HD-A3 2009: Mikroøkonomi #2 Efterspørgsel

1. HD-A3 2009: Mikroøkonomi #2Efterspørgsel Esben Sloth Andersen esa@business.aau.dk www.business.aau.dk/evolution/esa/

2. Oversigt over anden lektion • 1. Opsummering af første lektion • 2. Øvelse 2.1 • 3. Markedseksperimentet • 4. Efterspørgselskurver • 5. Forbrugeroverskud • 6. Elasticiteter • 7. Spørgsmål til næste lektion

3. 1. Opsummeringaf første lektion

4. Råd til jer fra tidligere hold… • Kom til timerne, og vær forberedt … • Vær aktiv i klassens diskussioner • Stil spørgsmål, når der er noget, du ikke forstår • Lav hjemmeopgaver • Følg med fra starten af – giv ikke slip • Følg med i den aktuelle økonomiske debat • Find supplerende litteratur • Bliv ikke forvirret af teori ikke er lig med virkelighed

5. Hvordan tænker økonomer? • Ved hjælp at KISS-princippet • KISS = Keep It Simple, Stupid! • Den økonomiske virkelighed er meget kompliceret, så vi må starte med noget vi kan forstå! • Når vi har nået den simple forståelse, så er det let at gå til det lidt mere komplicerede! Og så videre …

6. Spørgsmål til os som økonomiske ‘naturforskere’ • Vores eksempler på spørgsmål: • Hvorfor er mælkekartoner firkantede mens colaflasker stadig er runde? • Hvad er din offeromkostning ved at gå til en gratis Claptonkoncert, når alternativet et en betalt Dylankoncert? • Vi kommer ind på spørgsmålet senere i lektionen! • Et nyt spørgsmål: prisen på fotografikopier?

7. Priser på fotografikopier? • Hvorfor er det dyrere at købe papirkopier af sort-hvide fotografier end af farvefotografier?

8. Priser på fotografikopier? • Det er dyrere at købe sort-hvide papirkopier end farvekopier! • Men tidligere var det faktisk omvendt! • Forandringer på efterspørgselssiden: • Farvekopier er nu et prisfølsomt massemarked • Sort-hvide kopier er et ret prisufølsomt specialmarked • Tidligere var det omvendt! • Forandringer på udbudssiden: • Farveprintere er nu billige mens de før var meget dyre • Fotohandlerne har både en farveprinter og en sort-hvid printer (pga. forskelligt papir), og det koster • Sort-hvid printeren bruges ikke meget • En fuld forklaring rummer mange flere elementer…

9. Arbejdsdeling og produktionsmængde

10. Produktionsmuligheder (i alt) Kokusnødder (mængde) Produktionsmulighedskurve Produktionsmulighedsmængde(konveks) Fisk (mængde)

11. Samfundets offeromkostninger Kokusnødder (mængde) Produktionsmulighedskurve Offeromkostningen for de flere fisk er det vurderede tab ved de færre kokusnødder Færre kokusnødder Flere fisk Fisk (mængde)

12. Markedsmodellen

13. Efterspørgselskurven Bygger på køberens reservationspris = det største pengebeløb han eller hun er villig til at betale for varen

14. Udbudskurven Bygger på sælgernes omkostninger. Omkostningerne vurderes forskelligt på kort sigt og på lang sigt

15. Uligevægt: Overefterspørgsel Overefterspørgsel:Der efterspørges mere og prisen konkurreres op

16. Permanent uligevægt: Priskontrol Priskontrol fastholder lav pris. Der opstår kødannelser og sorte markeder

17. Uligevægt: Overudbud • Kan der være permanent overudbud? • EU’s gamle landbrugsmindstepriser medførte ‘smørbjerge’ og ‘mælkesøer’ Overudbud:Der udbydes mere og prisen konkurreres ned

18. Markedsligevægt Markedsligevægt med efterspurgt mængde = udbudt mængde

19. Komparativ ligevægtsanalyse • Kaldes også ‘komparativ statik’ • Det er en central økonomisk metode: • 1. Vi studerer den gamle ligevægt • 2. Vi flytter enten efterspørgskurven eller udbudskurven • 3. Vi finder den nye markedsligevægt • 4. Vi sammenligner mængder og priser med den oprindelige markedsligevægt

