Informationskompetence

1. Informationskompetence Praktisk informationssøgning med henblik på vejledningsstrategier eller udviklingsopgaver oktober 2012 bve

2. Program • Opsamling fra sidst (læringsmål og eksamen) • Metode irtinformationskompetent opgaveskrivning • Studiegrupper - ”faglige spørgsmål” • Træning og videndelingmed henblik på praktisk informationssøgning i forhold til vejledningsstrategier eller udviklingsopgaver

3. Studieordning Læringsmål • har viden om sammenhængen mellem informationsbehov og – proces samt konstruktion af ny viden i en læringsoptik, herunder problemløsning og beslutningstagning • har indsigt i hvordan viden er organiseret samt hvilke metoder der kan anvendes når man søger efter information i systemer af organiseret viden eller på internettet • kan søge og anvende viden på en sådan måde, at nye vinkler, tilgange, forståelse og løsninger skabes, bl.a. med innovative, kreative, effektive og etiske aspekter • kan relatere viden til den kontekst, den udspringer af, samt evne at overføre viden fra en kontekst til en anden • kan indgå i refleksive, dynamiske processer, der også omfatter at kunne formulere sit behov for viden samt at forholde sig kritisk til de opnåede informationer. Indhold • Organisering af viden, personligt, organisatorisk, socialt og på internettet. • Nyere læringsbegreber og – metoder i forhold til forståelse af læringsplatforme samt forholdet mellem information og viden. • Kritisk vurdering af informationer fra websites og andre informationskilder. • Praktisk informationssøgning med henblik på vejledningsstrategier eller udviklingsopgaver • Forskellig brug af informationer og platforme • Indsigt i og gennemførelse af undervisning og vejledning, der kvalificerer læreres og elevers informationssøgning, videndannelse, kritisk tænkning og problemløsning.

4. Eksamen • Skriftlig prøve • En skriftlig opgave kan udarbejdes af enkeltstuderende eller i gruppe på op til 3 studerende. • Ved aflevering i gruppe er indledning, problemformulering og konklusion fælles for gruppen. Ved den øvrige tekst angives det, hvem der har udarbejdet hvilke dele. • Opgavens omfang 10 ECTS: Opgaven kan max. være på hhv. 12, 16 eller 20 sider ved hhv. 1, 2 eller 3 studerende. Bedømmelsen er individuel.

5. Skriftlig opgave • 2. Skriftlig prøve: Skriftlig opgave • En skriftlig opgave er en sammenhængende tekst, der udarbejdes på grundlag af en selvvalgt og af vejlederen accepteret problemformulering • Opgaven skal vise den studerendes evner til anvendelse af begreber og teorier med henblik på ny viden, færdigheder og kompetencer. Analyse af centrale og eksemplariske praksisrelaterede situationer, som kan belyse relevante teoretiske og metodiske overvejelser.

6. Skabelon I • En praksisrefleksion med en empirisk undersøgelse i eget felt kan opbygges således: • 1. Udgangspunkt (baggrund og kontekst) og opbygning • 2. Antagelse/hypoteser (der kan belyses). • 3. Undersøgelsens fokus evt. problemformulering (hvis der er tale om et problem). • 4. Teoretiske overvejelser, hvilken viden man har kendskab til - i forhold til undersøgelsens fokus (med henvisninger) samt opstilling af nøglebegreber. • 5. Undersøgelsesdesign, herunder overvejelser om valg af metoder (metodologi) samt konkrete metodeovervejelser. • 6. Undersøgelsen - hvad der rent faktisk har fundet sted. • 7. Analyse og fortolkning - af undersøgelsen i relation til opstillede nøglebegreber. • 8. Konklusion - på hele opgaven. Gerne i form af opstilling af nye spørgsmål. • 9. Perspektivering.

7. Skabelon II • En opgave/oplæg, der består af en praksisrefleksion uden en empirisk undersøgelse i eget felt kan opbygges således: • 1. Udgangspunkt (baggrund og kontekst) og opbygning. • 2. Fokus i praksisrefleksionen, herunder antagelser/hypoteser og evt. problemformulering. • 3. Metodeovervejelser, herunder hvilke metodiske tilgange der er centrale i refleksionsstudiet – i forbindelse med analyse og fortolkning. • 4. Teoretiske overvejelser, hvilken viden man har kendskab til - i forhold til praksisrefleksionen (med henvisninger) samt opstilling af nøglebegreber. Evt. inddragelse af andre undersøgelser. • 5. Diskussion af nøglebegreber i relation til opgavens overordnede fokus. Analyse og fortolkning. • 6. Konklusion - på hele opgaven. Gerne i form af opstilling af nye spørgsmål. • 7. Perspektivering.

