Velkommen til Ny Nordisk Skole

1. VelkommentilNy Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

2. Ny Nordisk Skole- i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

3. Målene for Ny Nordisk Skole: • Udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige, de kan. • Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. • Styrke tilliden til dagtilbud og uddannelser med respekt for professionel viden og praksis.

4. En særlig forståelse af de væsentligste opgaver • Fokus på den enkeltes udvikling – i fællesskabet • At skabe varierede læringsmuligheder for alle – med vægt på anvendelsesorientering • Et bredt faglighedsbegreb, fokus på livsduelighed, dannelse og handlekompetence.

5. NNS er:En særlig tilgang til pædagogisk udvikling • Professionel dialog om undervisning og læring • Brug af viden og data som grundlag for udvikling • En kultur båret af faglig nysgerrighed og åbenhed • Samarbejde på kryds og tværs

6. NNS redskabskasse • NNS-dage • Hvor institutionerne arbejder med egen forandringsteori – og med opfølgning og dokumentation • Der giver mulighed for erfaringsudveksling og sparring mellem institutioner • Læringsspor • Der giver ny viden og udvider pædagogers/læreres handlerepertoire • Indenfor temaer, som adresserer væsentlige videns- og udviklingsbehov i NNS-institutionerne • Lederbootcamp • Der klæder ledelserne på til at gennemføre de nødvendige forandringer i kultur og praksis • Giver mulighed for erfaringsudveksling, fastholdelse og forankring • Luksusbibliotek • Inspiration fra forskere og praktikere, instruktionsvideoer, litteratur, redskaber, webinarer mv. • Gryden-i-kog-aktiviteter • Virtuel gruppe-sparring, opfølgende mails med månedens refleksion, videoklip mv., besøg hinanden.

7. Ministeriets forventninger • Netværk • Forandringsteori • Frist for indsendelse af forandringsteori: 27. september 2013 til nns@uvm.dk • Hold øje med fremdrift • Vidensdeling

8. Ny Nordisk SkoleForandringsteori Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

9. Hvorfor forandringsteori? • Et redskab, der giver fælles klarhed over mål, indsatser/ændring i praksis og hvad (vi tror) der virker • Et redskab der giver mulighed for at identificere, hvor kæden hopper af • Et redskab, der giver mulighed for at følge fremdrift og resultater

10. Forandringsteori Modellen indeholder som minimum fire komponenter: • en indsats • et forventet mål for indsatsen, • en antagelse om hvordan og hvorfor man forventer at nå fra indsats til mål • den kontekst som indsatsen foregår i. Antagelse (teori/idé) Indsats Mål kontekst

11. NNS-mål Alle børn og unge udfordres, så de bliver så dygtige, som de kan. Læsevejlederne er tilgængelige for Kolleger. Indsats Der uddannes to læsevejledere på skolen. Udfordring Elevernes læsefærdigheder ligger under det nationale gennemsnit Lærere henvender sig til læsevejledere. Hjælpen omsættes i handlinger i undervisningen. Lærere får kvalificeret hjælp til spørgsmål angående læsning. Elevers læsefærdigheder forbedres. Indsats Lærerne informeres om læsevejledernes rolle. Lærere ved, at de har mulighed for at henvende sig til læsevejledere. NNS-mål Betydningen af social baggrund mindskes i forhold til faglige resultater. Kontekstfaktor: Lærere på tværs af alle fag ser faglig læsning som en vigtig dimension i deres undervisning.

