Langvarigt sygefravær og tilbagevenden til arbejde Effekter af den danske politik Jan Høgelund

1. Langvarigt sygefravær og tilbagevenden til arbejdeEffekter af den danske politikJan Høgelund Langvarigt sygefravær – effekter af den danske politik – Vejen – 25.03.10

2. Effekter af den danske politik • Sygefraværet i Danmark • Den danske sygefraværspolitik • Kommunernes opfølgning • Effekter af kommunernes indsats: • Effekten af opfølgningssamtaler • Effekten af revalidering • Effekten af delvise raskmelding • Konklusion og diskussion Langvarigt sygefravær – effekter af den danske politik – Vejen – 25.03.10

3. Sygefraværet i Danmark Hvor stort er fraværet? Beskæftigelsesministeriet (2008), fraværet i 2006: • 150.000 helårspersoner – ca. 5 pct. af arbejdsstyrken • Fravær i arbejdsgiverperioden: 65.000 helårspersoner • Udgifter til løn/sygedagpenge: 37 mia. kr. • I arbejdsgiverperioden: 21 mia. kr. • Sygedagpenge: 12 mia. kr. • Løn udover arbejdsgiverperiode: 4 mia. kr. • De 30 pct. mest syge står for 75 pct. af det samlede fravær med sygedagpenge Langvarigt sygefravær – effekter af den danske politik – Vejen – 25.03.10

4. Sygefraværet i Danmark Det lang fravær er vokset (tal fra www.jobindsats.dk) Langvarigt sygefravær – effekter af den danske politik – Vejen – 25.03.10

5. Sygefraværet i Danmark Er sygefraværet højt i Danmark? Langvarigt sygefravær – effekter af den danske politik – Vejen – 25.03.10

6. Sygefraværet i Danmark Langvarigt sygefravær – effekter af den danske politik – Vejen – 25.03.10

7. Sygefraværet i Danmark • Er det et problem at: • Fraværet er vokset? • Det kommer an på årsagerne til udviklingen • Kan fraværet reduceres? Langvarigt sygefravær – effekter af den danske politik – Vejen – 25.03.10

8. Den danske politik Ordningen med sygedagpenge • Omfatter lønmodtagere, selvstændige og arbejdsløse • Dagpenge = 100% af løn op til max • Arbejdsgivere som betaler løn får refunderet sygedagpenge • Mulighed for forlængelse • Finansiering: arbejdsgiver i 3 uger, herefter offentlig • Arbejdsulykker: sygedagpenge + evt. erstatning Langvarigt sygefravær – effekter af den danske politik – Vejen – 25.03.10

9. Den danske politik Kommunal opfølgning på sygedagpengesager • Formål: kontrol, sikre tilknytning til arbejdsmarkedet • Opfølgningssamtale senest efter 8 uger • Visitation til 3 kategorier • Opfølgningsplan • Vigtige elementer i opfølgningen • Dokumentation for uarbejdsdygtig, behov for lægelig behandling • Fastholdelse hos arbejdsgiver, subsidiært nyt arbejde • Instrumenter: • §56, delvis raskmelding, rundbordssamtale, tilskud til indretning og hjælpemidler, arbejdsprøvning/praktik, kurser, uddannelse, virksomhedsrevalidering etc. Langvarigt sygefravær – effekter af den danske politik – Vejen – 25.03.10

10. Den danske politik Nogle vigtige ændringer • Gradvist mere aktiv politik og større offentligt ansvar • Varighedsbegrænsning (1982 / 1989) • Brutto revalideringsydelse, forreva, krav om revaplan (1989) • Kommunal pligt til opfølgning: 13 uger8uger (1997) • Kommunerne får retten/opgaven med tildeling af førtidspension (1998) • Ændring af kommunale refusionssatser (1999) • Reva før ansøgning om førtidspension (1999) • Visitationskategorier (2005) • Fokus på fastholdelse – delvis raskmelding, kontakt til arbejdsgiver (2005)? • Lov fra 2009, bl.a. krav om samtale mellem arbejdsgiver og sygemeldte Langvarigt sygefravær – effekter af den danske politik – Vejen – 25.03.10

11. Den danske politik Sammenlignet med fx Holland er den danske politik over for personer med helbredsproblemer karakteriseret ved: • Stort offentligt ansvar • For finansiering af ydelser • For reintegration • Forholdsvis begrænset arbejdsgiveransvar • Forholdsvis let at fyre • ”Kun” betale sygedagpenge i 3 uger • Stort set frivilligt at deltage i fastholde og integration Langvarigt sygefravær – effekter af den danske politik – Vejen – 25.03.10

