340 likes | 459 Views
Vellykket integration: Hvor store forskelle – og hvad forklarer dem?. Nytårsmøde ”For medborgerskab, imod diskrimination” Rådet for Etniske Minoriteter Nordkraft , 12. Jan. 2011 Jørgen Goul Andersen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet.
E N D
Vellykket integration:Hvor store forskelle –og hvad forklarer dem? Nytårsmøde ”For medborgerskab, imod diskrimination” Rådet for Etniske Minoriteter Nordkraft, 12. Jan. 2011 Jørgen Goul Andersen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet
IntegrationsministerietMedborgerskab for danskere med indvandrerbaggrund Undersøgelse 2009-10. Rapport Aug. 2011. Medborgerskab i Danmark. Regeringens arbejdsgruppe for bedre integration. Download: www.nyidanmark.dk Medborgerskab: • Rettigheder (og pligter) – og syn på dem • Deltagelse i samfundslivet • Føler sig som en del af fællesskabet Medborgerundersøgelsen: Især vægt på deltagelse
Medborgerskab for danskere med indvandrerbaggrund … Meget stor spørgeskemaundersøgelse Af et repræsentativt udvalg (trukket på CPR) Indvandrere 3.064 svarpersoner Efterkommere 501 - (typisk under 30 år) Etniske danskere 1.068 - Syv grupper Indvandrere og efterkommere med oprindelse i Tyrkiet, Libanon/statsløse, Irak, Iran, Pakistan, Vietnam, samt vestlige Balkan (Bosnien/eks.-Jugoslavien) (interview på dansk eller tyrkisk, arabisk, osv.)
1. Hvor store er forskellene? • Hvor store er forskelle etniske danskere - borgere m indvandrerbaggrund? • På hvilke områder er forskellene særlig store? • Hvor store er forskellene egentlig, sammenlignet med forskelle mellem vesteuropæiske befolkninger?
2. Hvad forklarer forskellene? Hvad forklarer forskellene: - etnicitet/medbragt kulturel tradition? - religion? - ”parallelsamfund”/”ghetto”? (udansk sprogbrug…) - danskkundskaber? - mangl erhvervsdeltagelse/marginalisering på arb.markedet? - social klasse / status / socioøkonomisk placering? - fattigdom? (oplevet økonomisk nød)
De flg. tabeller og figurerdrejer sig om, hvor danskerne skiller sig mest ud internationalt- det er de “kernedanske” sider af danskerne - siden Grundtvig og pga. arbejder – og bondevægelserne, velfærdsstaten osv.
Indvandrerbaggrund i ”Forenings-Danmark”:= Plads til forbedringer !
Foreningsmedlemskab i forskellige lande. Gennemsnitligt antal foreningsmedlemskaber pr. voksen indbygger. 2000/2001
Brug og vurdering af uformelle påvirkningsmuligheder i forskellige lande. Pct. og indexværdier.
Social tillid: I hvor høj grad kan man stole på andre mennesker?
Social tillid. 2005-2008. Pct., der mener, man kan stole på de fleste mennesker (excl. ”ved ikke”)
Tabel 4.4. Mener du, at dit nuværende arbejde svarer til din uddannelse og dine kvalifikationer? Pct.
Antal områder, hvor svarpersonen har oplevet diskrimination. Pct. (alle)
Oplevet diskrimination. Mænd under 30 med indvandrerbaggrund. Pct.
Primær identitet. Opdelt efter problemer med religion +oplevet diskrimination. Pct.
Disse sammenhænge er interessante – uanset hvad der forklarer dem … • Vi kan så gå på jagt efter forskelle • Men det interessante er egentlig, om vi kan finde faktorer, der får den etniske effekt til at forsvinde (mere eller mindre) • Og hvilke faktorer, det så i givet fald er.
Den etniske sammensætning i omgangskredsen afhænger ikke så meget af, hvor man bor:Andel venner med indvandrerbaggrund opdelt efter boligform
Ret begrænset effekt af kvarteretAndel venner med indvandrerbaggrundopdelt efter kvarterets etniske sammensætning.
Hvad forklarer deltagelse som medborgere?Samlet deltagelse (alle former lagt sammen)
Der er ikke meget tilbage til kultur/etnicitet – og slet ikke til ”ghettoen” • Det er sprogproblemer • Det er stilling • Det er indkomst • Det er beskæftigelse • Kvarter har næsten ingen effekt. Der findes socialt belastede boligområder. Det er den retvisende betegnelse • Religiøs praksis har positiv effekt (uanset religion – retning har ingen effekt)
Der er problemer, udfordringer, behov,MEN: Integrationen en kæmpe succes • Nærmest assimilation, hvis vi sammenligner med tyskere i Tyskland osv. • Der er dog forskelle • Sprog betyder rigtig meget • Ikke ret meget tilbage til kulturen • Ikke noget til ”ghetto”. Skammeligt ord. • Nogle ældre kvinder er svagt integreret • Mest spm. om social placering: Stilling, indkomst og beskæftigelse. (Oplevet ”economic hardship” betyder mindre end forventet)