Transparency International Greenland

1. Transparency International Greenland • Anti-korruption December 2013

2. AGENDA Introduktion Begrebet korruption Typiske risikoområder i Grønland Lovgivning og internationale principper Implementering

3. INTRODUKTION Dette slidesæt lægger sig op ad TransparencyInternational Greenlands (TIG) håndbog om antikorruption, og er tænkt som et følgeredskab til devirksomhedsmedlemmer af TIG, der ønsker at komme i gang med at arbejde mere systematisk med antikorruption. Sammen med håndbogen skal dette slidesæt klæde virksomhederne godt på til at tage beslutninger i gråzonesituationer. Formålet er at få udarbejdet og implementeret nogle grundlæggende principper eller en egentlig antikorruptionspolitik, der kan tjene som vejledning, når der skal træffes beslutninger i virksomheden.

4. Begrebet korruption

5. BEGREBET KORRUPTION Transparency International beskriver korruption som misbrug af betroet magt for egen vindings skyld. Det skader alle, hvis liv, forsørgelse og lykke afhænger af integriteten hos mennesker i en autoritetsposition.

6. BESTIKKELSE OG ’SMØRELSE’ Bestikkelse er at kræve, modtage eller blive lovet eller tilbyde fordele på betingelse af, at der handles på en bestemt måde. I nogle situationer kan medarbejdere for eksempel blive mødt med tilbud om at modtage et lille ekstra honorar for at fremskynde en proces, selvom disse ydelser ifølge loven skulle være gratis. Dette opfattes som smørelse eller ‘facilitationpayments’, som det ofte også kaldes.

7. 1. DILEMMA: BESTIKKELSE Firmaet Kalaallit Transport har offentliggjort, at man har brug for mere plads til opbevaring af bl.a. gods på grund af et stigende antal opgaver. Et islandsk arkitektfirma inviterer derfor direktøren for Kalaallit Transport til Island til en større, relevant konference, som arkitektfirmaet er arrangør af. Direktøren vil tage sin kone med til Island. Efter konferencens sidste dag er det planlagt, at direktøren for KalaallitTransport og direktøren for arkitektfirmaet med ægtefæller skal have en overnatning i den Blå Lagune med efterfølgende middag. Arkitektfirmaet betaler for overnatningen og middagen. • SPØRGSMÅL TIL DISKUSSION • Kan direktøren tage imod invitationen, hvis hans rejse og ophold i forbindelse med konferencen betales af arkitektfirmaet? • Kan direktøren og ægtefællen deltage i overnatningen og middagen?

8. RETURKOMMISSION En returkommission dækker over, at man modtager en fordel af økonomisk karakter fra en person uden for virksomheden /myndigheden, som en modydelse (noget man modtager retur) for eksempelvis en ordre, et indkøb eller en anden form for interesse-varetagelse, uden at dette oplyses til den, man handler på vegne af. Hvis fordelen er givet for at få modtageren til at handle eller undlade at handle i strid med modtagerens pligter over for virksomheden, kan dette være kriminelt.

9. 2. DILEMMA: RETURKOMMISSION Peter er ansvarlig for at indkøbe værktøj og maskiner til sit værksted. Han har et par faste leverandører i Danmark, som kan levere det, han skal bruge, og så er de tillige gode til at finde gode priser til ham, særligt hvis han køber lidt stort ind. Ofte er der mulighed for at få en ekstra interessant ting med, når man køber mere. I det sidste katalog var der f.eks. mulighed for at købe fem skruemaskiner og få en iPhone. Eller købe ti og så få en fladskærm gratis. • SPØRGSMÅL TIL DISKUSSION • Må Peter benytte tilbuddet? • Hvis ja, må han selv beholde iPhonen eller fladskærmen, da der ikke er brug for dem på værkstedet?

10. INTERESSEKONFLIKTER OG NEPOTISME Interessekonflikter er situationer, hvor personlige forhold og interesser sættes forud for virksomhedens interesser. Der kan også være tale om nepotisme, hvis man begunstiger familiemedlemmer, venner eller bekendte, når der skal besættes stillinger eller gives fordele i virksomheden.

