Studieprocessamtale som redskab i vejledning

1. Studieprocessamtale som redskab i vejledning Årsmøde for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser Ved Lene Tortzen Bager Lene.tortzen.bager@hum.au.dk A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Undervisningsudvikling Det Humanistiske Fakultet og Teologi

2. Gennemførselsvejledning: styrk studiekulturen • at styrke en studiekultur i uddannelserne, som anerkender den personligt faglige afklaring som et naturligt og selvstændiggørende element i elevernes faglige processer. • at bygge den personlige, faglige kompetencerefleksion ind i uddannelsens arbejdsformer: et indbygget refleksionsniveau i uddannelserne, som også undervisere forholder sig eksplicit til. • At anerkende generelle studiekompetencer som specifikke og efterspurgte arbejdsmarkedskompetencer. A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Undervisningsudvikling Det Humanistiske Fakultet og Teologi

3. Formål med vejledningjf. lovgrundlaget • At den enkelte fuldfører med størst muligt fagligt og personligt udbytte • At forståelse for sammenhæng ml valg og beskæftigelsesønske opnås • At formulere mål og delmål med uddannelse og opnå gode studie- og arbejdsvaner A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Undervisningsudvikling Det Humanistiske Fakultet og Teologi

4. Kompetence jf. kvalifikationsrammen Kompetence hos en færdig Kandidat • Kan styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse • Kan selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig prof. Ansvar • Kan selvstændigt tage ansvar for egen faglige udvikling A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Undervisningsudvikling Det Humanistiske Fakultet og Teologi

5. Studieprocessamtalen Studieprocessamtalen blev udviklet af studievejlederne ved Æstetik og Kultur, IÆF i 2004. Studieprocessamtalen er en form for helhedsvejledning, der er tiltænkt at skulle løse en række opgaver i studievejledningen. A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Undervisningsudvikling Det Humanistiske Fakultet og Teologi

6. Hensigter og formål med studieprocessamtalen • at udvikle de studerendes bevidsthed om og evne til at udtrykke sig om egen studieproces, dvs. faglige valg, kompetencer og arbejdslivsperspektiver. • at styrke den studerendes oplevelse af læringsmæssig og faglig progression gennem den studerendes indsigt i egen studieproces og faglige tilegnelse. • at kvalificere udviklingen af undervisning gennem de studerendes styrkede kompetencer til at evaluere læringsforløb A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Undervisningsudvikling Det Humanistiske Fakultet og Teologi

7. Samtalens indhold En studieprocessamtale udspinder sig over tre elementære spørgsmål: • Hvordan befinder jeg mig? • Hvad kan jeg? • Hvad vil jeg? A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Undervisningsudvikling Det Humanistiske Fakultet og Teologi

8. Plan for placering af samtalerne • Ba: 2. og 3. semester (1.+2.+3.+4.) • Suppleringsfag: 6. semester (5.+6.) • Ka.uddannelse: 8. semester (7.+8.+9.+10.) A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Undervisningsudvikling Det Humanistiske Fakultet og Teologi

9. Realisering af samtalerne: • Samtalerne er obligatoriske og arrangeres af studievejlederen. • Samtalerne foregår i grupper af studerende på op til 6 sammen med en studievejleder. • den studerende har på forhånd fået udleveret et handout med spørgsmål, er blevet bedt om selv at overveje sine svar og om at diskutere sine svar i sin faste læsegruppe. Herefter afholdes samtalen, der varer en time med 6 tilfældigt tilmeldte studerende. • Det samlede holds samtaler holdes i samme uge. Således er holdet samlet set optaget af disse overvejelser og kan bruge pauser, læsegruppemøder og sociale anledninger. A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Undervisningsudvikling Det Humanistiske Fakultet og Teologi

10. Forudsætninger: samtaleteknik og anerkendelse • studieprocessamtalerne er struktureret ud fra systemisk samtaleteknik, som bl.a. anvendes i Kollegial Supervision. • Nødvendig fortsat kompetenceopbygning af vejledere og faglærere, der varetager studieprocessamtaler. • Nødvendig ledelsesmæssig anerkendelse af at understøtte en generel studiekompetence. A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Undervisningsudvikling Det Humanistiske Fakultet og Teologi

11. Nødvendige kompetencer • Coaching teknikker • Coaching og vejledning af grupper/teams • Anerkendende og udviklende dialog • Viden om gruppeprocesser • Interesse og engagement A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Undervisningsudvikling Det Humanistiske Fakultet og Teologi

12. Vigtige erfaringer fra første generation af samtaler: • at de er kollektive, foregår i plenum og i et tidsligt forløb henover en uddannelse • det giver indsigt i læringens virkning på den enkelte gennem den fælleserfaring/kollektive. • at refleksionen foregår i mundtlige formuleringer af den enkeltes kompetencer, som kammerater lytter til og går i dialog med. • træning i at sprogliggøre, hvad jeg kan, ønsker og vil. • At samtalerne for det enkelte hold foregår over en uge, dvs. hver enkelt studerende kan regne med at studiekammeraterne går og tumler med samme spørgsmål.  der bliver skabt en studiekultur, hvor refleksion i fællesskab over studieprocesserne er legale og udvikles. A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Undervisningsudvikling Det Humanistiske Fakultet og Teologi

13. Studieprocessamtaler som vejledningsredskab • Fokus på refleksive processer i et uddannelsesforløb for den studerende • En faglig og personlig kompetenceafklaring • Det mere-end-individuelle • en generel studiekompetence • Gennemførsel! • Sammenhængskraft i uddannelse og studiemiljø A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Undervisningsudvikling Det Humanistiske Fakultet og Teologi

14. Referencer • Bekendtgørelse om vejledning. Juni 2008 • Ny dansk Kvalifikationsramme for videregående uddannelser. VTU 2007 • Lene Tortzen Bager Studieprocessamtale som led i udvikling af universitetsuddannelse Elektronisk på web: www.hum.au.dk/cfu • Kirsten Floris & Hanne Leth Andersen Gruppe- og mentorvejledning: praksis og perspektiver Elektronisk på web: www.hum.au.dk/cfu A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Undervisningsudvikling Det Humanistiske Fakultet og Teologi