Download
1 / 50
510 likes | 746 Views
Velfærdsstaten. Jørgen Goul Andersen Aalborg Universitet Folkeuniversitetet i Aarhus 14. Feb. 2013. Dagsorden:. Den nordiske velfærdsmodel og dens kvaliteter Er der en demografisk udfordring? Globalisering og økonomisk krise som udfordring Reformer på afveje?.
E N D
Velfærdsstaten Jørgen Goul Andersen Aalborg Universitet Folkeuniversitetet i Aarhus 14. Feb. 2013
Dagsorden: • Den nordiske velfærdsmodel og dens kvaliteter • Er der en demografisk udfordring? • Globalisering og økonomisk krise som udfordring • Reformer på afveje?
1. Nordiske velfærdsmodel • Overvejende universelle ordninger • Høje mindsteydelser • Stor vægt på serviceydelser • Har været den bedste til at sikre medborgerskab, social tillid, lykke • Har undgået dualisering af samfundet • Har den sundeste økonomi blandt de moderne velfærdsstater, både på kort og langt sigt
Pensionsudfordringen begynder med fødselstallet Fertiliteten faldt uventet i Danmark i 2011. Fra 1.874 til 1.756 Yderligere fald i 2012. Minus 6.000 hænder pr. år i 2040… Hvorfor? Hvad påvirker fertiliteten? • Børnepasning og –pris • Børnepenge? (tilskud + skattefradrag) • Dansk ”naturligt eksperiment”?
2012 bragte os halvvejs ned til den tyske fertilitet. Hvis det fortsætter, så har vi problemer. Ansvaret ligger på Christiansborg. Det giver ingen mening at tale om faldende frugtbarhed med alderen som årsag til den faldende fertilitet i Danmark. Fødselslægerne bryder sig ikke om halvgamle mødre – men de er altså ikke specielle for Danmark
Forskelle i pensionerDanmark- Kontinentaleuropa Kontinentaleuropa (=et bundløst kar) • Finansieret ved bidrag • Tidl. erhvervsaktive skal have det, der svarer til en tjenestemandspension • Ingen opsparing i pensionskassen, pengene strømmer bare igennem. • Færre erhvervsaktive skal betale til flere ældre fremover Danmark (=en pengemaskine) • Den store usynlige pensionsreform: • et af EU’s mest privatiserede pensionssystemer • et af EU’s mest opsparingsbaserede pensionssystemer • Mange pensionister bliver forsørgere! • skat af private pensioner (som lønmodtagere)’ • Mange “Florida-pensionister”
Folkepensionen enestående mindstedækning • Boligydelse og varmehjælp del af pensionssystemet • Højeste mindstedækning i noget land – højere end i Norge + Sverige • Svarer reelt til max. Dagpenge – som minimum • Økonomisk solid – men politisk skrøbelig? • Boligydelse og varmehjælp kan komme under pres (rige pensionister svækker ”deservingness”) • Velfærdskommissionen foreslog afvikling af særreglerne (men det er ikke muligt uden at sænke mindstedækningen)
Mindstepension incl. Boligydelse. EnligpensionistPct. Af gennemsnitslønefterskat, 2007 • Danmark56 % • Island55 % • Norge52 % • Sveige46 % • Finland38 % From Goul Andersen & Hatland (2012) Source: Old-age Pension Systems in the Nordic Countries. Nordic Social-StatisticalCommittee report no. 35:09. Copenhagen 2009
Beregninger af fordelingseffekter tyder på.. (1) At uligheden snarere falder end stiger, når arbejdsmarkedspensionerne er fuldt indfaset. (2) At Danmark har det mest omfordelende pensionssystem i Europa på langt sigt.
Velfærdsstaten betalt af pensionister: pensionister bliver ofte forsørgere • Indk.skat af pensionsudbetalinger • Modregning i pensionstillæg • Folkepens. grundbeløb mindre end SU Break-even for enlig 2012: 181.200 kr ud over folkepension • Så er indkomstskat > folkepension overskudsforretning (Plusmoms,afg, ejd.skat >30.000 til service) (MEN: Der er et marginalbeskatn.problem: Pensionsafkastskat 15 pct. + Skat af pens + fradrag folkepens. IKKE flere målrettede ydelser!!! Behov for ny Grundlov: Rør ikke pensionen!!!!!)
PENGEMASKINEN • Ca. 3.500 Mia kr. i pensionsfonde = Norske oliefond • Staten ca. 40 pct. til gode (udskudt skat) = ca. 1.400 Mia kr. formue, som ikke er bogført • Gave til næste generation opsparet de sidste 25 år • 15.3 pct. skat af løbende indtægter = selskabsskatten • Udlandsgælden væk – vi er ved at købe hele verden (over 600 mia. kr. netto ultimo 2012) • Behøver fremtidige generationer at arbejde …? • Vigtigste økon. spm. er, hvor godt de forvalter formuen • BNP har det ikke så godt, men BNI stiger 2½ gange så meget (ligesom Norge) • Helt anden økonomi end tidligere – ikke helt forstået
Pension ikke noget problem i Dk. Men hvad m service?Udgiftspres til serviceudgifter afhænger af: 1. De ældres helbredstilstand: - Aldersspecifikke plejebehov eller - En fast mængde plejebehov, blot senere i livet Økon.+socialUdfordring: Folkesundhed/forebyggelse 2. Produktivitet i ældrepleje (+ sundhedsvæsen) - Antages ofte tæt på nul. - Men mange forbedringer i sundhedsvæsen. - Nye teknologier i ældrepleje. Robotisering? Rehabilitering? Udfordr: Velfærdsforbedrende & ak.besparende teknologiudvikling Kommunerne: Rehabilitering + strengere visitation Sparet ca. 50 pct. på praktisk hjælp siden 1995 Lidt for meget af det gode? Mindste modstands princip?
