Situationelle Metoder til Digitale Studier

1. Situationelle Metoder til Digitale Studier Multisited etnografi og observation Brit Winthereik ITU Forår 2011

2. I dag • 8.00-9.30 Oplæg og diskussion af dagens tekster, præsentation af arbejdsspørgsmål (plenum) • Ca 9.30-12.00 Arbejde med etnografisk strategi (grupper) • Etnografisk strategi udveklses grupperne imellem • Til næste gang: • Beaulieu + Christensen, Schmidt & Dyhr • Kommentere en anden gruppes strategi • Begynde at forhandle adgang

3. Arbejdsspørgsmål • Hvad er iflg Hine pointen med at sammenligne middle range theory med multi-sited etnografi? • Hvorfor er multi-sited etnografi en god ide iflg henholdsvis Neyland og Hine? • Er der ulemper ved multisited etnografi? • Hvilke peger de på? • Hvad er Neylands hovedprincip når han observerer? Og hvorfor dette princip?

4. Opsamling fra sidst • Epistemologi: Basis for hvad vi mener vi kan vide om verden (positivisme, relativisme, essentialisme, konstruktivisme etc.) • Ontologi: Hvordan vi ‘er’ i verden. Hvad vi mener verden består af (eksempel på ontologisk standpunkt) • Hvorfor er denne skelnen vigtig?

5. Metodeopfattelser som ontologi • Den moderne ‘grammatik’: Metode som begrundelse/korrespondens/neutral: Hovedspørgsmålet vil her altid være: Hvordan kan vi sikre os at der er tale om rigtig, videnskabelig viden? • Den postmoderne ‘grammatik’: Metode som fremgangsmåde/relevans/situeret: Hovedsspørgsmålet ændret til: Hvordan kan etnografisk vidensproduktion bidrage til den aktuelle kontekst og mere generelt?

6. Multi-sited: Marcus, 1995, Ethnography in/of the world system • “Intensively-focused-upon single site” (p. 79) • Arbejder i arkiver, kontekstualiserer det fundne vha makroteoretikere • “Moves out from the single sites and local situations” (p. 79) • Mobil ethnografi, opsporer kulturelle formationer, konstruerer felten (se p. 80)

7. En ny situation kræver en ny metode • Verden opleves som mere og mere komplex og det afspejles i teorier om den: “A firm sense of a world system framework was replaced by various accounts of dissolution and fragmentation” (p. 81)

8. Den “gamle” etnografi og multisited etnografi • Lokalt/livsverden-globalt/system • Aktør-struktur • Men, hvad det “lokale” er er ikke mere så entydigt, opdelingen holder ikke mere • Han forslår multi-sited etnografi, som en måde at forstå og begrebsliggøre, hvad etnografer allerede gør

9. Kendetegn v. multisited etnografi • Kortlægger forbindelser frem for praksisser der er afgrænset på forhånd (ikke ‘cultural scene’) • Objektet er ikke til stede på forhånd men emergerer gennem undersøgelsen • Undersøgelsen fremstiller et nyt objekt – dokumenterer ikke blot hvad der “findes” • Ideer til ting, man kan følge?

10. Det politiske aspekt • Etnografen som “indirekte aktivist” • Hvordan beskriver Hine etnografen som indirekte aktivist? • Hvad er det for en position han/hun diskuterer op imod? Alternativer til indirekte aktivisme?

11. Deltagerobservation • Deltagerobservation – bærer en indre modsætning. Neyland fokuserer på observationen • Både deltagelse og observation kræver tilstedeværelse og nærvær. Hvad er det de andre vil og gør? Samtidig opmærksomhed på egen forskningsagenda. Hvordan man er placeret fysisk og analytisk gøres til genstand for reflektion i analysen • (Deltager)observation bruges når man vil kende til detaljerne i en bestemt social praksis. Hvad er det sociale? Hvordan bliver teknologien til/hvordan ‘gøres’ den? • Udgangspunktet: “join people where they live rather than study them remotely” (Tjørnhøj & Whyte); indenfor organisationsetnografien skal man specificere dette “hvor nogen bor” og “på afstand” da man ikke kommer hjem til folk (og dog: Lufthavnsstudie)

12. Deltagerobservation • Udgangspunktet er skepsis • Dernæst: At lege med sin opmærksomhed (gøre det kendte ukendt og gøre det ukendte kendt) • Noter er vigtige (dagbøger, in situ interviews, små optegnelser + indsamle artifakter) • Man analyserer også mens man indsamler data. Kan udtrykkes i måden man laver sine noter på.

13. Hvordan kommer man i gang? • Et godt udgangspunkt er et spørgsmål, der fx er baseret på: • Observationer af praksis • Forventninger (egne eller andres til en bestemt praksis) • Pointer fra relevant litteratur • Mulige svar og konklusioner (sociological imagination)

14. Hvad er et godt spørgsmål? • Problemstilling – en samling af problematikker, kan rumme mange spørgsmål • Problemformulering – et eller flere sammenhængende spørgsmål, man vil besvare, men behøver ikke være formuleret som et spørgsmål (“en argumentation for…), kan udspringe af en anomali, et videnshul (Rienecker) • Forskningsspørgsmål – skal være formuleret som et spørgsmål, bør ændres undervejs, reflektionen over ændringer er en del af besvarelsen, udspringer af samspil mellem eksisterende viden, “feltets” viden/lokale teorier og indsigter fra relevant litteratur

15. Kendetegn ved det gode spørgsmål • Er meningsfyldt for flere parter (dig selv, underviser/vejleder og potentielt meningsfyldt for evt interessenter) • Der er noget at løse/undersøge • Det hjælper dig med at fokusere • Det er sprogligt præcist • Giver kvalitet i undersøgelsen (og dermed også I afrapporteringen) • DET ER INTERESSANT FORDI SVARET INTERESSERER DEM HVIS PRAKSIS DU UNDERSØGER OG DEN FORSKNINGSTRADITION DU TRÆKKER PÅ!

16. Eksempel på upræcist spm • Med udgangspunkt i forskellige teorier om kroppen foretages en analyse og diskussion af den sociale konstruktion af forskellige opfattelser af fysisk invaliditet • Hvilke forskellige teorier? • Hvad er spørgsmålet(ene)? • Den sociale konstruktion? Hvis? • Hvilke forskellige opfattelser?

17. Foreløbige spørgsmål fra grupperne

18. Arbejde i grupper • To opgaver køres parallelt: • Forhandle adgang, kan indbefatte et ‘brief’ om hvad i vil lave, hvorfor og med hvem, måske blot telefoniske samtaler • Arbejde med etnografisk strategi/feltarbejdsplan

19. Indholdietnografiskstrategi/feltarbejdsplan • Baggrund – problematikken overordnet set • Arbejdsspørgsmål • Metodologi – hvilket ontologisk standpunkt/ indgangsvinkel til det at skabe viden om denne konkrete problemstilling • Steder, aktiviteter, teknologier • Hvordan planlægges adgang? • Dataindsamlingsmetoder • Exit • Tidsplan Strategien laves færdig i dag og udveksles. Næste gang gives og indarbejdes kommentarer.