12. Antagelser i forandringsteorien • Forandringsteorien viser, hvad der antages at virke, for hvem og under hvilke omstændigheder • Bag enhver indsats ligger nogle antagelser om, hvordan og hvorfor vi tror en indsats/ændring af praksis virker, og hvorfor den er velegnet til at nå bestemte mål • Forandringsteorien kan bruges som ramme for at evaluere om de antagelser, der ligger bag en indsats/ændring af praksis, også fungerer i praksis, og om vi når de mål, vi gerne vil nå

13. På hvilket grundlag opstilles forandringsteorier? Forandringsteorien kan opstilles ud fra: • egen viden • skriftlige beskrivelser af indsatsen (fx strategier, handleplaner og lovtekster/bekendtgørelser) • forskning og/eller undersøgelser • faglig teori • interview/workshop med dem der har designet indsatsen • interview/workshop med dem der udfører indsatsen til hverdag • osv.

14. Arbejdet med forandringsteori – fase 1 Beskriv jeres vigtigste udfordringer Find frem til hvilke specifikke udfordringer I vil arbejde med for at nå målene i Ny Nordisk Skole

15. Fase 1 NNS-mål Alle børn og unge udfordres, så de bliver så dygtige, som de kan. Udfordring Elevernes læsefærdigheder ligger under det nationale gennemsnit NNS-mål Betydningen af social baggrund mindskes i forhold til faglige resultater.

16. Arbejdet med forandringsteori – fase 2 Formuler jeres forandringsteori I denne fase skal I definere, hvad jeres arbejde som Ny Nordisk Skole skal føre til, og hvilke forandringer der skal til for at I opnår det i gerne vil

17. Fase 2 NNS-mål Alle børn og unge udfordres, så de bliver så dygtige, som de kan. Læsevejlederne er tilgængelige for Kolleger. Indsats Der uddannes to læsevejledere på skolen. Udfordring Elevernes læsefærdigheder ligger under det nationale gennemsnit Lærere henvender sig til læsevejledere. Hjælpen omsættes i handlinger i undervisningen. Lærere får kvalificeret hjælp til spørgsmål angående læsning. Elevers læsefærdigheder forbedres. Indsats Lærerne informeres om læsevejledernes rolle. Lærere ved, at de har mulighed for at henvende sig til læsevejledere. NNS-mål Betydningen af social baggrund mindskes i forhold til faglige resultater. Kontekstfaktor: Lærere på tværs af alle fag ser faglig læsning som en vigtig dimension i deres undervisning.

18. Arbejdet med forandringsteori – fase 3 Brug forandringsteorien som evalueringsredskab I arbejdet som Ny Nordisk Skole skal I dokumentere og evaluere jeres indsatser og resultater. Når I bruger jeres forandringsteori som redskab til evaluering, holder I øje med jeres indsatser undervejs i processen for løbende at dokumentere og justere jeres arbejde

19. Fase 3 NNS-mål Alle børn og unge udfordres, så de bliver så dygtige, som de kan. Læsevejlederne er tilgængelige for Kolleger. Indsats Der uddannes to læsevejledere på skolen. Udfordring Elevernes læsefærdigheder ligger under det nationale gennemsnit Lærere henvender sig til læsevejledere. Hjælpen omsættes i handlinger i undervisningen. Lærere får kvalificeret hjælp til spørgsmål angående læsning. Elevers læsefærdigheder forbedres. Indsats Lærerne informeres om læsevejledernes rolle. Lærere ved, at de har mulighed for at henvende sig til læsevejledere. Indikator Resultater af nationale læsetest. Indikator Antal lærere, der henvender sig til læsevejleder. NNS-mål Betydningen af social baggrund mindskes i forhold til faglige resultater. Kontekstfaktor: Lærere på tværs af alle fag ser faglig læsning som en vigtig dimension i deres undervisning. Succeskriterium Mindst halvdelen af lærerne har talt med en læsevejleder. Succeskriterium Mindst 75 % af eleverne forbedrer deres læsefærdigheder i forhold til det nationale gennemsnit .

20. Tjekliste Hvad kendetegner en god forandringsteori? • Forandringsteorien beskriver på en enkel og overskuelig måde den grundlæggende idé med vores arbejde med Ny Nordisk Skole. • Forandringsteorien beskriver, hvordan vi forventer, at indsatserne fører til målene for Ny Nordisk Skole. • Forandringsteorien er velbegrundet. • Forandringsteorien beskriver det nye, vi ønsker, at Ny Nordisk Skole skal føre til. • Forandringsteorien virker sandsynlig. • Forandringsteorien kan forstås af andre end os selv.

