Personlighedsforstyrrelser- med særlig vægt på den dyssociale personlighedsstruktur

1. Personlighedsforstyrrelser-med særlig vægt på den dyssociale personlighedsstruktur Rikke Bay-Hansen, speciallæge i psykiatri, december 2013

2. Program • 5 spørgsmål til salen • Personlighed og personlighedsforstyrrelser • Generelle betragtninger • Introduktion af de forskellige personlighedsforstyrrelser • Den dyssociale personlighedsforstyrrelse

3. 5 spørgsmål

4. Personlighed og personlighedsforstyrrelse Hvad forstår vi ved personlighed? • Udtryk for den måde vi sædvanligvis tænker på, handler, oplever og udtrykker vores følelser • Udtryk for vores selvopfattelse – vores billede af hvem vi selv er • Udtryk for måden vi forholder os til andre mennesker på

5. Personlighed og personlighedsforstyrrelse Hvad forstår vi ved personlighed? • Dybt indgroede virkninger af vores arv og den indlæring og prægning vi får under vores opvækst. • Den del af personligheden der tilskrives biologiske forhold kaldes temperament; kemiske stoffer i hjernen er bestemmende for vores temperament • Under opvæksten lærer vi at tilpasse vores temperament til omgivelsernes krav – miljøet former.

6. Personlighed og personlighedsforstyrrelse Hvad forstår vi ved personlighedsforstyrrelse? Den ”utilpassede personlighed” • Forstyrrelser i tænkning • Forstyrrelser i følelsesliv • Forstyrrelser i impulskontrol • Forstyrrelser i evnen til at tilfredsstille sine behov • Forstyrrelser/problemer i forholdet til andre • Personlig lidelse • Sociale/arbejdsmæssige vanskeligheder

7. Personlighed og personlighedsforstyrrelse Forsvars- og tilpasningsmekanismer: • Personlighedsstrukturen er patologisk når der overvejende gøres brug af umodne forsvarsmekanismer (projektion, splitting, fornægten, acting-out etc.) eller hvis de anvendes på en rigid og stereotyp måde – kan modnes, ændres eller ”brænde ud”.

8. Generelle betragtninger

9. Introduktion af de forskellige personlighedsforstyrrelser • Paranoid • Skizoid • Emotionel ustabil • Histrionisk • Tvangspræget • Ængstelig evasiv • Dependent • Dyssocial • Andre personlighedsændringer

10. Paranoid personlighedsstruktur Psykiske kendetegn: • Nærtagende for afvisning • Bærer nag, vanskeligt ved tilgivelse • Mistænksom, tendens til mistydning • Rethaverisk og stridbar • Selvhenførende • Optagethed af forestillinger om sammensværgelser

11. Paranoid personlighedsstruktur Årsager: • En vis genetisk disposition; ophobning blandt pårørende til skizofrene • Genetisk forbindelse til enkel paranoia • Ofte en opvækst præget af ydmygelser og skamfølelse

12. Paranoid personlighedsstruktur Forekomst og komorbiditet: • 1.5% af almenbefolkningen; ingen kønsforskel • Sociale faktorer såsom alene boende, fraskilte, flygtningestatus kan øge risikoen • Øget risiko for udvikling af misbrug, skizofreni, OCD og fobisk angst

13. Paranoid personlighedsstruktur Behandling: • Terapeutisk; særlig udfordring i.f.t. alliancen • Evt. medicinsk: antipsykotisk eller antidepressiva

14. Skizoid personlighedsstruktur Psykiske kendetegn: • Kun relativt få aktiviteter skaber fornøjelse eller glæde • Reserveret, kølig, afdæmpet affekt, begrænset evne til at udtrykke følelser • Indifferent over for ros og kritik • Ringe seksuel interesse • Eneaktiviteter foretrækkes • I overdreven grad optaget af introspektion og fantasier • Intet ønske om eller mangel på nære forhold • Manglende opfattelse af og fornemmelse for sociale normer

15. Skizoid personlighedsstruktur Årsager: • Genetisk set formentlig forbundet med skizofreniens negative symptomer; der ses ophobning af skizoide personlighedstyper i begyndelsesfasen af skizofreni

