Oplæg for bestyrelsen i Brancheforeningen for

1. Oplæg for bestyrelsen i Brancheforeningen for Bygningssagkyndige og Energikonsulenter 14. juni 2011 Standardisering på indeklimaområdet Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut

2. Definitioner WHO har defineret sundhed således: Sundhed er en tilstand af fuldkommen legemlig, sjælelig og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom og gener. Indeklimaet er i denne sammenhæng defineret som: Alle de væsentlige bygningsrelaterede påvirkninger, der har betydning for sundhed i bred forstand blandt brugerne af en bygning.

3. Nydelse Komfort Produktivitet Sygelighed Undgå farer Reproduktion mulig Indeklima forskning

4. Introduktion • Prisen for indeklima 10-20.000 kr/m2. Halvdelen af alle investeringer 475.200.000 m2 opvarmet bygningsareal Nybyggeri 4.400.000 m2 gennemsnit per år Produktion 55 . 109 kr, Vedligehold 54 . 109 kr • Klimaskærmen Volumen/overflade: 0.5 m. Mange mikroklimaer • Ventilation 0.5-5 h-1. 0.3 – 3 l/s m2 etageareal • Indtagsandele (en person) Et æble 80% En cigaret (rygeren) 30% Luftforurening fra et stearinlys 0.01% Luftforurening fra bil på gaden 0.00000001% Luftforurening fra kraftværk 10 -14

5. Voksent menneske i siddende aktivitet (1,2 met) Indeluft O2: 20,85 % CO2: 0,035% H2O: 1,3% (Volumen) Udåndingsluft: O2: 15,3 % CO2: 3,6% H2O: 6,2% (volumen) Forbrug: Indeluft: 375 l/h (10,8 kg/døgn) O2: 20,6 l/h Produktion: CO2: 17 l/h H2O: 0,07 kg/h Sensibel varme: 100 W Lars Gunnarsen

6. Indeklimaets påvirkninger Temperatur Træk Fugt Luftkvalitet Lys Udsyn Lyd Partikler Allergener Skimmelsvampe Elektriske forhold Ioniserende stråling

7. Gener, symptomer og sygdomme

8. Gener, symptomer og sygdomme Dårligt indeklima kan give bestemte gener og symptomer. Smitte med infektionssygdomme kan i nogen grad forebygges ved effektiv ventilation og gode pladsforhold. Faktorer i indeklimaet, påvirker forløbet af astma og allergi, men vi ved kun lidt om indeklimaets betydning for erhvervelse af sygdommene. Der er 4 eksponeringer i indemiljøet der kan føre til kræft, nemlig radon, tobaksrøg og andre forbrændingsprodukter samt formaldehyd. Hjertekarsygdomme kan udvikles som følge af passiv rygning og høje partikelniveauer. Støj og måske utilstrækkelige lysforhold kan give stress, der også vil kunne føre til hjertekarsygsomme. Produktiviteten er lav i et dårligt indeklima

9. Eksponeringer i indeklimaet

10. 50 45 40 35 30 25 Utilfredse (%) 20 15 10 5 0 0 5 10 15 20 25 30 35 40 Ventilation (l/s pers)

11. Hår Pollen Husstøvmide faeces Katteallergen Bakterier Svampesporer Vejslid Brændeovne Bakteriesporer Stegeos Oksidationsprocesser Varme overflader med støv Udstødning fra dieselbiler Tobaksrøg Udstødning fra benzinbiler Virus Gasblus 0,0001 0,001 0,01 0,1 1 10 100 1000 Ångstrøm millimeter Partikelstørrelse (µm)

13. Eksponeringer i indeklimaet Eksponeringen for partikler, radon, formaldehyd, kvælstofdioksid og benzen inden døre bør reduceres. Utilstrækkelig viden om en række kemiske forbindelser herunder phthalater og PCB'er. Partikelforureningen er alvorlig ude og inde

