Bipolar lidelse

2. Bipolar lidelse Psykisk lidelse, der er kendetegnet ved perioder med unaturlig forandring af stemningslejet (grundstemning) samt andre ændringer af tænkning, følelsesliv og adfærd. Forsænket stemningsleje ved depression og løftet eller irritabelt stemningsleje ved mani Ændringer i stemningslejet og på andre områder skal vurderes i forhold til, hvad der er normalt for personen, og hvad der er rimeligt og passende for en given situation. Episodisk forløb med perioder med Mani/ hypomani Depression Blandingstilstand. Ifølge diagnosesystemet ICD-10 mindst 2 episoder i alt, hvoraf mindst en episode med hypomani, mani eller blandingstilstand

3. Krista Nielsen Straarup

4. . Mani- symptomer Mindst 7 dage med symptomer Eller indlæggelse nødvendig Af og til ses psykotiske symptomer Hypomani er en let form for mani Symptomerne kan variere meget , men påvirker funktionsniveauet Manglende sygdomserkendelse og svækket dømmekraft Krista Nielsen Straarup

5. Psykotiske symptomer ved mani Ved mani kan der optræde: • Vrangforestillinger, fx overbevisning om, at man er særlig udvalgt, har særlige evner eller bliver forfulgt • Hallucinationer fx stemmer, der taler til en i overdrevne positive vendinger • Extrem agitation: svær uro og rastløshed, med stigende legemstemperatur og væsketab. Kan udvikle sig til en livstruende tilstand (akut delir)

6. . Hypomani - symptomer Mindst 4 dage med symptomer Hypomani er en let form for mani Symptomerne kan variere meget , men påvirker funktionsniveauet Andre reagerer typisk på een Krista Nielsen Straarup

7. Depression - symptomer Mindst 14 dage med symptomer Inddeles i let, moderat eller svær depression efter symptomernes antal og sværhedsgrad Ved svær depression ses af og til psykotiske symptomer Påvirker som regel funktionsniveauet og fører til selvbebrejdelser Krista Nielsen Straarup

8. Psykotiske symptomer ved depression Ved svær depression kan der optræde: • Vrangforestillinger, fx overbevisning om at verden er bedre tjent uden een • Hallucinationer, fx selvnedvurderende stemmer, der opfordrer til selvmord • Depressiv stivnen(stupor)

9. Bipolare blandingstilstande Hyppige skift mellem maniske og depressive symptomer eller maniske og depressive symptomer samtidigt Mange forskellige fremtrædelsesformer Kan optræde som selvstændige episoder eller som overgang mellem mani og depression eller omvendt

11. Bipolar lidelse forveksles ofte med Unipolar depression Skizofreni/skizoaffektiv sygdom Personlighedsforstyrrelse, især emotionel ustabil personlighedsstruktur (forveksles ofte med blandingstilstande) Misbrug ADHD/ADD

12. Forløb og konsekvenser Meget varieret forløb fra person til person, ca 1/3 vender tilbage til normal funktion Nedsat social og arbejdsmæssig funktion Økonomiske vanskeligheder Skilsmisse, nederlag og tab på mange niveauer Kognitive vanskeligheder Nedsat livskvalitet Stigmatisering (oplevelse af at være stemplet pga. sygdommen) Selvmord Ændringer i identitet og selvopfattelse Evt. øget kreativitet og arbejdsevne under hypomani

13. Årsagsforhold • Bipolar lidelse kan forklares ud fra den såkaldte sårbarheds-stressmodel • Jo højere grad af sårbarhed, jo mindre belastning skal der til for at udløse en sygdomsepisode. Sårbarheden i udgangspunktet biologisk/genetisk, men tab og traumer kan forværre en medfødt sårbarhed • Udløsende faktorer kan være af biologisk, psykologisk eller social karakter • Ifølge denne model arver man ikke sygdommen, men derimod sårbarheden

16. Biologiske symptomer Fx søvnproblemer Maniske og depressive symptomer Oplever stress Forandringer i adfærd, følelser og tanker Psykosociale Problemer Stigma Ændringer i psykosocial/ kognitiv funktion

17. Behandlingens elementer • Medicin • Indlæggelse ved svære tilfælde • ECT • Psykoedukation (undervisning) • Samtaler og psykoterapi • Sociale støtteforanstaltninger • Inddragelse af pårørende