11. 3. DILEMMA: NEPOTISME Cleaning Greenland skal ansætte en ny medarbejder til at arbejde som mellemleder på kontoret i Sisimiut. Det er en eftertragtet stilling, og der kommer mere end 20 ansøgninger. Det besluttes, at der skal indkaldes fem kandidater til samtale. Der er fastsat nogle kriterier for, hvilken profil der særligt ønskes. Det er overladt til den betroede medarbejder Hansine Motzfeldt at indstille de fem kandidater, der skal til samtale. Hansine udvælger de fem kandidater, som hun mener, er bedst egnede til at komme til samtale. Heriblandt er også Hansines meget gode veninde Maliina, fra Hansines mødregruppe. • SPØRGSMÅL TIL DISKUSSION • Hvordan skal Hansine håndtere denne situation?

12. GAVER OG UNDERHOLDNING Gaver og tilbud om underholdning er en meget normal og udbredt måde til at sikre sig et godt forhold til fremtidige eller nuværende samarbejdspartnere. Inden for rimelighedens grænser er der ikke noget forkert i at give eller modtage gaver eller underholdning. Men hvis det bliver for omfangsrigt, kan gaver og ydelser såsom kontanter, varer, rabatter, billetter til arrangementer, fri benyttelse af feriefaciliteter og andre ydelser alle sammen potentielt påvirke dømmekraften. Der kan således være tale om bestikkelse, fordi gaver og tilbud om underholdning kan gives med en forventning om en modydelse. I nogle situationer kan det ligefrem være upassende eller i strid med lovgivningen at give eller modtage noget som helst i arbejdssammenhæng.

13. 4. DILEMMA: GAVER OG UNDERHOLDNING Kalaallit Supermarked har i 2010 udliciteret driften af kiosken i Nuuk til ”Olsvig Catering”. Aftalen skal fornys hvert 3. år og første gang i juli 2014. Omkring påsken 2014 modtager Kalaallit Supermarkeds administrationschef 10 flasker meget god vin fra ”Olsvig Catering” til en værdi af 5.000 kr. • SPØRGSMÅL TIL DISKUSSION • Kan administrationschefen modtage gaven? • Kan adminstrationschefen modtage 2 flasker vin?

14. DONATIONER OG SPONSORATER At donere penge eller sponsorere gode formål kan være en rigtig god idé set fra et CSR-perspektiv. Men i nogle tilfælde kan uddelingen af donationer og sponsorater misbruges til at tilfredsstille andre interesser end virksomhedens/myndighedens. For at være så transparent som muligt, kan det derfor kræve åbenhed omkring, hvilke formål, der sponsoreres og med hvilke beløb.

15. 5. DILEMMA: DONATIONER OG SPONSORATER Mads, som er leder af en virksomhedsfilial i Tasiilaq, har hvert år mulighed for at uddele 15.000 kr. til lokale sponsorater. Han har de tidligere år delt pengene mellem flere forskellige organisationer, men i år har han fået en henvendelse fra den lokale håndboldklub, hvor de søger om hele beløbet for at have råd til at deltage i en turnering i Nuuk. Mads’ datter spiller i den lokale håndboldklub og skal med på turen til Nuuk. • SPØRGSMÅL TIL DISKUSSION • Kan Mads give de 15.000 kr. til håndboldklubben?

16. Typiske risikoområder i Grønland

17. TYPISKE RISIKOOMRÅDER I GRØNLAND Der eksisterer endnu ikke tilbundsgående undersøgelser af omfanget af korruption i Grønland. Dog er der foretaget et National IntegrityStudy(NIS) af udvalgte sektorer i Grønland i 2012. Et NIS-studie vurderer robustheden af de institutioner, som sikrer integritet og modvirker korruption i landet. Det kan blandt andet være domstole, regering, den offentlige sektor, politiske partier eller medierne. NIS-studiet peger særligt på følgende risici for korruption i Grønland: Få og svage civilsamfundsorganisationer med vanskelige forudsætninger for at forstå komplekst materiale fra internationale selskaber – ikke mindst på miljøområdet Mediernes afhængighed af offentlige midler og manglende kapacitet til at fungere som vagthund Få og svage institutioner til at hindre korruption. De eksisterende institutioner mangler specificerede ansvarsområder både på lokalt og nationalt niveau [NIS-studiet er foretaget i 2012 af Nordic Consulting Group. Fokus var den offentlige sektors forvaltning af råstof- og fiskeriområdet samt bolig- og infrastrukturområdet]