12. Konsekvenser af politik: arbejdsgivernes ansvar • Reformer siden 1990 • Privatisering af sygedagpenge • Arbejdsgiver finansieret førtidspension • Reform af førtidspension  skrappere krav • Krav om brug af private konsulentfirmaer • Krav om reintegrationsplaner m.m. • Plus eksisterende beskyttelse mod fyring • Resultat: • Arbejdsgiverne har et stort ansvar • Det offentlige har lille ansvar Langvarigt sygefravær – effekter af den danske politik – Vejen – 25.03.10

13. Konsekvenser af politik: arbejdsgivernes ansvar • Hvad betyder forskellene i ansvarsfordelingen for integration af personer med helbredsproblemer på arbejdsmarkedet? • Danske politik: • Understøtter integration men ikke fastholdelse • Hollandske politik: • Understøtter fastholdelse men ikke integration Langvarigt sygefravær – effekter af den danske politik – Vejen – 25.03.10

14. Kommunernes opfølgning • Data fra undersøgelsen ”Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven” af Høgelund, J.,Boll, J., Skou, M. Jensen, S. (2008) • Data fra 2006: • Interviewundersøgelse blandt 1400 personer med en afsluttet sygedagpengesag af mere end 8 ugers varighed • Spørgeskema om sagsbehandling af hver enkelt af sygemeldt • Spørgeskema til 39 kommuner • Registeroplysninger Langvarigt sygefravær – effekter af den danske politik – Vejen – 25.03.10

15. Kommunernes opfølgning I • Oplysningsskema: 92% af sagerne • Visitation til opfølgningskategori: 85% • Opfølgningssamtale: 80% (mod 58% i 2002) • Opfølgningssamtale før 9. uge: 62% (mod 50% i 2002) • Opfølgningsplan: 58% af sagerne (mod 33% i 2002) • Delvis raskmelding: 30% (mod 19% i 2002) • Lægeoplysninger: 68% af sagerne (mod 92% i 2002) Langvarigt sygefravær – effekter af den danske politik – Vejen – 25.03.10

16. Kommunernes opfølgning II • Kontakt til fagforening/a-kasse: 4% (uændret) • Kontakt (10%) og møde med arbejdsgiver (5%) (uændret) • Kontakt til fagforening/a-kasse (4%) (uændret) • Kontakt til AF (<0,5%) (uændret) • Hjælp til arbejdsredskaber og hjælpemidler (0%) (uændret) • Forrevalidering (2-5%) (uændret) • Økonomisk hjælp (1%) (mod 3% i 2002) • Udlicitering til privat aktør: 1 af 38 kommuner Langvarigt sygefravær – effekter af den danske politik – Vejen – 25.03.10

17. Kommunernes opfølgning III Konklusion: • Mere aktiv politik (opfølgning, delvis raskmelding) • Mindre brug af lægeoplysninger (egen læge) • Ingen udvikling i kontakt til arbejdsgiver, til andre aktører og i brugen af forreva/tilskud Langvarigt sygefravær – effekter af den danske politik – Vejen – 25.03.10

18. Effekter af kommunernes indsats Hvorfor effekt studier? • Ex: Langt de fleste sygemeldte, som kommer til opfølgnings-samtale kommer efterfølgende i arbejde ………. … men det var de måske også, hvis de ikke var kommet til opfølgningssamtale • Effektmålingens præmiespørgsmål Hvordan går det personer, der modtager indsatsen, i forhold til hvordan det ville være gået, hvis de ikke havde modtaget indsatsen? Fx Hvordan ville det være gået sygemeldte, som deltager i en opfølgningssamtale, hvis de ikke havde deltaget i en samtale? Langvarigt sygefravær – effekter af den danske politik – Vejen – 25.03.10

19. Effekter af kommunernes indsats • Så hvordan måler vi om opfølgningssamtaler øger sygemeldtes chance for at vende tilbage i arbejde? • Kan vi sammenligne dem, som kommer til samtale, med dem, som ikke gør? • Nej, kun hvis de to grupper af personer er ens. Ellers sammenligner vi ”pærer og bananer” • Så hvad skal vi gøre for at måle ”den sande effekt”? Langvarigt sygefravær – effekter af den danske politik – Vejen – 25.03.10