20. Eksempel: Ændring af udbudskurven Teknisk fremskridt flytter udbudskurven. Prisen bliver lavere og mængden bliver større

21. Komplicering: Gensidig påvirkning af efterspørgselslen efter to varer • Substitutter (varer der kan erstate hinanden) • To varer er substitutter i konsumet hvis et fald i prisen på den ene vare forårsager et fald i den efterspurgte mængde af den anden vare • Tilsvarende fører en prisstigning for den ene vare til et mængdefald for den anden vare • Eksempel: • En stigning i prisen på oksekød fører til en stigning i mængden af efterspurgt svinekød

22. 2. Øvelse 2.1

23. Øvelse med simpel markedsmodel

24. Øvelse med markedsmodellen • Kapitel 2, opgave 1 (side 10 og 79) • Navne på variable: • X er mængden af varen • E er efterspørgslen (kan også skrives XE) • U er udbudet (kan også skrives XU) • P er prisen • Formler: • Efterspørgslen: E = 10 – 2P • Udbudet: U = 5 + P

25. Ligevægt i markedsmodellen • Hvis der er ligevægt, så er • Efterspørgslen = Udbudet • Dvs. E = U eller XE = XU • Hvordan finder vi ligevægten? • Opgaven er at finde et X der opfylder: • X = 10 – 2P • X = 5 + P

26. Kurverne og ligevægten U = XU = 5 + P P (prisen) 10 Ligevægt? Ja, fordi kurverne skærer hinanden. Ved overudbud og ved overefterspørgsel bliver prisen trukket tilbage E = XE = 10 – 2P 5 1.67 5 10 15 6.67 X (mængden)

27. Hvordan beregnes ligevægten? • Efterspørgslen: X = 10 – 2P • Udbudet: X = 5 + P, så P = X – 5 • Indsætter det fundne P i efterspørgslen: • X = 10 – 2(X – 5) = 20 – 2X • X + 2X = 20 • X = 20/3 = 6 2/3 = 6.666… • Indsætter det fundne X i f.eks. udbudet: • 6 2/3 = 5 + P • P = 6 2/3 – 5 • P = 1 2/3 = 5/3 = 1.666…

28. Ny ligevægt efter indkomststigning • Efterspørgslen: X = 15 – 2P • Udbudet: X = 5 + P, så P = X – 5 • Indsætter det fundne P i efterspørgslen: • X = 15 – 2(X – 5) = 25 – 2X • X + 2X = 25 • X = 25/3 = 8 1/3 = 8.333… • Indsætter det fundne X i f.eks. udbudet: • 8 1/3 = 5 + P • P = 8 1/3 – 5 • P = 3 1/3 = 3.333…

29. Kurverne og ligevægtene U = 5 + P P (prisen) 10 E = 15 – 2P Efterspørgselskurven flyttes på grund af indkomststignignen 5 3.33 E = 10 – 2P 5 10 15 8.33 X (mængden)

30. 3. Markedseksperimentet

31. Markedseksperimentet Vernon Smith har fået Nobelpris for sin indsats indenfor eksperimentel økonomi Men vi lavede også et eksperiment!

32. Hvad kan vi lære af eksperimentet? • Indlevelse i markedssituationer • Introduktion til begreber • Køberens reservationspris og sælgerens omkostninger • Kontraktpris og gennemsnitlig kontraktpris • Teoretisk markedspris • Markedsinformation og held • Forbrugeroverskud og producentoverskud • Samlet velfærdsgevinst • Markedsefficiens

33. Det specielle ved vores eksperimentelle marked • Normalt tilbyder butikker den samme prisfor en given vare til alle kunder • Men i basarer og på Hjallerup Marked forekommer der prisforhandlinger mellem sælger og køber • Prisforhandlinger: • Sælger kender sine omkostninger og køber kender sin maksimale pris (reservationsprisen) • Købergevinst og sælgergivinst afhænger af forhandlingsevner, markedsinformation, og held

34. Det eksperimentelle æblemarked • Æbler defineredes som en standardvare • Klassen deltes i købere og sælgere • Køberen havde en reservationspris • Sælgeren havde omkostninger • Kontrakt: Sælgeren lovede at levere en kasse æbler til en aftalt pris • Markedssession 1 kørte i to runder med uændrede vilkår • Markedssession 2 havde andre reservationspriser og sælgeromkostninger

