300 likes | 424 Views
Informationskompetence i praksis. Velkommen… UCC d. 20/11-12. Velkommen indenfor. Hummeltofteskolen i Lyngby-Taarbæk Kommune Læringscenterteam: 3 it-vejledere og 2 bibliotekarer Repræsenteret i vejledernetværket og teamkoordinatorgruppen
E N D
Informationskompetence i praksis Velkommen… UCC d. 20/11-12
Velkommen indenfor • Hummeltofteskolen i Lyngby-Taarbæk Kommune • Læringscenterteam: 3 it-vejledere og 2 bibliotekarer • Repræsenteret i vejledernetværket og teamkoordinatorgruppen • Fast programpunkt ved lærernes pædagogiske dag inden skoleårets begyndelse • Den dynamiske medieplan: skemalagte møder med alle årgangsteam i august/september
Informationskompetence • Evnen til at søge information og til kritisk at vurdere og anvende samme • Kunne søge og genfinde information i et udvalgt søgesystem, samt vurdere resultatet i forhold til en opstillet søgestrategi (ACRL, 2000) • Andet end at være god til at google og copy paste…
Eksempel: 4. b. er på bibliotekskursus. Skønlitteraturen og faglitteraturen er gået godt. Men så skal der søges på computer og i elev-web…
Påstand • Eleverne kan ikke undervises i informationskompetence
Flow er balancen mellem kompetencer og udfordringer • I realiteten er flow noget man skal træne og kæmpe sig til for at opnå kompetencer, hvorimod spillet adapterer sig hurtigere… • Eleverne overfører fremdriften og tempoet til skolen
Vi brugte først Google og andre hjemmesider, men så blev vi sendt på biblioteket og skulle finde nogle bøger om det… • Google og wikipedia • Svampeopgaven…
Er det smart eller snyd? • Usamtidighed og traditionel dannelse i samme klasseværelse • Skolens mål – elevens adgang til viden – skolens evalueringsformer (Karsten Gynther, didaktik 2.0) • Fokus på produktet
Workshop: brainwriting • Er bibliotekskursus en død sild?
Påstand • Vejledningen foregår som brandslukning
Aktivering eller læring? • Informationskompetence er ikke blot at arbejde med IT eller at undervise i søgestrategier – men derimod et didaktisk fokus • Stilladsering: tydelige mål til konkret feed back så man kan vokse
Læring- og didaktik • Kompetenceniveauer i læring, Inspireret af Elin Bonde, Ringstabekk Skole, Norge
Fortid, nutid, fremtid • Er det finere at bore end at zappe? • Undervisningsdiskurs eller læringsdiskurs?
Workshop: Undersøg og sammenlign • I hvilken grad stilles der krav til eleverne om at metakommunikere om deres egen læreproces? Hvordan kan det gøres?
Evaluering Konkret skal eleven kunne redegøre for og læreren evaluere følgende: • Anvendelse af Information (informationskompetence)Hvordan har i undersøgt om de informationer I har fundet på nettet er korrekte?Hvilke kilder til informationsindsamling har I anvendt?Har jeres valg af kilder været hensigtsmæssige? • Valg af ressourcer (didaktisk kompetence)Hvilke ressourcer og læremidler har I anvendt. (Som minimum skal ressourcelisten fremgå af slutproduktet)Hvad er de lærerudvalgte læremidler brugt til og hvad har i brugt ressourcerne fra nettet til?Fortæl med udgangspunkt i en eller flere ressourcer fra nettet, hvad de fagligt har bidraget med i dette forløb. • Brug af re-mix (re-medieringskompetencer)Hvilke dele af jeres produkt har I produceret helt fra bunden?Hvilke dele er hentet fra nettet eller andre medier og kopieret eller redigeret direkte ind i produktet?Hvordan kan I dokumentere, at I ikke har krænket nogen ophavsrettigheder?Hvor oplever I, at I har lavet et spændende re-mix af andres indhold og eget indhold i jeres produkt? Didaktik 2.0 Karsten Gynther Og karakteren er…
Påstand • Der skal tæmmes nogle kæpheste!
Paradigmet • Flow og Convenience: kompetencer, færdigheder og motivation • Elever ved, at det grundlæggende didaktiske design i skolen er en rutine, som de blot skal følge for at komme så let som muligt gennem skolehverdagen! (Karsten Gynther, Didaktik 2.0) • Lærerens ureflekterede informationsbehandling (læs: ”fri leg på google”) skaber informations-analfabeter blandt eleverne
Eleverne er præference-orienterede • de unge definerer sig ud fra, hvad de betragter som værende vigtigt, attraktivt, rart, interessant • den almene viden om finkulturelle områder er afhierakiseret, og de unge beslutter i langt højere grad selv, hvilke emner, der er interessante for dem • mange skoleelever finder det, der foregår i skolen absurd og meningsløst, fordi det, de oplever, ikke passer ind i deres egen verden (Thomas Ziehe)
(Model: De mediepædagogiske parametre, fra: Fremtidens læringscenter i et vejledernetværk, C. Wangel og M. Engholm) Den mediepædagogiske vejledning
Workshop: Imagination • Set i ”flow-lyset” af børn og unges tilgang til opgaver, hvordan kan vi få eleverne til grundigt og roligt at sætte sig ind i nyt stof?