Sundhedsprofiler – et redskab i forebyggelsen Åbningskonference, Region Hovedstaden

1. Sundhedsprofiler – et redskab i forebyggelsen Åbningskonference, Region Hovedstaden Falconer Centret 18. januar 2007 Allan Linneberg Torben Jørgensen Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Koncern Plan og Udvikling

2. Befolkningsbaseret epidemiologisk forskning forekomst og årsager til sygdomme Klinisk epidemiologisk forskning årsager til gode (og dårlige) patientforløb Sundhedstjenesteforskning organisering/effekt af fx forebyggelse Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed • Sundhedsprofiler

3. De kroniske sygdomme Hvad er en sundhedsprofil? Hvad viser en sundhedsprofil? eksempler på ulighed i sundhed Sundhedsprofilers anvendelse? Forebyggelsesstrategier Disposition

4. Kroniske De er betinget af vores livsstil og miljø (livsstilssygdomme) Og derfor kan de helt eller delvist forebygges! Moderne epidemier af sygdomme

5. Hjerte-kar-sygdom fx blodprop i hjerte og hjerne Type 2 sukkersyge Kroniske lungesygdomme fx KOL og astma Muskel-skelet sygdomme fx osteoporose, gigt, rygsmerter, brud, slid Psykisk sygdom fx depression Livsstilsbetingede kræft-former fx mave-tarm systemet, svælg, lunger, bryst Livsstilssygdommene60 % af alle hospitalskontakter

6. En beskrivelse af befolkningens sundhedstilstand, og de faktorer der betinger den, til brug for planlægning og monitorering af sundhedsindsatsen, fx forebyggelse Gentages fx hvert 4. år Opbygning Registerundersøgelse Spørgeskemaundersøgelse Hvad er en sundhedsprofil?

7. Befolkningsstatistikregisteret dødsdato, bopæl, etnicitet Landspatientregisteret sygehuskontakter og diagnoser Lægemiddeldatabasen medicinforbrug og udgifter IDA Socioøkonomi, fx indkomst og erhverv Registerundersøgelse – alle borgere i regionen !

8. Data som ikke kan hentes i registre Der benyttes validerede spørgsmål om Generelt velbefindende - Livskvalitet, symptomer, stress Fedme Livsstil (rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet) - Egen ændringsparathed, Ønsker om hjælp Ydre forhold (arbejdsmiljø og netværk) Spørgeskemaundersøgelse- repræsentativt udsnit af befolkningen

9. Årsager til kroniske sygdomme Biologiske sygdoms-markører Kroniske sygdomme Gener og opvækst Sociale forhold Livsstil Helbred Leve-vilkår

10. Generelt helbred Fx selvvurderet helbred, fysisk og psykisk velbefindende, stress, kondition Biologiske sygdomsmarkører Fedme Blodtryk Kolesterol Manifeste kroniske sygdomme Beskrivelse af sundhedstilstanden Forstadier til sygdomme

11. Bruttoindkomst Andel med lang videregående uddannelse Andel udenfor arbejdsmarkedet Andel af selvstændige, topledere og lønmodtagere på højeste niveau Social gruppering af kommuner

12. Social gruppering af kommuner Gruppe 1: Allerød Dragør Frederiksberg Furesø Gentofte Hørsholm Kbh. Indre by Lyngby-Taarbæk Rudersdal Gruppe 2: Egedal Fredensborg Frederikssund Gladsaxe Gribskov Helsingør Hillerød Kbh. Østerbro Vallensbæk Vanløse Gruppe 3: Amager Vest Ballerup Brønshøj-Husum Herlev Kbh. Nørrebro Kbh. Vesterbro / Kgs. Enghave Rødovre Tårnby Valby Gruppe 4: Albertslund Amager Øst Bornholm Brøndby Frederiksværk Hundested Glostrup Hvidovre Høje-Taastrup Ishøj Kbh. Bispebjerg

