‘Compacts’ i konkurrencestaten

1. ‘Compacts’ i konkurrencestaten Lars Skov Henriksen Seminar om charter AAU, Sydhavnen, 23. april 2013

2. Charter-fænomenet • Spredt sig fra UK 1998 • Formaliseret og institutionaliseret forsøg på at lægge rammer og retningslinjer for et samarbejde mellem staten og den frivillige sektor • Nationale – spredes regionalt og lokalt • Ikke retligt bindende dokumenter • Fælles formulering af principper og værdier. Normativt regulerende

3. Hvorfor spredes denne ide? • Knyttet til ændringer i velfærdsstaten • På den ene side indflydelsen fra New Public Management – marked, konkurrence, valgfrihed • På den anden side social kapital og sammenhængskraft – borgeren har ikke blot rettigheder men også ansvar • Den frivillige sektor opfattes nu som en central del af velfærdssamfundet

4. Konkurrencestaten • Staten er en partner, animator, facilitator, der lægger rammer til rette for private aktører (virksomheder, borgere, lokalsamfund, organisationer) • Velfærdspolitikken restruktureres i retning af en økonomisk logik • En højere grad af individualisering af ansvaret

5. Konkurrencestaten ændrer konteksten for det civile samfund • Det civile samfund forstås ikke længere i første række som en KOLLEKTIV organisering uden for staten, men i større udstrækning som en arena, hvor det individuelle ansvar, som staten efterspørger, kan udfoldes. • Det civile samfund forstås ikke længere som en organisering, der principielt står i OPPOSITION til stat og marked, men som en (velfærds)zone, der i samarbejde med stat og marked skal supplere og understøtte konkurrencestaten i dens forsøg på at inkludere borgere og modvirke eksklusion.

6. Det giver nye incitamenter • For det offentlige i forhold til at markere betydningen af det civile samfund og frivillige indsatser • For de frivillige organisationer i forhold til at markere grænserne • Derfor forekommer chartre at være attraktive

7. Men der åbnes også for nye udfordringer og balancepunkter: • Mellem samarbejde – og konkurrence • Mellem den kollektive organisering – og det individuelle fokus • Mellem værdiorientering – og nyttebetragtning • Mellem velfærdsfeltet og servicerollen – og alle de andre felter og roller