14. Fugt, skimmel og mider

15. 1. Valbjørn og Kousgård i 1983 Hovedpine og slimhindegener hjemme og på arbejde. SBI rapport 175. 1986 18% af danskere over 15 år rapporterede, at de havde fugt- eller mugpletter hjemme Spørgeskemaer til ca. 2000 danskere over 15 år 2. Valbjørn og Eriksen i 1998 Bygningskonstruktioners risiko for fugtskader. By og Byg Resultater 12. 2001 20-22% af undersøgte boliger vurderedes at have længerevarende fugtskader eller skimmelvækst. (15% kontorer, 51% skoler) 13%-17% af boligerne havde skimmelsvampevækst Besvarelser fra 81 firmaer om 16253 undersøgelser 3. Gunnarsen i 1999 Fugt, ventilation skimmelsvampe og husstøvmider By og Byg Resultater 9. 2001 22% af lejlighedernes beboere rapporterede, at de havde fugtskjolder eller mugpletter hjemme.Tallet blev bekræftet ved inspektionen. 13% af lejlighederne fik målt skimmelsvampevækst på synlige overflader 170 Besvarelser og 87 besøg 4. Keiding og Gunnarsen i 2000 Miljøpåvirkninger i boligen. Statens institut for Folkesundhed. 2003 18% af danskere over 15 år rapporterede, at de havde fugtskjolder eller mugpletter hjemme. (18% fugtskader indenfor 5 år) 36% af fugtskaderne var ikke afhjulpet! Spørgeskemaer til ca. 3800 danskere over 15 år

16. Risiko for eksponering 0 1 2 3 Ingen Svag Middel Stor Lugt af mug Ingen Ringe Nogen Kraftig Synlig vækst 0 m2 < 0,25 m2 0,25-3 m2 > 3 m Skjult vækst < 0,5 m2 1-3 m2 3-10 m2 < 10 m2 Vækst i tilstødende - - - - rum Vækst i - - - - indblæsningsanlæg Meget støv - - - - Samlet - - - -

18. Adfærd

19. Hvor ofte har du tørret tøj i boligen i løbet af de sidste 14 dage? Dagligt En gang imellem Ikke de sidste 14 dage 35 40 45 50 Relativ fugtighed (% RH)

20. Gode adfærdsregulerende råd Luft ud morgen og aften - og når der er særlige behov Gør rigtigt rent Hovedrengøring forbedrer indeklimaet Anskaf en emhætte med afkast til det fri, brug den og vedligehold den Tag bad bag lukket dør, tør op efter dig og luft grundigt ud efter badet Tør ikke tøj i opholdsrum Få udbedret vandskader omgående Udeluftventiler bør være åbne i hvert fald om sommeren Husk at nye vinduer bør forsynes med udeluftventiler Brug ikke malervarer til udendørs brug på indvendige overflader Vælg indeklimamærkede byggevarer Brug ikke flytbare ovne og kaminer uden aftræk Hold dit soverum varmt når du ikke er der Sæt ikke møbler direkte op ad kolde ydervægge

21. Andel af svarpersoner der angav at de udlufter mindst dagligt eller rengør gulve mindst ugentligt Andel af svarpersoner der angav at de er urolige for tobaks- røg, fugt eller rengøringsmidler eller finder dem problematiske

23. Udarbejdet af: Udarbejdet af: Geo Clausen, DTU Lars Gunnarsen, SBi, Aalborg Universitet Thomas Witterseh, Teknologisk Institut Harald W. Meyer, Hillerød Hospital Sekretariat: Erling Trudsø, Dansk Standard Erhvervs- og Byggestyrelsen John Noes Jørgensen Erzün Züfer (Ove Nielsen)

24. Formålet med en indeklimastandard • at give mulighed for at stille målbare krav til indeklimaet • at tilskynde til at højne indeklimaets kvalitet • at øge folkesundheden

25. Standardens opbygning • Skal omfatte: • boliger • skoler og daginstitutioner • kontorer • Skal indeholde flere kvalitetsklasser (midterste klasse svarer til bygningsreglementets krav)

26. Følsomme grupper • Der findes i befolkningen grupper, som er særligt følsomme, fx allergikere og astmatikere. Disse grupper vil generelt trives bedre, jo bedre indeklimaet er, men selv den højeste kvalitetsklasse, jf. denne standard, vil ikke i alle tilfælde sikre trivslen for alle særligt følsomme personer. Hertil er listen over parametre for begrænset, ligesom kravene til de udvalgte parametre skulle være meget skrappe, hvilket ville gøre klasseinddelingen urealistisk til daglig brug

27. Kvalitetsklasser • Når der er tale om gener, afspejler de fem klasser forskellige grader af, hvor mange eller hvor udtalte generne er, mens der for egentlige helbredseffekter skelnes mellem forskellige risikoniveauer eller grader af beskyttelse.

