Sund By Netværket - set fra Århus v/ Bo Schou Jensen

Sund By Netværket - set fra Århus v/ Bo Schou Jensen Lægekonsulent og sundhedskoordinatori Århus Kommune Kommunallægeårsmøde 2009

Organisering af sundhedsområdet i Århus Afdeling for sundhed og forebyggelse Direktør Sundhedschef Sundhedscenterchef • Rehabilitering • Marselisborgcentret Folkesundhedschef • Sundhedsstab • Konsulenter • Udvikling af nye inst. Neurocenter Patient- undervisning Genoptræningsenhed • Kram- og netværks- • koordinatorer • Tobakskoordinator • Rusmiddelkoordinator • Alkoholkoordinator • Sundhedshus • Unge • Arbejdspladser • Sundhedscentre • Alle borgere • Kronikere (sundhedsskole) Vikærgården (Korttidspladser)

Hvorfor lige starte med en indsats overfor rygning…. 16.000 dødsfald pr år – udgør 24% af alle dødsfald. 20 mia. årligt til behandling, pensioner, fravær Eller ca. 13,6 mio. årligt til en kommune på 30.000 indbg. – (iflg.: DSI, Institut for Sundhedsvæsen) Den enkeltfaktor, der har størst indflydelse på folkesundheden Derfor oplagt at starte hvor der er mest at vinde

Ti skridt til god tobaksforebyggelse – den gode kommunale model • FREMME AF RØGFRI MILJØER: • FREMME AF RYGESTOP: • FOREBYGGELSE AF RYGESTART:

Fremme af røgfri miljøer: 1. Det anbefales, at kommunens arbejdspladser og institutioner er røgfri 2. Det anbefales, at kommunens kultur-, fritids- og sportsinstitutioner er røgfri 3. Det anbefales, at kommunen arbejder for at fremme røgfrihed i den private sektor og på ungdomsuddannelser …

Fremme af rygestop: 4. Det anbefales, at kommunen tilbyder kommunens ansatte varierede rygestoptilbud 5. Det anbefales, at kommunen tilbyder borgerne varierede rygestoptilbud 6. Det anbefales, at kommunen integrerer rygestoptilbud i det sammenhængende patientforløb 7. Det anbefales, at kommunen har varierede rygestoptilbud til særlige risikogrupper 8. Det anbefales, at kommunen medvirker til at tilbyde rygestoptilbud i den private sektor

Forebyggelse af rygestart: 9. Det anbefales, at kommunen iværksætter tobaksforebyggende indsatser for børn i skole og fritidsmiljø 10. Det anbefales, at kommunen iværksætter tobaksforebyggende indsatser for unge i 16-20-års alderen …

Hvordan når kommunen de 10 skridt – uddrag fra inspirationskataloget: En rygepolitik – der gør kommunen røgfri (egne arbejdspladser og institutioner m.m.) modvirker passiv rygning, understøtter rygestopforsøg og nedsætter tobaksforbruget (op til 29%). Kræver en længere proces Rygevane undersøgelse kan bane vejen, Informationsmøder m.m. Størst modstand i før-fasen. Når først politikken er vedtaget er der ofte tilfredshed - også hos rygerne. …

Hvordan når kommunen de 10 skridt – uddrag fra inspirationskataloget: Rygepolitik: Arbejde i borgerens hjem – hvordan håndtere passiv rygning – beskytter både borger og ansatte Dagplejen – hvordan håndtere borgerkrav om røgfrie miljøer.. Rygepolitikken bør være en minimumsbeslutning – plads til at kunne stramme op Fritids- og sportsinstitutioner - stille krav om rygepolitik – kan (måske) gøres til krav for at få tilskud (gældende praksis)

Hvordan når kommunen de 10 skridt – uddrag fra inspirationskataloget: • Rygestoptilbud: • I prioriteret rækkefølge (erfaringer, effekt og faglige sværhedsgrad): • Kommunens ansatte • Borgere generelt • Patienter med kroniske lidelser (forløbsprogrammer, screeninger på sygehusene) • Private arbejdspladser og ungdomsuddannelser • Særligt udsatte risikogrupper

