Feltarbejde som metode og tilgang

1. Feltarbejde som metode og tilgang • For at kunne få virkeligheden på begreb må vi først have erfaret den og for at erfare den må vi først have udvisket vores begreber. Som etnograf befinder man sig hele tiden i spændingsfeltet mellem forskellige virkeligheder, og forskellige ’andre’. (Hastrup 1988) • ’Deltagende observation’ drejer sig om observation blandt mennesker som aktører i en social og kulturel kontekst. Kristiansen & Krogstrup (1999): ”menneskers egne, naturlige omgivelser”. • Det centrale spørgsmål er ikke, om forskeren påvirker eller iscenesætter den virkelighed som beskrives gennem forskningen, men snarere hvad denne påvirkning betyder for forskningen. (Kristiansen & Krogstrup 1999) Deltagerobservation Margit Saltofte Nielsen

2. Definition af Deltagende Observation • Forskning der er præget af en forholdsvis intens social interaktion mellem forskeren og de subjekter, han eller hun studerer i subjekternes eget sociale miljø. Observatøren taler og interagerer med de mennesker, han eller hun ønsker at forstå nærmere. • Kun ved at være blandt dem, observere dem, tale med dem og deltage i deres aktiviteter, får forskeren adgang til disse menneskers kultur (forstået som et fælles grundlag, ikke umiddelbart synligt for udenforstående og ikke nødvendigvis bevidst for disse mennesker). Deltagerobservation Margit Saltofte Nielsen

3. Jeres ”feltarbejde” • En øvelse; drevet af nysgerrighed efter at forstå en organisation/et fænomen som det opfattes af en ”anden”/”andre”. • At øve sig i at sætte sig i en andens sted og turde ”følge” en beskrivelse/opfattelse også udover hvad der forekommer dig genkendeligt/forståeligt. • Kvalitative metoder: observation, deltagerobservation, komparative undersøgelser, semistrukturerede interview rummer plads til det man ikke har kunnet forestille sig. Det der tillægges betydning for den interviewede. • Metodediversitet; Interview suppleres bedst med observationer, da folk ikke gør som de siger de gør. Vi har en tendens til at fremstille os selv som vi gerne vil være. Eks. Med musikefterskolen (Ulla Ambrosius Madsen: Pædagogisk Etnografi, 2003) Deltagerobservation Margit Saltofte Nielsen

4. Hvad adskiller dagligdagsobservationer fra en videnskabelig anvendelse af deltagerobservation • Den deltagende observatør udfører sin undersøgelse i sociale miljøer, som han eller hun ikke på forhånd er personligt involveret i. • Hverdagens observatør deler som oftest en række fælles, selvfølgelige baggrundsantagelser med aktørerne i feltet. • Forskeren har mulighed for at bruge væsentligt mere tid på at observere end hverdagsobservatøren. • Forskeren er langt mere grundig og systematisk end observatører i hverdagslivet. Kristiansen & Krogstrup (1999: 9-10): ”Deltagende Observation. Deltagerobservation Margit Saltofte Nielsen

5. Deltagerobservation • Da metoden altid bøjer sig i opmærksomhedens retning kan den ikke reduceres til en række veldefinerede teknikker (Hastrup 2002: 399) • Feltarbejdsmetoden omfatter såvel en teknik, en analysestrategi, som en teoretisk ambition. • Man kan i praksis karakterisere disse tre led som; erfaringen, eller vejen ind på indersiden af andre menneskers verden, ordningen, eller systematiseringen af inderliggjorte erfaringer, og slutningen, eller formgivningen af erfaringen i generelle udsagn om verden. (Hastrup 2003: 402) Deltagerobservation Margit Saltofte Nielsen

6. Finde frem til mening og betydning • Feltarbejde og deltagerobservation er kvalitative metodiske tilgange, der hører under den fænomenologiske videnskabstradition. • Fænomenologi; fokus på at forstå menneskers handlinger og adfærd ud fra aktørernes eget subjektive perspektiv (kontekst). Finde frem til et meningsindhold. • For at kunne lave deltagerobservationer er det vigtigt; at perspektivet holdes så åbent og fordomsfrit som muligt – indebærer en blotlæggelse af forforståelser • at man ser på aktørerne i den kontekst de indgår i: interaktionen med kollegaer osv og med omgivelserne (f.eks. den fysiske kontekst/ramme) Deltagerobservation Margit Saltofte Nielsen