28. De fem kvalitetsklasser • Klasse A++ Det fremragende indeklima Den bedste klasse, som indebærer, at de termiske forhold er komfortable året rundt, og der er gode muligheder for individuelle indstillinger. Luftens indhold af uønskede forureninger er lav, selv i situationer, hvor forureningskilderne er større end normalt. Lys- og lydforhold er gode og med gode muligheder for individuelle reguleringer. • Klasse A+ Det gode indeklima – klart bedre end minimumskravene i bygningsreglementet I forhold til den bedste klasse vil der i sjældne tilfælde kunne forekomme gener som fx træk eller lyd- og lugtgener.

29. De fem kvalitetsklasser • Klasse A Det gode, tilfredsstillende indeklima svarende til kravet i bygningsreglementet Det gode, tilfredsstillende indeklima svarer til kravene i bygningsreglementet. Der kan lejlighedsvis forekomme gener, fx i form af for høje temperaturer på varme dage eller lugt. • Klasse B Indeklima dårligere end minimumskravene i bygningsreglementet En del af brugerne kan opleve gener fx på varme/kolde dage eller lugt. Klasse C Det ringe indeklima Den ringeste af de fem klasser. Der er en vis risiko for negative helbredseffekter og sikkerhedsmarginen er begrænset. Betydelige gener kan forekomme hos store dele af de brugere, der opholder sig i et indeklima af denne klasse.

30. Brugsscenarier • Vuggestue: 3 m2 pr. barn i opholdsrum • Børnehave: 2 m2 pr. barn i opholdsrum • Skole: 6 m3 pr. elev i normal-klasserum • Kontorer 10 m2 pr. kontorarbejdsplads

31. Krav til klassifikationssystem • Robust! • Ingen brugerindflydelse • Ingen effekt af årstid • Valgte faktorer skal have betydning for • Indeklimaet og/eller • Sensoriske gener/symptomer/præstation/sygdom • Ikke for dyrt (ca. 5 timer )

32. 1. Termiske forhold Lufttemperatur operativ temperatur lufthastighed strålingstemperaturasymmetri 2. Luftkvalitet Radon PM 2,5 Ozon CO2 CO NO2 Sedimenteret støv Formaldehyd Benzen Phtalater Bromerede flammehæmmere pestisider 3. Lyd lydtrykniveau luftlydisolation trinlyd Efterklangstid 4. Lys Udsyn Dagslysfaktor (vinduesareal/gulvareal) Lysstyrke Lyskontrast 5 Fugt og biologiske parametre Relativ luftfugtighed Absolut vandindhold i luften Vandindhold i byggematerialer Temperaturen af byggematerialer Hundeallergener og katteallergener Husstøvmider Synlig fugt/skimmelsvamp Skjult fugt/skimmelsvamp Bruttoliste over indeklimaparametre

33. Kriterier for udvælgelse • Hyppighed, typiske niveauer samt den tidslige variation • Effekt på mennesker (sensoriske, symptomer, præstation, sygdom/død) • Tid før effekten opstår • Evidens (inkl. dosis-respons) • Målbarhed • Samfundseffekt

34. Valgte parametre • Luftskifte (målt) • CO2 (beregnet fra luftskiftet og personbelastning) • Termiske forhold, herunder lufthastighed (vurdering) • Radon (målt) • Formaldehyd (målt) • Partikler – (vurdering) • Fugt/skimmel (vurdering/måling) • Dagslys (måling) • Efterklangstid (måling) – ikke boliger

35. Boliger

38. Tiden: t Luftstrøm: q Volumen: V Koncentration: c Ændring af forureningsmængden i rummet er lig den udsugede mængde V dc = - c q dt Løses ligningen ved integration fås ln (C q) = - q t / V eller C q = exp ( -q t/ V)