13. Generelt HelbredDårligt selvvurderet helbredi Høje Tastrup og Hørsholm

14. Markører for SygdomSvær overvægt blandt kvinder i Høje Tastrup og Hørsholm

15. Udviklingen i svær overvægt blandt kvinder i København

16. Lavere social gruppe kommuner har oftere Hjertekarsygdom, sukkersyge, kronisk lungesygdom, muskel-skelet sygdom Højere socical gruppe kommuner har oftere Brystkræft, blærehalskirtel kræft Men de er samtidig ældre Kroniske sygdommei Region Hovedstaden

17. Sukkersyge hos kvinderHospitalskontakter eller indløste recepter i 1995-2004

18. Sukkersyge hos kvinderkommunerne grupperet efter social gruppe

19. Sukkersyge hos kvinderjusteret for aldersforskelle

20. Rygning Forkorter livet med 9 år – i gennemsnit Dækker over mange dødsfald i erhvervsdygtig alder Mange år med nedsat funktion og livskvalitet Fysisk inaktivitet Bevægelsen er taget ud af vores hverdag Uhensigtsmæssig kost Færdigretter/junk food/2 liter sodavand Alkohol For mange har et storforbrug Livsstil

21. Rygning og alkohol blandt kvinder i Høje Tastrup og Hørsholm

22. Forkert forebyggelse har potentiale til at slå mange mennesker ihjel ! Skræk-eksempler: Hormonbehandling efter overgangsalderen og hjertekarsygdom og kræft Maveleje og vuggedød Forebyggelse er en videnskab

23. Center for Sygdomsforebyggelse Torben Jørgensen

24. Massestrategi Fortæl befolkningen hvad der er ”rigtigt” Kan ikke stå alene Højrisikostrategi Giv borgeren/patienten mulighed for individuel hjælp Dyr løsning, ofte med begrænset effekt Miljøstrategi Gør de ”rigtige” valg nemme og billige Ofte en gratis/billig løsning for kommuner Forebyggelsesstrategier

25. Sundhedsstyrelsens anbefalinger om .. Fysisk aktivitet > 30 minutter om dagen 6 stykker frugt om dagen Højst 21 genstande per uge (kvinder < 14) Massestrategi - eksempler

27. Massestrategi Fortæl befolkningen hvad der er ”rigtigt” Kan ikke stå alene Højrisikostrategi mulighed for individuel hjælp, til fx rygestop Dyr løsning, ofte med begrænset effekt Miljøstrategi Gør de ”rigtige” valg nemme og billige Ofte en gratis/billig løsning for kommuner Forebyggelsesstrategier

29. Massestrategi Fortæl befolkningen hvad der er ”rigtigt” Kan ikke stå alene Højrisikostrategi Giv borgeren/patienten mulighed for individuel hjælp Dyr løsning, ofte begrænset effekt Miljøstrategi Gør de ”rigtige” valg nemme og billige Ofte en gratis/billig løsning for kommuner Forebyggelsesstrategier

30. Eksempler Rygeforbud i det offentlige rum Prispolitik (fx tobak og alkohol) Tid og plads til leg i skolen Cykelstier (til og fra arbejde) Miljøstrategi

31. Alkoholforbrug 1910-2002 Alkohol dødsfald & alkohol dødsrater pr. 100.000

32. Massestrategi Oplysning/kampagner etc. Højrisikostrategi Tilbud om rygeafvænning Miljøstrategi Røgfrit miljø Prispolitik (afgifter) Reklameforbud Begrænsninger i salg Kombination af strategierEksempel rygning

33. Planlægningsredskab Basis for en sundhedspolitik (hvor gør det ondt?) Monitoreringsredskab Hvordan er kommunen sammenlignet med andre? Hvad sker der over tid (fremtiden)? Er der effekt af en forebyggende indsats? Basis for en dialog Imellem kommune og forskningscenter På tværs af forvaltninger (almen praksis, hospital) Sundhedsprofilers anvendelse?

34. sætte forebyggelse på dagsordenen for mange får sygdomme, der kan forebygges ulighed i sundhed indsamle viden om de forebyggelsestiltag, der iværksættes, og måle effekten af dem, med en ensartet og systematisk metode og dermed evidensbasere forebyggelsen En historisk chance

35. www.FCFS.DK Telefon 4323-3372