Virtualitet - eksempler & perspektiver

1. Virtualitet- eksempler & perspektiver Fagdidaktik, Middelfart 6.11.09 Eigil Møller

2. Emner • HFflex på KVUC • Virtualitet på Ørestad Gymnasium • Vidensproduktion i det 21.århundrede • Perspektiver Web 2.0 m.m. • Diskussion

3. HF-flex på KVUC • Kan gennemføres rent virtuelt • Lærerdefineret modulopbygning • Kursister afleverer opgaver via læringsplatformen • Lærerrespons via læringsplatformen • Tilbud om IRL-support (ikke særligt benyttet) • Eksamen gennemføres på normal vis

4. HF-flex - det virker! • Kursisterne klarer sig godt til eksamen • De fleste evaluerer tilrettelæggelsen positivt: • ”Hårdt, men lærerigt” • Publikumssucces: Stadig stigende tilstrømning

5. Lyn-intro til it-anvendelse på OEG

6. Baggrund Øget kompleksitet i klasserummet ”Funktionel uddifferentiering i subsystemer”: OEG’s særlige arkitektur Forøget kompleksitet Behov for virtuel backbone

7. Logisk sammenhæng i • Vidensbehov • Nye elev- og lærertyper • Undervisningens organisering & læringsstrategier • Virtualitet

8. En definition ”Undervisning kan (…) karakteriseres som den form for kommunikation, der fremkalder eller stimulerer intenderede læringsprocesser.” (Qvortrup: Det lærende samfund, s.138)

9. IT - rygraden i Ørestad Gymnasium • Den styringsmekanisme, der ligger over alle de fysiske miljøer, er det virtuelle miljø! Når man ikke kan gå ud fra klasserummets traditionelle muligheder, må der udvikles andre feedback-mekanismer. Og det er de virtuelle strukturer, der holder sammen på det hele. De er vores "backbone" (citat fra Allan)

10. Altså: Ørestad Gymnasium er et virtuelt gymnasium – IT anvendes • som hjælpemiddel i lærerstyret undervisning • til platform for længere virtuelle forløb • som internt styringsredskab – af læring • til ekstern kommunikation – om læring • til undervisningen i eksterne netværk • til bibliotek af digitale undervisningsforløb • Til den interne kommunikation – vi er et papirløst gymnasium

11. Hvordan realiserer vi det virtuelle gymnasium?Følg de 8 gyldne regler om daglig brug af Fronter – så er vi der snart! • Opret mappestruktur til alle forløb • Læg alle arbejdssedler i Fronterrummet – hver gang! • Gør alt materiale tilgængeligt i Fronterrummet (undtagen grundbøger) • Acceptér ALDRIG afleveringer på papir! (Som fast rutine oprettes mapper til afleveringer) • Læg undervisningsplanen på holdrummets forside • Brug undervisningsplanen til at give alle meddelelser om undervisningen – herunder om lektier • Gennemfør kortere og længere forløb rent virtuelt (uden at du selv er tilstede) • Brug rutinemæssigt Fronter til kommunikation med både elever, kolleger og ledelsen

12. Styret læringsforløb Et værktøj til integration af alle et forløbs faser og elementer, til videndeling og til differentiering – et par hurtige eksempler Hovedtanke bag OEG-IT: Rutinemæssig brug af Fronter Virtualitet som en daglig praksis Forudsætning for: Overblik, sammenhæng

13. Vidensproduktion i d.21.årh Ifølge James G. Lengel, Hunter College, CUNY (PodCast her) nødvendige kompetencer: • Produktivitet • Kommunikation • Research • Publicering (mediebeherskelse) Synsvinkler: De unge Teknologien Virksomhederne Lærerne

14. Konsekvenser for undervisning: • Brug teknologien • Fællesskab om vidensproduktion – elever er også researchere • Resultater & viden publiceres • Lærerrollen? Hvordan kan vi bruge: PodCast, lommefilm, blogs, diskussionsfora, Facebook?

15. Om web 2.0 og om at lære af hinanden uden persons anseelse - Hvad kan vi lære af verden uden for institutionen”skole”?