20. Effekter af kommunernes indsats • Vi gør de to grupper ens ved at: • Korrigerer for forskelle i observerede karakteristika • Korrigerer for forskelle i ikke-observerede karakteristika: • Tillader at nogle har uobserverede karakteristika som gør at de har stor (lille) chance for at komme til samtale og stor (lille) chance for at komme • Vi efterligner et lodtrækningsforsøg Langvarigt sygefravær – effekter af den danske politik – Vejen – 25.03.10

21. Beskæftigelseseffekter af opfølgningssamtaler ● Efterligning et lodtrækningseksperiment. Lodtrækningen: • Påvirker om man kommer til opfølgning • Påvirker ikke om man kommer i arbejde ● Vores lodtrækning: bor den sygemeldte i en kommune med en aktiv eller passiv politik Langvarigt sygefravær – effekter af den danske politik – Vejen – 25.03.10

22. Beskæftigelseseffekter af opfølgningssamtaler • Resultater: Langvarigt sygefravær – effekter af den danske politik – Vejen – 25.03.10

23. Beskæftigelseseffekter af opfølgningssamtaler Langvarigt sygefravær – effekter af den danske politik – Vejen – 25.03.10

24. Beskæftigelseseffekter af opfølgningssamtaler Langvarigt sygefravær – effekter af den danske politik – Vejen – 25.03.10

25. Effekten af delvise raskmeldinger • Oplysninger fra kommunen om tidspunkt og varighed af delvis raskmelding. • Oplysninger fra KMD om varighed af sygemeldingen og ophørs- årsag • 30% bliver delvis raskmeldt • 67% melder sig selv fuldt arbejdsdygtig • Identifikation af effekt: ”no anticipation” (& korrektion for observerede og uobserverede forhold) Langvarigt sygefravær – effekter af den danske politik – Vejen – 25.03.10

26. Effekten af delvise raskmeldinger Resultater: • ”De stærke” bliver ofte delvist raskmeldt: få lægebesøg, yngre, videregående uddannelse, lang erhvervserfaring • Effekt af delvise raskmeldinger: - Under delvis raskmelding: 0,414 (p<0,05) - Afsluttet delvis raskmelding: 0,398 (p>0,1) • Under delvis raskmelding har den sygemeldte ca. 50% større chance for at melde sig fuldt arbejdsdygtig end sygemeldte, som ikke bliver delvist raskmeldt • Korrektion for uobserverede effekter er vigtig. Uden korrektion overvurderes effekten Langvarigt sygefravær – effekter af den danske politik – Vejen – 25.03.10

27. Effekten af uddannelse • 433 lønmodtagere sygemeldt i mindst 3 mdr i 1995/1996 med lænde-ryg-smerter. Interviewet fire gange i løbet af godt 4½ år • 20% deltog i kurser eller uddannelse. Det skete efter i gennemsnit 14 måneder og varede i gennemsnit 10½ måneder • Identifikation af effekt: • ”no anticipation” • ”lodtrækning”: kommunens revalideringspolitik • korrektion for observerede og uobserverede forhold Langvarigt sygefravær – effekter af den danske politik – Vejen – 25.03.10

28. Effekten af uddannelse Resultater Deltagelse i uddannelse: • Reducerer chancen for at komme i arbejde imens man er i uddannelse • Chancen for at komme i arbejde øges, når man er færdig med uddannelsen. Men den er ikke væsentligt større end for dem, som ikke deltager i uddannelse Langvarigt sygefravær – effekter af den danske politik – Vejen – 25.03.10

29. S.S.H Udd Ej-udd Tid Langvarigt sygefravær – effekter af den danske politik – Vejen – 25.03.10

30. Konklusion • Sygefraværet svarer til mindst 150.000 helårspersoner • Den danske politik hviler i høj grad på et offentligt ansvar. Ansvaret er gradvist forøget. • Arbejdsgivere har lille ansvar/ få omkostninger: Godt for integration men dårligt for fastholdelse • Kommunens indsats koncentreret om opfølgning • Opfølgningssamtaler og delvise raskmeldinger virker • Tilsyneladende begrænset eller ingen virkning af uddannelse Langvarigt sygefravær – effekter af den danske politik – Vejen – 25.03.10

31. Diskussion • Hvordan reducerer vi sygefraværet? • Er den nye lov god / dårlig? • Større arbejdsgiveransvar? • Kan kommunerne bidrage til mere fastholdelse? • Flere tilskud? • Mere information til arbejdsgivere om fastholdelse • Mere kommunal kontakt til arbejdsgivere – hvordan? Langvarigt sygefravær – effekter af den danske politik – Vejen – 25.03.10