VUE - årsmøde Vejledning i Fællesskaber

1. VUE - årsmødeVejledning i Fællesskaber v. Rie Thomsen, Ph.d. i karrierevejledning Forskningsenheden i Vejledning, Erhvervs- og Professionsuddannelse DPU, Århus Universitet Riet@dpu.dk Kl. 9.15 – 10.30

2. Indhold • Forskningsspørgsmål og baggrund • Udvalgte konklusioner • To empiriske og analytiske eksempler • Afklaring gennem deltagelse og gennem samtale • Flere temaer forskningen rejser • Afslutning og diskussion

3. Forskningsspørgsmål • Hvordan kan betydninger af vejledning set fra et deltagerperspektiv forstås på grundlag af en undersøgelse af to forskellige institutionelle arrangementer for vejledning? • Hvilke deltagelsesmuligheder afføder vejledernes tilrettelæggelse af vejledningen? • Hvordan ændres mulighederne for deltagelse efterhånden, som praksis udvikles i samspil med deltagerne?

4. Udvælgelsen af undersøgelsesstederne • Vejledning som institutionelt arrangement • Vejledning er et svar – hvad var spørgsmålet? • Forskellige livssituationer forskellige problematikker. Samme svar – nemlig vejledning • Forskellene skærper blikket for vejledningens forbindelse til samfundsmæssige problemstillinger

5. Teori og metode • Kritisk psykologi • Betingelse, betydning og begrundelse • Praksisforskning • 15 deltagere fordelt på en højskolen og en virksomhed blev fulgt gennem deltagende observation i hver 2 dage. Efterfulgt af semi-struktureret interview. • Interview med højskolelever, medarbejdere, lærere, vejledere, HR-konsulent.

6. Udvalgte konklusioner • Flere og andre positioner gøres tilgængelige, når vejledning foregår i fællesskaber – der skabes flere deltagelsesmuligheder, og flere deltager i vejledningen. • Når fællesskabet tillægges betydning – giver det nye muligheder for vejledning.   • Det har betydning for tilrettelæggelsen af vejledningen om der fokuseres på afklaring som en indre proces, der knytter sig til refleksion eller afklaring som noget, der finder sted gennem deltagelse i konkrete aktiviteter.

7. Empirisk eksempel 1Det tomme kontor • Det virker ikke - fleksibilitet • Fra vejledningshjørne i en anden bygning til vejledningsvæg i frokoststuen • Ulla flytter og vejledningen flytter sig • At sparke dæk/jobannoncer • Vejledning i fællesskabet

8. Empirisk eksempel 2Højskolens vejledningsrum • Vejledning foregår mange steder • ”De gode snakke” • Højskolen som vejledningsrum • Hvad er vejledning? • Vejlederen skaber et vejledningsmiljø blandt kolleger og højskolelever • Er vejledning defineret ved metode eller ved mål

9. Stedet hvor vejledning sker • Arkitekturens betydning for vejledning • De lange gange og turene til og fra spisesal, undervisning mv. gjorde lærerne tilgængelige for små spørgsmål og gav lærerne mulighed for at følge op.

10. Stedet hvor vejledning sker • Arkitekturens betydning skal forstås i samspil med tilrettelæggelsen af vejledning – ingen spørgsmål er for små • Organiseringen af hverdagen på stedet og vejledningens samspil deri har betydning, også i forhold til muligheden for at få ”de gode snakke”. • Og for at lytte til andres overvejelser

11. Deltagelsesmuligheder i fællesskabet 1 • at lytte • at høre og se, hvad andre får svar på • at få ideer til spørgsmål • andre kan byde ind med konkrete løsninger eller problemstillinger i forhold til de spørgsmål, der stilles

12. Deltagelsesmuligheder i fællesskabet 2 • andre kan perspektivere opfattelsen af situationen med deres oplevelser • man kan referere til hinanden fra de spørgsmål og samtaler, som man har hørt • man kan drøfte tidligere spørgsmål og samtaler med andre, som også har hørt, hvad der er blevet sagt • man kan opnå ny forståelse af problemet og mulighederne i forhold til det

13. Fra individ til fællesskab til personlig • Vejledningen bevæges derhen, hvor deltagerne kan se en mening med at deltage. • Vejledningspraksis kan ikke udfoldes som det samme på forskellige steder. • Undersøgelsen af tilrettelæggelsen og stedets betydning kan udpege udviklingsmuligheder.

