1 / 20

Temperatur optimering

Temperatur optimering. Claus Nilsson, Sales Engineer, 7T Søren K. Christensen, Section Manager DH, COWI AS. Temperaturoptimering. Hvorfor temperaturoptimering for at reducere varmetabet, således at fjernvarme bliver mere konkurrencedygtig i forhold til andre forsyningsformer.

venus
Download Presentation

Temperatur optimering

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Temperaturoptimering Claus Nilsson, Sales Engineer, 7T Søren K. Christensen, Section Manager DH, COWI AS Temperatur Optimering i Fjernvarmenet

  2. Temperaturoptimering Hvorfor temperaturoptimering • for at reducere varmetabet, således at fjernvarme bliver mere konkurrencedygtig i forhold til andre forsyningsformer. • for at kunne udnytte andre energikilder bedre (højere virkningsgrad) ved lavere temperatur: geotermi, varmepumper, solvarme, biomasse–røggaskondensering og CHP . • for at få mulighed for at benytte andre materialer ved lavere temperaturer, eksempelvis Alupex-rør. • for at reducere udgiften til vedligeholdelse. Temperatur Optimering i Fjernvarmenet

  3. Temperaturoptimering Man skal overordnet skelne mellem temperaturoptimering i designfasen og i driftsfasen • Design af nye anlæg • Lavtemperaturanlæg, eksempelvis 50/25 ºC (normalt er 80/40 ºC) • Driftsoptimering af fremløbstemperaturen, således at der kun leveres den lovede fremløbstemperatur på de kritiske temperatursteder i nettet • Temperaturstyring, eksempelvis TERMIS TO. Temperatur Optimering i Fjernvarmenet

  4. Temperaturoptimering i designfasen • Projekt: Lystrupved Århus, Danmark Temperatur Optimering i Fjernvarmenet

  5. Demonstration ibebyggelsenLærkehaveniLystrupnord for ÅrhusBygherre: BoligforeningenRinggården Plan over Ringgården – Nye lavenergiklasse 1 rækkehuse Temperatur Optimering i Fjernvarmenet

  6. Demonstration aflavtemperaturfjernvarmetillavenergibyggeri, Lystrup (nord for Århus) • lavenergiklasse 1 rækkehuse: 40 boliger + 1 fælleshus = i alt 4115 m² • Årligt behov, rumvarme + varmt brugsvand: 130 MWh/år • To rækkehusstørrelser: 87 m² og 110 m² ~ effektbehov 2,9 og 3,3 kW • 11 stk. fjernvarmebeholderunits (ny type), dim. effekt 2,9-3,3 kW • 30 stk. gennemstrømningsvarmevekslerunit, dim. effekt 32 kW • Forsyningseffekt 150 kW Temperatur Optimering i Fjernvarmenet

  7. Demonstration aflavtemperaturfjernvarmetillavenergibyggeri, Lystrup (nord for Århus) • Maksimum trykniveau: 10 bar(g) • Min temperatur hos forbruger: 50 °C • Termostatiske omløb (bypass) for enden af hver gadeledning til opretholdelse af 50 °C ved alle forbrugere • Afkøling, design: 25 °C • Maksimum hastighed: 2,0 m/s • Minimum differenstryk: 0,3 bar • Pumpe: Lille flow og stor løftehøjde • Flowinterval: 0,8-12 m³/h • Serie 2 twinrør: • Alupex ø14-14 til ø32-32 • Stål DN 32-32 til DN 50-50 Vekslercentral og pumpe Forsyning fra Lystrup Fjernvarme Temperatur Optimering i Fjernvarmenet

  8. Tværsnit af LOGSTORS prototyperør 14/14/110 mm (fremløb-/retur-/kappediameter)Indvendig rør diameter = 10 mmvarmeledningstallet, λ, er 0,023 W/(mK) Temperatur Optimering i Fjernvarmenet

  9. Fjernvarme Unit Gennemstrømningsvarmevekslerunit Temperatur Optimering i Fjernvarmenet

  10. Demonstration aflavtemperaturfjernvarmetillavenergibyggeri, Lystrup(nord for Århus) Temperatur Optimering i Fjernvarmenet

  11. Demonstration aflavtemperaturfjernvarmetillavenergibyggeri, Lystrup(nord for Århus) Temperatur Optimering i Fjernvarmenet

  12. Demonstration aflavtemperaturfjernvarmetillavenergibyggeri, Lystrup(nord for Århus) Konklusioner: • Varmetab reduceret fra ca. 35 til 15%. • Årligt varmetab med traditionelt system: 70 MWh ~ 37.000 DKK inkl. moms. • Årligt varmetab med lav. temp. design: 23 MWh ~ 12.000 DKK inkl. moms, dvs. en besparelse på 25.000 kr. årligt. • Investering reduceret med ca. 25% (fra ca. 400.000 til ca. 300.000 DKK). • System inklusive fjernvarmebeholderunits fungerer med 50°C! Temperatur Optimering i Fjernvarmenet

  13. Temperaturoptimering i driftsfasen Temperatur Optimering i Fjernvarmenet

  14. TERMIS, Temperaturoptimering Temperaturoptimering Normal Inlet temperature Inlet temperature Consumer temperature Temperature, consumer (min 56°C) Temperatur Optimering i Fjernvarmenet

  15. TERMIS – Sådankommer du igangStart offline ogfådetoptimaleudbytte med operation TERMIS Basis TERMIS Operation TERMIS Temperaturoptimering Temperatur Optimering i Fjernvarmenet

  16. SRO TERMIS temperaturoptimering Temperaturoptimering Eksterne data Data Manager Fuldt integreret i jeres SRO-system Hydrauliske forkundskaber ikke nødvendige Enkelt at komme igang Målinger P, Q, T Setpunkter Setpunkter Målinger Vejrdata Vejrtjeneste TERMIS Model Vejrprognose (f.eks. via Internet) Temperatur- optimering Temperatur Optimering i Fjernvarmenet

  17. KE-plot (Realtid) Temperatur Optimering i Fjernvarmenet

  18. Eksempel på temperaturoptimering i KE Temperatur Optimering i Fjernvarmenet

  19. Referencer: TERMIS temperaturoptimering • Københavns Energi 1250 MW • Årlig besparelse 20 mio. kr. • Brøndby 75 MW • Årlig besparelse 0,8 mio. kr. • Kalundborg 80 MW • Årlig besparelse 1,5 mio. kr. • Høng 12 MW • Årlig besparelse 0,2 mio. kr. Temperatur Optimering i Fjernvarmenet

  20. TERMIS referencer • Tallinna Küte, Estonia • Vilnius, Lithuania • Beijing, China • UlaanbaaTar, Mongolia Temperatur Optimering i Fjernvarmenet

More Related