Socialministerens Sankt Hans møde

1. SocialministerensSankt Hans møde Mandag den 23. juni 2014 Sørup Herregård Stig Broström Voksenkontaktog børnefællesskaber Aarhus Universitet Institut for Uddannelse og Læring (DPU) Forskningsenheden Læring, omsorg, bæredygtighed, sundhed (LOBS)

2. Disposition Tema: Voksenkontakt og børnefællesskab Betydningen af relationen og kontakten mellem barn-voksen i dagtilbud Organisering af dagen og børnefælleskab Hvorfor er temaet vigtigt Hvad ved vi – kort (forskning) Hvad er udfordringerne (evt. løsninger) Oplæg til debat 15 min Hver gruppe skal efterfølgende formulere de to største udfordringer inden for temaet og to konkrete forslag til, hvad der skal til for at skabe et godt børneliv i dagtilbud

3. Omsorg, opdragelse og undervisning   Barnets egen interaktive virksomhed (Lege- og læringsteorier)   Trivsel, læring, udvikling og dannelse Enhed af omsorg, opdragelse og undervisning - Educare

4. INDHOLD PÆDAGOG BARN Den didaktiske trekant Læring Barnet tilegner sig og konstruerer kundskaber Fremstilling Pædagogen skaber et aktivt læringsmiljø Relation Omsorg og anerkendelse Se fx Hopmann, 1997; Broström & Vejleskov, 2009

5. Den didaktiske firkant Indhold Børn Pædagog Barn Broström, 2009

6. Relationen voksen-barn er vigtig fordi: • Små børn har brug for en tæt og stabil følelsesmæssig relation til nære og kære voksne – primær-pædagog • Det lille barn har behov for tilknytning • Det føler sig tryg og tilfreds når tilknytningspersonen er til stede • Og det føler sig usikker og forladt, når tilknytnings-personen er fraværende • Nære og kære voksne skaber tilknytning, tryghed, tillid – ”en sikker base” • Altså TRIVSEL, mental sundhed, social kompetence og positivt selvværd Bowlby, Ainthsworth, Sroufe, Diderichsen,Stern

7. Relationen voksen-barn er vigtig fordi: • Børn lærer og udvikler identitet, når de indgår i social interaktion • Når de deltager (participation) og er et aktivt handlende subjekt der i samspil med andre virker ind på omverden, forandrer denne og dermed sig selv • Deltagelse i praksisfællesskabet; deltager -ikke tilskuer • Deltagelse: at tage del, være med, have andel, at bidrage (ikke kun rummet, men inkluderet og aktiv) • At have en gensidige oplevelse af at være deltager i fællesskabets forhandling af mening Vygotsky, 1978; Leontjev, 1977; Tomasello; Vygotsky, 1978; Lave & Wenger, 1991, 1998, 2006; Skjervheim, 1971

8. Ordet intersubjektivitet består af to ord: inter og subjektivitet Intersubjektivitet betegner sociale handlinger, hvor barnet reagerer på den ydre adfærd der afspejler omsorgspersonens affektive tilstand, og det lille barns trang til at opnå samhørighed (Stern, 2004) Altså en empatisk tilstand som bygger bro mellem to mennesker Barnets drivkraft er dets medfødte tilknytningstrang Pædagogens motivation er kærlighed til barnet Deltagelse som intersubjektivitet

9. En kort definition af ColwynTrevarten (1980): En frivillig tilstræbt deling af oplevelser, hændelser og ting Stern (2006) peger på tre forhold, der betinger intersubjektivitet: Deling af opmærksomhed (vi ser efter det sammen) Deling af intention (vil det samme) Deling af følelser (føler det samme) Delt eller fælles opmærksomhed, 7 måneders revolutionen (Lars Smit) Ikke kun dyader (en voksen-et barn) Intersubjektivitet

10. Begrebet intersubjektivitet bruges primært om relationen mellem to personer Peter Bastian bruger betegnelsen ‘det intersubjektive felt’, når en gruppe tilsammen producerer noget, der ligger ud over, hvad den enkelte bidrager med (2011, s. 247) ”Jeg er en respekteret kammermusikinstruktør, men jeg kan ikke på egen hånd nå den dybde, jeg har adgang til, når vi er sammen. Jeg er med andre ord en bedre musiker i kvintetten, end jeg er alene” (s. 115) Gruppe-intersubjektivitet

11. Relationen børn-børn er vigtig fordi • Børn kan lide at være sammen med andre børn • Børn har brug for andre børn til at spejle sig i, til at skabe mening og identitet

12. Venner Mange undersøgelser viser, at det er specielt vigtig for børn at have venner (Bratterud, Sandseter & Seland, 2012; Frønes, 2006; Søbstad, 2002). I Haavind og Langsteds (1992) undersøgelse om, hvad børnene selv finder vigtigst i daginstitutionen, topprioriterer de "legekammeraterne og venner­ne." Først derefter kommer i prioriterede orden: aktivi­teterne, legetøjet, og til sidst de voksne. Det samme gør sig også gældende i overgangen fra børnehave til sfo og skole (Broström, 2003, 2002, 2009; Børnerådet, 1997; OECD, 2006, s. 69).

13. Venner • Hvad er det bedste ved at gå i børnehave? (Broström, 2011) • "Man får mange venner, og det er godt, når man kan lege sammen." • Børn i 3. klasse fortæller om deres børnehaventid (Broström, 2014). Spørgsmålet: Hvad kommer du først i tanke om, når du husker tilbage på din gamle børnehave? • Min bedste ven, mine gode venner, alle legene (Nikolaj, 3. b). Men særlige voksne bliver også nævnt

14. Løsning Pædagogen må på en gang både: • indgå i tæt følelsesmæssigt relation til børnene • have et fagligt indhold for øje • og skabe et aktivt børnefællesskab både mellem jævnaldrende og ligeværdige og på tværs af alder, køn og etnicitet – og dermed give støtte til udvikling af social kompetence og venskaber

15. Pædagogisk set gælder det om at skabe sådanne zoner for fælles opmærksomhed og det kræver (Ole Henrik Hansen, 2013): En overvindelse af en overdreven selvforvaltning Organisering af børn i mindre funktions- og aldersopdelte grupper samt at pædagogen arbejder alene Løsning