8. Vejledning • Vær præcisei jeres vejledningsønsker • Vejledningen kan f.eks. vedrøre: • problemformulering, antagelse og/eller hypotese • teoretiske problemstillinger • valg af litteratur • metodologiske emner og spørgsmål • metodiske emner og spørgsmål • analyse og fortolkning af datamateriale • konklusion • Der er ca. to vejledningsgange • Foregår primært pr mail • Fysisk vejledning kan aftales

9. Temaer • Informationskompetence i det senmoderne samfund • Informationskompetence i skolen - En undersøgelse med fokus på praksis omkring arbejdet med internetsøgning • Informationssøgning med ført hånd - ”Information er data som tolkes af modtageren og får mening. Information kan forædles til kundskab.” • Do you speak google? - Informationskompetence i et vidensamfund • Hvad skal der til, for at xx-skolensProgressionsplan for Bibliotekskundskab, IT og AV - Elevkurser kan være medvirkende til at skolens elever kan leve op til målene for informationssøgning og –indsamling, som Faghæfte 48 foreskriver? • Informationskompetence irt læring? • Informationskompetence irt web 2.0 og deltagelseskulturen? • Informationskompetence og etik?

10. Vi benytter os alle af simple Google-søgninger, også selv om vi i virkeligheden har et behov, som tilsiger, at vi skal lave målrettede og avancerede søgninger (Birgitte Holm Sørensen, 2008). Pause

11. Videnssociologien • Virkeligheden er samfundsskabt (og der findes mange virkeligheder!) • Videnssociologien analyserer de processer, hvorunder denne skabelse finder sted • Menneskene skaber en social verden (eksternalisering), gør den kendtfor hinanden (objektivering) og oplærer hinanden til at bruge den (internalisering). • Så længe mennesker frivilligt indgår i disse dannelsesprocesser, kan den sociale orden bestå

12. Organisering af viden • Jack Andersen: • - hvad man skal vide for at søge information, er forudsat af en indsigt i, hvordan dokumenter og viden er socialt organiseret i samfundet. • Mennesker der er beskæftiget med informationsvidenskab har en særlig betydningsfuld rolle (Foucault: Viden er magt!) • Derfor gælder det, at informationskompetence er en sociopolitisk færdighed, på linje med læse- og skrivekompetencer, knyttet til menneskelig virksomhed ”I en skolvärld av obelysta metoder förinformationssökningochkritisktgranskande av källorlämnas elever ensamma i samtalet med sinaochandrastexter, liksom med skoluppgifter. De får en alltför vid ingångtillsökningen, satsar på attsnabbtlösaochredovisauppgiften, signalerarverksamhetochlevererarsnygga produkter.” (Alexandersson, al., 2007:5)

13. Ressourcer • Test – og samtale • Digitaliseringsstyrelsen • BibTeach

14. Informationskompetence og læring • Carol C. Kuhlthau • Modellen sætter fokus på hvor man har mest brug for hjælp/stilladsering

15. Opgaveskrivning som vidensudvikling • Systematisk undersøgelse af konkrete påstande/hypoteser/antagelser • Forberede søgning (recall og precision) • Afgrænse emne • Finde søgeord der dækker emnet • Har strategi! (både hvis man får 0 og 23.587 resultater) Faktasøgning eller systematisk søgning?

16. Undersøgelsesspørgsmål: • Antagelserder belyses eller problemformulering • Problemformulering: • Der skal være tale om et spørgsmål • Dette kan ikke besvares med ja eller nej! • Spørgsmålet afgrænser emnet • Spørgsmålet skal også afgrænses i tid og rum • Udled søgeord af ovenstående – nøglebegreber! • Nøglebegreberoverbegreberunderbegreber • Brug forskellige søgemaskiner og databaser • Informedia – Ixquick - Google

17. Vidensproducerende aktører • Forskning (universiteter og professionshøjskoler) • Publikation (forlag) • Formidling (biblioteker) • Debat (dagspressen, faglige organisationer)

18. Affordances • Et medies egenskaber og dets relation til social interaktion (James Gibson) • Forskellige typer af kilder er velegnede til at opfylde forskellige informationsbehov

19. Hvad finder man hvor? • Fra det generelle til det specifikke • Opslagsværker giver overblik og struktur • (Lære)bøgerleverer sammenhæng, forskningshistorie, bred dækning og behandler emner i deres kontekst • Videnskabelige artikler har høj kognitiv autoritet (dagens ord) • Tidsskriftartikler sætter fokus på snævre forskningsspørgsmål og har uddybende karakter • Avisartiklerbehandler aktuelle, populære emner, og anmeldelser og filmgiver nye vinkler på en kilde • Websites gengiver facts om blandt andet organisationer og forsyner dig med aktuelle oplysninger • Statistikker, love og billeder er også kilder/empiri.

