290 likes | 383 Views
Miljø- og kulturbaseret ejendomsudformning i det agrare landskab. Anne Kristine Munk Mouritsen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet. Disposition. 1: Forskningsprocessen 2: Miljø- og kulturbaseret ejendomsudformning - begreb og præsentation af projekter
E N D
Miljø- og kulturbaseret ejendomsudformning i det agrare landskab Anne Kristine Munk Mouritsen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet
Disposition 1: Forskningsprocessen 2: Miljø- og kulturbaseret ejendomsudformning - begreb og præsentation af projekter 3: Hindringer/Løsninger
1. Seance: Forskningsprocessen • De enkelte faser i forskningsprocessen og de valg, der er foretaget • Tilrettelæggelsen af forskningsprocessen bygger på Ib Andersens teorigrundlag
Problemformulering og -afgrænsning • Ud fra forskerens videnskabsteoretiske udgangspunkt og problemområdets art skal problemet præciseres. • Overordnet projektmål: • En analyse m.h.p.. identifikation af hindringer og • en perspektivering af metoden med henblik på udvidet anvendelse. • Projektets problem: Hvordan opnås en udvidet anvendelse af en helhedsorienteret landskabsplanlægning i form af jordmobilitet og forhandlingsplanlagte jordfordelinger med miljø- og strukturtilpasningssigte ? Problemformulering og -afgrænsning Forskningsdesign Forsknings- organisering
Forskningsdesign • Et forskningsdesign er betegnelsen for den kombination af fremgangsmåder, forskeren betjener sig af, når dataene indsamles. • Nogle af Casestudiets kendetegn: • eksplorativ, induktiv • det centrale er undersøgelsesenheden med udgangspkt. i det beskrivende/eksplorative/-problemdiagnostiserende og med overvejelser vedrørende passende interventionsformer • To overordnede case-studier: • ”forvaltningsdokumentationscase” • ”aktørinterviewcase” Problemformulering og -afgrænsning Forskningsdesign Forsknings- organisering
Forskningsorganisering • Stillingtagen til en hensigtsmæssig tidsperiode for undersøgelsen, undersøgelsesgruppe(r), undersøgelsernes rækkefølge og hvilke data, der skal indgå i forskningen • Forvaltningsdokumentationscase: • Undersøg.grp.: DFFE´s arkiv, • Tidsperiode: 4. kvartal 1999 til 4. kvartal 2000 • Data: Journalens oplysninger • Aktørinterviewcase: • Undersøg.grp.: Sagsbehandlere, lodsejere, planlæggere og rekvirenter • Tidsperiode:1. og 2. kvartal 2001 • Data: Kommunikation og samarbejde, økonomi, jordpulje, frivillighed, tvang, ekspropriation, lovgivning, jordfordelings formål etc. Problemformulering og -afgrænsning Forskningsdesign Forsknings- organisering
Dataindsamlingsmetode • Før dataene indsamles må der tages stilling til, hvilken eller hvilke metoder, der er mest hensigtsmæssig til dataindsamling i forhold til forskningsproblemet og den foreslåede undersøgelsesgruppe • Forvaltningsdokumentationscase: • Primære og sekundære kvantitative nøgledata vedr. alle gennemførte projekter i perioden 1990-1999 • Indsamlingsmetode: Registreringsskema til arkivdata • Aktørinterviewcase: • Primære, kvalitative nøgledata vedr. alle gennemførte projekter i perioden 1990-1999 • Indsamlingsmetode: Standardiseret interview Dataindsamlings- metode Analyse- metode Fremstillingsform
Analysemetode • En hensigtsmæssig måde at håndtere og strukturere det indsamlede materiale på. • Forvaltningsdokumentationscase: • Analysemetode: Kvantitative analysemetoder (univariate -, bivariate - og multivariate analyser) • Aktørinterviewcase: • Analysemetode: Kvalitativ analysemetode Dataindsamlings- metode Analyse- metode Fremstillingsform
Fremstillingsform • I henhold til fællesreglerne for Ph.D.-studier skal et sådant studie omfatte en afhandling affattet på et af hovedsprogene og indeholde resumé på dansk og engelsk. • Den Ph.D.-studerende kan vælge at lade afhandlingen bestå af flere publicerede artikler i stedet for en rapportafhandling. • Mit valg: • Afhandling på dansk • Artikler og konferencepapers undervejs Dataindsamlings- metode Analyse- metode Fremstillingsform
2. Seance: Miljø- og kulturbaseret ejendomsudformning Miljø- og kulturbaseret ejendomsudformning er en planlægningsproces, hvor arealer i form, matri-kulær udstrækning og tilladelig arealanvendelse ved aktive processer udformes og samles i ejendom(me), der kan udnytte arealet på en sådan måde at hensynet til miljø og kulturmiljø indgår som eksplicit forudsætning.
