måde. Bare lige gøre en lille ting anderledes, så ændrer tingene sig, og det synes jeg er vidunderligt – det er faktisk også lidt uhyggeligt, hvis ikke man hele tiden har sin opmærksomhed skærpet på det, for der kan vi så meget være med til at fastholde nogle børn i uhensigtsmæssige mønstre…”

22. Større bevidsthed om egen andel • ”Det mest positive ved arbejdet med LP-modellen er at man har en anden respekt og en anden anerkendelse ift. det barn, som man nu har en udfordring med. Det er det der med de positive og de negative fortællinger, hvor vi nu ikke giver hinanden lov til at have de der negative fortællinger om et barn. Det synes jeg, er det positive.”

23. Opsummerende • Alle vi har været i kontakt med er har fået meget ud af arbejde med LP-modellen – især perspektivskiftet fra individ til kontekst fremhæves • Fælles sprog og referencer med tankegods som ”opretholdende faktorer” og Blomsten fremhæves • At der er store udfordringer i implementeringen med rod i struktur/tid

24. Opsummerende • At forståelsen af LP – modellen som en samlende metode ikke er udbredt – dette ville reducere kompleksiteten ift. de løbende krav fra omgivelserne. • Anvendelse af kortlægningsresultater skal understøttes bedre – hvordan? • Danske børn er i gode hænder – generelt flotte resultater - kortlægningen

25. Fremtid – kulturforandringer • Italesat praksis • Informeret praksis • Analytisk praksis • Koordineret praksis • Udviklingen i arbejdet med modellen kan beskrives gennem disse kategorier – følge faserne i udvikling af teams – helt oppe –hvedebrødsdagene er forbi – og så kommer der lange seje træk

26. LP-modellen giver umiddelbart performancetab - mikroniveau Klarhed og effektivitet i arbejdet Tid Beslutning om LP-modellen Etablering af LP-modellen Funktionel anvendelse af LP-modellen Højtydende anvendelse af LP-modellen Molly Søholm, T. & Juhl, A. (2006) (med udgangspunkt i Tuckmans teamudviklingsmodel)

27. Fremtid – hvad vi følge med i? • Undersøge kvaliteten af LP arbejdet med forskningsviden om udvikling i team i baghovedet  indgår i tovholder 2 + 3 uddannelse • Sammenhæng mellem kvantitativ og kvalitativ forskning med afsæt i fagligt indhold – fx sammenhænge mellem sociale og sproglige kompetencer • Undersøge vejledernes rolle og bidrag i LP arbejdet