7. Feltet og betydningen af kontekst • Antropologen Susanne Højlund har lavet feltarbejde blandt børn i skole og fritidsordning. Mikkel (3. klasse) siger gentagne gange til hende: ”husk nu at skrive i din bog, at jeg inden venner har” • Mikkel deltog ikke når de andre drenge spillede fodbold i frikvarterene • Mikkel var tavs i timerne og optaget af at følge læreren anvisninger • Men der kan for det enkelte barn være en stor forskel på ageren, når det så bevæger sig (sammen med de samme børn) til Skolefritidsordningen. • Mikkel spillede ofte fodbold i fritidsordningen. Han råbte og regerede med de børn, han spillede med • Højlund & Gulløv (2003): ”Konteksten – feltens sammenhæng” I: Hastrup (red.): ”Ind i verden” Deltagerobservation Margit Saltofte Nielsen

8. Nærhed og distance • Dilemmaet med på samme tid at være deltagende og observerende må håndteres ved at balancere mellem nærhed og distance, ved at feltarbejderen påtager sig rollen som den ’fremmede’. • Den fremmede tilskrives en specifik form for interaktion, men også en objektivitet, som netop har at gøre med distinktionen mellem nærhed og distance. Erfaringer fra antropologien viser, at en sådan sondring mellem nærhed og distance kan være en væsentlig analytisk sondring, men i praksis er der i ringe udstrækning tale om sfærer eller tilstande, som bevidst kan holdes adskilt. (Kristiansen & Krogstrup 1999: 74) • ”Forskellen på dem og mig kunne være, at de er i gang med en proces, der konstituerer og genererer identitet forstået som et idem et idem – samme og samme-forhold – i den faglige gruppe af fysikstuderende. Jeg kan derimod ses som den distancerede forsker forankret i min egen identitet som antropolog. Skønt de i min bevidsthed endnu er en gruppe- som de var, da jeg gav de navnløse betegnelsen ’fysikstuderende’ i min ansøgning til forskningsrådene – er der alligevel sket noget nyt, efter at jeg lærte deres navne.” (Hasse 2002:52) Deltagerobservation Margit Saltofte Nielsen

9. (fysiske) positioner og relationer • Mine fysiske positioner i felten som en tilstræbt balance mellem nærhed og distance, blev særlig udtalt på Friskolen, hvor jeg var til stede i den længste periode. • Jeg valgte at placere mig i det åbne rum, hvor elever opholdte sig eller færdedes, under nedskrivningen af iagttagelser eller overvejelser. • På den anden side havde jeg aldrig min feltdagbog fremme, når jeg var til stede på de steder og i de situationer, hvor eleverne opholdte sig udenfor undervisningen. • Jeg tilstræbte at finde tid og rum for at være til stede sammen med eleverne uden at lærerne var til stede, men valgte til tider at følge med lærerne på lærerværelset i frikvarterne. • Dette forekom imidlertid i mindre grad på Friskolen, hvor jeg på grund af, at jeg opholdte mig her i en periode på fire måneder og ikke kun deltog i den undervisning eller aktiviteter mine oprindelige gatekeepers forestod, kom tættere ind på livet af nogle af eleverne. Deltagerobservation Margit Saltofte Nielsen

10. Tilskrivning af rolle • Som fysiske kroppe i fysiske rum er det utænkeligt, at vi ikke skulle være synlige – og som synlige tilskrives nyankomne deltagerobservatører automatisk en eller anden strukturel identitet af de øvrige deltagere, hvilket betyder, at vores deltagelse tolkes af andre på bestemte måder. • Lige præcis hvad feltarbejderen defineres som af de øvrige deltagere i felten, vil afhænge af den bestemte kontekst, og står til en vis grad uden for deltagerobservatørens indflydelse. (Hasse 2002) • Feltarbejderens valg er ikke enten at deltage eller observere, eller vælge hvorledes de øvrige deltagere skal opfatte forskerens position. Det metodiske valg står mellem at afstå fra at søge anden deltagelse end den distancerede observatør eller at søge at kombinere sin tilstedeværelse med en aktiv deltagelse i nogen af de aktiviteter, som optager feltens øvrige deltagere. • Det kræver at deltagerobservatøren søger efter nye mulige strukturelle identiteter, der er tilgængelige i denne verden. Det er ikke altid muligt – men alene det at prøve at få udpeget grænser for deltagelse kan give værdifuld kulturel viden. Deltagerobservation Margit Saltofte Nielsen

