Årsberetning for 2007 om narkotikasituationen i Europa

1. Årsberetning for 2007 om narkotikasituationen i Europa Navn, sted, dato og klokkeslet

2. Seneste nyt om narkotikasituationen i Europa • Oversigt over narkotikafænomenet i Europa i 29 lande • Data og analyser: i Europa og for hvert land • Seneste tendenser og tiltag • Udvalgte emner: • Narkotika og bilkørsel • Brug af narkotika blandt de helt unge under 15 år • Brug af kokain og crackkokain: Et folkesundhedsproblem af stadig større betydning

3. En flersproget informationspakke Årsberetning for 2007: I trykt udgave og i online-udgave på 23 sprog • http://www.emcdda.europa.eu/events/2007/annualreport.cfm • Yderligere online-materiale på engelsk: • Udvalgte emner • Statistisk bulletin • Landeprofiler • Nationale Reitox-rapporter

4. Del I: Årsberetning –2007 oversigt • Efter i mere end et årti at have oplevet et stigende stofbrug ser Europa nu ud til at være på vej ind i en mere stabil fase • Heroinbrugen og den intravenøse brug er generelt blevet mindre udbredt • Brugen af cannabis er ved at stabilisere sig, og der er tegn på, at stoffets popularitet blandt de unge i visse lange er vigende • Brugen af kokain er stigende igen, og et rekordstort antal beslaglæggelser af kokain i Europa • HIV: samlet positiv vurdering, men ca. 3 500 nye smittede blandt intravenøse stofbrugere i 2005 • Høje tal for narkotikarelaterede dødsfald

5. Brugen af cannabis er ved at stabilisere sig • Ca. 70 millioner voksne i EU (mellem 15–64 år) har prøvet cannabis på et eller andet tidspunkt i deres liv. Omkring 23 millioner har brugt det inden for det sidste år • Efter et eskalerende cannabisbrug op gennem 1990’erne tyder de seneste data på, at brugen nu er ved at stabilisere sig generelt, og er faldende i nogle lande • Blandt landene med stor udbredelse har tallene stabiliseret sig og er begyndt at falde i Spanien og er faldet med ca. 3–4 procentpoint i Den Tjekkiske Republik, Frankrig og Det Forenede Kongerige • Data fra landene med mellemstor udbredelse viser en stabilisering i Danmark og Nederlandene

6. Figur GPS-4: Tendenser i sidste års prævalens for cannabisbrug blandt unge voksne (15–34 år), målt efter nationale undersøgelser

7. Tegn på vigende popularitet blandt de unge • Blandt Det Forenede Kongeriges yngre cannabisbrugere (16–24 år) faldt brugen i det sidste år fra 28,2 % i 1998 til 21,4 % i 2006 • Den spanske skoleundersøgelse (14–18 år): Brugen sidste år faldt fra 36,6 % i 2004 til 29,8 % i 2006 • Brugen af cannabis er fortsat stigende blandt unge voksne (15–34 år) i Ungarn, Slovakiet og Norge, men der er for det meste kun tale om små stigninger • Undtagelsen er Italien. Tallene for cannabisbrug i det sidste år blandt unge voksne steg fra 12,8 % i 2003 til 16,5 % i 2005.

8. Figur GPS-10: Sidste års prævalens for cannabisbrug efter aldersgruppe i Det Forenede Kongerige, målt på nationale befolkningsundersøgelser

9. Fokus flyttet til intensivt brug af cannabis • Kun en forholdsvis lille andel af cannabisbrugerne angiver, at de bruger stoffet regelmæssigt og intensivt • Men dette udgør fortsat ‘et betydeligt antal enkeltpersoner’, siges det i beretningen • 18 % af de 70 millioner voksne, der har prøvet cannabis nogensinde, angav at have brugt det i den seneste måned, over 13 millioner mennesker • Ca. 1 % af Europas voksne (omkring 3 millioner mennesker) menes at bruge stoffet dagligt, eller næsten dagligt

10. Behandlingsanmodninger for cannabisproblemer • Mellem 1999 og 2005 næsten tredobledes antallet af europæere, der anmodede om behandling for cannabisproblemer • Og nye anmodninger for behandling for cannabisproblemer steg fra 15 439 til 43 677 klienter • I 2005 var 29 % af alle anmodninger cannabisrelaterede • Der er nu ved at blive udviklet nye tiltag i Europa, der skal imødekomme de forskellige behov hos lejlighedsvise, regelmæssige og intensive brugere

11. Figur TDI-1, del ii: Tendens i det skønnede antal nye klienter i behandling efter anvendt primært stof (1999–2005). Tendens i antallet af klienter efter primært stof.

