Vellykket og visionær rehabilitering Hvad kræver det… mere?

1. Vellykket og visionær rehabiliteringHvad kræver det… mere? Åben opgavefordeling og systematiskpårørendeinddragelse

2. Fælles afsæt Et presset sundhedsvæsen… - Hvis det er vilkåret, hvad kan vi så gøre fremadrettet?

3. Et løsningsorienteret fokus En åben dialog om opgavefordeling i rehabilitering Fagperson Borger DSI Pårørende

4. Forskningsspørgsmålene • Hvilke opgaver løser de pårørende i rehabilitering i dag? • Hvilke muligheder for opgavefordeling og samarbejde ser borgere, pårørende og fagpersoner? • Hvilke grænser for opgavefordeling og samarbejde ser borgere, pårørende og fagpersoner?

5. Metoderne Baggrund: Litteraturen Dialog: Det kvalitative interview – afsæt for dialog og refleksion. Opfattelser og holdninger. Praksis: Observationer af faktisk opgavefordeling.

6. Pårørende: interview og dagbog Interview med fagpersoner Logbøger fra fagpersoner Antropologisk undersøgelse Observation, dagbog og foto - på borgernes præmisser!!

7. Empirien

8. De usynlige pårørendeopgaver 1000ting • Litteraturen • Empirien • De sociale • De praktiske • De behandlingsmæssige • De træningsrelaterede

9. Fra individfokus til familiefokus! Den velkendte præmis - den syge/svækkede borger skal kunne klare sig selv bedst muligt, længst muligt. En ny præmis - den syge borger er en del af et fællesskab, en familie, et netværk. Konsekvenser for vores videre (sam)arbejde: Sociale relationer kan bruges, trues, støttes og forandres af de nye opgaver i rehabilitering.

10. Vi vil ikke være en byrde, de ikke kan bære Borgernes perspektiv - De uundværlige pårørende ”Min kæreste er minde pandelapper for pokker. Det er jo ham, der tænker for mig.” (Kvinde med hjerneskade) ”Jeg kan godt sige dig: Uden min mand der kunne jeg ikke bo i huset.” (Kvinde, der er faldet) ”Havde jeg ikke haft min mand, og havde jeg været alene, så havde de fundet mig et halvt år efter under en sofa.” (Kvinde med hjerneskade) Gensidig hjælp

11. Pårørendes perspektiv • Vil gerne hjælpe familiemedlemmer og venner med opgaver, de finder selvfølgeligt at påtage sig • Vil ikke involveres i personlig pleje • Inviterer til mere dialog med fagpersoner om hvem der gør hvad for deres kære • Vil ikke pålægges opgaver, som de før har gjort frivilligt

12. Fagpersonernes perspektiv • Ideelt – men tidskrævende • Inddrages på patientens præmis • Bisidder/modtagere af information • Emotionel støtte • Ikke noget økonomisk incitament til inddragelse af pårørende • Uddannelse: Patienten i centrum • De pårørendes rolle skal for alt i verden være frivillig! ”hvis der var en kode for det i systemet…”

13. Et opgør med frivillighedsdiskurser! De uheldige bivirkninger: • Spænder ben for samarbejde, åben dialog og forventningsafstemning. • Fører til ulighed i rehabilitering (hvor skal initiativet til opgavefordeling ligge?).

14. Konklusion Potentiale • for mere åben dialog om opgavefordeling • for klarere forventningsafstemning • for mere pårørende inddragelse Grænser • for hvilke opgaver, de pårørende ønsker at påtage sig • Ressourcer? Frivillighed?

15. Vellykket og visionær rehabilitering kræver • At vi skifter fokus fra et sygt individ, der skal klare sig selv, til et sygt individ, der indgår i et fællesskab og skal klare sig heri. • At fagpersoner får øje på potentialet i de pårørendes arbejde – de opgaver de allerede løser. • At vi tør tale om opgavefordeling, som det den er – en opgavefordeling. Systematisk frem for ad hoc.

16. Vellykket og visionær rehabilitering kræver • At vi holder op med at bruge ”frivillighedsdiskursen” som en undskyldning for ikke at tale åbent med hinanden om, hvem der gør hvad i rehabilitering. • At vi gør noget ekstra ud af at udvide blikket fra patienten i centrum til patienten i familien/netværket/fællesskabet - også i uddannelsen af fagpersoner.