11. Relativering af datas gyldighed • har kun set en del af virkeligheden • denne del har du set med dine øjne (Gullestrup; man kan aldrig være objektiv, man er farvet af ens baggrund, normer og hensigt) • MEN MED DENNE LILLE BESKRIVELSE AF VIRKELIGHEDEN KAN MAN RELATIVERE DEN TEORETISKE, GENERELLE LITTERATUR OM EMNET • OG MAN KAN RELATIVERE ENS EGNE FORFORSTÅELSER AF ET GIVEN PROBLEMATIK OG KONTEKST. ; ”FÅ NYE PERSPEKTIVER PÅ NOGET UMIDDELBART VELKENDT OG FORSTÅELIGT” Deltagerobservation Margit Saltofte Nielsen

12. Gøre det velkendte eksotisk • Efter den første dag på den Internationale Skole skrev jeg i min feltdagbog • ”Jeg skriver langt mere end på Friskolen, meget lidt er indforstået, forventeligt - hvorfor jeg på Friskolen måske tog for meget for givet og dermed spurgte for lidt. • Jeg er virkelig den fremmede her, der ikke ved og må spørge for overhovedet at kunne danne en struktur og en begyndende forståelse for, hvordan ”tingene fungerer her”. • At være mellem to verdener kan være en åbenbarelse. Vi kan imidlertid ikke opleve os selv fri af kultur, men i overgangen fra ét sæt af kulturelle vaner til et andet, har vi chancen for i glimt at se det, som ellers bare leves. Den fysiske tilstedeværelse i felten betyder at, forestillinger og følelser er grundlæggende for den indsigt, vi måtte ønske at formidle og diskutere teoretisk. (Dalsgård 2003) Deltagerobservation Margit Saltofte Nielsen

13. Den etiske dimension som feltarbejder • – Hvad skal man tænke på, når man vil foretage feltarbejde og anvende feltnoter? • Loyalitet (tavshedspligt): ”ikke afsløre, men forstå” • Anonymitet • distancen fører til en fare for at misforstå sine informanter, og på denne baggrund komme til at formidle misvisende billeder af andre menneskers virkeligheder og handlingsmotiver, hvilket ligeledes er et overgreb mod forskningens aktører. (Jacobsen & Kristiansen 2006: 42) • Georg Simmel betegner enhver social relation som en moralsk relation, og dermed bliver deltagerobservatøren involveret i moralske spørgsmål, når han eller hun konfronteres med sine informanter ansigt-til-ansigt. (Jacobsen & Kristiansen 2006: 43) Deltagerobservation Margit Saltofte Nielsen

14. Feltarbejde som ”vidensindsamling” • De spørgsmål de ikke kan svare på eller ikke finder relevante udgør ligeledes viden. • Samt kan føre til selvrefleksion hos undersøgeren i forhold til egen forforståelse – og på sigt relativering og i nogen udstrækning: objektivering af denne forforståelse. Deltagerobservation Margit Saltofte Nielsen

15. Feltarbejde som læreproces • Ligeledes bliver deltagerobservatøren udsat for misforståelser samt at ’begå fejl’ i forhold til at indgå i den konkrete kontekst. Ved sådanne fejl ligger et potentiale for ”at støde ind i” uventede forståelser (Dalsgård 2003), hvilket sker på baggrund af refleksioner over, hvad ’fejlen’ bestod i samt hvilken indsigt det giver i forhold til undersøgelsesfeltet og i forhold til sin egen rolle og position som deltagerobservatør. Deltagerobservation Margit Saltofte Nielsen