"Inklusion i teori og praksis". Pædagoger i dagtilbud i Randers Kommune 2013 -14

1. "Inklusion i teori og praksis". Pædagoger i dagtilbud i Randers Kommune 2013 -14 23. marts 2014 Håkon Grunnet, hagr@viauc.dk Inklusion Randers Kommune

2. Kurser. Surveys – udsendelser mv.

3. Gennemførselsprocenter • Første gennemløb. Alle 10 hold (A): • 71 % - 97%. Gns= 78,4 % • 217 har besvaret • N = 277 • Andet gennemløb. Alle 10 hold (B): • 50 % - 86 %. Gns = 65 % • 177 har besvaret • N = 272

4. Første 10 hold (A): Samlede resultater. Børnene Stor tiltro til et godt udgangspkt.! Dog forskelle…

5. Anden gang 10 hold (B): Samlede resultater. Børnene Små forskydning-er. Men til det bedre

6. Første 10 hold (A): Samlede resultater Medarbejderne Lidt mindre tiltro. Mindre tiltro til egne og kollegers indsatser

7. Anden gang 10 hold (B): Samlede resultater Medarbejderne Igen: små forskydning-er. Men til det bedre

8. Første 10 hold (A): Samlede resultater Ledelse og organisering Aftagende tiltro og overbevisning….!

9. Anden gang 10 hold (B): Samlede resultater Ledelse og organisering Igen: små forskydning-er. Men til det bedre

10. Plads til forbedring…! Første 10 hold (A): Samlede resultater Forældreinddragelse

11. Forbedringer indtruffet…(?) Anden gang 10 hold (B): Samlede resultater Forældreinddragelse

12. Tekstboks – alle hold (første gennemløb) Nedenfor følger en tematiseret opsamling på besvarelserne (37 af 275 = 13,5 %):Her kan du evt. skrive kommentarer til inklusionsarbejdet på din institution: 1. ”Ressourcer (manglende). Faglighed” • For at få en optimal inklusionsprocess og tilgang, synes jeg, at det er vigtigt at have et tættere pædagogiske samarbejde for, vi som institution, STADIGVÆK har brug for pædagogisksparring, og hvis VI skal arbejde med INKLUSIONTANKE, er det vigtigt for mig, at vi alle inklusiv ledelse skal være aktive deltagende i fælleskabet "institution". • inklusionsarbejdets kvalitet er afhængig af belægningsgraden og de faglige ressourcer der er tilstede i institutionen! Dette betyder at der i perioder kan opleves et bedre inkluderende miljø end andre perioder! • Inklusion handler meget om viden, personalets kompetencer, organiseringen af arbejdet samt evne til samarbejdet i institutionen samt med forældrene. herunder har det også meget stor betydning, at der er ressourcer til at udføre arbejdet. • Nedskærringer, og dårlige normeringer gør det svært at kunne at lave et fyldestgørende • At være på kursus og vide det er vores ledere der er tovholdere på inklusion projekterne, og at de ikke får uddannelsen som deres pædagoger er meget problematisk, når man ved andre kommuner sender hele personalet på kursus. • det har stor betydning for arbejdet med inklusion, hvilke ressourcer forældrene besidder samt personale nomering. ligeledes har det også indflydelse hvor mange børn med særlige behov der er i børnegruppen. • Det er "nemt" at sætte inklusion på dagsordnen og i min optik rigtig vigtig, da vi med få midler kan nå rigtig langt. Problemet er bare at der ikke følger midler med og derfor bliver det ofte til halve og utilfredsstillende løsninger pga. sygemeldinger eller andre akut opståede og uforudsete begivenheder. • Vi mangler resourser • Jeg synes at vi arbejder inkluderende, men normeringen i børnehaverne gør, at det ikke altid kan lade sig gøre, i det omfang, jeg gerne vil. • Jeg mener, at hvis inklusion skal lykkes helt, mangler vi personale. Det er ofte det der spænder ben for at vi kan arbejde i mindre grupper, som bla. vida projektet viser er en god praksis for læring, vejledt leg og inklusion. Ligeledes er det at være på pletten, som Bjørg Kjær beskriver i hendes bog, "Inkluderende Pædagogik", ikke muligt i de tider på dagen hvor det er ren pasning, i kraft af for lidt personale. Når det så er sagt, oplever jeg, at vi gør, det vi kan, med de vilkår vi har og at inklusion i høj grad implementeret i vores pædagogiske arbejde. • Jeg synes vi arbejder rigtig godt med inklusion allerede nu. Det ville være meget ønskeligt, at få mere uddannet personale på stuerne, én pædagog pr. stue er ikke tilstrækkeligt. Fagligheden går lidt tabt. I det hele taget har vi brug for at være tre voksne til mere end 20 børn. • Personalet i mit hus har mange rigtig gode ideer til hvorledes vi kan arbejde med inklusion. Ofte er det den manglende tid til selve forberedelsen af projekterne og evalueringen delen som vi desværre ikke altid når omkring. • inklusionsarbejdet vil i højere grad kunne lykkes hvis vi havde en bedere normering dvs 3 voksne på hver stue ca 90 timer • Synes vi er godt igang, men der er lang vej i nu. vi har bare brug for noget arbejdsro og ind i mellem flere resoucerser