12. Kapitel 3, Figur 4: Tendenser i mønstre for brug af behandlingstilbud (1999–2005). Stof, som klienterne primært søger behandling for som % af alle anmodninger.

13. Kokainbruget stiger igen • Beretning for 2007: omkring 4,5 millioner europæere (alle voksne i alderen 15–64 år) har brugt kokain på et eller andet tidspunkt inden for det sidste år • Beretning for 2006: skøn på 3,5 millioner voksne • Det næstmest udbredte ulovlige stof efter cannabis • Og foran ecstasy og amfetaminer

14. Tallene for kokain • Ca. 12 millioner europæere (4 % af alle voksne) har prøvet det • Omkring 2 millioner mennesker har taget det i den seneste måned, mere end dobbelt så mange som det skønnede tal for ecstasy • Blandt unge voksne (15–34 år) blev der registreret stigninger i kokainbruget i de lande, der havde de fleste indberetninger • Ca. 7,5 millioner unge voksne har på et eller andet tidspunkt prøvet kokain, 3,5 millioner i det sidste år, 1,5 millioner i den seneste måned • I landene med den største udbredelse (Spanien, Det Forenede Kongerige) var stigningerne små, hvilket tydede på, at udbredelsen kan være ved at klinge af. Der blev meldt om markante stigninger i Danmark og Italien.

15. Kapitel 5, Figur 7: Tendenser i sidste års prævalens for brug af kokain blandt unge voksne (15–34 år)

16. Kokains indflydelse på folkesundheden • En indikation af, hvordan kokainbrug påvirker folkesundheden, er den stigende efterspørgsel efter behandling for kokainmisbrug • I 2005 var tæt ved en fjerdedel (22 %) af alle nye behandlingsanmodninger i Europa kokainrelaterede: i alt 33 027 klienter, sammenlignet med 12 633 i 1999 • De fleste behandlingsanmodninger opstår i et lille antal lande: Spanien og Nederlandene tegner sig for det største antal rapporter om kokainbehandling i Europa • Behandlingstilbuddene skal tilpasses et bredt spektrum af klienter (se Udvalgte emner, Del II nedenfor)

17. Rekordstore mængder kokain beslaglagt • Antallet af beslaglæggelser af kokain og beslaglagte mængder steg i Europa mellem 2000 and 2005 • I 2005 blev der foretaget 70 000 beslaglæggelser af kokain, svarende til et rekordstort tal på 107 ton (en stigning på over 45 % sammenlignet med de beslaglagte mængder i 2004) • Spanien tegnede sig for omkring halvdelen af det samlede antal beslaglæggelser og beslaglagte mængder (48,4 ton i 2005; 33,1 ton i 2004) • Portugal var det land, der havde de næststørste beslaglagte mængder (18,1 ton i 2005; 7,4 ton i 2004)

18. Transitruter • Den Iberiske Halvø er den vigtigste indgang for kokain til Europa • Det meste af den kokain, der beslaglægges i Europa, kommer til kontinentet fra Sydamerika eller via Centralamerika og Caribien • De vestafrikanske lande bruges i stigende omfang som alternative transitruter • EU’s reaktion på ændringer i smuglerruter er en forstærket koordinering og et øget samarbejde mellem medlemsstaterne • Maritime Analysis and Operations Centre – Narcotics (MAOC-N) oprettet i september 2007

19. HIV: samlet positiv vurdering • Overførslen af hiv blandt intravenøse stofbrugere var lav i de fleste EU-lande i 2005 • Med udbygningen af tjenesterne er den hiv-epidemi, der tidligere er set i Europa, stort set blevet undgået • De baltiske lande, også et relativt fald i nye tilfælde af infektion • Men omkring 3 500 nye smittede blandt intravenøse stofbrugere i EU i 2005 • Portugal har flest nye tilfælde af hiv-overførsel blandt intravenøse stofbrugere i de EU-lande, for hvilke der foreligger data (+/- 850 nye tilfælde af smitte i 2005) • Op mod 200 000 intravenøse stofbrugere lever med hiv, op til 1 million mennesker lever med HCV

20. Høje tal for narkotikarelaterede dødsfald • Overdoser er den væsentligste årsag til dødsfald, der kan undgås, blandt unge europæere • Antallet af dødsfald er historisk højt: Mellem 7 000 og 8 000 dødsfald om året på grund af overdosis, og de seneste data peger ikke i retning af nogen nedadgående tendens • Der er i nogle lande rapporteret om stigninger i antallet af dødsfald, og der er markante stigninger på over 30 % i: Grækenland (2003–2005), Østrig (2002–2005), Portugal (2003–2005) og Finland (2002–2004) • Europa mangler generelt en overordnet strategi for forebyggelse af overdoser • …og risikerer at ikke at kunne leve op til målene om at reducere antallet af narkotikarelaterede dødsfald

