Læsning der lykkes

1. Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i almenundervisningen Lektor: Sofia Esmann, UC Sjælland

2. Dansklærerens observationer: • Svært ved at holde koncentrationen så længe som en læseproces varer • Svært ved at overskue alle de læse- og afkodningsstrategier, der findes • Er meget let afledelige • Svært ved at danne inferenser og danne indre forestillingsbilleder – komponenter i læseforståelsen • Svært ved sprogforståelsen • Skærmlæsning – PISA – markant dårligt resultat

3. Forstå skriveopgaver • Forstå og overskue opgaver i almindelige lærebøger • Koncentrationen – opgiver på halvvejen • Overskue en skriveproces – (visuel støtte) • Genkalde – genkende ord • Have noget at skrive om – noget på hjerte…….

4. Generelle observationer • Elever, der aldrig kommer i gang • Elever, der får tingene frem, men går i stå • Elever, der har alt for mange ideer til løsninger • Elever, der ingen ideer har • Elever, der ikke kan overskue, hvad de skal • Elever, der har glemt, hvad de skal • Elever, der forstyrrer • Elever, der får skæld ud • Elever, der sidder i dvale

5. Professionsforskning • Tager udgangspunkt i den ”afdækningsforskning” universiteterne producerer • Er handlingsorienteret • Retter sig mod hvad der giver mening i praksisfeltet • Har fokus rettet mod de opgaver, som eleverne bliver stillet

6. Udgangspunktet • For mange elever præsterer for dårligt i læse- og skriveundervisningen i forhold til deres potentiale • Kan et tværfagligt perspektiv på læse- og skriveundervisningen nuancere problemstillingen? • Hvordan kan en lærer inkludere elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen?

7. Eksekutive funktioner • Ide • Planlægning • Udførsel • Evaluering • VANSKELIGHEDER MED EKSEKUTIVE FUNKTIONER

8. SKEMA 1: • Skema til at afdække vanskeligheder med de eksekutive funktioner

13. Elever med eksekutive vanskeligheder • Elever med opmærksomhedsforstyrrelser – særligt tydeligt: ADHD og autisme + opmærksomhedsproblemer af mere mild karakter (eksekutive vanskeligheder) • Eksekutive funktioner – pragmatisk samlebegreb: et adfærdsmæssigt udtryk, der bringes i spil, når der stilles krav om: selvorganisering og problemløsning: målrettet planlægning – strategi - organisation • Idé – planlægning – adfærd – arbejdshukommelse – organisering • Afhænger af træning og modning – tiden er en faktor. • Hænger ikke sammen med intelligens, men ofte lav præstation

14. Mig selv ………… • Hvor har jeg min stærkeste/svageste eksekutive funktion på metakognitionsplan? • Ide – planlægning – udførsel - vurdering

15. Er det ikke et problem med kategorisering? • Hvis de bruges til at forklare, hvorfor vi ikke kan undervise ham eller hende eller at den pågældende elever ikke er i stand til at lære • I stedet bør det være udgangspunktet for undervisningen - ikke grunden til at lade være

16. Inklusion • Inklusion – fire aspekter: tilstedeværelse – accept – aktiv deltagelse – præstation ( Peter Farrell) • Er det muligt gennem faglig inklusion at reducere i problem adfærd? • Et skift i fokuspunkt fra social- til faglig inklusion (ex-bus 2013, Hattie, 2013)

17. Hvordan inklusion? • Observation i forhold til kategorierne: ide og initiativ, planlægning, udførelse, vurdering og justering • Systematisering af differentiering • Redidaktisering af opgaver • Muliggør faglig deltagelse • Tydelig feedback

18. Observation • Observation: Opmærksom iagttagelse. Man forsøger på koncentreret vis at observere noget, der har pædagogisk betydning. • Observation i en pædagogisk praksis kræver knager og strukturer at anbringe observationer på • Afgræns fokus til det, du observerer - en/få ting

19. Hvordan Observation i forhold til kategorierne: ide og initiativ, planlægning, udførelse, vurdering og justering Systematisering af differentiering Redidaktisering af opgaver Muliggør faglig deltagelse Tydelig feedback

20. Vores bud på observation Skema 1: de eksekutive funktioner (ide og initiativ/planlægning/udførelse/vurdering/justering) Skema 2 og 3: læsning og skrivning i forhold til de eksekutive funktioner. Kan – kan næsten – kan ikke kategorier – (subjektiv tolkende) Fortolkning og refleksion i løbet af registreringen - boksen med kommentarer Pointen er, at mange observationer har vist, at eleverne ikke deltager i læringsaktiviteter og derved ikke opnår faglig progression Giver et blik på, hvor der opstår barrierer for læring

21. Forberedelse og gennemførsel af observation: Hvem skal observere? 1. eller 2. orden? I hvilken grad skal man som observatør involvere sig i dem man observerer? Hvilke skemaer skal anvendes SKEMA 1, 2 eller 3 Observationsskemaernes indhold er struktureret efter eksekutive funktioner SKEMA 1 og eksekutive vanskeligheder i forhold til læsning og skrivning SKEMA 2 og SKEMA 3