21. Værktøjer og litteratur • EVA (2009), Håndbog til arbejdet med indsatsteorier. http://www.eva.dk/projekter/2007/evaluering-af-udviklingsprojekter/projektprodukter/en-laererig-vej-til-resultater • EVA (2010), Fod på Frafaldet. http://www.eva.dk/projekter/2010/indsatsteori-paa-erhvervsskoler • Michael Q. Patton (2008): Utilization-Focused Evaluation, 4.th ed.. Sage. (Kap 10). • Krevi (2008), Den logiske model - et værktøj til at planlægge, gennemføre og evaluere sociale indsatser http://krevi.dk/files/Den_logiske_model_290808_0.pdf • E. Jane Davidson (2005), Evaluation methodologybasics. Sage. (Kap 5) • Peter Dahler-Larsen og Hanne Kathrine Krogstrup (2003): Nye veje i Evaluering. Forlaget Systime Academic

22. GOD ARBEJDSLYST!

24. Videndeling og samarbejde – www.nynordiskskole.dk • Videndelingsbanken • Del erfaringer og viden om arbejdet med virkeliggørelse af jeres lokale NNS-projekter • Kontaktbørsen • NNS-institutioner kan finde sammen med foreninger, virksomheder og organisationer

25. At skabevarigeforandringerilæringsmiljøer Klaus Majgaard medlemafdialoggruppen

26. Indhold • De mange læringsrum • Logiskstillads: effektmålogforandringsteori • Socialtstillads: fællesskabognetværk • Etiskstillads: tilbagetilmanifestet • Tegnpåbæredygtighed • Barriererogderesovervindelse

27. De mange læringsrum Temaer Alsidigpædagogik, læremidler, overgange... Detpæda- gogiske møde Netværket Institutionen Teamet Institutionaliseredelæreprocesser

28. Detlogiskestillads NNS-målene Jereskonkretisering Detpæda- gogiske møde Netværket Institutionen Teamet Effekt Rammer & støtte Sparring/ vejledning Metoder/ arbejdsformer

29. Detsocialestillads Detpæda- gogiske møde Netværket Institutionen Teamet • Åbneogundersøgendefortællinger • Kollegialefællesskaber – dele kompleksiteten, ikkestikkeaffradilemmaer • Kendeogbrugehinandensressourcer • Tydeligogikke-ydmygende feedback • Struktur for videndeling • Ledelseogstabilopbakningfrainteressenter

30. Detsocialestillads Detpæda- gogiske møde Netværket Institutionen Teamet Strukturelleforankringspunkter: • Team- ogmødestruktur • Sparring/supervisionsformer • Ressourcepersoner • MUS/GRUS - kompetenceudvikling

31. Detetiskestillads Detpæda- gogiske møde Netværket Institutionen Teamet Manifest ogdogmer: Værdieroggrundlag for konfliktløsning Holder osfriaffastlåstemodstillinger Robusthedi en turbulent tid

32. Tegnpåbæredygtighed Konkretenyeløsningeriudviklingenaflæringsmiljøer + Evnetil at skabenyeforandringer (institutionaliseredelæreprocesser) Forankretifagligefællesskaber Berorikke blot på “ildsjæle” Reflekterendedebatkultur Kanforny sig selv

33. Barriererogderesovervindelse Barrierer: • “Spredtfægtning” og“projektgørelse” (marginalisering) • Splittelsemellemudviklingog drift • Forstyrrelseog de-fokusering Modgreb • Forankringidaglighed • Ansvarikke kun for udvikling, men for nyttiggørelse • Rammesætning, kontinuitetilæreprocesser

34. Tak for i dag!