13. Tekstboks– alle hold (første gennemløb) Nedenfor følger en tematiseret opsamling på besvarelserne (37 af 275 = 13,5 %):Her kan du evt. skrive kommentarer til inklusionsarbejdet på din institution: 2. ”Ikke noget nyt. Eller: vi er og var i gang” • Inklusionsarbejdet er ikke nyt for os. At inklusionsarbejdet kan lykkes forudsætter at man som pædagog kan reflektere over egen praksis og handlemåder. Dette har vi udviklet en procedure for og det er befordrende for arbejdet med inklusion. • Vi har deltaget i Vida projektet og er derfor fremme i vores inklusionsarbejde. • I vores institution har vi deltaget i VIDA plus. Dette har sat nogle faglige standarder i forhold til vores pædagogiske indsats med forældreinddragelse. • Synes vi er godt igang, men der er lang vej i nu. vi har bare brug for noget arbejdsro og ind i mellem flere resoucerser • Vi har altid arbejdet inkluderende ( eller det, det nu har heddet gennem tiderne Vi er efter vida, blevet bedre til at bruge skemaer til dokumentation, og er i en proces omkring det.Jeg selv og flere af mine kollegaer, synes det er spændende udfordring. At inklusion af børn i daglig dagen og de tiltag, reflektioner, planlægning og kollega medinddragelse medføre, kan jeg kun meddele, at vi mangler sparringsstid og nogle dage også hænder til at fastholde det planlagte her i inst.