16. Skizoid personlighedsstruktur Forekomst og komorbiditet: • 1% af almenbefolkningen; dobbelt så mange mænd som kvinder • Ses hyppigst sammen med dysthymi, social fobi, agorafobi og misbrug • OBS – Under stress risiko for udvikling af akut psykose. • Særligt følelseskolde skizoide kan ses at begår den mest bestialske form for vold og mord (sammen med de dyssociale)

17. Skizoid personlighedsstruktur Behandling: • De engagerer sig sjældent i behandlingen grundet en fattig evne til at involvere sig • Social træning og problemløsningsorienteret terapi virker ofte bedst • Medicinsk behandling sjældent nødvendigt

18. Emotionel ustabil personlighedsstruktur Psykiske kendetegn: • Udtalt tendens til at handle uovervejet og uden konsekvensanalyse • Udtalt tendens til at komme i konflikt • Tilbøjelighed til voldsomme vredesudbrud • Ustabilt og lunefuldt humør • Borderline type endvidere: Forstyrret og usikker selvopfattelse, tendens til at indgå i intense og ustabile forhold, tendens til selvdestruktivitet (op til 75% har selvskadende adfærd)

19. Emotionel ustabil personlighedsstruktur Årsager: • Genetisk beslægtet med affektive sindslidelser • Kan være associeret med lettere hjerneskade (ringe impulskontrol), en kaotisk barndom præget af tidlige tab, overgreb/misbrug • Flere studier tyder på abnorme dysfunktionelle tilknytningsmønstre • Den genetiske komponent er helt op til 70%!

20. Emotionel ustabil personlighedsstruktur Forekomst og komorbiditet: • 1% af almenbefolkningen; 3 gange så mange kvinder som mænd • Ses hyppigt i det psykiatriske behandlingssystem • Øget risiko for depression, spiseforstyrrelser, misbrug og angstlidelser. • Høj risiko for selvmord – op til 10%!

21. Emotionel ustabil personlighedsstruktur Behandling: • Terapi; særlige udfordringer….. • Medicinsk behandling • Værd at bemærke……Langtidsopfølgning af behandlede patienter tyder på en god prognose – op til 2/3 opfylder ikke længere kriterierne efter 5-6år men klarer sig fortsat dårligt socialt

22. Histrionisk personlighedsstruktur Psykiske kendetegn: • Dramatiseringstendens • Overfladisk og labilt følelsesliv • Egocentrisk, forførende og opmærksomhedssøgende adfærd • Overdreven optagethed af udseende og tiltrækningsevne • Stadig længsel efter anderkendelse, såres let

23. Histrionisk personlighedsstruktur Årsager: • Ikke klarlagt; formentlig overvejende psykoseksuelt betinget - en vis grad af arvelighed.

24. Histrionisk personlighedsstruktur Forekomst og komorbiditet: • 2% forekomst i almenbefolkningen; ingen kønsforskel • Her ses hyppigere forekomst af generaliseret angst, somatoforme tilstande og depressioner

25. Histrionisk personlighedsstruktur Behandling: • Terapi, særlige udfordringer…. • Medicin oftest kun indiceret ved komorbiditet.

26. Tvangspræget personlighedsstruktur Psykiske kendetegn: • Ubeslutsomhed, tvivl og overdreven forsigtighed • Perfektionisme • Overdreven samvittighedsfuldhed • Præstation frem for lyst • Pedantisk, svært ved at udtrykke varme følelse • Stivhed, stædighed • Overdrevent behov for at langtidsplanlægge

27. Tvangspræget personlighedsstruktur Årsager: • Ikke klarlagt; formentlig overvejende forstyrrelse i den anale fase - en vis grad af biologiske defekter forventes

28. Tvangspræget personlighedsstruktur Forekomst og komorbiditet: • 2% af almenbefolkningen; dobbelt så hyppigt hos mænd som kvinder • Ses ofte med affektive lidelser og fobiske angsttilstande

29. Tvangspræget personlighedsstruktur Behandling: • Terapi; særlige udfordringer…. • Medicinsk behandling kan være indiceret

30. Ængstelig evasiv personlighedsstruktur Psykiske kendetegn: • Vedvarende anspændthed og ængstelighed • Usikkerhed og mindreværdsfølelse • Overfølsomhed over for afvisning og kritik • Tilbageholdende • Overdriver farer og risici • Begrænsninger i livsudfoldelse

31. Ængstelig evasiv personlighedsstruktur Årsager: • Igen multifaktorielt. Hæmning i selvudfoldelsen, evt. overbeskyttelse. Der kan være glidende overgang til angst, hvor biologiske faktorer spiller en rolle

32. Ængstelig evasiv personlighedsstruktur Forekomst of komorbiditet: • 2.5% af normalbefolkningen, ingen kønsforskel • komorbiditeti form af angstlidelser samt depressioner og ”kronisk belastningssyndrom”.