16. Min inspiration især: Henry Jenkins: Convergence Culture med Steven Johnson: Everything Bad Is Good For You i baghovedet

17. To tendenser – der hænger sammen • den kollaborative, mere og mere brugerdrevne revolutionering af internettet – web 2.0 med alt hvad der hører til af FaceBook, MySpace, Youtube, WikiPedia, blogs, file sharing og alskens webcommunities og eksplosive udviklinger i de kommunikative praksisser og potentialer • konvergensen mellem de gammeldags massemedier og de nye demokratiske medier (sms, mms, net osv)

18. To eksempler – 1: Intelligensfællesskaber

19. Survivor spoiling Webfællesskaber, der samarbejder om at afsløre: • Hvem stemmes hjem i de enkelte afsnit? • Hvem vinder? Midlet er en enorm vifte af analytiske og eksplorative tilgange, der får sin styrke – og betragtelige succes – ved netop med hidtil uset hastighed og intensitet at koble tankeprocesser og kreativitet hos et stort antal mennesker.

20. Et andet karakteristisk træk ved disse videns- eller rettere intelligensfællesskaber er at alle kan være med: Det eneste, der tæller er værdien af dit bidrag, opfindsomheden i din tænkemåde, vedholdenheden i din analytiske aktivitet. Alder, uddannelse, køn, social status er fuldstændig irrelevant – og ingen kan på forhånd forudse, hvilke bidrag fra hvilke deltagere, der driver vidensproduktionen fremad.

21. Processens demokratiske, kollaborative karakter gør den produktiv og effektiv. Overføres til undervisning? • distribueret læring • ikke-hierarkisk arkitektur /læringsmiljø • anvendelse af kollaborativ læringsplatform

22. To eksempler – 2: Fanlitteratur • Harry Potter fans skriver videre på historien/universet

23. Publiceringssites & forfatterskoler, hvor deltagerne i fællesskabet giver hinanden gode råd, formidler erfaringer, hjælper med at gennemlæse og gennemskrive manuskripter osv – så de aktive kan udvikle sig fra nysgerrige forsigtige førstegangspublicister til erfarne og kompetente skribenter. Drivkraften og engagementet i disse fællesskaber er glæden, nysgerrigheden og den helt igennem demokratiske organisering. En 13-14 årig teenagepige kan i kraft af sin ihærdighed og sin dygtighed fungere som vejleder for en universitetsuddannet mand i 50’erne. Her er ingen hierarkier og tvang, kun ligeværdighed og fælles stræben efter at berige det univers, som der bygges videre på. The Daily Prophet The Sugar Quill Defense Against the Dark Arts

24. What skills do children need to participate in convergence culture? • Ability to pool knowledge in collaborative communities • Ability to share and compare value systems by evaluating ethical dramas • Ability to make connections across scattered pieces of information • Ability to express your interpretations and feelings toward popular fictions through your own popular culture • Ability to circulate and share what you create via the Internet • Role-playing as a means of exploring a fictional realm and as a means of developing richer understanding of yourself and the culture around you (Jenkins)

25. Konvergenskulturen fordrer og stimulerer evne til at • pulje viden • dele og sammenligne værdisystemer • etablere forbindelser (sammenhænge) i spredt information • udtrykke tolkninger og følelser gennem egen populærkultur • sprede og dele det producerede via nettet • spille roller og derved udvikle dybere forståelse af en selv og den omgivende

26. Disse kompetencer læres ved aktiv deltagelse • Uden for klasserummet • Uden for voksen kontrol ”Børn lærer børn det de har brug for som fulde deltagere i konvergenskulturen” (Jenkins)

27. Kan og vil vi lære af disse processer? Eller står skolen som system, som institution, i vejen for læring? "I have never let my schoolinginterfere with my education."Mark Twain

28. Skole og web 2.0 Forskelle & muligheder for overlap?

29. Hvordan?

30. Fremtiden ifølge ”Disrupting Class” • Student-centric learning (bl.a. IT-medieret) • Prognose 2019: 50% af al high school-uddannelse vil foregå online

31. Hvad så? Ideer, kommentarer, synspunkter