20. Forskellige søgemetoder • Få en god idé via bevidst tilfældig søgning • Udnyt den eksisterende viden med kædesøgning • Kom rundt i alle emnets afkroge med systematiske søgning • Hvem beskæftiger sig ellers med dette felt? (citationssøgning)

21. Får du for lidt? – eller for meget? • Søg et andet sted • Tjek stavning • Find synonymer • Søg med færre ord • Brug trunkering • Brug flere ord • Brug mere specifikke ord • Brug sætningssøgning • Afgræns søgning (tid, sted, sprog, m.m.) Lav en søgelog der rummer svar på: hvor søgte du? Søgeord? Antal resultater? Kommentarfelt – Hvilken brugbar litteratur kom ud af det?

22. Hvor godt søger eleverne?

23. Forskning om elevernes informations-håndtering Læsefærdigheder generelt: • har svært ved at uddrage pointen – meningen i tekster • benytter en overfladestrategi • har svært ved at finde information i længere tekster • kan ikke skimme en tekst

24. Forskning fortsat… Spørgsmålsformulering: • Forbereder ikke søgninger • Opstiller ikke problemformuleringer • Har ikke analytiske spørgsmål til materialet • Mangler fokusering og afgrænsning • Tilpasser opgaven til den information de kan finde

25. Forskning… Søgetermer og søgestrategier: • overvurderer deres egne kompetencer som netsøgere • informationssøgning = søgning i søgemaskiner • har problemer med at finde gode søgetermer • søger efter det “rigtige” svar; informationssøgning = faktasøgning • nøjes helst med en enkelt kilde

26. Forskning Bearbejdning og brug af information • bruger mest tid til søgning, mindre til bearbejdning • har problemer med at analysere og syntetisere; atfinde et eller andet er nemt, men at analysere og bearbejde det er svært • har svært ved at relevansvurdere på grund af manglende viden om emnet • forholder sig ikke kritisk til informationens kvalitet- men har heller ikke redskaber til at gøre det http://www.martinlutherking.org/http://www.islaminfo.dk/ • opgiver ikke kilder

27. Bearbejdning og brug af information • klipper og klistrer, plagierer • har svært ved at integrere information fra forskelligekilder • har en minimalistisk opførsel “at tænke er ikke arbejde det tager bare tid” • betragter opgaven som “skolearbejde, der skal overstås” – ikke som en læringsproces • ser informationssøgeprocessen som en indsamlings-proces, ikke som en meningsskabende proces • har svært ved at bruge tiden effektivt

28. Læseforskning og søgning • Digitale tekster er multimodale, hypertekstuelt organiserede (links) og interaktive • Søgning kræver præcision • Pageranking giver ikke altid de mest relevante resultater • Man skal kunne læse webadresser • Navigering via links, - opmærksomhed/forstyrrelse/integration af indhold fra flere tekster • Links = tilgængelighed, ikke relevans! • Visuelle elementer vurderes højere end kvalitet

29. Vurdering af websteder • Stor variation i oplysninger om forfattere af websider • Sammenhæng mellem forfatterinformation og tekstens troværdighed • Spørgsmål om opdatering (før eller efter 9/11) • Kendskab til genrer og tekststrukturer • Webtekster har ikke så formaliserede genrer som papirtekster • Hvilken type information kan forventes? • Hvor finder jeg informationen? • Genresammenblanding via links

30. Læseprocessen • En vigtig forudsætning for succes med tekstlæsning er at der er sammenhæng mellem de enkelte tekstdele • På websider skal læseren selv skabe denne sammenhæng • ”Hjælpetekster” giver struktur og støtte til læsningen • de findes i mindre grad på nettet • Webtekster byder på modstridende oplysninger • Kræver stilladsering • Svært at finde tilbage til tekster for at repetere

31. Elementer i informationskompetence

32. Informationskompetence bevæger sig fra at være en funktionel mekanisk færdighed til kompetencer i at tænke kritisk og være i stand til at vurdere, tolke og anvende de fundne informationer … Studiegrupper

33. Studiegrupper, - forslag • Mediekultur, elevkompetencer og faglighed • Vejledningsdimensionen i praksis med inf.komp • Udvikling af pædagogisk praksis irtinf.komp • Fokus på (nyere)medier for deling af kommunikation og viden • Læringsressourcer til udvikling af informationskompetence • Informationskompetence og læring • Informationskompetence set i forhold til web 2.0 og deltagelseskulturen • Informationskompetence og etik

34. Det videre forløb • Aftaler for næste gang: • Arbejde i studiegrupper-fx begynde udvikling af læringsressource til informationskompetence • Indkredse projekt og refleksion

35. Brugbar e-ressource?

36. Træning og videndeling • UBtesten • Google Guide • B!nko • Guide til informationssøgning • Skriv Opgave • Referencer, citater og litteraturlister • Referér korrekt • Internet detective • Kvalitetsvurdering af websider • … igen • Fup eller fakta på internettet