33. Ængstelig evasiv personlighedsstruktur Behandling: • Terapi, særlige udfordringer…. • Medicinsk behandling kan være indiceret hvis komorbiditet

34. Dependent personlighedsstruktur Psykiske kendetegn: • Tilskynder andre til at tage ansvar for væsentlige områder af sit liv • Eftergiven over for andres ønsker, underordner sig andre • Uvillig til at stille krav • Føler sig hjælpeløs alene, frygt for at skulle stå på egne ben • Overdreven frygt for at blive forladt

35. Dependent personlighedsstruktur Årsager: • Udviklingspsykologisk forklaret som en hæmning i den orale fase.

36. Dependent personlighedsstruktur Forekomst og komorbiditet: • 1.5% af befolkningen; lidt flere kvinder end mænd • Øget forekomst blandt misbrugere, spiseforstyrrede og ved affektive lidelser samt angsttilstande.

37. Dependent personlighedsstruktur Behandling: • Terapi, særlige udfordringer • Ikke sikker evidens for medicinsk behandling; kun ved komorbiditet.

38. Dyssocial personlighedsstruktur Psykiske kendetegn: • Uberørt af andres følelser • Uansvarlig og ringeagtende over for sociale normer, regler og forpligtelser • Ude af stand til at forblive i varige forhold • Lav frustrations- og aggressionstærskel • Kan ikke føle skyld eller lære af uheldige erfaringer • Udtalt tilbøjelighed til at bebrejde andre

39. Dyssocial personlighedsstruktur Årsager: • Klar genetisk disposition • I familier med psykopati ses ofte alkoholisme- øget risiko for vold og fejlernæring (hjernens udvikling) • Ca. 1/3 har oplevet opmærksomhedssvigt/ og/eller hyperaktivitet • Opvækstvilkår ofte præget af social lav status • Det psykologiske miljø ofte præget af negativ atmosfære, misbrug, omsorgssvigt m.m.

40. Dyssocial personlighedsstruktur Forekomst: • 1% af befolkningen; tre gange flere mænd. • Ses hyppigt sammen med misbrug, kriminalitet og somatoforme tilstande

41. Dyssocial personlighedsstruktur Særligt at bemærke: • Mange dyssociale har unormal hjerneaktivitet (30-50%) • Forskning peger på fejlfunktioner i frontallapperne og i det limbiske system, som er af betydning for bearbejdning af information og for kontrol over aggressive tilskyndelser,

42. Dyssocial personlighedsstruktur Behandling: • Terapi, særlige udfordringer…. • Medicinsk behandling, særligt stemningsstabiliserende

43. Forebyggelse • Primær: Identificering af børn med adfærdsforstyrrelse og ”risikofamilier”; familiestøtte, skolebaserede tiltag m.m. • Sekundær forebyggelse: Fokus dér hvor der allerede er adfærdsproblemer ; uddannelse og erhvervstræning, familieterapi m.m. • Tertiær forebyggelse med formålet at hindre videreudvikling; forældretræning, medicinsk behandling m.m.

44. Håndtering af dyssociale • Kendskab til den ”dyssociale natur” og til egne styrker og svagheder – ofte behov for supervision • Afdækning af de dyssociales behov for forandring – Hvad kan opnås ved en ændret adfærd? Udvide deres repertoire så belønning opnås… • Klar grænsesætning, kontrakter - konsekvenser af brud? • Husk at dyssociale ikke kommer i behandling med mindre de er underlagt et pres eller kan se en fordel heraf

45. Mål for behandlingen • Anden og mere hensigtsmæssig adfærd – tillært. • Begrænset problemskabende adfærd som impulsivitet og aggression • Behandling af komorbiditet!