Personas i praksis

1. Personas i praksis Af Lise Kok Petersen

2. Lise Kok Petersen • Administrativ konsulent • Programleder for Program UNG • Medudvikler at Program UNGs personas

3. Hvad vil jeg fortælle jer? • Kort om programmer og personas overordnet Hvordan arbejder vi med Personas i: • Program Små Børn • Program UNG • Program Digitale Borger • Program Læsehandicappede • Spørgsmål?

4. Personas og programmerne • Programmerne fokuserer på et bestemt segment blandt borgerne i Roskilde Kommune • Programmerne er arbejdsgrupper, med deltagere fra alle steder i organisationen • Programmer kører typisk 3 år • Programmer skal komme med konkrete tiltag/projekter, der tilgodeser deres målgruppe

5. Personas i programmerne Personas er ikke en spændetrøje, ikke et rigidt system, men en fleksibel påklædningsdukke! Personas kan rettes til, så de passer til det I skal bruge dem til.

6. Centrale Personas Personas for små børn (0-5-årige) Personas for unge (15-25-årige)

7. Personas i Program Små Børn • Bruger 3 familier fra de officielle personas • Tilpasser 4 familier fra de officielle personas, så deres børn har den rette alder • Opfinder én til familie

8. Personas i Program Små Børn • Grundig beskrivelse af de enkelte personas og deres biblioteksbrug. • De 0 til 5-åriges biblioteksbrug afhænger i høj grad af deres familie, hvordan de bliver passet i dagtimerne (hjemme, dagpleje, vuggestue, børnehave)

9. Personas i Program Små Børn Louis Grønnedahl Mikkelsen, 4 år, Gadstrup Yngste barn med 3 større søskende. Louis går på Gadstrup bibliotek med sin mor og storebror på 7, og ind imellem med storesøster på 16. Louis kommer til et par teaterforestillinger på Viby bibliotek med sin mor – men det ville være dejligt hvis der var flere teatertilbud i Gadstrup, og også Viby – og helst i weekenderne, hvor de har tid til at komme. Louis kommer på Viby Bibliotek med sin børne- have, og en gang om året tager de også til sommerunderholdning i Roskilde.

10. Personas i Program Små Børn Sohaila Jaffa, 5 år, Viby Sohaila kommer på biblioteket mindst en gang om ugen med sine to større søstre. De kommer tit om lørdagen, og ofte kommer de fordi biblioteket er et godt sted at være, når deres mor fx gør rent og vil have fred. Sohaila kommer også på biblioteket sammen med sin børnehave – til filmforevisninger og arrangementer. Sohaila bruger også Sprogkufferten og eventyrkasserne i børnehaven. Sohaila ville have gavn af et børnehavebibliotek, så hun bliver introduceret til flere forskellige bøger og læsning generelt. Det ville være dejligt hvis familien tog de bredde tilbud til sig – noget de kan være sammen om hele familien. Det er værd at undersøge, hvilke tilbud kunne få etniske minoriteter til at bruge biblioteket mere aktivt, fx højtlæsning på arabisk.

12. Personas i Program UNG • Program UNG var fremme i skoene og nåede at lave deres 7 personas, inden de officielle var helt færdige • Siden blev enkelte af Program UNGs personas adopteret ind i de officielle – i en lidt tilrettet form

13. Personas i Program UNG Bygger bla. : • på rapporter om unge og deres lånevaner • på generel statistik om målgruppen • på udlånsstatistik Vær opmærksom på at nogle data, der gør personas mere ’hele’, ikke findes for alle, men måske kun for små grupper.