21. Narkotikarelaterede dødsfald (fortsat) • Risikofaktorer, der kan bidrage til problemet: større blandingsbrug blandt opioidbrugere og en stigende tilgængelighed af heroin • Der må sættes spørgsmålstegn ved, om den generelt stabile heroinsituation er bæredygtig i betragtning af den stigende opiumproduktion i Afghanistan • 6 610 ton opium produceret i 2006 — 92 % i Afghanistan • Skøn for den globale produktion af heroin stiger igen: 606 ton i 2006, en stigning fra 472 ton i 2005 (UNODC, 2007)

22. Kapitel 8, Figur 13: Generel tendens for akutte narkotikarelaterede dødsfald, 1996–2005 for alle medlemsstater med tilgængelige data

23. Del II: Udvalgte emner –2007 oversigt Tre tilbundsgående undersøgelser offentliggjort sammen med Årsberetningen for 2007 • Narkotika og bilkørsel • Brug af narkotika og dermed beslægtede problemer blandt helt unge (under 15 år) • Kokainbrug og crackkokainbrug: et folkesundhedsproblem af stadig større betydning

24. Narkotika og bilkørsel (1) • Alkohol er cannabis og benzodiazepiner de hyppigst forekommende psykoaktive stoffer blandt bilister i Europa • Et konsekvent resultat uanset undersøgelsestype (f. eks vejsidekontroller ved tilfældig udvælgelse/på mistanke, på hospitaler, post mortem undersøgelser) • Undersøgelserne fordeler sig ligeligt med hensyn til, hvilket af de to stoffer, der er hyppigst forekommende • Undtagelser: i Finland, Sverige, Letland og Norge findes amfetaminer oftere hos bilister end cannabis og benzodiazepiner. I Slovenien findes opioider hyppigere end benzodiazepiner.

25. Narkotika og bilkørsel (2) • Præstationstests viser, at brugen af cannabis og benzodiazepiner forringer køreevnen, der varierer afhængigt af dosis, tolerance og hvor lang tid, der er gået siden indtagelsen • Risikovurderingsøvelser viser, at en kombination af disse stoffer og alkohol forøger risikoen for at blive involveret i, eller være årsagen til, et færdselsuheld væsentligt • Bilister, der bruger cannabis, har en tendens til at være unge mænd, mens bilister, der bruger benzodiazepiner, er midaldrende og ofte kvinder • Alkohol: fortsat det stof, der koster flest menneskeliv på vores veje

26. Narkotika og bilkørsel (3) • Mange lande har skærpet lovgivningen, sat bøderne i vejret og har ændret de nationale strategier til bekæmpelse af problemet • De enkelte landes lovmæssige indsats mod bilkørsel under stofpåvirkning udviser store forskelle, fra “nultolerance”-lovgivning (hvor den blotte tilstedeværelse af stoffet i sig selv udløser sanktioner) til lovgivning for førerduelighed (hvor der udløses en sanktion, såfremt personen antages at være uegnet til at køre) • ‘Nultolerance’-lovgivning vedrørende ulovlige stoffer (f.eks. cannabis) er indført i Belgien, Portugal og Sverige (1999) og i Frankrig og Finland (2003) • Flere lande har vedtaget lovgivning, der tillader eller definerer vejsidetest for stoffer (f.eks. test af spyt, sved), men der er også lovudkast, der afventer pålidelige test kits, før de gennemføres

27. Narkotika og bilkørsel (4) • De fleste EU-medlemsstater gennemfører kampagner i massemedierne om sundhedsrisiciene ved brug af stoffer og bilkørsel, men disse fokuserer primært på alkohol • Kun omkring en femtedel af EU-landene gennemfører tiltag specifikt rettet mod cannabis og benzodiazepiner • Narkotikaspecifikke programmer indgår nu på en fremtrædende plads i køreskolernes undervisning • ‘One-size-fits-all’-kampagner kan være uhensigtsmæssige (cannabis- og benzodiazepin-brugere har helt forskellige profiler) • Mange er ikke klar over de mulige virkninger af indtagelse af medicin på køreevnen (5 landeanvender piktogrammer på deres medicinpakninger)

28. Brug af stoffer blandt de helt unge (under 15 år) (1) • Brug af ulovlige stoffer blandt meget unge er sjældent forekommende, og regelmæssig brug er endnu sjældnere • Findes primært hos specifikke grupper i befolkningen, hvor brug af stoffer optræder sammen med andre psykologiske/sociale forstyrrelser • Cannabis er det mest almindeligt brugte ulovlige stof, efterfulgt af stoffer, der sniffes (f.eks. lim, aerosoler) • Af de 15–16-årige skoleelever, der rapporteres at have brugt cannabis, er førstegangsbrug blandt 13-årige sjældent forekommende (typisk 1 %–4 %) • Skoleundersøgelser viste, at daglig tobaksrygning blandt 13-årige varierede i de enkelte EU-lande (7 %–18 %). Mellem 5 % og 36 % af skoleeleverne angav, at de på et eller andet tidspunkt havde været fulde i den alder.

