FSRS,14.Maj 2013, Søren la Cour Center for Forskning i Eksistens og Samfund

1. Ikke-farmakologisk behandling og gigt. Evidens for de mest benyttede komplementære og alternative behandlinger (KAM) til håndtering af gigtlidelser FSRS,14.Maj 2013, Søren la Cour Center for Forskning i Eksistens og Samfund Sociologisk Institut, KU

2. Effekt af alternativ behandling mod gigt • et review over effekt af ikke-farmakologiske former for komplementær og alternativ medicin (KAM) til håndtering af gigtlidelser - - - - - - - - - - Slides udfærdiget med baggrund i teksten i reviewet med ovenstående titel, lavet for gigtforeningen 2011, af Søren la Cour og Niels Viggo Hansen, CFES, SI, Københavns Universitet

3. Komplementær og Alternativ Medicin Sundhedsbehandlinger som er baseret på metoder, der hovedsagligt bruges uden for det danske sundhedsvæsen

4. Hvad patienten selv gør for sit helbred, i kombination med hvad sundhedsvæsenet kan tilbyde. Patientens Lægens egne tiltag bud til helbredsfremme Optimal NICE Evidensbaserede bud

5. NICE guidelines, (National Institute for Health and Clinical Excellence) • Internationale retningslinier til håndtering af gigtlidelser anbefaler en flerdimensionel tilgang til behandling af lidelsen, hvor eksempelvis slidgigtpatienter anbefales at kombinere deres konventionelle behandling med fysiske øvelser, mentale øvelser, vægttab og viden om lidelsen

6. 3 af 4 gigtpatienter benytter KAM • Ønske om at mindske brugen af konventionel medicin, minimere bivirkninger • Ønske om at supplere konventionel medicin (kronisk lidelse, lav compliance) • Utilfredsstillende læge/patient dialog, ideologiske årsager

7. Mest benyttede er: • Massage/afspænding (39%) ”afspænding” opdeles i mind-body og body-mind - Akupunktur (29%), - Zoneterapi (21%), - Healing (8%) - Magnetiske eller elektriske behandlinger (8%) (gigtforeningen.dk : Mennesker_med_gigts_forbrug_af_alternativ_behandling_2003.pdf ) • Er der medicinsk evidens for effekt?

8. Evidensbegrebet - belæg for at sige at noget har klinisk effekt inden for lægekunsten Evidens på gigtområdet : Sundhedsstyrelsen, efter råd fra Dansk Reumatologisk Selskab Eksemplet glucosamin, 2003 -2011

9. Evidenshierarki : Systematisk Review Randomiseret Klinisk undersøgelse (RCT) Kohortestudie Tværsnitsstudie Case studie ”Ekspert”-udtalelse Rygte/hören-sagen/”man siger”

10. Fremgangsmåde RCT -Artikler ( april 2011), fundet via PubMed, AMED, EMBASE, Cochrane og CINAHL, blev vurderet i fh t : I hvor høj grad mindskes risiko for bias, via : blinding af hhv forskere, behandlere og patienter. Er der ensartede grupper, velbeskrevet diagnose og defineret outcome, intention to treat– De ni ”delphi” kriterier til kvalitetsvurdering af RCT-studier (Verhagen et al. 1998), tilføjet essentielt kriterie for en kronisk sygdom: relevant follow-up.

11. Resultater, Massage/afspænding : • Massage – svag evidens (i fb m blide øvelser) • Afspænding: • Mind-body : Hypnose – ingen evidens • Meditation – stærk evidens for at meditation kan mildne stressbetingede lidelser • Body-Mind: Yoga – ingen evidens • Tai Chi/Chi Gong – rimelig evidens for at kunne dæmpe smerter og forbedre funktionsevne (specielt for OA)

12. Resultater, fortsat • Akupunktur: Stærk evidens for smertelindrende effekt i f eks lænd og albue, spec. for OA: knæ og hofte • Zoneterapi –ingen evidens • Healing – ingen evidens • Statiske magneter – ingen evidens, • Pulserende magneter – svag evidens, at sammenligne med effekt af fysioterapi

14. Coping / Accept • Coping knytter an til at mestre, overvinde, have succes over problemerne. Der er kampånd over begrebet. Man skal gøre noget! • Men ved kroniske tilstande er problemet netop, at det er kronisk. Man vinder ikke over det. Forsøg på at kontrollere sagerne er dømt til at mislykkes. • Gentagne frustrerede og skadende forsøg på at kontrollere disse ting kan føre til udmattende handicap og helbredsskadelig adfærd. Coping og kontrol - klinisk hensigtsmæssigt? McCracken og Eccleston. 2003

15. Coping / Accept • Med acceptance menes en aktiv imødekommende holdning, ikke indre fortrængning, tilpasning, resignation . Det rummer villigheden til at være bange • Acceptance defineres som ”villigheden til at forblive i kontakt med tanker og følelser uden at følge dem og uden at ændre dem. Dvs leve med problemet uden forsøg på at reagere, misbillige, reducere eller undgå det. Det er en øvelse, ikke en beslutning eller en tro.” • Man fjerner engagementet fra kampen med problemet, antager en realistisk attitude til problemet og de omstændigheder det skaber og engagerer sig i de ting, man sætter værdi i i dagligdagen. Coping og kontrol - klinisk hensigtsmæssigt? McCracken og Eccleston. 2003

16. RCT som vurderingsredskab for KAM RCT fordrer: Specifikt defineret virkningsmiddel mod specifikt defineret lidelse. Er det foreneligt med: holistisk behandlingsfilosofi, hvor såvel lidelse, intervention og effekt betragtes multifacetteret ? Klinisk effekt og virkning

17. Virkning/effekt

19. Placebo

20. Placebo/nocebo. Placebo-eksperimenter, • (uetisk iflg ”Helsinki-deklarationen”) har vist: • Injektion af saltvand kan have samme effekt som op til 8 mg smertereducerende morfin, hvis patienterne • tror de får smertestillende medicin.  • Store piller virker bedre end små piller, • Kapsler virker bedre end piller. • Hvis du skal slappe af, virker blå piller bedre end røde • kvinder prefererer andre farver piller end mænd for effekt, • Medicin fra anerkendt firma virker bedre end medicin fra ukendt • Patienter som fastholder placebobehandlingen, følger rutiner og instruktionen får det bedre end de som har uorden i behandlingen. • Nogle medicinformer er kulturafhængige og er mere virksomme i et land frem for et andet

21. Den individuelle patient

22. Sundhedsvæsenets epoker fra sygdomsvæsen mod sundhedsvæsen epoke: Sygdomscentreret. Reducere dødelighed, behandle akutte sygdomme. Biomedicinsk tilgang. Hygiejne, kirurgi, antibiotika. 2. epoke: Adfærdscentreret. Øge levealder, forebygge sygdomme. Biomedicinsk & folkesundhed (bio-psyko- social). Sikkerhed, miljøfaktorer, livsstil. 3. epoke: Patient-centreret. Lang levealder, høj livskvalitet. Kroniske sygdomme: Diabetes, Sclerose, Hjerte-kar, Cancer, Arthritis. Bio-psyko-social- eksistentiel & borger-patient empowerment.

23. Menneskets bio-psyke-sociale-eksistentielle livsverden (jvf Ken Wilbers “four quadrants”)

24. Tak for opmærksomheden slc@soc.ku.dk