1 / 25

Hvilke muligheder har man som landmand - og i hvilke marker skal man tildele kvælstof positionsbestemt?

Dansk Landbrugs rådgivning Landscentret | Planteavl. Hvilke muligheder har man som landmand - og i hvilke marker skal man tildele kvælstof positionsbestemt?. Konsulent Ole Møller Hansen. Planteproduktion 2004. Ledningsevnemåling. Udbyttekortlægning. Kalkspredning. Jordbundsanalyser.

shel
Download Presentation

Hvilke muligheder har man som landmand - og i hvilke marker skal man tildele kvælstof positionsbestemt?

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Dansk LandbrugsrådgivningLandscentret | Planteavl Hvilke muligheder har man som landmand - og i hvilke marker skal man tildele kvælstofpositionsbestemt? Konsulent Ole Møller Hansen Planteproduktion 2004

  2. Ledningsevnemåling Udbyttekortlægning Kalkspredning Jordbundsanalyser

  3. Tilbud til landbruget i 2004 • Hydro N-Sensor • Loris Luftfoto • Landscentrets modeller med jord og planteinformation

  4. Sensorer Hydro N-Sensor • Beregning af N-behov under kørsel • Mulighed for underliggende kort • Telemåling vha. 4 sensorer i bom på tag

  5. Loris Luftfoto • Biomasse bestemmes ud fra flyfoto • Godt vejr nødvendig for fotografering • Ledningsevnemålinger kan inddrages i behovsberegning • Tildelingsskort kan redigeres via Kemira hjemmeside

  6. Landscentrets modeller i Kemira Loris og Agrosat • Planteavlskonsulenten leverer tildelingskort • Jordtype oplysninger Jordprøver og / eller ledningsevnemålinger • Telemålinger RVI-målinger Hydro N-Sensor scanning Luftfoto fra Kemira • Mulighed for manuel justering af tildelingskortet

  7. Telemåling • Kvælstofbehov bestemmes indirekte • Lyse planter kan skyldes kvælstof-, svovl- eller manganmangel • Afgrøden skal være velforsynet med andre næringsstoffer end N

  8. Undersøgelser af positionsbestemt kvælstofgødskning • Variation i marken • Udbytteforskelle små • Sammenligning af to marker ikke relevant • Sammenligning af marker kræver kræver stort antal (>60) • Afgørende med gentagelser i forsøg

  9. Forsøgsdesign til afprøvning af positionsbestemt kvælstoftildeling • Samme kvælstof-mængde i hver stribe • I positionsbestemte led omfordeles indenfor striben • Behandlinger gentages flere gange

  10. Forsøg med Hydro N-Sensor i vinterhvede 110 105 100 Udbytte, hkg pr ha 95 90 85 1999 2000 2001 ensartet sensor

  11. Forsøg med Hydro N-Sensor i vinterhvede 12 11,5 11 Protein, procent 10,5 10 9,5 9 1999 2000 2001 ensartet sensor

  12. Andre forsøg med positionsbestemt kvælstoftildeling Forsøgsplan • Ensartet • Positionsbestemt, ledningsevne og biomasse • Hydro N-Sensor

  13. 12 11 10 Protein, procent 9 8 7 6 5 4 Resultater 2003 80 75 70 Udbytte hkg pr ha 65 60 55 50 45 40 Ensartet tildeling Positionsbestemt, Positionsbestemt, biomasse og EM-38 Hydro N-Sensor Udbytte 5 forsøg Protein

  14. 12 11 10 9 Protein, procent 8 7 6 5 4 Resultater 2002 95 90 85 80 Udbytte 75 70 65 60 55 ensartet tildeling Gradueret efter EM-38 Gradueret efter lokalt forslag Udbytte 2 forsøg Protein

  15. Opsummering af forsøgsresultater • Langt mellem forsøg med sikre merudbytter • Potentiale for merudbytte 0 – 2 hkg pr ha • Protein • Inddragelse af flere informationer nødvendig • Topografi (bakker og lavninger) • Langtidsvejrudsigter

  16. Positionsbestemt plantedyrknings betydning • ”Tjen knap 500 kr pr ha ved at øge effektiviteten i markdriften med 2%” citat Erik Sandal • Positionsbestemt plantedyrkning kan i nogle marker bidrage til forbedring af resultatet • Afgørende at metoderne automatiseres • Udstyret skal kunne anvendes til flere opgaver

  17. Andre anvendelsesområder for udstyr • Positionsbestemt kalkning • Positionsbestemt tildeling af kalium til fabrikskartofler • Positionsbestemt fosfor og kaliumgødskning • Positionsbestemt gylletildeling • Sprøjteopgaver (omtalt i session 5,4)

  18. Undersøgelse af Hydro N-Sensor til maltbyg • Mål: • Optimeret udbytte • Ensartet proteinindhold • Gødningsstrategi: • 60 kg N ved såning • 40 kg N fordelt efter Hydro N-Sensor midt i maj Oversigten s.169

  19. Opsummering af resultater med Hydro N-Sensor i maltbyg (2 forsøg) • Deling af 100 kg N pr ha forøgede ikke proteinindholdet • Nogen sammenhæng mellem N-Sensor måling og udbytte • En vis mulighed for optimering af udbytte vha N-Sensor • Ikke fundet sammenhænge som gør at N-Sensor målingen kunne benyttes til udjævning af proteinindholdet Oversigten s.169

  20. I hvilke marker skal kvælstofgraduering overvejes?

  21. Ledningsevnemålinger

  22. Terrænet • Bakker • Lavninger • Skråninger

  23. Udbyttekort 11 ha 30 – 100 hkg pr. ha

  24. Overvej positionsbestemt tildeling af kvælstof hvis • Der er store udbytteforskelle på væsentlige arealer indenfor marken • Der indgår områder med humusjord i mineraljordsmarker • Hvis ledningsevnemålinger varierer meget • Hvis terrænet er kuperet • Hvis ikke der er variation – så effektiviser bedriften på andre områder!

  25. Konklusion • Potentialet for merudbytte for kvælstoftildeling 0 – 2 hkg pr. ha • Mere viden om variation skal udnyttes • Positionsbestemt kvælstofgødskning reder ikke markdriften alene – men kan i nogle marker bidrage til optimeringen gødskningen

More Related