29. Brug af stoffer blandt de helt unge (under 15 år) • Kun få helt unge under 15 år modtager narkotikabehandling (under 1% af alle klienter) • Henvist af familie, sociale tjenester eller det strafferetlige system • Det overvejende flertal går i behandling for brug af cannabis, og i mindre omfang for brug af stoffer, der sniffes • Helt unge under 15 år, som har familiemedlemmer, der indtager psykoaktive stoffer, har større risiko for tidlig brug af stoffer (mindst 28 000 klienter i narkotikabehandling bor sammen med deres børn) • I 2005 blev der rapporteret om 18 dødsfald blandt de helt unge under 15 år i Europa (0,2 % af det samlede antal stofrelaterede dødsfald) 

30. Brug af stoffer blandt de helt unge (under 15 år) (3) • Indsatsen over for de helt unge stofbrugere varierer fra universel forebyggelse (f.eks. skoler, lokalsamfund) til en hurtig indsats (f.eks. rådgivning), når der er mistanke om stofbrug • Imellem disse tiltag findes der forebyggende foranstaltninger rettet specifikt mod højrisikogrupper (f.eks. udsatte familier) • I de fleste EU-lande betragtes foranstaltninger til forebyggelse at tidlig brug af lovlige stoffer som forebyggelse af senere brug af ulovlige stoffer • Tilskyndelse til brug af ulovlige stoffer blandt unge straffes hårdt i mange lande • Salg af ulovlige stoffer i nærheden af skoler eller faciliteter, som benyttes af unge, straffes ligeledes hårdt

31. Kokainbrug og brug af crackkokain (1) Stor bekymring i de seneste år vedrørende: • Stigende brug af kokain i fritidsmiljøer og blandt unge generelt i nogle lande • Samtidig brug af kokain og heroin bliver mere almindeligt forekommende blandt problematiske opioidbrugere • Problematisk brug af crackkokain. Dette forekommer sjældent, men vækker bekymring blandt visse marginaliserede grupper på nogle områder

32. Kokainbrug og brug af crackkokain (2) • Negative sundhedsvirkninger af brug af kokain omfatter: hjerte-kredsløbssygdomme, cerebralvaskulære sygdomme og neurologiske forstyrrelser • Risiko for kokainforgiftning kan påvirkes af samtidig brug af andre stoffer (f.eks. alkohol, heroin) • Omkring 400 dødsfald rapporteret som kokainrelateret i 2005 – dødsfald som følge af rent farmakologisk overdosis er relativt sjældent forekommende • Mulig underrapportering af kokainrelaterede dødsfald

33. Kokainbrug og brug af crackkokain (3) • Det er nødvendigt med fleksible behandlingstilbud, der kan tiltrække og sætte ind over for meget forskellige kokainbrugeres specifikke behov • Der findes i dag ingen effektiv medicin, der kan hjælpe kokainbrugere med at holde sig stoffri eller nedbringe brugen • Kokainbrugere i behandling får generelt udskrevet medicin, f.eks. Antidepressive midler eller benzodiazepiner, med henblik på symptomatisk lindring (angst, depression) • Nye udviklinger: eksperimentelle terapeutiske stoffer, der skal reducere abstinenssymptomer/trang har vist potentiale i kliniske forsøg. Immunterapi for kokainafhængighed gennem en kokainvaccine (TA-CD) er ved at blive undersøgt.

34. Tid til at erkende udviklingen • Vi står nu over for en mere kompleks og heterogen narkotikasituation i Europa end for ti år siden • Vigtigt at vise de tilfælde, hvor fornuftige investeringer giver udbytte • Brugen af stoffer har stabiliseret sig på mange vigtige områder, omend på historisk høje niveauer – nogle forhold fortjener forsigtig optimisme • Dramatisk stigning i landenes investeringer i forebyggelse, behandling og skadesreducerende aktiviteter og bedre samarbejde om reduktion af udbuddet • Det er afgørende vigtigt at gøre status lige nu, hvor vi er i gang med at reflektere over de seneste resultater. I 2008 vil EMCDDA bidrage til evalueringen af EU’s narkotikabehandlingsplan og FN-general-forsamlingens særlige samlings revisionsproces.