18. TYPISKE RISIKOOMRÅDER I GRØNLAND (FORTS.) Mangel på opmærksomhed, inddragelse og viden i den offentlige administration, særligt på grund af høj udskiftning af medarbejdere og for meget skøn på for dårligt lovgrundlag Mangel på whistleblowerordninger til beskyttelse af personer med viden om korruption Mangel på transparens i lovgivningsprocesser, særligt i Råstofdirektoratet Tæt knyttede netværk og familiebånd, som medfører en overhængende risiko for uhensigtsmæssige personlige hensyn og alliancer Adskillige eksempler på, hvordan selskaber sætter sine aftryk på regler, der vedrører miljømæssige og menneskeretlige problemstillinger i sammenhænge, hvor øvrige interessenter mangler indsigt og kompetence til at agere vagthund

19. Lovgivning og internationale principper

20. UN Global Compact Virksomheder, der har tilsluttet sig UN Global Compact, forpligter til at arbejde med 10 grundlæggende principper inden for fire overordnede områder: • Arbejdstagerrettigheder • Menneskerettigheder • Miljø • Anti-korruption Virksomheder som tilslutter sig: ”bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse”

21. FNskonvention mod korruption FN-konventionens (2003) formål er at: At fremme og styrke foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af korruption mere effektivt Fremme og støtte internationalt samarbejde og teknisk assistance Fremme integritet, ansvarlighed og god forvaltning af offentlige anliggender og offentlige ejendomme Konventionen beskæftiger sig med forebyggelse, efterforskning og retsforfølgelse af korruption samt indefrysning, beslaglæggelse, konfiskering og tilbagelevering af provenu fra overtrædelser.

22. OECD OECD Convention on CombatingBribery of Foreign Public Officials in International Business Transactions (1997). Konventionenretter sig mod at reducere korruption i udviklingslande ved at fremme og tilskynde til sanktioner mod korruption i internationale forretningstransaktioner. Målet er at skabe lige vilkår/fri konkurrence for alle virksomheder. 40 lande har i dag underskrevet konventionen.

23. ForeignCorruptPractices Act (USA) The ForeignCorruptPractices Act of 1977 har fokus på: • Hvornår er der tale om korruption • Hvem kan gøres ansvarlige • Hvilke sanktioner bør der idømmes Man risikerer fængsel op til 5 år, blacklistningfra statslige kontrakter – og hvis man benytter sig af korruption, skal man godtgøre, at det var lovligt i henhold til lovgivningen i det pågældende land. Hvem er omfattet af loven: Udenlandske firmaer som er børsnoteret i USA, har datterselskab i USA, er datterselskab til et amerikansk selskab, handler i USA eller foretager transaktioner gennem USA Amerikanske statsborgere, der arbejder for et udenlandsk firma Udenlandske statsborgere, der er i USA

24. UK BriberyAct The UK BriberyAct (2010) fremhæver at: korruption er ulovligt; både når der er tale om bestikkelse mellem private aktører indbyrdes og mellem private og offentlige aktører smørelse er omfattet af lovningen, ligesom det er ulovligt at tilbyde, love, anmode om eller træffe aftale om modtagelse af bestikkelse man overtræder loven, uanset om man er giver eller modtager af korruption. Virksomheder kan også straffes for ikke at forhindre, at der betales bestikkelse, også selvom de ikke var vidende om det. Ekstraterritorial rækkevidde: Loven gælder både inden for oguden for de britiske øer. Det betyder, at bestikkelse og lovning herom begået i f.eks. et afrikansk land kan retsforfølges i UK, blot virksomheden udfører en del af sine aktiviteter i UK.

25. RELEVANT LOVGIVNING MV. I GRØNLAND Kriminallovens § 38 (den, der uberettiget yder, lover eller tilbyder nogen i offentlig tjeneste noget) Kriminallovens§ 48 (den, der i offentlig tjeneste, uberettiget modtager mv. noget) Kriminallovens§ 49 (den offentlige ansatte, der udnytter sin stilling, til at krænke privates eller offentliges ret eller interesser – dette kan også omfatte returkommission som også findes i § 107, stk. 2) Lov om sagsbehandling (i forhold til konkrete beslutninger, herunder regler om habilitet, ansættelsesforhold mv.)

