TALEHANDICAPPEDE BØRNS RETTIGHEDER

1. TALEHANDICAPPEDE BØRNS RETTIGHEDER Velkommen til foredrag af Eva Kirschner, cand. jur. FSD, oktober 2011

2. Vigtige spørgsmål • Om retssikkerhedog reglerne på området • Hvordan skal sagerne behandles? • Overholdes disse sagsbehandlingsregler? • Hvad kan borgere med behov for hjælp gøre? • Hvad kan ansatte gøre? FSD, oktober 2011

3. Retssikkerhed - to slags rettigheder Materielle rettigheder: Er indholdsmæssige rettigheder -kernerettigheder. Fx hvilken hjælp er der ret til? Formelle rettigheder: Er fx sagsbehandlings-regler. Hvilke rettigheder er der i forbindelse med sagens behandling? . FSD, oktober 2011

4. Hvad er retssikkerhed? Retssikkerhed er sikkerhed for at få den ret, man har efter lovgivningen. Nogle sagsbehandlingsregler sikrer, at man ikke bare haren ret, men også kan fåsin ret. For eksempel: • retten til at blive hørt og inddraget i sagsbehandlingen • retten til at få skriftlige afgørelser med regelhenvisning, begrundelse og klagevejledning. FSD, oktober 2011

5. Retssikkerhed og uklare regler Nemt at få sin ret, hvis reglen er klar og præcis. Svært, hvis reglen er uklar, fx: ”Til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, tilbydes der specialpædagogisk bistand, hvis børnenes udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte.” FSD, oktober 2011

6. Hvilken specialpædagogisk bistand er der ret til – til børn? • Regler om specialpædagogisk bistand - formålsregler. • Formål: at børn med særlige behov kan starte i skole ”på lige fod med andre børn” og ved endt skolegang, ”har forudsætninger for fortsat uddannelse, erhvervsmæssig eller anden beskæftigelse.” Ret til det, der fagligt er nødvendigt for, at lovens formål kan efterleves. Det faglige skøn bliver afgørende. Sagsbehandlingsreglerne derfor vigtige. FSD, oktober 2011

7. Hvilke regler undersøgte jeg? Hvad reglerne siger om familiernes ret til: • at blive inddraget i sagen, særligt at få vejledning, dvs. oplysning om behandlingsmuligheder • at få meddelt afgørelser og • at få klagevejledning. Om disse 3 regler virker i praksis. Undersøgt via en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre. FSD, oktober 2011

8. Hvem deltog i spørgeskemaundersøgelsen? Kriterierne for at deltage i undersøgelsen, var: • At barnet havde svær grad af dysfonologi, svær dysfasi eller verbal og/eller oral dyspraksi • At talehandicappet var konstateret (mistanke eller diagnose) med en vis sikkerhed, dvs. af en fagperson • At der havde været behov for talepædagogisk bistand efter den 1. januar 2007 74 familier deltog FSD, oktober 2011

9. Forældreinddragelse - oplysningspligt Forældrenes ret til inddragelse i hele forløbet frem til afgørelse træffes er på dette område vidtgående. Blandt andet fordi: det er ”….vigtigt, at forældrene på et tidligt tidspunkt i forløbet får et overblik og et realistisk billede af, hvilke støttemuligheder kommunen konkret råder, som har relevans ….” FSD, oktober 2011

10. ForældreinddragelseHvad betyder reglerne konkret? Oplyse om alle relevante lokale og regionale muligheder for at få bistand. Uanset der pt. ikke er plads i eller penge til tilbuddet. • Sikre inddragelse ved at oplyse om alle tilbud - ikke kun om det tilbud, man vil give barnet. • Sikre at behov ikke tilsidesættes pga. økonomi - er ulovligt hensyn i skønsmæssig afgørelse. • Sker det alligevel, skal der oplyses om det - pligt til fyldestgørende og sandfærdig begrundelse. FSD, oktober 2011

11. ForældreinddragelseHvad viste undersøgelsen? Jeg undersøgte, om forældrene informeres om eksistensen af regionale tilbud – også når PPR ikke i forvejen har tænkt sig at henvise. • 69 % svarede, at de på intet tidspunkt fik oplysning om tilbud. • PPR oplyste 20 familier om de regionale tilbud. 16 ud af de 20 fik tilbuddet af PPR, uden at de selv skulle bede om det. Tyder på, at der primært oplyses om tilbuddene til dem, PPR i forvejen har tænkt sig at henvise. FSD, oktober 2011