35. Alternativomkostninger ved indgåelse af en æblekontrakt • Alternativet til at indgå en kontrakt med tab var selvfølgelig at undgå tab • Alternativet til at indgå en kontrakt med gevinst var enten at du slet ikke fik nogen kontrakt eller at du fik en bedre kontrakt • Du kunne bruge information fra tidligere kontraktdiskussioner eller generel markedsinformation til at vurdere om du kunne få en bedre kontrakt

36. Spørgsmål til eksperimentet • Hvordan ser de objektive udbuds- og efterspørgselskurver ud? Hvad er den teoretiske pris? • Hvordan udvikler gennemsnitsprisen sigfra handelsrunde 1 til handelsrunde 2 under den samme session? • Hvad får de enkelte deltagere i overskud af en handelsrunde? • Hvad en den samlede velfærdsgevinstaf en handelsrunde? Er alle de mulige transaktioner blevet gennemført?

37. Typer af æblehandlere • Bestemt af de uddelte ‘Personal Information Sheets’ • Fire grundtyper: • KøbHøj = købere med res.pris på 40 • KøbLav = købere med res.pris på 20 • SælgLav = sælgere med omkostn. på 10 • SælgHøj = sælgere med omkostn. på 30 • Hver enkelt købers mål = størst muligt forbrugeroverskud • Hver enkelt sælgers mål = størst muligt producentoverskud

38. Fire slags prisdiskussioner • Mulige transaktioner: • KøbHøj + SælgLav ved pris mellem 10 og 40 • KøbHøj + SælgHøj ved pris mellem 30 og 40 • KøbLav + SælgLav ved pris mellem 10 og 20 • Det er bedst at finde en handelspartner med høj res.pris eller lave omkostninger • Umulig transaktion: • KøbLav + SælgHøj kan ikke handle

39. Prisdiskussion om gevinstens fordeling Reserv.priser, omkostn., kontrakt-priser 40 Forbruger-overskud Summen af forbrugeroverskud og producentoverskud, hvis fordeling prisdiskussionen handler om 30 Producent-overskud 20 10 0

40. Fire slags prisdiskussioner Reserv.priser, omkostn., kontrakt-priser 40 KøbHøj + SælgLav 30 KøbHøj + SælgHøj KøbLav + SælgHøj KøbLav + SælgLav 20 10 0

41. Teori: Efterspørgsel+udbud i session 1 4 KøbHøj Reserv.priser, omkostn., kontrakt-priser 40 4 SælgHøj 30 Udbudskurve Markedspris? 8 KøbLav 20 Efterspørgselskurve 8 SælgLav 10 4 8 12 Æblemængde (kasser)

42. Resultaterne af session 1, runde 1

43. Resultaterne af session 1, runde 2 + to fejlkontrakter med SælgHøj

44. Prisdynamikken i session 1 • Den teoretiske markedspris er = 20 • Gennemsnitsprisen kommer nærmere på markedsprisen: • Gennemsnit i runde 1 = 21.7 • Gennemsnit i runde 2 = 20.2

45. Teori: Velfærdsgevinster i session 1 Reserv.priser, omkostn. 40 30 Udbudskurve 20 Efterspørgselskurve 10 4 8 12 Størst mulige velfærdsgevinster = 30 x 4 + 10 x 4 = 200

46. Velfærdsgevinster på æblemarkedet • Maksimal velfærdsgevinst = 200! • Runde 1 • Forbrugeroverskud = 86.5 • Producentoverskud = 83.5 • Samlet velfærdsgevinst = 170 • Runde 2 • Forbrugeroverskud = 81.5 • Producentoverskud = 58.5 • Samlet velfærdsgevinst = 140

47. Situationen i eksperimentets session 2 8 KøbHøj Reserv.priser, omkostn., kontrakt-priser 40 Markedspris? 8 SælgHøj 30 Udbudskurve 4 KøbLav 20 Efterspørgselskurve 4 SælgLav 10 4 8 12 Æblemængde (kasser)

48. Resultaterne af session 2, runde 1

49. Resultaterne af session 2, runde 2

50. Prisdynamikken i session 2 • Den teoretiske markedspris er = 30 • Gennemsnitsprisen kommer lidt nærmere på markedsprisen • Gennemsnit i runde 1 = 27.25 • Gennemsnit i runde 2 = 27.53