100 likes | 195 Views
De første private finansielle institutioner. Sparekasserne bliver også låne kasser fra 1840’erne Fra 1850 dannes kreditforeninger . Foreninger ejet af låntagere. Lån mod pant i fast ejendom. Solidarisk ansvar for låntagere. Fra 1850’erne begynder moderne banker at basere udlån på indlån.
E N D
De første private finansielle institutioner • Sparekasserne bliver også lånekasser fra 1840’erne • Fra 1850 dannes kreditforeninger. Foreninger ejet af låntagere. Lån mod pant i fast ejendom. Solidarisk ansvar for låntagere. • Fra 1850’erne begynder moderne banker at basere udlån på indlån. • Alternativt ved store kapitalkrav: Det moderne A/S
Udviklingen i Nationalbankens rolle • Da der nu eksisterer private sparekasser og banker bliver NB fra 1860’erne “bankernes bank” og “lender of last resort”. • Nationalbanken begynder at føre pengepolitik vhja. Diskontoændringer (fremfor kreditrationering) • Af NB’s to formål, forskydes vægten lidt fra “et sikkert pengevæsen” over mod det “at lette pengeomsætning og kreditgivning”.
Alternativ finansiering ved store kapitalkrav aktieemission. Det moderne A/S med begrænset ansvar. • I starten især inden for kommunikation og banker. • Bemærk samspil mellem storbanker (Privatbanken og Landmandsbanken) og nogle store aktieselskaber. • Begrebet universalbanker opstår.
Danmark under den klassiske guldstandard fra 1875 • Også før den tid var seddeludstedelse baseret på en reserve af ædelmetal nemlig sølv. • Guldstandarden interessant bl.a. pga dens internationale udbredelse • Det klassiske eksempel på et fastkursregime med uforanderlige valutakurser kombineret med fri internationale kapitalbevægelser
Guldstandardens funktionsmåde • Guldindløselige sedler i centralbankerne • Fri indførsel og udførsel af guld mellem landende • Fast paritetskurs mellem valutaerne svarende til f.eks. gram guld i en kr. divideret med gram guld i et £.
Bemærk hvad der sker ved et betalingsunderskud • Markedskursen forringes på underskudslandets valuta (jf. overudbuddet at denne valuta) og på et tidspunkt vil denne valuta blive præsenteret til omveksling i underskudslandets centralbank. Denne omveksling er favorabel fordi den altid sker til paritetskursen. • Der sker en udstrømning af guld fra underskudslandet. • Markedskursen nærmer sig igen paritetskursen
Guldudstrømningen påvirker underskudslandet (stiliseret fremstilling) • Udvidelse af pengemængden begrænses. Der var et lov-bestemt forhold mellem pengemængde og guldreserve • Mindre vækst i pengemængden betyder mindre vækst i priserne • Hvis priserne stiger mindre/falder mere end udlandets priser forbedres konkurrenceevnen • Underskuddet vendes til et overskud
Centralbanken i et underskudsland kan understøtte mekanismen ved at hæve renten (“the rules of the game”) • I figur 1.6 ser det ud til at Nationalbanken faktisk fulgte denne fremgangsmåde nogenlunde1875-1914
Internationale tendenser • Flere og flere lande går over til guldstandard • Nogle lande samarbejder i møntunioner, f.eks. Den skandinaviske møntunion. Men bemærk forskelle til nutidens EMU. • Der synes at være en sammenhæng mellem udviklingen i guldproduktionen og prisudviklingen i guldstandardlande. Men der er også andre forklaringer på prisudviklingen…
En række lande, herunder Danmark, var nettolåntagere under guldstandarden og det bidrog til væksten • Der er en “moderne” diskussion om det forsvarlige i et indenlandsk opsparingsunderskud