26. Implementering

27. VIRKSOMHEDENS ARBEJDE MED ANTIKORRUPTION

28. IMPLEMENTERING A. Afdækning af risici Første skridt til at systematisere arbejdet med antikorruption er at afdække mulige korruptionsrisici i virksomheden. Det kan man blandt andet gøre ved at gennemføre interviews og/eller afholde en eller flere workshops med relevante medarbejdere i organisationen. B. Udarbejdelse af antikorruptionspolitik/ retningslinjer Næste skridt for virksomheden er at udarbejde en antikorruptionspolitik, der redegør for virksomhedens position i forhold korruption. Politikken udarbejdes på baggrund af den risikoafdækning, som allerede er foretaget, og risikoniveauet tilpasses derefter. C. Intern kommunikation, træning og integration For at skabe den bedst mulige forankring af politikken samt den nødvendige interne opmærksomhed i virksomhedener det nødvendigt, at retningslinjerne kommunikeres bredt ud i organisationen. D. Ekstern kommunikation Den eksterne kommunikation af politikken dækker over, at den kommunikeres ud til virksomhedens interessenter. Politikken kan blandt andet gøres tilgængelig på virksomhedens hjemmeside og for virksomhedens forretningspartnere. Hertil kan virksomheden vælge at rapportere på indsatsen i sin årsrapport, CSR-rapport og lignende for at informere bredere om initiativerne.

29. IMPLEMENTERING (fortsat) E. Eksterne forretningsrelationer Virksomheden bør også indtænke eksterne forretningsrelationer i sit arbejde med antikorruption. Her tænkes bl.a. på, at der kan stilles krav til egne kunder og samarbejds-partnere om f.eks. at have en politik eller retningslinjer om antikorruption på plads. F. Monitorering og rapportering Det er vigtigt at etablere en proces for monitorering af hændelser og evt. af non-compliance. Det indebærer blandt andet, at der etableres kontrolfunktioner og regelmæssigt foretages review af disse kontroller. Der skal derfor udarbejdes en fast procedure for, hvad der skal ske i tilfælde af non-compliance, hvordan disse tilfælde skal vurderes og hvilke skridt, der eventuelt skal tages efterfølgende. G. Whistleblower-ordninger Whistleblowing er af TI defineret som videregivelse af information om en angivelig korruptlignende adfærd i en organisation, eller risiko for dette, til personer eller enheder, der kan gøre noget ved adfærden. I en virksomhedssammenhæng kan whistleblowerenvære en ansat i virksomheden, en forretningsforbindelse eller anden person, der er i kontakt med virksomheden.

30. Nyttige informationskilder

31. ANDRE NYTTIGE INFORMATIONSKILDER CMI,Skandinaviens største center for forskning inden for udvikling og retfærdighed: Chr. Michelsen Institute U4 Anti-Corruption Ressource Centre målrettet til donorers indsats overfor anti-korruption: U4 Anti-Corruption Resource Centre Nordisk Ministerråd, Erhvervs- og Vækstministeriet og Dansk Industris værktøj til ansvarlig leverandørstyring: CSR Kompasset FNs 10 principper om arbejdstagerrettigheder, menneskerettigheder, miljø og anti-korruption: Global Compact FNs konvention for forebyggelse, efterforskning og retsforfølgelse af korruption: Konvention mod Korruption Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd, anbefalinger fra regeringer til virksomheder bl.a. om bekæmpelse af bestikkelse og pengeafpresning: OECD retningslinjer TransparencyInternationals rammeværk for virksomheder til at udvikle anti-korruptionsprogrammer: Business Principles for CounteringBribery TransparencyInternationalsrangliste over i hvor høj grad firmaer fra 21 store eksportlande formodes at gøre brug af bestikkelse, når de gør forretninger udenlands: Bribe Payers Index Transparency International udgiver hvert år rapport om relevante temaer og seneste udvikling inden for korruption: Global Corruption Report: Corruption and the Private Sector Transparency International præsenterer den mest stringente lovgivning om korruption: UK Bribery Act TransparencyInternationals afdeling i Grønland: Transparency Greenland US Department of Justice fremlægger USA’s lovgivning om korruption: ForeignCorruptPractices Act World Economic Forum skaber samarbejder på tværs af industrier og interesentgrupper for initiativer indenfor anti-korruption: PartneringAgainstCorruption Skatte- og Velfærdskommissionens betænkning fremstiller analyse, ændringsforslag og reformer af det grønlandske velfærdssamfund: Vores velstand og velfærd - kræver handling nu