12. Skriftlige afgørelser Hvad er ”en afgørelse”?En beslutning, hvor en myndighed ensidigt bestemmer, hvad der endeligt er eller skal være ret i en konkret sag. Hvorfor vigtigt at få afgørelse skriftligt? Så borgeren ved • at der er truffet en afgørelse • hvad den går ud på, og • hvorfor dét og ikke noget andet blev besluttet. På dette område – altid skriftlige afgørelser. FSD, oktober 2011

13. Skriftlige afgørelserHvad viste undersøgelsen? Mange afgørelser i hver af disse sager. Svarene viste, at 45 % af familierne altid eller de fleste gange fik afgørelserne på skrift, mens 37 % aldrig eller kun få gange fik det.. Knap hver fjerde familie har aldrig fået skriftlige afgørelser, mens lidt mere end hver 4. altid har fået det. Tyder på konsekvent praksis. FSD, oktober 2011

14. Hvilke klagemuligheder er der? Afgørelser om henvisning til regionale tilbud • Klageret til nævnet iht. Folkeskoleloven § 51, stk. 3 • Klagevejledning skal gives, jf. Forvaltningsloven § 25 Alle andre afgørelser om bistand (også afslag) • Ikke egentlig klageret, men altid klagemulighed - til kommunalbestyrelse og fx ombudsmanden. • Klagevejledning skal gives, når ”relevant”, FVL § 7. Hvornår er det relevant? FSD, oktober 2011

15. Hvorfor er oplysning, skriftlighed og klagevejledning vigtigt? Af juridiske og politiske/styringsmæssige grunde, og for at sikre godt samarbejde og gensidig tillid. • Borgere kan ikke klage over afgørelse, de er utilfredse med, hvis de ej kender klagemuligheder – eller end ikke ved, at der er truffet en afgørelse. • Samarbejdet kan skades ved manglende inddragelse, manglende oplysning om fx behandlings- og klagemuligheder, eller ved fx uærlige begrundelser. • Beslutningstagere mangler viden om problemer - og kan dermed intet gøre - hvis ingen/kun få klager. FSD, oktober 2011

16. KlagevejledningHvad viste undersøgelsen? 3 ud af 4 familier fik aldrig eller kun få gange klagevejledning – selvom de klart gav udtryk for utilfredshed med afgørelsen overfor PPR. De utilfredse fik ikke klagevejledning oftere end de tilfredse. FSD, oktober 2011

17. Gensidig forståelse og respekt Begge parter er pressede. • Nogle turde ej klage, da bange for, at det ville gå ud over samarbejdet og dermed barnet. Fjendebillede - ‘Os mod systemet’. Medicin: overhold sagsbehandlingsregler og signalér, at det er ok at klage. • Offentligt ansatte kan føle sig klemt mellem borger og arbejdsgiver. Pga. pligten til at sørge for borgeres rettigheder og retssikkerhed på den ene side og loyalitets- og lydighedspligten på den anden side. Medicin: den samme og sig fra overfor klart ulovlige ordrer. FSD, oktober 2011

18. Hvad kan borgere med behov for hjælp gøre? • Insistere på at sagsbehandlingsreglerne overholdes. • Klage hvis utilfreds. • Søge information og få hjælp. Juridisk rådgivning til borgere: www.dukh.dk. Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet. Hjælp til kommune og borgere ved manglende faglig viden i kommunen: www.servicestyrelsen.dk/viso Rådgivning vedr. skolebørn: www.foraeldreraadgivningen.dk FSD, oktober 2011

19. Hvad kan ansatte gøre? Insistere på at sagsbehandlingsreglerne overholdes, dvs. At borgerne inddrages og informeres og, at der altid sendes skriftlige afgørelser med begrundelse og klagevejledning. Reagere på ulovlige ordrer Pligt til at undlade at følge klart ulovlig ordre. Ved tvivl pligt til at fortælle herom til leder. Tal evt. med kolleger, tillidsrepræsentant, fagklubber/foreninger, SU/MED-udvalg, eller få hjælp i fagforening. Bruge ytringsfriheden Skal fremgå klart, at man udtaler sig som privatperson, hvis ikke har ledelsens accept af sit indlæg i den offentlige debat. FSD, oktober 2011

20. Anbefalet læsning Til alle • Den særlige sagsbehandlingsvejledning på området ‘Vejledning om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand’ Til fagpersoner • Vejledningen ‘God adfærd i det offentlige’, lavet af KL, Personalestyrelsen og Danske Regioner • Dansk Socialrådgiverforenings vejledning ‘Sig nej til ulovlig praksis’ FSD, oktober 2011

21. Tak for nu Specialet kan læses på: • www.dyspraksi.dk/artikler/diverse-artikler eller • www.scribd.com/EvaKirschner FSD, oktober 2011