18. Samtaler og psykoterapi • Afhjælpe og dæmpe symptomer • Fremme sygdomsaccept • Forebygge nye episoder • Inddrage pårørende • Bearbejde svære følelser knyttet til sygdommen og dens konsekvenser fx tab, rolleforandring etc • Bedre personens psykologiske og sociale funktion • Skabe sammenhæng i den enkelte persons sygdoms- og livsforløb • Forebygge selvmord • Personlighedsmæssige forhold • Eksistentielle temaer

19. xxxxxxxx xxxxxx

23. Mestringsstrategier ved depression • Aftenterapi : Hvad er det bedste, der skete i dag? • Aktivitetsplanlægning – balance mellem passivitet og overbebyrdelse • Nærende og drænende aktiviteter • Gradueret opgaveløsning: Dele større opgaver op i mindre dele

24. Aktivitet og depression • Hvornår på dagen har du det værst/bedst ? • Hvilke aktiviteter er forbundet med forværring/ forbedring af dit humør ? • Hvilke aktiviteter har du lidt glæde af at deltage i ? • Er der en rimelig balance mellem lyst - og pligtbetonede aktiviteter ? • Hvordan ser dit nuværende aktivitetsmønster ud, sammenholdt med før du blev deprimeret ?

25. Tankeindhold og depression Udfordre negative automatiske tanker i særlige situationer (se arbejdsskema) Finde alternative tanker: • Er der andre måder at forstå situationen på? • Hvad ville du tænke, hvis du ikke var deprimeret? • Hvad ville din bedste ven tænke?

26. Mestringsstrategier ved hypomani/let mani • Begrænsning af stimuli og aktiviteter • Kanalisering af overskudsenergi til ikke-destruktive aktiviteter • Søvnhygiejne bedres • Fordele og ulemper ved at handle på ”gode” ideer • Evt. udsættelse af beslutninger

27. Mestringsstragtegier ved blandingstilstande • Ved blandingstilstande udføres stemningsregistrering på dagsskema • Løbende regulering af stimuli og aktivitetsniveau

28. God søvnhygiejne • Undgå kaffe om aftenen • Undgå at sove midt på dagen – det forstyrrer ofte døgnrytmen • Fast døgnrytme anbefales: Prøv at stå op på samme tid hver dag – og gå i seng på samme tid hver aften • Vigtigt at få lys og motion hver dag

29. Håndtering af kognitive problemer • Hvornår på dagen fungerer du bedst mentalt ? • Hvordan påvirker støj og afbrydelser din opmærksomhed? • Hvilke aktiviteter er forbundet med forværring/ forbedring af din opmærksomhed ? • Hvordan påvirker træthed og stress din opmærk-somhed? • Hvordan går det, hvis du forsøger at gøre to ting på en gang – fx køre bil, samtidigt med at du taler? • Hvordan fungerer din opmærksomhed, sammen-holdt med før du blev syg?

30. Rusmidler • Fordele og ulemper ved brug af rusmidler – på kort sigt og på lang sigt • Ønske om reduktion af forbrug: identifikation af risikosituationer og alternative handlemuligheder

31. Reducere oplevelse af stigmatisering • Reducere stigma ”indefra og ud” fx ved at udfordre negative tanker om sygdommen i konkrete situationer • Hjælp til at definere sig selv på flere måder og ikke kun gennem diagnose og sygdom • Afveje fordele og ulemper ved at være åben om sygdommen i konkrete situationer • Opsøg patientforeninger fx Depressionsforeningen, støttegruppe etc.

32. Stresshåndtering Sårbarhedspunkter og stressorer • Indre og ydre fx høje krav Balance i livet • Finde aktiviteter, som giver glæde og mening • Aktivitetsplanlægning • Modvirke perfektionistiske standarder for, hvad man skal klare • Arbejde med kortsigtede versus langsigtede mål Valg af livsstil • Vælge en livsstil, som gør at man kan leve med sin lidelse, kende sin sårbarhed så godt, at man har mulighed for at regulere aktiviteter og krav løbende

33. Litteratur • Jamison K.R. Et uroligt sind. Borgen. • Kilden A., Straarup KN (ed) : Sort på hvidt – personlige erfaringer med mani og depression. Psykiatrifonden 2006 • Licht RW, Straarup KN, Vestergaard P. Bipolar lidelse. Psykiatrifonden 2012 • Bruun LM og Straarup KN: Når opmærksomheden svigter. Kognitive vanskeligheder ved depression og bipolar lidelse. Lilly 2008 www.kropogsjael.dk Krista Nielsen Straarup