14. Tekstboks– alle hold (første gennemløb) Nedenfor følger en tematiseret opsamling på besvarelserne (37 af 275 = 13,5 %):Her kan du evt. skrive kommentarer til inklusionsarbejdet på din institution: 3. ”Vi er optaget af inklusion. Gode hensigter” • Vi vil sætte mere fokus på forældresamarbejdet i forhold til inklusion. Drage nytte af forældrened viden. • Vi vil blive bredre til at sætte vores inklusionsarbejde i system • Vi skal inddrage forældrene mere i inclusionsarbejdet og blive bedre til at informere dem. • Vi skal blive bedre til at sætte vores inclusionsarbejde i system. • Jeg synes, at der er stor respekt for arbejdet med inklusion og oplever, at alle gør det der er muligt med de ressourcer vi har. • Jeg mener klart, at inklusionsarbejdet allerede er en integreret del af vores nuværende arbejde i vuggestuen.Dog tænker jeg, at vi mangler vores pædagogiske leder meget i det daglige arbejde til sparring og udvikling, selvom hun forsøger alt, hvad hun formår at give os den nødvendige pædagogiske ledelse. Hvis inklusionstanken skal blive helt optimalt udviklet, ser jeg det som en kæmpe mangel at ledelsen idag er delt i forskellige afdelinger og ikke kan følge det tætte, daglige arbejde. • Jeg synes, vi gør rigtig meget ift inklusion, tilrettelægger det pædagogiske arbejde med øje for inklusion. Det er bare ikke bevidstgjort, beskrevet og systematisk endnu. Nogle af besvarelserne vil derfor mere være et udtryk for manglende systematisering end at vi ikke gør det, der bliver spurgt til. • Det er godt at lave eksperimenter i institutionen, der foregår over en kort periode, så man kan få en fornemmelse for om det er noget der virker i dagligdagen og i det hele taget. Så det kan implementeres i dagligdagen. • Vi er på vej, men mangler især, at arbejde målrettet med at inddrage forældrene aktivt i inklusionsarbejdet. • håber virkelig at dette kursus vil være med til at løfte kvaliteten i vores dagtilbud • Vi arbejder nu stærkt ift. at få inklusionstanken ind i hverdagen. Vi er påbegyndt med stort fokus på læringsrummet. Det er meget spændende og lærerigt at komme på kursus og derefter hjem i praksis og eksperimentere. ift. inklusion i vores institutione særligt på egen stue arbejdes der hele dagen organiseret - i grupper og det tror vi skaber inklusion. Vi som medarbejdere efterspørger et reflekterings rum så vi sammen kan dele ny viden. • Man kan mærke at vores inst. er en Vida + inst., og derfor har arbejdet målrettet med inklusion og forældreinddragelse over en længere periode. Det har været positivt. • Det ikke fordi vi ikke laver inklutionsarbejde det er bare ikke systematiseret. vi gøre det meget på stueplan, ikke organisatorisk. Det har heller ikke været let i en tid med meget omstrukturering. • Jeg vil gerne opfordre til, at alle medhjælpere, pgu'er og andet pædagogisk personale også kommer på kursus i inklusion. Det er afgørende for helheden i den inkluderende indsats, at alle har viden om inklusion:-) • Vi er godt på vej, men er der ikke helt endnu. vi øver os og øver os og bliver selvfølgelig også bedre. Det vil tage tid, lige pludselig at skulle tænke alle børn også dem med særlige udfordringer ind i den almindelig dagligdag i en almindelig institution, UDEN tilførte ressourcer... • inklusionspædagogen udfærdiger udviklingsplaner på børn med særlige behov sammen med barnets kontaktpædagog med inklusionsperspektivet som mål for indsatsen - indsatsen evalueres løbende sammen med pædagogisk leder

15. Tekstboks– alle hold (første gennemløb) Nedenfor følger en tematiseret opsamling på besvarelserne (37 af 275 = 13,5 %):Her kan du evt. skrive kommentarer til inklusionsarbejdet på din institution: 4. ”Lige startet….” • Synes det kan være svært at svare på spørgsmålene, da vores inklusions projekter og kurset først lige er startet. • Vi er først lige startet, så nogle ting er vi slet ikke startet på endnu.

16. Tekstboks– alle hold (første gennemløb) Nedenfor følger en tematiseret opsamling på besvarelserne (37 af 275 = 13,5 %):Her kan du evt. skrive kommentarer til inklusionsarbejdet på din institution: 5: ”Andet” • Vi har over længere tid arbejdet med at få alle børn til at være en del af fællesskabet, og ikke kun på "tålt ophold". Vi synes vi lykkedes rigtig godt hermed, så derfor er det svært pt. at sige om netop inklusionskurset hjælper yderligere, hvilket vi selvfølgelig håber det gør på sigt. • der er for mange gamle pædagoger og medhjælpere, der har været mange år i institutionerne, som ikke vil lave om på praksis. • især medhjælperne som mener at de ikke skal lave flere praktiske opgaver end pædagogerne. men hvor bruger vi ressourcerne på at tørre borde af, feje gulve , rydde op eller skal pædagogen prioritere sin tid ved børnene, hvilkt hun ikke kan da medhjælperen ikke vil lave flere af praktiske ting end pædagogen • I vores institution har vi deltaget i VIDA plus. Dette har sat nogle faglige standarder i forhold til vores pædagogiske indsats med forældreinddragelse.