Hvordan når kommunen de 10 skridt – uddrag fra inspirationskataloget: • Private arbejdspladser: • Kommunen kan vælge én eller flere af flg. roller: • Formidler af eksisterende viden og metoder • Konsulent, der rådgiver om fx rygevaneundersøgelser, udvikling og implementering af rygepolitik og hjælp til rygestop. • Leverandør af forebyggelse. Kommunen i samarbejde med arbejdspladsen og kommunen den udførende part. Udarbejde rygevaneundersøgelse, formulere rygepolitik, afholder info møder og levere rygestopkurser. • Til større virksomheder kan man tilbyde at uddanne egne rygestoprådgivere

Hvordan når kommunen de 10 skridt – uddrag fra inspirationskataloget: Hvordan tilbyde rygeafvænning Rygestopmetode …

Hvordan når kommunen de 10 skridt – uddrag fra inspirationskataloget: • Rygernes motivation • Halvdelen ønsker at stoppe • Tre ud af fire har tidligere forsøgt at stoppe • Halvdelen har inden for det seneste år forsøgt at stoppe • Ca. 10 – 12 % deltager årligt i et rygestopkursus • Derfor oplagt at satse på andre metoder også: • Selvhjælpsmateriale på tryk, fx ”Rygestopguiden” via www.sst.dk • Via nettet fx www.stoplinien.dk, www.apoteket.dk, www.netdoktor.dk og www.cancer.dk . Kan bruges gratis i kommunerne. • Telefonisk rådgivning, fx er stoplinien også på telefonnettet 8031 3131 og rådgiver rygere som selv henvender sig. Foretager mod betaling opringning til (mulige) rygere …

Hvordan når kommunen de 10 skridt Eksempel på et proaktivt rygestoptilbud Hjørring Kommune har sommer 2007 foretaget uopfordret opringning til 225 borgere i et alment boligområde ”Vestbyen”. …

Organisering af den tobaksforebyggende indsats • På tværs i kommunen – sundhed, undervisning, kultur, teknik, social.. • Ansvaret bør være placeret i én forvaltning • En fordel hvis den koordinerende funktion er placeret hos én person – erfaringer fra amterne. • At få etableret et samarbejde mellem kommune, almen praksis og sygehuse. • Relevante tilbud til tiden, fx når motivationen er størst (Keenan PS. Smoking and weight change after new health diagnoses in older adults). • Samarbejde med private aktører, fx apotekerne. • Kvaliteten sikres fx ved at indrapportere til Rygestopbasen (fx antal deltagere og stopraten..) og samarbejde med STOPlinien (kan henvise til kommunens tilbud m.m.) …

Organisering af den tobaksforebyggende indsats • Hvordan få et overbliksbillede af omfanget og kvaliteten af den tobaksforebyggende indsats i hver enkelt kommune og samlet i DK?? • Benchmarking: • Udsendt spørgeskema til alle landets kommuner (93 svar) • Beskriver følgende områder: • Generelle tobaksforebyggelse. • Fremme af røgfri miljøer. • Fremme af rygestop. • Forebyggelse af rygestart. • Pointskalaen går fra 0 – 100. • Punkterne 1 – 3 tæller hver 30 point og punkt 4, 10 point

Organisering af den tobaksforebyggende indsats …

Organisering af den tobaksforebyggende indsats Gennemsnittet lå på 60,6 point. De 25 kommuner der har klaret sig bedst har fået 72 – 93 point Ingen har fået 0 point – så alle (deltagende) kommuner er i gang med tobaksforebyggelsen Men der er stadig et potentiale for at forbedre indsatsen …

….”restriktioner og skatter er det eneste der batter”… Professor Finn Diderichsen, institut for folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet …

Kilder. Henvisning til artikel med gunstigste tidspunkt for tilbud om rygestop– ifbm at få en alvorlig diagnose: Keenan PS. Smoking and weight change after new health diagnoses in older adults. Arch Intern Med. 2009 Feb 9;169(3):217-8. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. SIF, 2006. Monitorering af danskernes rygevaner, 2005. Rambøll Management for SST, KB, Hjerteforeningen og Danmarks Lungeforening. ”Passiv rygning – Hvidbog” – udgivet af 16 sundhedsfaglige organisationer, findes på www.cancer.dk Kommentarer: • Undgå passiv rygning – 2.000 dødsfald pr år • Omfattende og konsekvente røgfrie miljøer er også et af de stærkeste virkemidler i tobaksforebyggelsen (jvf reference) • Sammenhæng mellem røgfrie miljøer og rollemodeller – adfærd kopieres og efterlignes.

Sund By Netværket - set fra Århus v/ Bo Schou Jensen