14. Perspektivskifte • Eleverne tillægger deltagelse i konkrete aktiviteter stor betydning for deres afklaringsproces • Bevægelse fra afklaring som ’indre’ refleksion til afklaring gennem konkret deltagelse. Samspillet mellem forskellige muligheder for afklaring.

15. Tilrettelæggelsens betydning • Den konkrete tilrettelæggelse og forståelse af hvad der er vejledning har betydning for deltagelsesmulighederne • Individuelt – grupper – fællesskaber • Vejlederrollen

16. Vejledning med flere deltagere Vejlederen giver informationer deltagerne kommenterer hinandens overvejelser Vejlederen giver informationer Vejlederen skaber mulighed for deltagelse i fællesskaber udenfor vejledningen. Vejlederen giver informationer gruppemedlemmer responderer til vejlederen

17. Refleksion – konkret deltagelse • Fælles for stederne var at deltagerne næsten ikke gjorde brug af tilbuddet om individuel vejledning – hvorfor det?

18. Refleksion – konkret deltagelse • Opgør med individualisering/opgør med psykologisering • Højskoleeleverne fremhæver besøg på uddannelsesinstitutioner, møder med studerende som betydningsfulde • Meget få opsøger individuel vejledning • Brobygning fremhæves i andre undersøgelser

19. Diskussion • Hvad er jeres erfaringer med samspillet mellem afklaring gennem refleksion og afklaring gennem deltagelse?

20. Refleksion i samspil med konkret deltagelse Skift i fokus til samspillet giver anledning til nye overvejelser over: • Vejlederens opgaver • Vejledningens opgaver Eksempel: • Sådan bruges af fællesskabet i relation til den konkrete deltagelse i højskolen

21. Fællesskabets betydning • Fællesskabet værdsættes og bruges • Af eleverne (ok at være i tvivl, usuccesfuld, usikker, fejlslagne forsøg er adgang til vigtig viden) • Af lærerne (skaber forbindelser og relationer på tværs) • Elev – elev • Elev – tidl. elev • Elev – anden vejleder • Elev – anden lærer • Vejleder/lærer som ”forbinder”, kobler m.m. • Lørdagspraktik på sygehuset

22. The Connector Den nye vejlederrolle • Vejlederen søger at vejlede ind i allerede eksisterende fællesskaber • Vejlederen skaber netværk mellem mennesker i forskellige fællesskaber • Vejlederen skaber muligheder for deltagelse og afklaring i andre fællesskaber

23. The Connector i billeder

24. Vejledning i fællesskaber Metodeudvikling pågår • Identificer, lokaliser, analyser de fællesskaber vejledning vil tage del i. • Vælg aktiviteter • Udfør aktiviteter • Forbind til kontekst • Evaluering og videre handling

25. Vejledning i grupper/fællesskaber • Ikke det første valg for mange • De fleste vejledere er uddannede til at arbejde med de vejledte en-til-en • Gruppevejledning kalder på andre/nye kompetencer

26. Opsamling • Indblik i forskningen bag Vejledning i fællesskaber • Andre deltagelsesmuligheder • Udvikling af vejledningsaktiviteter • Samspillet ml. forskellige tilrettelæggelsesformer (modes of delivery) • Overvejelser over barriere

27. Flere kundskabsbidrag • Betydning af forståelsen af etik og fortrolighed i vejledning • Reformulering af vejledningens formål. Vejledning skal virke som ramme for udforskning og skabelse af muligheder for deltagelse • Vejledernes viden om strukturelle udfordringer er væsentlig for at løse de problemstillinger, vejledning ses som svar på.

28. Diskussion • Hvordan kan vejlederne bidrage med viden om behov for strukturelle ændringer i forhold til de problemstillinger, vejledning skal bidrage til at løse?