17. Tekstboks– alle hold (andet gennemløb) Nedenfor følger en tematiseret opsamling på besvarelserne (28 af 272 = 10,3 %):Her kan du evt. skrive kommentarer til inklusionsarbejdet på din institution: 1. Besvarelser, der peger på ressourcer (manglende) og / eller faglighed • Det er meget svært at komme op på i høj grad, da vi ikke har ressourcerne til altid at inkludere de børn, der har allermest behov for det. • Jeg synes det ville være godt at prioritere, at alle pæd. kommer på kursus. Det giver ejerskab, indsigt og ny energi at være på kursus. Det er godt at være to afsted fra samme inst.på samme kursus, så man har en at dele med. Godt at have fokus på noget bestemt , men det kræver også ressourcer. For at kunne arbejde i små grupper, som jeg hører mange sige, at det er der tingene lykkedes, er vi på minimum af personale. • Det ville være godt på alle måder, hvis I ville prioritere uddannet personale hos børnene, og et rimeligt timetal pr barn. • mangler virkelig en pædagogiskleder der kan gå foran mht. at understøtte og facilitere i processen. Der mangler i høj grad rum til kollegial sparing/reflekterende teams. Oplever ikke at vi løfter i flok. • Vi tænker inklusion, og den pædagogiske praksis tilrettelægges derefter, men af og til er det vanskeligt at arbejde derefter pga. personalemangel. • Vi står uden pædagogisk leder, og derfor ikke lederindflydelse. Det har dog været en stor hjælp at være VIDA institution - inklusionsarbejdet var allerede en integreret del af det pædagogiske arbejde. Megen sygdom ved ressourcepædagog, har medført at børn med særlige behov ikke er blevet tilgodeset ud fra det behov de har for ekstra hjælp. • Vi er og har været i gennem en tid med omplaceringer og tid uden pædagogisk leder. Vores nye pædagogisk leder er star • VI har en ressurce pædagog i huset. men det fungere ikke ret godt. Tiden bliver brugt på computer arbejde og møder primært. Hun er meget lidt sammen med børnene nu. Ville mene/sige 20% på børnene og 80% på andet. Ville gerne have den gamle ordning igen. • Det er en rigtig god måde at arbejde på, men som med så meget andet kræver det tid og ressourcer som skal findes

18. Tekstboks– alle hold (andet gennemløb) Nedenfor følger en tematiseret opsamling på besvarelserne (28 af 272 = 10,3 %):Her kan du evt. skrive kommentarer til inklusionsarbejdet på din institution: 2. (Nye) Tiltag på institutionen. Barrierer og successer • Jeg syntes at på stuen , er vi godt på vej med at arbejde med inklusion . i hele huset , med pæd.leder har vi brug for at havde nogle flere faglige møder på tværs af et stort hus , hvor her er personale som ikke har været på kursus , men der har deltaget i aften møder i Randers Kommune • vi har lavet smitte model over vores inklusions projekter og er godt iganger startet med at alle ligger deres månedsplaner ud på f-drev så bliver det nemmere og kordinere både med børnehave og vuggestue når inklusionen er start i børnehave. • Når jeg besvarer med i nogen grad skyldes det at processen som er i gang formoder jeg vil medføre at flere af punkterne efter længere tid vil blive besvaret med i høj grad. • Det er et langt sejt træk der skal til, førend alle har forståelsen for at enkelte børn har nogle særlige rettigheder. • vores intensioner er store, men det tager tid at ændre praksis, så det netop er inklusion der er i fokus. • vi er på vej men er ikke i mål endnu. • Jeg synes, at vi er kommet godt i gang med at udvikle en systematisk refleksions kultur i vores hus og at mange af vores inklusions insatser har virket. • Forældre indragelse skal vi arbejde mere målrette med. • Jeg synes, at vi via inklusionskursus, har få nogle gode eksperimeter i gang, som har haft god virkning i vores pægd praksis.