14. Personas i Program UNG • En oversigt over de arrangementer, Roskilde Bibliotekerne har til de unge? • Vi konkurrere med mange andre om de unges tid

15. Personas i Program UNG • Hvad er fællesnævneren? • Hvilke tilbud bruger de unge? • Hvad tilbud bruger de ikke?

16. Personas i Program UNG Fællesnævnere: • Nogle tilbud er meget populære, blandt dem, der har fundet ud af at vi har dem • De kender ikke til alle vores tilbud • De kommer, når de har opgaver i skolen

17. Personas i Program UNG Fokus • Unge på en gymnasial uddannelse • Faglige tilbud • Fritids tilbud

18. Personas i Program UNG • Klar målgruppe – hvem rammer vi • Klare PR mål – hvor finder vi dem • Klar idé om hvem vi ikke har kigget på endnu

19. Personas i Program Digital Borger • Formål:Program Den Digitale Borger skal medvirke til, at den borger, der står kanten af eller uden for det digitaliserede samfund, sættes i stand til at udnytte de digitale services, det offentlige stiller til rådighed. Programmet skal sikre, at biblioteket giver relevant ”hjælp til selvhjælp” og udvikler nye services til den borger, der ikke er så fortrolig med den digitale verden.

20. Personas i Program Digital Borger • Hvem er digitalt svage? • Hvilke projekter kan iværksættes for at tilgodese dem?

21. Personas i Program Digitale Borger Bettina og Michael Høj Hansen Bettina er pædagogmedhjælper i en børnehave, hun går meget op i indretning af deres fælles hjem og går til spinning i fritiden. Michael arbejder som industriteknikker på en lokal leverpostejfabrik, han spiller fodbold og går tit til fodboldkampe. Parret bruger ikke biblioteket.

22. Personas i Program Digitale Borger Andreas Høj Hansen, 10 år Andreas spiller fodbold, og han bruger meget tid på at spille computer – han er endda begyndt at gå til det, i en klub der hedder E- sport.

23. Personas i Program Digitale Borger Jens og Kirsten Nielsen Jens er 59 år og landmand, han har 100 køer til mælkeproduktion og 75 hektar land med kartofler og korn. Han kan godt lide at rode med gamle biler og er ved at sætte en gammel motorcykel i stand. Kirsten er 57 år, hun hjælper til på gården, og bruger goså en del tid i sin have. Jens bruger ikke biblioteket, mens Kirsten gerne låner skønlitteratur og havebøger.

24. Personas i Program Digitale Borger • Erhvervsaktive, der ikke bruger PC i deres arbejde og ikke interesserer sig for det i fritiden • Erhvervsaktive på kanten af efterløn (tæt på 60 år) eller pensionister, der aldrig har brugt computer og ikke interesserer sig for det • Børn af forældre, der ikke ser computer og internet som en naturlig del af deres liv, og som derfor ikke umiddelbart har nogle voksne at få hjælp fra

25. Personas i Program Læsehandicappede • Nogen grupper er så smalle, at det kan være svært at få Personas til at passe • Men Personas er stadig et godt værktøj i forhold til forståelse af målgruppen.

26. Personas i Program Læsehandicappede • Hvilke konsekvenser har det for en familie, hvis en af de voksne er ordblind? • Hvordan påvirker det den ordblindes erhverv? • Hvilken hjælp er nødvendig, for at han/hun kan udøve sit erhverv? • Hvordan påvirker det resten af familien?

27. Personas i Program Læsehandicappede Laurits og Lise Thomsen Laurits (56) og Lise (55) bor lidt udenfor Gundsømagle. Laurits er tømmermester og har sit eget firma med 5 ansatte. Fritiden bruger han på at vedligeholde og sejle i sin gamle træbåd. Lise arbejder som dagplejemor for fire børn. Hun er uddannet pædagog, og udover arbejdet med at passe børn, hjælper hun Laurits med regnskaber og administration i hans virksomhed.

28. Personas i Program Læsehandicappede Men hvad sker der, hvis Laurits er stærkt ordblind? • Han vil være uddannet, før tømrer uddannelsen blev meget boglig, så han vil stadig være tømrer med eget firma, men • Laurits vil ikke være i stand til at håndtere de administrative ting, han gør hvis han ikke var ordblind • Lise vil være nød til at hjælpe mere til end hun gør – og vil måske være nød til kun at arbejde i Laurits’ firma • Den fælles indkomst vil være mindre • Laurits vil have svært ved at få duelighedsbevis til sin sejlbåd