Når EU gør en forskel – Ligestilling i europæisk lys

1. Center for Europæisk Politik Når EU gør en forskel – Ligestilling i europæisk lys Professor Marlene Wind Leder af Center for Europæisk Politik Institut for Statskundskab

2. Center for Europæisk Politik Gør EU en forskel? • EU har traditionelt ikke været danske kvinders kop te. • Men sandheden er at: ”EU i mange år har gjort mere for kvinders ligestilling end nationale politikere og arbejdsmarkedets parter.”

3. Center for Europæisk Politik Historisk rids • Ligestilling allerede med Romtraktaten art. 119 • ”Samme løn for samme arbejde” • Oprindelig sat ind for at hindre ulige konkurrence

4. Center for Europæisk Politik Defrenne sagerne • De første sager om Defrenne kom for Domstolen i 1971. • I 1976 i Defrenne I slog Domstolen fast, at art. 119 har direkte virkning • Dvs. at kvinder i EF’s medlemslande kan støtte sig direkte på det der står i Romtraktaten om ligestilling mellem kønnene • Især Irland og UK protesterer voldsomt: ’Romtraktaten skal ikke skabe rettigheder for individer – kun pligter for medlemslandene’

5. Center for Europæisk Politik 1. bølge af direktiver • Mellem 1975 og 1986 fremlægger Kommissionen 5 nye direktiver, der bliver vedtaget af ML • De to væsentligste: • Ligelønsdirektivet: her blev forståelsen i Romtraktaten udvidet: • ”Samme løn for samme arbejde af samme værdi” • Ligebehandlingsdirektivet: ikke-diskrimination i bredere forstand, efteruddannelse, adgang til arbejde, social sikring etc. (Senere udvides begge direktiver yderligere af Domstolen) • I 1979 viser en undersøgelse at INGEN MEDLEMSSTATER har gjort noget ved sagen om ligeløn!

6. Center for Europæisk Politik 2. bølge af direktiver • I 1990’erne kommer 2. bølge direktiver, der kodificerer de afsagte domme: • 1992: Graviditetsdirektivet vedtages: Det er fx ulovligt at: • Nægte en kvinde job blot fordi hun er gravid • At fyre en kvinde pga. graviditet • Alle kvinder – såvel private som i den offentlige sektor har ret til betalt barsel og at betalingen skal være så høj, at ingen tvinges i arbejde før tid • Fra 1992 og frem: Yderligere fem direktiver, der omhandler organiseringen af arbejdstid, forældreorlov og delt bevisbyrde i kønsdiskriminationssager. • Amsterdam-traktaten slår fast, at arbejdet med diskrimination mod kvinder har topprioritet og at positiv diskrimination er tilladt.

7. Center for Europæisk Politik Hvad sker der i Danmark? Fase 1 • Da DK kommer ind i EF i 1973 prøver man at kontrollere udviklingen, så den ikke overlades til Domstol og Kommission • De danske traditioner: man overlader helst spørgsmål om ’lige løn’ og samme løn for samme arbejde til arbejdsmarkedets parter. • I 1976 beslutter man dog at lovgive om ligeløn for at leve op til EF’s ligeløns direktiv. • DK var imod direktivets fulde ordlyd om ’samme løn for samme arbejde og af samme værdi.’ (Arbejdsmarkedets parter havde insisteret på denne formulering). • Kommissionen: Dette er for restriktiv en fortolkning – anlægger i 1979 sag mod DK som DK taber i 1983 • I 1986 ændres dansk lovgivning

8. Center for Europæisk Politik Hvad sker der i Danmark? Fase 2 • Fra midt 1980’erne begynder arbejdsmarkedets parter, at vågne op og se positivt på EU regulering af arbejdsmarkedet. • Specielt opdager man, at der var en positiv forbindelse mellem fagforeninger (kvinder på gulvet), de nationale domstole og EF-domstolen. • Danfoss-sagen 1988: HK tog Danfoss til EF-domstolen. • Selvom Danfoss havde ligeløn, var tillægsstrukturen ikke til kvinders fordel. Sagen førte til princippet om delt bevisbyrde • Dansk lovgivning ændres i 1992 som følge af dommen: • der indføres nu delt bevisbyrde i national lovgivning. • Da Kommissionen foreslog det samme i 1988, kunne ingen ML tilslutte sig forslaget og først i 1997 lykkedes det at få vedtaget et direktiv om dobbelt bevisbyrde, efter adskillige flere domme på området.