22. Uddrag skema 2, ide

23. Uddrag skema 2, idé

24. Differentiering Princip for undervisningens tilrettelæggelse Samme mål – samme slags materialer – differentiere opgaverne Præcise mål – kernepunkter – centrale begreber – færdigheder – principper Målet kan mødes med forskellig tyngde i bredde og dybde Ud fra målet reflekterer læreren over hvilken organisationsform/arbejdsform, der skal vælges Konkret arbejde planlægges i forskellige niveauer

25. Andre mulige definitioner Princippet om undervisningsdifferentiering indebærer en undervisning, der såvel i tid, rum, organisation, metode og indhold på samme tid søges tilrettelagt ud fra den enkelte elevs forudsætninger, potentialer, behov og interesser samt ud fra en hensigt om at udvikle det samlede læringsfællesskab. (Susan Tetler) Differentiering er, når læreren sikrer, at læringen er meningsfuld og effektivt indrettet på, at alle elever når lektionens eller lektionernes læringsmål (Hattie, 2013)

26. Indholdsområde Model over undervisningsdifferentiering FællesMål Kernepunkter Centrale begreber Færdigheder Principper Organisation (arbejdsform og struktur) Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4

27. Opgaven:Se på billedet af drengen. Du skal forestille dig, hvad han har lavet den dag og berette om det.

28. Indholdsområde Skriveforskelligeberettendetekster for at samledem i en samling, der viserklassenssamledeprduktion. FællesMål “Skriveberettende og kreativt med et passendeordforrådtilforskelligeformål” Læringsmål: Eleverneskalkunneskrive en berettendetekst, hvor de demonstrerer at de kananvendegenrekravene Kernepunkter Skriveberettende med fokuspåstruktur Centralebegreber Orientering, hændelse og kommentar Færdigheder Vælgekorrektesprogligeformuleringer Principper The teaching learning cycle Organisation (arbejdsform og struktur) Lærerenanvender The teaching learning cycle somorganisationsform, hvilketbetyder, at arbejdsformenerdeduktiv Gruppe1 Elevernebegynderselvstændigtpåopgaven. Kraveneer at strukturenermegetpræcis og detskriftligeproduktudfordressprogligtaflæreren Gruppe2 Elevernebegynderselvstændigt at skrive med angivelseaf en stramstuktur Gruppe4 Elevernesskriverberetningen med et “skrivforark”, der tydeligtviserstukturen + forslagtilsprogligeformuleringer Gruppe3 Eleverneskriver den berettendetekstpå et “skriv for ark”, hvorstukturenertydelig

29. Redidaktisering af opgaven:–start på struktur Da jeg fik min hest Orientering Det var i foråret 2008, og jeg skulle til Viborg for at hente min hest, som jeg havde fået af mine forældre. Jeg var spændt for jeg havde ønsket mig en hest i mange år. Hændelsen Da vi kom til Viborg, kunne hestehandleren ikke finde hesten. Min mor blev gal og skældte ud. Hun spurgte hestehandleren om han havde solgt hesten to gange. Pludselig kom hestehandlerens kone ud fra huset og sagde at der stod en lille hest i deres have. Det viste sig at være min hest. Kommentar Sikke en dag, men godt vi fandt hesten. Den kom op i traileren og blev kørt hjem til vores stald. Det var en dejlig dag.

30. Ide og initiativ - en håndsrækning Kik på billedet Hvad tror du drengen hedder?, hvor gammel er han?, hvilken dag er det? Hvilken årstid er det? Hvor er han henne? Hvad tror du, drengen laver der? Hvis cykel kører han på? Hvorfor kører han gennem en vandpyt? Hvorfor er han der? Hvad er der sket- er cyklen ny, en gave eller stjålet? Forstil dig, hvordan beretningen skal slutte – har det været en god dag for drengen?

31. Opgaven – måske til at løse 1. Skriv orienteringen Du kan skrive: Det var en torsdag i Jons efterårsferie… 2. Skriv hændelsen: Du kan skrive: Jon havde glædet sig meget til at køre en tur… 3. Skriv kommentaren Du kan skrive: sikke en dag, men Jon glemmer den aldrig…

32. Redidaktisering af opgaver

33. Spot på sprog Tal sammen om: Hvilke af nedenstående sætninger lyder mest poetiske? Hvorfor gør de det? Sommer var det – det var sommer Hun var nydelig var hun – hun var nydelig Hvornår bruger du poetisk sprog?

34. Yderligere refleksioner over udgangspunktet: Vækstpunkter i forhold til at organisere og tilrettelægge undervisningen differentieret i folkeskolens læse- og skriveundervisning Vækstpunkter i forhold til at skabe nye tværfaglige sammenhænge, hvor deres skabes nye læringsmuligheder for eleverne Vækstpunkter i forhold til konkret at inkludere elever fagligt og socialt i skolens læringsmiljø Tendens til at reducere problemadfærd gennem inklusion i det faglige læringsfælleskab