19. Tekstboks– alle hold (andet gennemløb) Nedenfor følger en tematiseret opsamling på besvarelserne (28 af 272 = 10,3 %):Her kan du evt. skrive kommentarer til inklusionsarbejdet på din institution: 2. (Nye) Tiltag på institutionen. Barrierer og successer • I Unoden Mejlby har vi arbejdet med inklusion via medie - det har været helt fantastisk ift. at tage udgangspunkt i populærkulturen og på denne måde kunne skabe gode rammer til alle børn således har alle vores børn været akti deltagende i hvor hverdag - vi ønsker fortsat at arbejde med Medie og opfordre gerne randers kommune til at arbejde med børn og medier. mvhtinaagergaard unoden • mangler virkelig en pædagogiskleder der kan gå foran mht. at understøtte og facilitere i processen. Der mangler i høj grad rum til kollegial sparing/reflekterende teams. Oplever ikke at vi løfter i flok. • Synes vi er rigtig godt igang og udvikler hele tiden • Vi tænker inklusion, og den pædagogiske praksis tilrettelægges derefter, men af og til er det vanskeligt at arbejde derefter pga. personalemangel. • VI har en ressurce pædagog i huset. men det fungere ikke ret godt. Tiden bliver brugt på computer arbejde og møder primært. Hun er meget lidt sammen med børnene nu. Ville mene/sige 20% på børnene og 80% på andet. Ville gerne have den gamle ordning igen. • Det er en rigtig god måde at arbejde på, men som med så meget andet kræver det tid og ressourcer som skal findes • I vores institution har vi deltaget i VIDA+, vi har allerede taget inklusionsarbejdet ind i faglig praksis, ligesom at arbejde med eksperimenter allerede er en faglig standard i det pædagogiske arbejde. • Vi personale er i gang med at systematiserer inklusions arbejde i børnehaven. • vi har stået overfor nogle store udfordringer der har taget meget af vores tid.Derforer vi kommet bagud medinklusionsarbejdet. • Vi er rigtig gode til at inkludere børn med særlige behov. Savner fælles fokus på inklusion af gråzonebørn.

20. Tekstboks– alle hold (andet gennemløb) Nedenfor følger en tematiseret opsamling på besvarelserne (28 af 272 = 10,3 %):Her kan du evt. skrive kommentarer til inklusionsarbejdet på din institution: 3. Om kurset. Niveau, understøtter eller ikke. Danner ramme for arbejdet • Vi har på min arbejdsplads arbejdet med fokus på inklusion de sidste 2 år. Af den årsag har kommunens inklusionskursus været noget forsinket i forhold til vores pædagogiske praksis. - og forløbet har derfor virket lidt som tidsspille for os. • Kurset var på et lavt fagligt niveau. Der er ikke resurser til at iværksætte samt følge op på de gode faglige lærings mål jeg/ vi ønsker at arbejde ud fra og dermed ikke resurser til at opnå den optimale udvikling og læring for det enkelte barn! • det har været et godt kursus og jeg syntes at refleksionerne over inklusion når ud i hele huset i stedet for kun på stuerne der er et godt samarbejde på tværs i huset - det er dejligt • Ikke så meget nyt på selve inklusionskurset. Dejligt med et pæd. redskab som eksperimenter, det samler rigtig meget, såsom aftalemål , sprogpakken og lærerplansmål. Det har været det bedste. • I vores institution handler inklusionsarbejdet ikke kun om børn med særlige behov , men også børn af anden etnisk herkomst , så derfor er det bestemt ikke nyt for os , at tænke i andre baner end det "normale" • der er langt fra teor til praksis der er mange forhindringer i hverdagen

21. Videre frem… • Sidste survey: Ultimo april • Rapport – form ‘Notat med analyse og refleksioner vedrørende besvarelserne i evalueringen’ 3. Aflevering • Evalueringen afsluttes med et notat ca. 3 til 5 sider samt tal udtræk fra evalueringen • Rapporten afleveres ultimo august/ primo september 2014  • Resultater mm. kan derefter i endelig form præsenteres på møde eller konference i efteråret 2014