Sundhedsudgifter • Ikke kun dyrere og dyrere. Også billigere og billigere. Kopimedicin. Nemmere operationer. • internationalt: ret ringe sammenhæng mellem udgift og resultat i sundhedsvæsenet • Vi ved for lidt om produktiviteten • behandlingsgaranti + konkurrenceudesættelse = løsning eller problem? fordyrende behandl. privathospital? • Næppe smart at lade staten betale og regionerne udføre • JAPAN har den befolkning i dag, som Danmark får i 2050. Og de har et af verdens bedste sundhedsvæsener. Hvad koster det? Ikke svimlende!
Men der er en social udfordring ... • Vi lever i gennemsnit længere og er unge og sunde længere, MEN: • Stigende sociale forskelle i helbred og levealder Kæmpe fremgang i toppen, pæn i midten, ringe i bunden Gennemsnit: • 30-årige m videregående udd: 42 år tilbage m god helbredstilstand • 30 årige m lav udd: 30 år tilbage • 72-årig højtudd. = en 60 årigufagl. =samme alder • Også stigende social forskel i levealder Nedskæringer (=newspeak: ”reformer”) rammer (utilsigtet) hårdt for dem, der ikke får længere og bedre liv.
3. Globaliseringspres på velfærdsstaten? diffuse argumenter: • Velfærdsstaten forbundet med nationalstaten • Velfærdsstaten hæmmer konkurrenceevnen • Generelt pres for deregulering Stort set forladt
Har “mindre sammenpressede lønstrukturer” hjulpet de lavtuddannedes ledighed i andre lande?
Flygter danskerne fra skatten? • Siden 1990 talt om, at det nok ville ske fremover • Ingen tendens overhovedet indtil nu • Ikke marginalskatten, der betyder noget, det er samlede skat • Også ejendomsskat (!) • Rettere: Skat + nødvendige sociale udgifter • For de aldersgrupper, der er mobile (<35) • Ikke økonomisk klogt at forlade Skandinavien, hvis man skal have børn. • De økonomiske incitamenter passer perfekt med, at der ikke er stigende udflytning. • (Nok helt andre ting, der kunne skræmme folk væk eller lokke folk til)
Skatter og arbejdsudbud • Hvor meget vil folk arbejde? Hvordan får man dem til at arbejde mere? • Hvis det er skat, så er det marginalskatten, der tæller. (der er ikke én marginalskat, men mange forskellige marginalskatter) • I øvrigt er der næsten ingen dansk evidens for effekter. Rig lejlighed til at studere: Højeste marginalskat sænket fra 73 til 56 pct. 44 kr. til rest af 100 kr. tjent i stedet for 27. Det er en forbedring på 63 pct. • Ved skattereformen 1993 blev marginalskatterne bevidst indrettet efter at være lavere end i nabolandene – for en sikkerheds skyld …
Hvad skete der egentlig med dansk økonomi i 00’erne, hvor indkomstskatten blev sat ned? • Skulle give økonomisk effektivitet • Lønnen steg mere end i andre lande • Produktiviteten steg mindre end i andre lande • Konkurrenceevnen forringet • Meget langt fra det tilsigtede
Konklusion skatter • Vi ved, der ikke er et udvandringsproblem – det viste Velfærdskommissionen, og andre undersøgelser har vist det samme • Vi ved ikke, om der er et indvandringsproblem – aldrig undersøgt. Vidensmæssigt egentlig på bar bund. Nemmere at følge rådende konsensus. • Men i relation til globalisering i form af udvandring er skatterne i hvert fald frem til 2010 ikke noget problem. Så meget ved vi.
Hvad gik galt med det danske økonomiske mirakel – og hvorfor opdagede man det ikke? • Ligheder m Island og USA. Med Finland, Norge, Sverige 1990-93. Og med Japan 1990ff. • Deregulering af kreditpolitikken • Ødelæggende vækst i privat gældsætning • Ødelæggende boligboble • Pro-cyklisk penge- og finanspolitik • Mislykkede kriseindgreb: Toolatetoomuch
En solid krise … • Samlet fald BNP 2008-2009: Minus 6.4 pct. • Største fald i fredstid siden statsbankerotten 1813 • Meget mere end 1930’erne – og 1856/57 • Værre end de fleste andre lande • Et tabt årti: Først tilbage ved 2007 i 2015 iflg. OECD • Vanskeligt at pege på nogen vej frem. Genopretning bliver uhyre langvarig. Ingen umiddelbare vækst-drivere • Men man gør det forkerte, forværrer krisen
KRISE. Skønnede vækstrater 2007-2012 (kumulativt). Vækstrater for 1-3.kvt. 2011-12 er benyttet som indikator for væksten hele året 2011-12. Pct.
Det er den indenlandske efterspørgsel, der er Danmarks kriseproblem • Danmark bliver iflg. de gængse prognoser det første vestlige land efter 1945 til at opleve en 8 års vækstpause • Man har behandlet efter én sygdom og overset de øvrige • Set på 2020 og glemt 2011,2012,2013, … • Gjort patienten mere syg ved at eliminere trygheden og mobilisere krisebevidsthed • Man skulle have haft en tryghedsgaranti • Eller en kontraktpolitik! • Kontraproduktive nedskæringer og alt for megen usikkerhed – gået ”reform-amok”. Men det er ikke altid det, der gør ondt, også gør godt.
Flere data og analyser: www.goulandersen.dk www.ccws.dk