Jordmobilitet & retstilstandsændr. • En ændring af ejendomsudformningen kan ske ved • udstykning eller arealoverførsel • Jordmobilitet (De landbrugsstrukturelle forhold, tilstedeværelsen af en jordpulje og kendskab) • eventuelt kombineret med en ændring af retstilstanden på en ejendom • MVJ, Vandforsyningslovens §13d (drikkevand), kommunalfuldmagten, ekspropriation efter MBL §26a (drikkevand) og andre muligheder (jordkøb og videresalg)
Undersøgelsesfase Forhandlingsfase Undersøgelse Beslutning Forhandlinger Beslutning Ejendomsudformningsprocessen Ejendomsudformningsprojekt Planlægningsfase Offentlighedsfase Gennemførelsesfase
N 1036
3. Seance: Hindringer/Løsninger Hindringer: 1. Modsatrettede mål og eksperimenter med virkemidler 2. Dårligt fungerende jordkøbsadministration 3. Manglende ”God regeringsførelse”/ kommunikation og samarbejde 4. Specifikke enkeltbestemmelser i lovgivning: • Lov om afgift af tinglysning m.v., • Jordfordelingsloven, • Naturbeskyttelsesloven, • Miljøbeskyttelsesloven, • Landbrugsloven, • Planloven, • Ejendomsavancebeskatningsloven
Grundlag for løsninger En holistisk løsningsmodel • Ses i forhold til målene for arealanvendelsen i det agrare landskab: • VMPII, • genoprette 16.000 ha vådområder • rejse skov på 20.000 ha • Drikkevandsbeskyttelse i OSD-områder • Sikring af kulturmiljøet • Baseres i øvrigt på ønsket om: • at give det enkelte menneske en chance for at tilpasse sig nye krav på miljø- og kulturmiljøområdet • at styrke demokratiet og • at implementere Aarhus Konventionens målsætninger om adgang til oplysninger og offentlig deltagelse i beslutningsprocesser.
Løsninger 1. Landzoneplanlægning og sektorlovgivning samordnes 2. Jordmobiliteten fremmes 3. Offentlighedsfasen udvikles Landzonelokalplaner
Zonering • Landzonen deles i op i tre forskellige anvendelseszoner: • L-zoner (Rene landbrugsområder forbeholdt et effektivt landbrug alene) • Ø-zoner (Øko-områder, hvor landbrug, erhverv og bosætning er tilladt under visse hensyn til miljø, natur og kulturmiljø) • N-zoner (Rene naturområder hvor ekstensivt landbrug er tilladt på miljøets -, naturens - og kulturmiljøet præmisser, hvor ny bosætning og erhverv er uønsket) • Kommuneplanrammerne fastlægger rammerne for arealanvendelsen indenfor de tre zoner • Der gennemføres en detailplanlægning i form af lokalplaner i det omfang dette skønnes nødvendigt.
Landzonelokalplaner • Giver mulighed for at planlægge den fremtidige arealanvendelse i landzonen • Lokalplanprocessen giver god mulighed for borgerinddragelse • Lokalplanerne virkeliggøres ved jordfordeling (og retstilstandsændringer) af lodsejerne selv med bistand fra regionale ejendomsudformningskontorer. • En realiseringsdeadline på f.eks. 8-12 år • Den langsigtede tilpasning sker ved samordning af LBL og planlægningen.
Jordfordelingskontoret • Jordfordelingskontoret under Landbrugsministeriet gives et bredere formål og flyttes til Miljøministeriet. • Jordfordelingskontorets opgaver: statens jordpuljedannelse, jordfordeling og administrationen af statslige støtteordninger til ændret arealanvendelse i det agrare landskab • Der oprettes et centralt kontor knyttet til Miljøministeriets departement (landplanafdelingen) samt mindst 5 decentrale/regionale kontorer
Regionale kontorer • Decentrale opgaver: jordpuljedannelse, jordfordelingsplanlægning, sagsbehandling af jordfordelingerne i forhold til Jordfordelingsloven og den fysiske planlægning og administrationen af statslige støtteordninger til ændret arealanvendelse.
Centralt kontor • Centrale opgaver: overordnet enhed, der sætter rammerne for de lokale kontorers aktiviteter og foretager en endelig godkendelse af projekterne i forhold til Jordfordelingsloven inden Jordbrugskommissionen afgiver kendelse.