9. Enhedens navn Ligebehandling • Også EU’s direktiv om ligebehandling fra 1976 fik betydning for DK • I 1978 vedtog man en ny lov, der bl.a. betød at: • a) forbud mod at søge efter personer af et bestemt køn i jobannoncer • b) forbud mod kønsrelaterede fyringer eller forfremmelse; • Den danske ligebehandlings lov var dog ikke god nok jf. Kommissionen og i 1984 sørgede man (efter kritik) for, ikke-diskriminationsprincippet kom til at gælde på tværs af sektorer og arbejdspladser.

10. Enhedens navn Sager i DK • Pedersen-sagen fra 1996: Domstolen fortolker graviditetsdirektivet og konkluderer, at en gravid kvinde ikke kan sendes hjem uden fuld løn, selvom hendes arbejde fx er sundhedsskadeligt. • Sagen fører til at Funktionærloven ændres. • Tele DK-sagen fra 2000: Her slår Domstolen fast, at selvom en kvinde er på en midlertidig kontrakt, kan hun ikke fyres som følge af sygdom under graviditet.

11. Enhedens navn Kvindernes stilling i Lissabon-traktaten • Lissabontraktaten • Hvad står der i charteret om grundlæggende rettigheder? • ”Ikke diskrimination” er et af EU grundlægende principper • Et helt afsnit om ligestilling, der gør ligestilling mellem kønnene til et omdrejningspunkt for al EU lovgivning. • (I øvrigt også forbud mod diskrimination pga. race, alder, seksuel orientering, etnicitet, nationalitet, social oprindelse, andre anskuelser m.v.). • Ret til betalt barsel, forbud mod fyring pga. graviditet, forældre orlov etc.

12. Enhedens navn EU’s seks indsatsområder • Køreplan for seks prioriterede EU-indsatsområder for ligestilling mellem mænd og kvinder for perioden 2006-2010: • Ligestilling mellem mænd og kvinder, for så vidt angår økonomisk uafhængighed • Forening af privatliv og arbejdsliv • Ligelig deltagelse af kvinder og mænd i beslutningsprocessen • Udryddelse af alle former for kønsbestemt vold • Udryddelse af fastlåste kønsrollemønstre • Fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder i politikken over for tredjelande og udviklingspolitik

13. Enhedens navn Viviane Reding, kommissær for ligestilling • Udgangspunkt i Chartret om grundlæggende rettigheder. • Primært fokus: • Reducere løn-gabet mellem mænd og kvinder, der ikke er faldet markant i de sidste 15 år, og i nogen lande sågar steget. • Arbejde for at få flere kvinder i lederstillinger • For at bekæmpe volden mod kvinder vil hun foreslå en multi-disciplinær handlingspakke, der inkluderer harmonisering på europæisk niveau af sanktioner mod kønslig mishandling af kvinder.

14. Hvad mangler i EU’s fokus? En langt større og mere systematisk indsats for at få skandinavisk standard på børnepasningsområdet. Findes der ikke en reel mulighed for at få passet sine børn ordenlig og billigt fra 6mdr. - 1 års alderen, så bliver ligestillingen aldrig reel. Som Economist skrev i sit special issue om ligestilling fra januar 2010: ”Motherhood – not sexism is the issue”. Undersøgelser viser, at barnløse karriere kvinder tjener næsten det samme som mænd, mens kvinder med børn tjener betydeligt mindre.