1 / 22

Kunsten at finde 10.000 tons kvælstof

Kunsten at finde 10.000 tons kvælstof. Thyge Nygaard Landbrugsmedarbejder, agronom. En kort opsummering:. Indgrebene mod landbrugets udledning af kvælstof begyndte for alvor for 25 år siden N overskuddet toppede i 1992 med 425.600 tons

olwen
Download Presentation

Kunsten at finde 10.000 tons kvælstof

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Kunsten at finde 10.000 tons kvælstof Thyge Nygaard Landbrugsmedarbejder, agronom

  2. En kort opsummering: • Indgrebene mod landbrugets udledning af kvælstof begyndte for alvor for 25 år siden • N overskuddet toppede i 1992 med 425.600 tons • N overskuddet var i 2010 reduceret med 54,4 % til 193.800 tons • I 1987 var N-udledningen 135.000 tons • I 2010 var N-udledningen reduceret til 65.000 tons • Naturstyrelsen har opgjort, at udledningen skal reduceres til ca. 33.000 tons for at leve op til VRD

  3. De lavthængende frugter er plukket:

  4. De lavthængende frugter er plukket: • Krav til opbevaringskapacitet af husdyrgødning • Harmonikrav til husdyrproduktion • Krav til mark- og ensilagestakke • Forbud mod efterårs- og vinterudbringning af husdyrgødning • Obligatoriske gødnings og sædskifteplaner • Krav til vintergrønne marker og efterafgrøder • Bindende gødningsnormer og udnyttelseskrav til husdyrgødning • Vådområder • Skovrejsning • Krav til udbringningmådeaf husdyrgødning

  5. De mere sure frugter er også brugt

  6. De mere sure frugter er også brugt • Øgede krav til efterafgrøder • Suboptimale kvælstofnormer • Randzoner langs søer og vandløb • Forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret

  7. Grøn Vækst og kvælstof • Indsatsbehov opgjort til 19.000 tons N • 9.000 tons N anvist gennem: • 10 meter dyrkningsfri randzoner • 10.000 ha vådområder • 14.000 ha efterafgrøder • 100 % vintergrønne marker kan ikke erstatte efterafgrøder • N-kvote fra arealer til natur og byudvikling kan ikke overføres • Regler for jordbearbejdning i efteråret • 10.000 ton N findes gennem omsættelige kvælstofkvoter

  8. Hvorfor omsættelige kvælstofkvoter? • Grøn Vækst forhandlingerne var gået i hårdknude, især på grund af prisen for den nødvendige indsats • Omsættelige N-kvoter skulle være et forsøg på at hugge den Gordiske Knude over • Skal markedskræfterne virke, skal markedet være åbent og markedsbetingelserne være ensartede • Omsættelige kvoter giver ingen sikkerhed for tilstrækkelig effekt på udledningen, da N-udledningen varierer fra mark til mark

  9. Landbrugsjord er ikke bare landbrugsjord

  10. Landbrugsjord er ikke bare landbrugsjord

  11. Målretning er nødvendig • Når retentionen i Limfjordsoplandet svinger mellem 25 og 100, er det ikke ligegyldigt hvor indsatsen placeres • Hvis ikke indsatsen målrettes, kan der ikke opnås sikkerhed for at målsætningen opnås • Omsættelige kvælstofkvoter har ingen gang på jord

  12. ConTerra analysen: Ekstensivering af lavbundsarealer – effekt på N-tabet • Samkøring af lavbundsareal og forskellige landbrugsdata (GLR 2009) • Beregning af N-overskud på markblokniveau. • Ekstensive arealer taget ud af analysen (overskud<15 kg N/ha) • Ekstensiveringspotentiale =N-overskud − 10 kg N • Beregning for hvert hovedvandopland

  13. Hovedvandopland 1.2 Limfjorden • Ansøgt landbrugsareal 513.533 ha – heraf 47.938 ha ekstensivt drevet • 107.359 ha lavbund i intensiv drift • 581.863 DE – 1,25 DE/ha • N-norm 74.249.026 kg – 147 kg/ha • Nuværende påvirkning: 12.671 tons N (2001-2005) • Målsat påvirkning: 4.820 tons N • Indsats i vandplan: 2.075 tons N • N-kvoter: 2.525 - 3.770 tons N • Ekstensiveringspotentiale af lavbundsjord 7.061 tons N – 65,8 kg N/ha • N-kvotemål kan nås ved ekstensivering af 39.000 – 57.000 ha lavbundsareal, 8,3-12,5 % af det intensive landbrugsareal

  14. Hvad koster det så? • Ingen løsninger er uden omkostninger! • N-kvoter: • sænkning af dækningsbidraget :2.000 – 3.000 kr. pr. ha • 66.000 - 117.800 færre DE i oplandet á 7.600 kr. • Samlet tab i DB: 930 - 1.832 mio. kr. pr. år. • Ekstensivering af 39.000 - 57.000 ha: • Intet dækningsbidrag á 4.000 kr. pr. ha • Uændret dyrehold • Samlet tab i dækningsbidrag: 156 - 229 mio. kr. pr. år. • Difference: 1.282 – 2.069mio. kr. pr. år. • Kvoter koster pr. år ca. 10gange så meget som målrettet udtagning, målt i tab af dækningsbidrag • Og så har vi ikke medregnet andre positive effekter af ekstensivering

  15. ConTerra analysen – hele landet: • Ekstensivering af lavbundsarealer er ikke nok til de 10.000 tons N. • Overskud i: Nordjylland, Limfjorden, Mariager Fjord, Nissum Fjord, Djursland, Ringkøbing Fjord, Vadehavet, Kalundborg, Isefjord/Roskilde Fjord, Øresund, Køge Bugt, Østersøen, Bornholm og Vidå/Kruså • Underskud i: Århus Bugt, Horsens Fjord, Lillebælt Jylland, Lillebælt Fyn, Odense Fjord, Storebælt, Det Sydfynske Øhav og Smålandsfarvandet

  16. ConTerra analysen – hele landet: • Ekstensivering af lavbundsarealer er ikke nok til de 10.000 tons N. • Overskud i: Nordjylland, Limfjorden, Mariager Fjord, Nissum Fjord, Djursland, Ringkøbing Fjord, Vadehavet, Kalundborg, Isefjord/Roskilde Fjord, Øresund, Køge Bugt, Østersøen, Bornholm og Vidå/Kruså • Underskud i: Århus Bugt, Horsens Fjord, Lillebælt Jylland, Lillebælt Fyn, Odense Fjord, Storebælt, Det Sydfynske Øhav og Smålandsfarvandet • Arealbehov: • 110.500 ha lavbund • 103.500 – 146.800 ha højbund, afhængig af målretning

  17. Ekstensivering er et KINDERÆG+ • Opfyldelse af VRD – N og P reduktion • Skaber sammenhæng i naturen - opfylder biodiversitetsmål og Natura 2000 • Lagrer CO2 i jorden og kan producere biomasse – opfylder klimamål • Ekstensiverede arealer binder vand – mindsker effekt af klimaforandringerne

  18. Hvad venter vi på? • Jordfordeling er nøglen • Kan løse flere problemer for landbruget • Vi skal også bruge de ekstensiverede arealer til noget • Afgræsning – produktion af naturkød • Produktion af biomasse • Skovrejsning • Hvordan gør vi det bedst?

  19. Vi har behov for at komme i gang med det samme! Derfor foreslår Danmarks Naturfredningsforening et pilotprojekt

  20. Tak for opmærksomheden

More Related